Læsetid: 8 min.

Med den permanente undtagelsestilstand har ’krisen’ taget magten fra demokratiet

Kriser kræver hurtig handling. Så hvad sker der med et samfund, når alle er enige om, at det er i krise?
Krisens magt eller magtens krise? Onsdag udviklede store fagforenings-demonstrationer i den belgiske hovedstad, Bruxelles, mod statslige nedskæringer sig til uroligheder og sammenstød mellem demonstranter og politi. Her lægger en demonstrant an til at returnere en tåregasgranat.

Virginia Mayo

10. oktober 2015

»Krisen består netop i, at det gamle dør, og at det nye ikke kan fødes: i dette interregnum finder man de mest forskelligartede sygdomstegn«

Antonio Gramsci

Europa er i krise. Siden 2008 har dette begreb indtaget en privilegeret plads i det europæiske samfunds selvforståelse. ’Krise’ er den måde, Europa diagnosticerer sig selv på.

Ord er aldrig uskyldige. Når en konsensus etablerer sig omkring, hvilke begreber der betegner den politiske og økonomiske situation, vi lever i, produceres en bestemt forståelse af denne situation – og denne forståelse ændrer koordinaterne for, hvad der anses for muligt og umuligt. At tale om ’krisen’ er med andre ord en magtteknik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Ditlev Nissen
  • Arne Henriksen
  • Stig Bøg
  • mikkel pørksen
  • Espen Bøgh
  • Jens Jørn Pedersen
  • Peter Jensen
  • Gorm Lerche
  • Jan Pedersen
  • Peder Pedersen
Anne-Marie Krogsbøll, Ditlev Nissen, Arne Henriksen, Stig Bøg, mikkel pørksen, Espen Bøgh, Jens Jørn Pedersen, Peter Jensen, Gorm Lerche, Jan Pedersen og Peder Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peder Pedersen

Fremragende folkeoplysning, men de flestes opmærksomhed er nok optaget andre steder. Er der ikke en "stand-upper", der kan lade sig inspirere til et show med aktuelle eksempler på magthavernes misbrug af begrebet krise? Når man er blevet opmærksom på fænomenet, er den daglige nyhedsstrøm fuld af dem.

Ditlev Nissen, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Einar Carstensen og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Ureguleret liberal kapitalisme er en 'bitch', det har hun altid været!

Det forsøges forklaret, at der bare skete, at reaktionen på overraskelsen skabte 'krisen', men det er naturligvis 'krise-snak', hvor ses det tilfældige opstå?

EU og Goldman Sachs er, to alen ud af et stykke, den hellige finanssektor og Goldman Sachs tradefloor mantra: "Det er ikke nok at vinde, nogen skal også tabe"

Demokratiet har tabt og plutokraterne vundet.

PS.
Faktat USA:

I følge Oxfam International's rapport "Working for the Few" 2014-2015, har den rigeste ene procent af befolkningen i USA, profiteret 95 procent af den samlede vækst, siden 2009, alt imens de 90 procent fra bunden alle blev fattigere.

Fakta Storbritanien 2015:

Behovet for fødevarebanker er eksploderet under den nuværende regering.
I 2010 blev der delt hjælp ud til 40.000 personer.

I 2013-14 var antallet steget til 900.000, og i det forløbne år over 1 million. Tallet viser antal uddelte portioner mad ca. 50 procent er folk, der vender tilbage flere gange 83 pct. angiver ændringer i offentlig hjælp som årsag til, at de må bruge fødevarebanker.

I 2014 voksede den britiske økonomi med 2,8 pct. Det er den højeste vækst siden 2006.

kjeld jensen, Jørn Andersen, Ivan Breinholt Leth, Preben Haagensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

»Krisen består netop i, at det gamle dør, og at det nye ikke kan fødes: i dette interregnum finder man de mest forskelligartede sygdomstegn«

Det kapitalistiske vækstparadigme er under afvikling; eksponeringen af dets mytiske karakter øges støt - mens magtfuldkomne, politiske unionssystemer under indtryk af den globale kapitals aspirationer søger at modarbejde paradigmeskiftet med vikarierende krisenotationer og frygtdisciplinering?

Philip B. Johnsen

Hvis ’det skulle kunne betale sig at arbejde’ ville hele verden indføre, rimelig beskatning af de superrige, handelsbarrierer der hindre klimaforandringer og udryddelse af fattigdom.

Peter Jensen Hvorfor tror du det?

Jeg ser verden regeret af de superrige, demokratisk valgte regeringer er blot de superriges samfundsundergravende håndlangere, bevist eller ubevidst.

Befolkningen er paralyseret af mangel på fantasi til, at forestille sig, at deres ledere virker, som håndlangere for plutokrater, hvor mennesker ikke har noget værd bortset fra økonomisk.

Hvad tror du EU vil gøre, hvis der blev indført 'gratis' færgefart over Middelhavet for, at undgå de mange døde børn på græske og libyske strande.

Det er alt for dyrt!

Philip B. Johnsen

Sorry lille fejl!

Peter Jensen Hvorfor tror du det?

Jeg ser verden regeret af de superrige, demokratisk valgte regeringer er blot de superriges samfundsundergravende håndlangere, bevist eller ubevidst.

