Det kunne godt ligne noget fra en flygtningelejr: telte, affald og mennesker pakket ind i tæpper. I denne uge cirkulerede billeder som dette på Facebook med artikler om, at unge mennesker havde ligget i kø i flere døgn ved H&M for at sikre sige tøj fra den svenske discountkædes nye Balmain-særkollektion.
De fnysende kommentarer var mange. »Jeg ved fandme fucking knap nok, hvad jeg skal sige,« skrev en. »Der er så meget, der er galt her. Helt, helt og aldeles galt,« skrev en anden.
For 40-50 år siden lå mine forældres generation i kø for at sikre sig billetter til koncerter med Beatles og Stones. Det gør unge stadig, men nu er det også modetøj og elektroniske gadgets, der får dem til at finde soveposen frem. I USA er det faktisk en profession at ligge i kø. Her tager firmaer 150 kroner i timen for at tage tjansen og sikre kunderne bestemte varer.
Rigelig plads til forargelse
Der er en perlerække af ting, man kan forarges over ved denne historie: At unge mennesker går så meget op i materialisme. At firmaer spekulerer i at maksimere omtalen af deres produkter. At forældre står op midt om natten for at køre deres store børn ind til køen og forsyner dem med tusindvis af kroner til indkøbet.
Og, ja: Timingen er elendig. Mens danske unge dropper deres skolegang for at sikre sig et par stykker modetøj, flygter deres jævnaldrende andre steder i verden fra krig og opholder sig i lejre, hvor deres fødder rådner af fugt.
Livet er mere end blomkålsgratin
Men jeg melder mig ikke i det fordømmende kor. Det minder mig alt for meget om min egen barndom, hvor de voksne ved spisebordet belærte mig om de sultne børn i Afrika, når jeg stak til min blomskålsgratin. Jeg bliver i stedet forarget over de mange, der er lynhurtige til at hænge de unge ud. Som sætter turbo på shitstormen mod teenagere som Gustav, der glad fortæller om sin Balmain-besættelse. Det kan godt være, at historien fortæller os noget om ’ungdommen nu til dags’ og ’overflodssamfundet.’ Men den viser også, at der i dag ikke er langt til den løftede pegefinger. Og at det indimellem synes vigtigere at tage afstand fra andres opførsel end at kigge på sin egen. For lur mig, om nogle af de forargede voksne ikke har brugt nogle sparepenge for nylig på en ferie, en altan eller en sofa. Det skal jo ikke være blomkålsgratin det hele.
