At rejse er at dele. Måske

Hver mandag lægger det brune værtshus Østerbros Perle på Nordre Frihavnsgade i København lokaler til en broget flok couchsurfers, der mødes for at drikke øl og hygge sig. Couchsurfers eller sofasurfere er turister, der overnatter hos lokale, som gratis stiller deres sofa, gulv eller seng til rådighed.

Flere år før det amerikanske udlejningssite Airbnb gjorde udlejning af private hjem mainstream, har Couchsurfing.com dyrket en helt pengeløs form for deleøkonomi.

29-årige Nicky Mueller har været både vært og surfer helt fra bevægelsens begyndelse. Nu sidder den tyskfødte globetrotter med 20 andre couchsurfere og drikker billige Carlsberg.

»Mit forhold til couchsurfing har ændret sig gennem årene. I starten var det måske nok for at møde nye mennesker, men i mindst ligeså høj grad for at spare penge. I dag har jeg et godt betalt job, men samtidig mindre tid, så nu er det mere det sociale ved couch surfing, der tiltrækker mig,« siger Nicky Mueller.

Hun begyndte at udlåne sin sofa til udenlandske fodboldfans, da hun boede i Nürnberg, og Tyskland var vært for VM i fodbold.

I dag er en af hendes bedste veninder en af de østrigere, der boede på hendes sofa under verdensmesterskabet, og Nicky Mueller har også været vært for udlændinge, da hun boede og arbejdede i Gibraltar og på Bali.

Omvendt har hun selv surfet og benyttet sig af andre folks venlighed i så fjerne egne som Nepal, for Couchsurfing.com har over 10 millioner medlemmer i omkring 200.000 byer.

Fokus på CSR

Netbaserede overnatningstjenester som det gratis tilbud Couchsurfing.com og Airbnb, der formidler udlejning af private hjem, er i de senere år blevet en populær måde at rejse på.

Airbnb er i følge Wall Street Journal vurderet til ikke mindre end 24 milliarder dollars, hvilket er mere end hotelgiganten Marriott International Inc., og i dag udlejer firmaet cirka 1,4 millioner hjem i hele verden, lige fra små værelser i storbyer til luksusejendomme på landet.

Sammen med transporttjenesten Uber er Airbnb eksempel på en ny deleøkonomi, hvor private handler med hinanden på en ny måde.

Det sker, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at rejse mere bæredygtigt, hvilket har fået hoteller både i udlandet og herhjemme til at skærpe miljøstandarder og CSR-politik, der beskriver virksomhedens sociale ansvarlighed, forklarer miljøchef hos Horesta, Mikal Holt Jensen.

»Tidligere har man set eksempler på, at hele områder er blevet ødelagt, fordi man ikke har passet på dem. I dag er mange destinationer mere fremtidsorienterede. De undgår at plastre strandene til med hoteller eller ødelægge koralrev, fordi det på sigt er dårligt for forretningen,« siger han og tilføjer, at bæredygtighed og socialt ansvar er blevet et konkurrenceparameter.  

»Førhen kunne man blive valgt til for at gøre noget godt, men i dag kan man ende med at blive valgt fra, hvis man ikke gør det,« siger Mikal Holt Jensen.

Mens kommerciel udlejning af lejligheder primært er et spørgsmål om at tjene eller spare penge, handler couchsurfing mere om det sociale samvær.

En trussel

Så mens den traditionelle del af turistbranchen mange steder pudser den miljømæssige og sociale profil, er spørgsmålet, hvordan man selv som individ kan rejse bæredygtig – og ikke mindst om tjenester som Uber og Airbnb bidrager til det.

Er det mere socialt ansvarligt at tjekke ind på et hotel med overenskomstansat personale end at leje en lejlighed via Airbnb i et område af byen, hvor man så måske til gengæld skaber mere lokal omsætning?

Selvom begrebet deleøkonomi er et af tidens store buzzwords, er der stor uenighed om, hvorvidt udviklingen er til det værre eller bedre.

Tilhængere forestiller sig en fremtid, hvor ressourcerne udnyttes bedre, og folk kommer tættere på hinanden ved at dele alt fra bil og bolig, værktøj og tøj. Kritikere frygter en fremtid, hvor ansatte i etablerede turistbrancher som transport- og hotelsektoren bliver udkonkurreret af daglejere, der presser organiserede taxachaufførers lønninger i bund, samt private udlejere, der ikke ligesom hotellerne skal betale pension og overenskomst til ansatte.  

»Hvis du fravælger Hotel Savoy til fordel for Airbnb, så skal hotellet til sidst skære ned. Og siden de nok ikke kommer til at skære i direktørlønninger og auktionærudbytte, så bliver det almindelige lønarbejdere, det går ud over,« lyder diagnosen fra Jens Laursen.

Som talsmand for Taxachaufførernes Landsklub repræsenterer han en branche, som er kommet under stort pres fra Uber, der via en smart phone-app sætter folk i bekneb for et lift i kontakt med bilister, der for betaling kan transportere dem.

Taxachauffører over hele verden er gået på barrikaderne mod en service, de ser som konkurrenceforvridende og som en trussel mod deres levebrød. Jens Laursen har lige været på ferie i Alanya, hvor han kørte en del med taxa. Han ville derimod aldrig benytte sig af tjenester som Uber og Airbnb.

»I Sydeuropa får mange af de her Uberchauffører ødelagt deres biler, hvis ikke de får tæsk, men i Danmark gør vi jo ikke sådan noget,« siger Jens Laursen. P.t. afventer han og kollegaerne, hvorvidt politiet vil rejse sigtelse mod Uber, efter at Transportstyrelsen sidste år meldte firmaet til politiet for brud på taxaloven.

