Læsetid: 7 min.

At redde verden og en selfie oveni

Gode intentioner til trods er det i praksis ikke altid let at rejse socialt ansvarligt, især ikke når vores længsel efter autenticitet spiller ind. Ofte er en charterferie på et all inclusive resort langt mere bæredygtig end et arbejdsophold i en fjern nationalpark
Rejser man ud som frivillig, er det afgørende for rejsens sociale profil, at man ikke reelt tager jobs fra lokale, mener turismeprofessor Janne J. Liburd. Foto: Daniel Heuclin/Polfoto

Rejser man ud som frivillig, er det afgørende for rejsens sociale profil, at man ikke reelt tager jobs fra lokale, mener turismeprofessor Janne J. Liburd. Foto: Daniel Heuclin/Polfoto

30. oktober 2015

I en tid, hvor flere rejser oftere og længere væk til stadig mere eksotiske egne, er der kommet øget fokus på at rejse ikke blot miljømæssigt forsvarligt, men også socialt bæredygtigt. Mens der efterhånden i en del år har været økoturisme, oplever leder af Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet, Janne J. Liburd, nu, hvordan flere forsøger at rejse socialt bæredygtigt.

»Folk forholder sig i stigende grad kritisk til de aftryk, de sætter på de steder, de rejser til. Der er en højere grad af bevidsthed om, at vores måde at rejse og opføre os på faktisk har en indvirkning på det sted, vi besøger,« fortæller Janne J. Liburd, der er professor i turisme og har speciale i bæredygtig turismeudvikling. Udviklingen betyder, at turister i stigende grad har fokus på, at hoteller, flyselskaber og rejsebureauer er socialt ansvarlige. Men også at mange som en del af ferien er begyndt at rejse ud som frivillige for at arbejde på alt fra kultur- og naturgenopretningsprojekter til børnehjem.

»Det lyder lidt paradoksalt med ’frivilligrejser’, for man er jo meget sjældent tvunget til at rejse ud. Men det handler om, at vi i stigende grad vælger at betale for at arbejde i vores ferie,« siger Janne J. Liburd. På samme måde som man booker traditionelle pakkerejser, kan man i dag på internettet booke rejser, hvor man laver socialt arbejde på rejsemålet, samtidig med at man ofte selv betaler for kost og logi. Rejserne kan vare fra 14 dage op til et år.

– De fleste kan nok godt regne ud, hvad det betyder at rejse, så man belaster miljøet mindst muligt. Men hvad vil det egentlig sige at rejse socialt bæredygtigt?

»Man kan ikke adskille social turisme fra almindelig bæredygtig turisme, som grundlæggende handler om, at man udvikler en form for turisme, der kan imødekomme behovene for nutidens turister, uden at man går på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at få tilsvarende oplevelser.«

»Man skal tænke på såvel miljømæssige, kulturelle og sociale som økonomiske aspekter. Det handler om at have integritet i forhold til den måde, man udvikler et turistområde på uden at ødelægge stedets sociale relationer og kulturelle værdier,« siger Janne J. Liburd.

Hun understreger, at det ikke handler om at omskabe turistattraktioner til frilandsmuseer, hvor tiden er sat i stå.  

»Man skal ikke fastfryse stedets sociale og kulturelle arv, men lade den udvikle sig i et tempo, som er acceptabelt for de mennesker, der bor der,« siger Janne J. Liburd.

Selv de socialt ansvarlige rejser er dog ikke kun ren filantropi. Måden, vi rejser på, rummer et ikke ubetydeligt element af selvrealisering samtidig med, at vi har et behov for at interagere med vores nærmeste derhjemme.
Fra lysbilledshow til sociale medier

»Rejsen bliver i den grad sat i spil i forhold til vores egen identitetskonstruktion. Vi bruger rejsen til at vise, hvem vi er,« siger Janne J. Liburd. Det er nu ikke noget nyt. Vi har altid som sociale væsener haft behov for at fortælle andre om vores rejser.

»Når man i min barndom havde været på ferie, skulle man jo altid indlægge ens nærmeste venner og familier til lysbilledaftener, som varede en evighed og havde en enorm detaljeringsgrad.«

Det, man gjorde dengang, var jo i virkeligheden at fortælle om sine ferieoplevelser for at få omgivelsernes anerkendelse af, at man havde oplevet noget særligt, forklarer turismeprofessoren. Og behovet for at bruge rejsen til at opnå social anerkendelse er ikke blevet mindre i dag. Tværtimod.  

»I dag er det i virkeligheden endnu mere ekstremt, for nu nøjes vi ikke med at dele rejseoplevelserne, når vi kommer hjem, vi skriver også om dem undervejs på de sociale medier. Dem, vi rejser væk fra, har vi i virkeligheden med i lommen. På den måde kan man lynhurtigt opnå den sociale anerkendelse, der ligger i at gøre noget godt for andre ved at rejse mere bæredygtigt,« siger Janne J. Liburd.

Abeselfies og børn

I 1970’erne drog mange ud for at blive en del af internationale arbejdsbrigader, hvor man lavede solidaritetsarbejde ved at grave brønde eller arbejde på en kaffefarm i Mellemamerika.

– Hvordan adskiller nutidens bæredygtige turisme sig fra rejserne i 1970’erne?