Befolkningen er paralyseret af mangel på fantasi til, at forestille sig, at deres ledere virker, som håndlangere for plutokrater, hvor mennesker ikke har noget værd bortset fra økonomisk.

Hvad tror du EU vil gøre, hvis der blev indført 'gratis' færgefart over Middelhavet for, at undgå de mange døde børn på græske og libyske strande.

Det er alt for dyrt!

"Jeg ser verden regeret af de superrige, demokratisk valgte regeringer er blot de superriges samfundsundergravende håndlangere, bevist eller ubevidst."

Philip, min pointe omfattede at disse demokratisk valgte regeringer indgår i unionssystemer, som - under indtryk af kapitalens vilje - overfor de befolkninger som har valgt dem, 'begrunder' bl.a. overvæltningen af ressourcer og kapital fra fælles (dvs. offentligt) eje til de såkaldt frie markeder samt indskrænkninger i demokratiske rettigheder med henvisninger til kriser, som for en flerheds vedkommende er genereret af den kapitalistiske verdensorden, som denne historisk har udfoldet sig. EU er et godt eksempel på et sådant unionssystem - og vi har set finanskrise og eurokrise spændt grundigt for kapitalens neoliberale krav overfor især Sydeuropa, ligesom vi nu ser flygtningekrisen spændt for det neoliberale ønske om et endnu mere topstyret Europa.

Steffen Gliese

Det er godt, at overskriften sætter 'krisen' i anførselstegn, for reelt er der jo ikke noget i samfundet, der har været alvorligt nok til at blive betegnet krise - og intet, som vi ikke med en rigtigere politik ville have kunnet lægge bag os.
I stedet har vi ført en politik, der skar ned, frem for at satse på at løse de opgaver, der blev forsømt i de år, hvor alting handlede om at tjene penge - og desværre tjene penge på abstrakter frem for virkelige, håndgribelige værdier. Den tanke, der er velfærdsstatens største fjende: at man også kan tillægge det, der ellers figurerer som en udgift i et samfundsregnskab, evnen til i stedet at være indtægtsgivende. Det drejer sig om ting, som vi ellers helst vil have ikke skal udsættes for markedskræfterne: omsorg og pleje, forskning og uddannelse, kunst og kultur, retsvæsen og sikkerhed. Tiltroen til de bærende institutioner er simpelthen blevet nedbrudt blandt embedsmænd, der i stadig ringere grad vokser op med indsigt i betydningen af disse helt vitale aktiviteter i samfundet. - Derfor må det gå galt, når vi i stadig mindre omfang vil bruge tid og energi på det, der er vitalt, og mere og mere tid på det, der er unødvendigt, men på papiret skaber det finansielle grundlag for de øvrige aktiviteter. I virkeligheden skal man huske, at en meget lille del af befolkningen i dag kan producere tilstrækkeligt til både eksport, der kan byttes med nødvendige varer fra udlandet, og det, vi skal forbruge.

"krisen", kapitalens og liberalismens rester efter deres løsslupne økonomiske handlinger på det frie marked, som de samtidig gerne giver skylden for de opståede kriser gang på gang.

Det frie marked i liberalistisk forståelse sættes ingen begrænsninger for liberal økonomi og dets handlinger, - men når det går galt, så fungerer ingen af liberalismens mekanismer sådan som prædiket af liberalisterne, og hvor der så vil komme andre og overtage resterne, og gøre det til en god forretning igen, som de kan videreføre, - næ, det vi har set i hele Europa er, at staterne skal, ja må, træde til med penge, så de gamle selvforskyldt forgældede virksomheder får kunstigt åndedræt, eller sagt på dansk, er på statslig overførselsindkomst i såvel særklasse som på luksusklasse betalt af staterne, men ikke kritiseres lige så hårdt, som de 200.000 ledige bliver det.

Hvorfor lader staterne ikke liberalismen love virke under disse kriser, og forlanger at disse dårligt ledet virksomheder gå ned, så liberalisterne og kapitalen selv kan lære noget af de kriser deres liberale ideologi medfører for dem selv, hvorfor skal det kun være lønmodtagerne der skal bære byrderne af en krise, såvel åndeligt ved forhånelse, som materialistisk og økonomisk ved deres skattekroner bliver taget af politikerne og givet blanco til liberalismen og kapitalen, som så intet lærer af deres falske "sandheder" om liberalismen velsignelse for ethvert samfund?

Danske politikere burde dengang krisen kom, ikke have givet nogen bankpakker til især de helt store banker, men i stedet have givet bankerne lidt af deres egen medicin, som bankerne er så gode til at give deres kunder.

Det havde været helt fint om man havde sagt til f.eks. Danske bank, a de var i økonomisk klemme; "ja lad os se hvilke værdier I har som vi kan købe, hvordan med Dankort og NETS, hvad koster de?", for når man ingen penge har, så må man sælge ud af sine værdier - det er jo god liberale ideologi.

- Det havde lært bankerne fremover at sætte tæring efter næring, og passe bedre på deres værdier så de ikke mistede dem i ren kasinoøkonomi, sådan som det var sket.