Læsetid: 3 min.

’Vi er rejsende, og vores vej er så lang’

Et digt var den sidste livsytring, 30-årige Nawf Sattah nåede at give verden, inden hun drukede i Middelhavet. Få dage efter mindedes 75.000 mennesker hende på et stadion i München
Nawf Kamil SattahFødselsdato: UkendtStuderede engelsk litteratur. Arbejdede som underviserDruknet som flygtning i Middelhavet som 30-årig.Privatfoto

Nawf Kamil Sattah

Fødselsdato: Ukendt

Studerede engelsk litteratur. Arbejdede som underviser

Druknet som flygtning i Middelhavet som 30-årig.

Privatfoto

10. oktober 2015

For nyligt stod 75.00 mennesker på et prægtigt fodboldstadion i München og var fuldstændigt tavse. Den kollektive tavshed blev iværksat af stadionspeakeren, der afbrød den kolossale lydkulisse, som altid hersker over Allianz Arena op til kampstart, med en trist melding og en opfordring til at holde et minuts stilhed.

På foranledning af fanfraktionen Bayern Is Red meddelte speakeren publikum, at en af Mellemøstens mest passionerede FC Bayern München-fans, den syriske kvinde Nawf Sattah, var druknet i Middelhavet. Derefter læste han nogle mindeord op om hende, hendes liv og hendes store bidrag til udviklingen af klubbens internationale fankultur. Han fortalte, at Nawf Sattah etablerede den officielle Bayern München-fanklub i Syrien. Og at hun havde overtalt en cafeejer i den syriske millionby Homs til at vise klubbens kampe i tv, hvilket medførte, at syere med den tyske storklub i hjertet fik et tilholdssted.

Bortset fra enkelte kampdage, hvor Assads bombardementer var så voldsomme, at selv de mest inkarnerede fans måtte holde sig indendøre, var cafeen fyldt til bristepunktet, når de rødblå bayrere gik på banen.

Idolet

Nawf Sattah blev 30 år. Da hun var i live, var væggen på hendes Facebook-profil en lang kavalkade af troskabserklæringer til FC Bayern München og idolbilleder af klubbens spillere. Profilen indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt hun var i et forhold, men der er ingen tvivl om, at hun var forelsket. Den blonde midtbanegeneral, Bastian Schweinsteiger, var hendes absolutte yndlingsspiller, og næstefter at opleve Bayern München live på Allianz Arena var hendes største drøm at møde sit idol i virkeligheden. Da der gik vedholdende rygter om, at Schweinsteiger var på vej til Manchester United i løbet af sommerens transfervindue, blev hun mere og mere fortvivlet. Hun skrev:

»Jeg kan stadigvæk ikke tro det. Nej, det sker ikke. Du knuser bogstaveligt talt mit hjerte! Please, lad vær med at rejse!«

Selv om Schweinsteiger skiftede til Manchester United nogle uger efter Nawf Sattahs appel, forblev han ved med at være hendes yndlingsspiller. Kort tid efter, at hans skifte var blevet en realitet, tilgav hun ham og erklærede sin uforbeholdne kærlighed.

»Jeg er grådkvalt. Farvel og held og lykke Bastie. Du vil altid være min helt og mit ikon. Jeg elsker dig, og det vil jeg altid gøre. Beyerske fans vil aldrig glemme dig! #dankebastie.«

Farvel med et digt

I dag er Nawf Sattahs væg blevet et forum for venner og familie, der giver udtryk for, hvor meget de savner hende. Og hvor uretfærdigt det er, at et så ungt menneske med så store og uforløste drømme skulle gå bort på den måde.

Da Nawf Sattah besluttede sig for at flygte, sluttede hun sig til en gruppe af landsmænd og begav sig ud på den livsfarlige rejse over Middelhavet. Hun var fast besluttet på at søge asyl i Tyskland, da hun havde flere tyske bekendte, som hun havde mødt gennem sit engagement i Bayern Münchens fanmiljø.

Det sidste livstegn, hun efterlod online, var et arabisk digt, som hun publicerede dagen inden, hun flygtede fra Syrien for at sejle fra Tyrkiet til Grækenland. Hun skrev blandt andet:

»Fædrelandet er for mig fælleskab, kammeratskab og kærlighed til hinanden. Flugten er for mig en chance for at begynde på et nyt liv. Måske kommer man til at fortryde, måske ikke. Men vi gør alt for, at vores drømme skal gå i opfyldelse. Vi er rejsende, og vores vej er så lang. Bed for os, og glem os aldrig.«

Ifølge Mounir Moukkar, en af Nawf Sattahs nære venner, sank den båd, som hun var om bord på, efter at den var blevet angrebet af den tyrkiske kystvagt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det værste, der er ved at ske i disse tider, er, at fjolser som forfatteren til denne artikel får held til at gøre flygtninge-begrebet meningsløst. Hvad bliver det næste?

Flygtninge har ubetinget ret til asyl. Det har fodboldfans altså ikke.

Jeg får kvalme af disse tossegode, selvgode og formentlig også narcissistiske missionærer, der vil iscenesætte verden ud fra deres egen enfoldighed.

O sancta simplicitas - på en gammel søfartsnations farefulde færd mellem Skylla og Charybdis - Vil de klare pynten? eller er samfundet efterhånden blevet så 'kvindagtigt', at det får de fleste til at styge splitflaget og Gøsen uden kulturkamp ...

Rasmus Paludan

Ja. Hun skulle være forblevet i sikkerhed i Tyrkiet. I stedet valgte hun at blive økonomisk illegal migrant og ulovligt begive sig mod Tyskland. Som om Tyskland ikke har problemer nok. Hvis Tyskland havde valgt at afvise alle asylansøgere (dvs. illegale økonomiske migranter) ved grænsen og udelukkende selv vælge asylansøgere i flygtningelejre i nærområderne, så ville denne kvinde stadig være i live. Hendes død er på Tysklands hænder, men også på hænderne hos alle de nyttige idioter, der bistår menneskesmuglerne ved at have en politik, der betyder, at menneskesmuglerne tjener penge, og at de ressourcestærke illegal immigranter får opholdstilladelse i Tyskland og Sverige, mens de svageste forbliver i nærområdernes lejre.