Helt ny turisme

Landechef for Airbnb i Norden og Holland, Aja Guldhammer Henderson, afviser, at hotellerne har mistet kunder i byer, hvor Airbnb vokser.

»Vi ser ikke den påvirkning, som mange gerne vil tale om. I de byer, hvor vi er allerstørst, har hotellerne aldrig haft højere belægning. Samlet set bliver turismen større, fordi services som vores giver endnu flere mennesker mulighed for at rejse,« siger Aja Guldhammer Henderson.

Samtidig afviser hun, at Airbnb gør det så lukrativt at omdanne lejligheder i byer som for eksempel Barcelona til turistlejligheder, at det presser de mindrebemidlede lokale helt ud af boligmarkedet.

»Jeg kan jo ikke sige, hvad der sker hvert enkelt sted, men langt, langt de fleste steder, der udlejes via Airbnb, er folks primære hjem. Folk efterspørger at bo i lokale hjem,« siger Aja Guldhammer Henderson. Fra hendes perspektiv ændrer deleøkonomiske virksomheder som den, hun selv arbejder for, turismen radikalt.

»I mange år har man skabt et lag oven på byen af hoteller, guider og restauranter målrettet specifikt mod turister. Med deleøkonomien kan man integrere turismen i byen på en anden måde, fordi lokale står for overnatning, mad, biludlejning og guideservice. Det er mere bæredygtigt, fordi man bruger ressourcer, der allerede er til stede,« mener Aja Guldhammer Henderson.

I Congo

Tusindvis af kilometer syd for Østerbros Perle sidder danskeren Torbjørn C. Pedersen i Congo og venter på at få visum til nabolandet Den Demokratiske Republik Congo. Han er halvvejs igennem sin jordomrejse, hvor han vil besøge alle verdens 203 lande.

Rejseprojektet, som hedder Once Upon A Saga, bliver ikke mindre ambitiøst af, at det skal gennemføres uden at flyve en eneste gang. Det nedsætter nemlig rejsens CO2-aftryk markant.

»Jeg spiser lokalt og benytter mig af lokale transportmidler, som eksisterer, uanset om jeg er der eller ej. Og jeg forhører mig om de lokale priser, så jeg ikke betaler for meget. På den måde tror jeg, at min rejseform hverken bidrager med eller frarøver nogen noget. Jeg tror dårligt nok, at jeg sætter et aftryk,« lyder det fra Torbjørn C. Pedersen i Brazzaville. Han har dog oplevet mange eksempler på bæredygtig turisme på sin tur rundt om kloden.

»I Amazonas kan vi blive guidet rundt af en lokal, som fortæller om dyr og planter og udvider vores viden, og i Østrig er skiinstruktørerne hurtige til at fortælle gæsterne, at man værner om naturen, fordi man lever af den.«

Et fænomen, der om noget kan være undergravende for et samfund, er korruption. Som goodwill-ambassadør for Dansk Røde Kors gør Torbjørn C. Pedersen, hvad han kan for at undgå at betale bestikkelse.

»Jeg kæmper en brav kamp for altid at sige nej til korruption, og det har virkelig sat mig i nogle akavede situationer med reelle trusler om arrestation og fængsel.«

Det er ofte folk fra politi, militær eller ambassader, der vil have ham til at betale.

»De opfinder utrolige historier, og jeg forsøger at afvise det høfligt og smilende uden at virke arrogant,« fortæller Torbjørn C. Pedersen. Ofte hjælper det at fortælle en joke, eller begynde at tale om eksempelvis fodbold.

»Men i nogle situationer, er der intet at gøre. Så må man overveje, om man vil betale prisen eller gå en helt anden vej.«

Branchens egen skyld

På Østerbros Perle er snakkesaligheden i den multinationale gruppe steget i takt med ølindtaget.

Den 27-årige amerikaner Natalie Stein har brugt couchsurfing i Rwanda, Tanzania, USA, Sverige, Nordirland og Belgien. I dag bor hun i Malmø med sin kæreste, og de har stadig sommetider couchsurfere overnattende.

Selv benytter Natalie Stein både Couchsurfing.com og Airbnb, når hun rejser. Både for at møde lokale og for at spare penge, som hun  eksempelvis  kan bruge på restaurantbesøg. Hun mener, at couchsurfing og Airbnb er to vidt forskellige måder at bo på.

»At bo med Airbnb føles mere som en udelukkende kommerciel handling. Hvilket er ok – det er bare noget andet end couch surfing. Med couchsurfing betaler du ikke med penge, men med din tid og nærvær,« siger Natalie Stein.

Hjemme i USA bruger hun ofte Uber, men hun har ikke tænkt det store over kritikken af, at firmaet presser lønningerne for etablerede taxachauffører.

»Det koster meget mindre end en taxi, og man føler, at man sidder på en eller anden lokal persons bagsæde. Det er meget mere interessant. Selvfølgelig skal der være fair arbejdsforhold for Uber-chauffører, men taxibranchen har også selv skyld i, at Uber er kommet til. Prisen og servicen er simpelthen bedre hos Uber,« siger Natalie Stein.

Under sine rejser gennem alverdens lande har Torbjørn C. Pedersen også flere gange brugt både Uber og Airbnb. Senest i Gambia og Nigeria fortæller han:

»Jeg tænker, at det bidrager til den sociale bæredygtighed, at man ikke bor på et hotel, men hos lokale, for man får en bredere kulturforståelse og direkte kontakt til lokalmiljøet. Og fordi nogle af pengene forlader landet, når man bruger Uber, er det vel ikke direkte socialt uholdbart. Men det er måske lidt mindre bæredygtigt?«