»Der er tale om en videreudvikling, hvor man ved hjælp af internettet har mulighed for at finde sin egen rejse til det sted, som man vil besøge for at gøre en forskel. Man behøver ikke have en større organisation, der har defineret, hvad man skal. I stedet ser man en høj grad af individualisering, som betyder, at jeg for eksempel kan beslutte mig for, at jeg gerne vil redde nogle aber et eller andet sted i Malaysia. Så finder jeg selv stedet, hvor jeg kan gøre det i nogle uger eller måneder,« siger Janne J. Liburd. Frivillige vælger ikke nødvendigvis tilbud, hvor man hjælper truede dyrearter. Ofte handler det lige så meget om, at vi som individer har behov for at komme i kontakt med naturen. Det er således lige så meget vores eget behov for autenticitet, der afgør, hvor nutidens socialt ansvarlige rejse går hen. Det kan nogle gange kollidere med arbejdet i de forskellige organisationer, som frivillige bliver tilknyttet.

»Der har været eksempler på, at frivillige får at vide, at de ikke må røre ved aberne, fordi de skal sættes ud i naturen, efter de har været i fangenskab. Men de er jo så søde, de her små menneskelignende dyr, at de frivillige poster billeder på Facebook  med dem i favnen, selvom de godt ved, at de ikke må. På den måde tilpasser vi vores måde at være frivillig på, så den først og fremmest imødekommer vores eget behov,« siger Janne J. Liburd.

En pragmatisk tilgang

Ud over at arbejdsopholdet har en funktion i forhold til den hjemlige omgangskreds, skal det ofte også gerne kunne gavne karrieren, når man kommer hjem. Førhen tog unge på en rygsækrejse rundt i verden i et års tid, inden de kom hjem og skulle i gang med studie og arbejde.

»Den måde at rejse på ser vi ikke meget af i dag. Til gengæld er folk optaget af, om rejsen kan få plads på et CV, så den på den måde er med til at kvalificere dig som en ansvarlig borger, når du kommer hjem og skal søge ind på en uddannelsesinstitution eller i et job.«

– Hvor meget af et frivilligt arbejdsophold handler om, at man vil hjælpe, og hvor meget handler om ens eget CV?

»Det er svært at sætte procenter på, men ud fra den forskning, jeg har kendskab til, er det meget tydeligt, at man også overvejer, hvad man selv får ud af rejsen. Den store filantropiske ambition om at gøre noget godt for verden bliver kombineret med en temmelig pragmatisk tilgang.«

– Men hvis folk rejser ud og gør noget godt, er det vel lige meget, hvor gustne motiverne er?

»Jo, det kan man sige. Det er den positive version af det. Den anden version er, at man også ser eksempler på, at frivillige strømmer ind og arbejder i kortere perioder, for eksempel i lande som Rumænien, hvor der er mange børnehjem og dårlige sociale forhold. Det betyder, at der ikke bliver ansat så mange lokale på stederne, fordi de frivillige arbejder gratis. Desuden er det forbundet med en stor social omkostning for børnene at knytte sig til voksne, som forsvinder igen efter tre måneder. Så det er helt centralt at spørge om, hvem det gør godt for, når vi skal afgøre, om den her type socialt ansvarlige rejser virkelig gør noget positivt,« siger Janne J. Liburd.

Hun tilføjer, at der også er en lang række eksempler på, at man kan rejse ud i verden på en socialt bæredygtig måde, blandt andet hvis man som tilrejsende yder en frivillig arbejdsindsats på museer og andre kulturinstitutioner rundt omkring i verden, hvor også lokale beboere arbejder frivilligt.

»Det kan også være folk, der rejser ud i landsbyer i øde egne og underviser lokalbefolkningen i at tale engelsk. Det vigtige er, at man ikke erstatter lokale jobs. Hvis man udviser respekt for stedets integritet, kan det virkelig gøre en forskel.«

Flygtninge

– Går du selv op i bæredygtighed, når du rejser?

»Både ja og nej. Jeg kan sagtens finde på at tage på en charterferie med mine børn. Mere hellig er jeg heller ikke,« siger Janne J. Liburd.

»Men man skal huske, at det godt kan være mere bæredygtigt at hoppe på et fly proppet med charterturister og tage sig en uge i et afgrænset resort på Gran Canaria, hvor man ikke render rundt i sårbar natur eller forstyrrer isolerede stammesamfund.

Vi har sommetider en tendens til at tro, at hvis vi bare rejser ud til en fjern og isoleret egn, så er rejsen nok også bæredygtig.

Det belaster miljøet enormt, når jeg skal skifte fly fem gange på min rejse fra Danmark til en lille ø med en fantastisk nationalpark i Dominica. Men når jeg sidder derude, så oplever jeg mig selv som økoturist.«

På trods af de mange faldgruber er Janne J. Liburd overbevist om, at bæredygtige ferier vil blive endnu mere udbredte, for mens de færreste rejsende ifølge undersøgelser definerer sig selv som deciderede økoturister, svarer det store flertal, at det er vigtigt for dem ikke at gøre skade på de steder, de besøger. Tendensen bliver ikke mindre af klimakrisen og den aktuelle flygtningekrise.

»Vi må erkende, at lufthavnene for mange mennesker er rigtig farlige steder med paskontrol og visumregler, som skal undgås for enhver pris. Hele den etablerede turismeinfrastruktur er baseret på, at vi har et pas, og at vi kan få opholdstilladelse i alle lande. Det sætter vi slet ikke spørgsmålstegn ved i dag. Det er jo i virkeligheden et fantastisk privilegium, at vi som danskere tager det for givet, at vi kan rejse, præcis hvorhen vi vil.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu