Læsetid: 2 min.

Sjov racisme i Guatemala

Komikeren Jimmy Morales er kendt for den karikerede taberfigur ’Sorte Dragefrugt’. Nu er han favorit til blive sit lands næste præsident
24. oktober 2015

Latinamerikanernes smag for groteske, racistiske karikaturer er vendt tilbage til spotlyset, efter at den guatemalanske komiker Jimmy Morales er blevet favorit i meningsmålingerne til landets præsidentvalg. Indtil for nylig var han bedst kendt som manden bag en uheldig figur ved navn ’Sorte Pitaya’ eller ’Sorte Dragefrugt’. Han er holdt op med at optræde som den figur, som han har forsvaret som en harmløs vits, som guatemalanere af alle etniciteter har moret sig over. Men den bruges stadig i landet til at sælge hårprodukter og sæbe, ligesom andre racekarikaturer i den latinamerikanske region. I Colombia afbildes smagsvarianter af Mimos is f.eks. med en sort mand for chokolade, en hvid pige for vanille.

Peru byder på en af kontinentets mest racistiske figurer. El Negro Mama er en populær tv-figur, der er sminket sort med teaternæse, falske læber og behårede handsker på hænderne. Hans motto er Podré ser negrito, pero tengo mi cerebrito (Det kan godt være jeg er nigger, men jeg har min lille hjerne).

De såkaldte blackface-sketches er også udbredte i Brasilien, f.eks. i programmet Zorra Total på Globo TV, hvor en hvid, mandlig skuespiller spiller en tandløs, snavset, grim, doven og dum sort tiggerkvinde, der konstant ydmyger sin datter.

Og for børn er der den mexikanske tegneseriefigur Memín Pinguín, som har eksisteret siden 1943. Han er en lille sort dreng med abeansigt, som er lidt eksotisk, charmerende og sympatisk, men som samtidig også er underlegen og konstant skal disciplineres og skoles. Memín blev først afbildet som pickaninny, en gammel karikatur af sorte børn, der var bomuldsplukkere. Men mexikanske ledere hævder, at hans figur senere har gjort meget for at bekæmpe racisme.

I 2005 blev Mexicos regering mødt med et ramaskrig, da landet udsendte fem frimærker med billeder af Memín, få uger efter at den daværende præsident Vicente Fox havde udtalt, at mexikanske migranter i USA tog job, som »ikke engang sorte« ville tage.

Omar Ali, lektor i Ny afrikansk diasporahistorie ved University of North Carolina sagde:

»På nogle måder er Latinamerika 25-30 år bagefter USA og England, hvad angår bevidsthed om racisme og den afrikanske diaspora. Der har ikke været nogen sort kulturel revolution.«

© Guardian og Information

Oversat af Lotte Folke Kaarsholm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu