I euroens taberlande vokser nye valutaer frem

I Sevilla har en gruppe mennesker etableret en social bytteøkonomi, pumaen. Fra deres hus Casa Pumarejo har de opfundet et system, hvor rigdom bliver skabt, når man deler med hinanden
På markedet handles der med pumaen som valuta. Køber og sælger registrerer handelen som henholdsvis plus og minus på deres puma-konto. En udgift bliver til en gældspost; en indtægt til et tilgodehavende – ikke i forhold til hinanden, men i forhold til fællesskabet

På markedet handles der med pumaen som valuta. Køber og sælger registrerer handelen som henholdsvis plus og minus på deres puma-konto. En udgift bliver til en gældspost; en indtægt til et tilgodehavende – ikke i forhold til hinanden, men i forhold til fællesskabet

Jose Colo
7. november 2015
Delt 12 gange

Dippen står i sirlige rækker på voksdugen. Fem forskellige slags i fem forskellige farver. Det har taget Miguel en hel uge at producere dem. Snittede gulerødder og hjemmebagt knækbrød ligger klar på et lille porcelænsfad med guldkant, så potentielle købere kan prøvesmage resultatet af hans strabadser.

Ved siden af er der gang i lignende opstillinger. Hjemmelavede marmelader, limonade og limoncello, øl fra mikrobryggerier, kager og tærter, kunsthåndværk, strikketøj, brugt legetøj, bæredygtige kosmetiske produkter og frugt og grønt dyrket i lokale urtehaver stillet frem på de små borde. Håndskrevne mærkater bekendtgør indholdet af genbrugsglas- og flasker, og på et bord er en grøn Garnier Fructis-flaske forvandlet til champú de almendra – mandelshampoo. Gæsterne på markedet er lige så forskellige som udvalget på bordene. Skjorteærmer og batikbluser, dreadlocks og vandkæmmet hår, glat og furet hud hvirvler ind og ud mellem hinanden denne lørdag eftermiddag.

Vi er i Casa Pumarejo i bydelen Casco Histórico i Sevilla. Det er her, bytteøkonomien pumaen udspringer fra. I dag danner huset rammen om markedet MercaPuma, den månedlige markedsdag, hvor man kan handle med den alternative valuta, puma. Dagens marked falder sammen med bytteøkonomiens tre års fødselsdag.

»Det er en følelsesladet dag. Man kan lave alle mulige former for udvekslinger. Af viden, af fødevarer, af kontakter. Alt,« siger Miguel, der i december besluttede sig for at lukke sin café for at dedikere sig til pumaen på fuld tid.

En kvinde kommer over til hans bod. De kindkysser, og hun roser hans dip. Hun tager sit cartilla, et lille papirshæfte, frem og rækker det til Miguel, som omvendt giver hende sit. Med kuglepen noterer de prisen for dippen, der koster 1,5 puma stykket. For Miguel er MercaPuma et eksempel på, at pumaen er et levedygtigt alternativ til det etablerede system.

»Det en nydelse at se, at en anden verden er mulig. Der er en styrke i at skabe andre måder at fungere på, som ikke er sådan, de har lært os,« siger han.

Jose Colo

Hvad gør man uden euro?

La moneda social Puma, eller bare ’la moneda’ som medlemmerne af pumaen omtaler den, blev oprettet i 2012. Pumaen baserer sig på to centrale redskaber – cartilla’et, som er et papirshæfte, man noterer udvekslingerne i, samt en virtuel portal for udbud og efterspørgsel kaldet Community Exchange System (CES). Pumaen er langtfra den eneste alternative valuta i Spanien. Ifølge CES’s hjemmeside er der 784 lokale økonomier på verdensplan, der benytter sig af systemet, herunder 222 i Spanien alene. Til sammenligning har Danmark to.

Lola Vera, som tager del i flere af pumaens administrative grupper, mener, at bytteøkonomien har motiveret mennesker med et begrænset økonomisk råderum til at involvere sig i projektet.

»Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har euro? Folk begyndte at tænke – ’okay, ganske vist har jeg ingen euro, men jeg kan alligevel lave noget, der har værdi,« siger hun.

Når mennesker laver transaktioner med varer eller tjenester i puma, er der ikke fysiske penge involveret. I en situation, hvor en person sælger f.eks. et glas pesto for puma, vil sælgeren notere prisen for varen i positiv i sit cartilla og køberen i negativ. Pumaen er således en form for gensidigt kreditsystem, hvor gæld på saldoen (minus) repræsenterer et udestående i forhold til fællesskabet og kredit (plus) et tilgodehavende. Det vil sige, at personer ikke står i gæld til hinanden, men til fællesskabet.

Efter udvekslingen logger både køber og sælger ind på CES-portalen på deres computere, hvor de noterer bytteudvekslingen. CES-portalen gør, at man kan holde styr på betalingsbalancerne og fungerer desuden som en virtuel markedsplads for udbud og efterspørgsel i fællesskabet.

Det økonomiske omdrejningspunkt i bytteøkonomien er den information, der udveksles mellem køber og sælger. Det er dem, der bytteudveksler, som skaber økonomien, fordi værdien kun skabes, når man udveksler varer eller tjenester. Der kan ikke opstå knaphed som med konventionelle penge, der er begrænset eller produceret af en tredjepart, f.eks. regeringer eller banker. Så længe man udveksler, skaber man puma. Man kan heller ikke spekulere i puma, da værdien, der skabes, ikke kan vokse uafhængigt af bytteudvekslingerne. Summen af alle bytteudvekslinger vil altid være nul.

Puma-netværkets godt 900 medlemmer anser valutaen som komplementær til euroen i flere henseender. Dels er pumaens værdi bundet til euroen, så en puma = en euro. Og dels er det muligt at betale en vare eller en ydelse i blandet form, dvs. en vis procentdel af prisen i puma og det resterende i euro.

»Hverken min mand eller jeg har tid til de huslige pligter. Så vi har ansat en rengøringshjælp, som får 30 procent af sin løn i puma. Og forleden købte jeg en cykel, hvor jeg betalte halvdelen af prisen i puma,« fortæller Lola Vera og tilføjer, at pumaen derfor tilgodeser mennesker, der ikke har et stort euroøkonomisk råderum.

Medlemmer kan forbruge for 100 puma, før de selv skal i gang med at tjene puma ved at tilbyde en ydelse eller et produkt til fællesskabet. Det giver folk mulighed for at komme i gang med at købe med det samme og tid til at overveje, hvad de kan tilbyde i netværket. I princippet kan man forbruge for 100 puma og derefter forlade netværket. Men den risiko forholder Lola Vera sig roligt til.

»Pumaen er et netværk af tillid. Det er den, der mister tilliden, som har tabt. Det er din fejl, ikke fællesskabets,« siger hun.

I cykelbutikken SantaCleta kan man betale f.eks. 50 pct. af en lapning i puma. Det giver os en tættere tilknytning til kvarteret, fortæller indehaveren, Isabel.

Jose Colo

Huset tilhører kvarteret

Vi møder Lola Vera i Casa Pumarejo en aften, mens regnen siler ned. Væggene giver genlyd, da hun træder ind ad døren efterfulgt af sin hvide ulvehund Cena, der farer rundt med poterne krattende mod stengulvet. Hun afslår tilbuddet om en croissant – »man må jo passe på figuren« – og tænder i stedet en hjemmerullet cigaret. På væggen i huset hænger et indrammet portræt af Lola Vera og Cena siddende på en af kvarterets brostensbelagte gader. Det udgør en brik i den mosaik af portrætter, der dækker væggene i huset og fungerer som en påmindelse om de mange mennesker, som bruger det. De fleste af dem er medlemmer af pumaen. Og huset har en helt speciel betydning for pumaen, mener Lola Vera.

»Det er her, det sociale touch kommer fra. Det har altid haft en social ånd – ’huset for kvarteret, huset for folket’. Så jeg tror ikke, man kan forstå pumaen uden Casa Pumarejo.«

Kvarteret er omkranset af en antik mur, der skærmer for ringvejen. De brostensbelagte gader er smalle og snørklede, og man kan let fare vild, hvis man ikke er stedkendt. Pladsen foran Casa Pumarejo frekventeres jævnligt af drukkenbolte og guitarspillende hjemløse fra kvarterets fortid som socialt belastet. Op gennem 00’erne begyndte de at få selskab af studerende og specialforretninger, og siden har kvarteret været i gang med en forvandlingsproces.

I 2001 besluttede byrådet i Sevilla at sælge halvdelen af Casa Pumarejo til en hotelkæde for at trække turister til området, selv om huset i årtier havde været udlejet til beboelse. De oprindelige beboere skulle sættes ud, og det fik folk i kvarteret til at gå sammen og kæmpe for at beholde huset.

»Huset tilhører kvarteret. Det tilhører hverken en bank, et hotel eller nogen enkeltperson,« siger Lola Vera.

Forskellige borgerinitiativer og sociale bevægelser begyndte at holde til i Casa Pumarejo, heriblandt Decrecimiento-bevægelsen, der arbejder for et andet vækstbegreb. Bevægelsen sigter mod at skabe en mere balanceret relation mellem menneske og natur, sikre en jævn fordeling af arbejdsbyrden og mindske forbruget. Fra denne bevægelse opstod idéen om at skabe en social økonomi.

Regnens rytmer forstærkes kortvarigt, da døren til Casa Pumarejo åbnes af en høj mand. Han hilser med kindkys på Lola Vera og sender os et nik og et genert smil, inden han sætter sig. Roberto er en del af Decrecimiento-bevægelsen og var med i den arbejdsgruppe, der udtænkte og etablerede pumaen. Ligesom Lola Vera er han overbevist om, at huset er helt centralt for, at pumaen fungerer, som den gør.

»De fleste andre sociale valutaer i Spanien har ikke et sted, hvor de kan mødes og lave aktiviteter. Mange har sagt til os, at pumaens succes – alle de mennesker, den har forenet, og al den omtale, den har skabt – skyldes huset,« siger han og understreger, at pumaen ikke kun er et økonomisk værktøj.

»Pumaen er ikke kun et redskab til at udveksle varer, men også en måde at skabe fællesskab på. Når man bruger puma til at udveksle med, skaber man flere og tættere bånd til hinanden,« fortæller han.

Det fællesskab bliver cementeret i Casa Pumarejo. Foruden den månedlige markedsdag MercaPuma og den ugentlige forsyningscentral Abastecimiento Central, hvor medlemmer kan bruge deres puma på dagligvarer som grøntsager, frugt og brød, huser Casa Pumarejo blandt andet et syværksted, en samtalegruppe for voldsramte kvinder, yoga, filosofiværksted og spanskundervisning for udlændinge.

Et redskab til forandring

En alternativ økonomi, et andet vækstbegreb og ideologien om, at alle kan bidrage med det, de har. Pumaen kan ikke ses isoleret fra den finanskrise, der ramte verden i 2008. Arbejdsløsheden viser, hvordan krisen stadig trykker i Spanien. I juli 2015 var den på 22,2 procent – i EU kun overgået af Grækenland. Samtidig var ungdomsarbejdsløsheden i juli 2015 på hele 48,6 procent – ligeledes EU’s næsthøjeste.

Lola Vera mener, at pumaen udspringer af en fundamental frustration over systemets utilstrækkelighed og manglende evne til at tage hånd om borgerne.

»Folk har fået nok. Det gør os rasende, at regeringen har investeret så mange penge i vores uddannelser og så overlader os til os selv uden mad på bordet og tag over hovedet. Det giver ikke mening. Jeg tror, pumaen er født ud af en følelse af at have fået nok,« siger hun.

Roberto nikker.

»Der er mennesker, som har meldt sig ind i pumaen på grund af krisen, men samtidig har de set, at pumaen ikke er en direkte løsning. Den er ikke et middel, som mennesker uden arbejde kan bruge og sige: ’Jeg har puma, så nu er det hele løst’. Pumaen er et redskab til at skabe forandringer,« siger han.

Lola Vera indskyder, at »pumaen er en måde at leve livet på«. En livsform, hvor værdier som tillid, omsorg og sociale relationer udgør hjørnestenene. Derfor er pumaen en social økonomi. Penge er ikke bare kroner, ører – og puma. Det er et middel, der bestemmer, hvordan vi omgås hinanden. For Lola Vera står den sociale økonomi i direkte modsætning til den gældende logik i det spanske samfund, hvor hun mener, man bliver værdsat ud fra et profitorienteret økonomisk rationale.

»Jeg har masser af venner, der har bjerge af penge. Det kunne jeg måske også få gennem mit arbejdsliv, men det vil jeg ikke have. Her har jeg fundet et sted, hvor man er mere, end det man ejer. Her arbejder folk for fællesskabet uden at tænke på at skabe personlig profit.«

Vi tager ikke fejl. Der er muligheder for at fungere på andre måder og ikke være afhængig af, om økonomien vokser eller skrumper. Man kan være uafhængig, man kan være selvforsynende, og det fungerer, siger aktivisterne bag pumaen.

Jose Colo

Et nabolag af velkendte ansigter

Ikke langt fra Casa Pumarejo ligger cykelbutikken SantaCleta, der giver sig til kende ved at have et cykelhjul hængende fra facaden. Et hvidt klistermærke med pumaens logo klistret på glasdøren bekendtgør: »Vi tager imod puma«. Gonzalo og Isabel, der ejer SantaCleta, fortæller, at de har fået et tættere bånd til lokalområdet, efter de blev medlemmer af pumaen.

»Man kender folks ansigter i nabolaget. For os er det en hjælp for vores forretning, fordi folk ved, hvem vi er, og at vi har en social tankegang,« siger Isabel og fortæller, at man kan betale 50 procent på f.eks. en lapning i puma.

Hos den økologiske grønthandler RedVerde og deli-butikken Conelli tager de også puma. Sådan forgrener pumaen sig i det lokale miljø, og netop den lokale forankring er en stor styrke, mener Andreas, der er med i pumaens styregruppe.

»Jeg tror, en af pumaens styrker er, at der er så mange mennesker, der enten bor i lokalområdet eller er fra lokalområdet. Jeg tror, det hjælper Pumaen, at huset, bytteøkonomien og lokalområdet er forbundne,« siger han.

Andreas har farvet sit store krøllede hår i en orange tone. Han er oprindeligt fra Tyskland, hvor han i mange år var engageret i antimilitaristiske netværk. Han flyttede til Sevilla i 2013, hvor han begyndte at komme i Casa Pumarejo og siden blev en del af den sociale valuta. Tidligere boede han i London, hvor han involverede sig i forskellige bytteøkonomier. Han oplever, at pumaen er anderledes.

»I pumaen arbejder man for at opbygge et fællesskab. Man ser det på måden, folk relaterer sig til hinanden. Der er opstået venskaber, hvor man har stor tillid og omsorg for hinanden,« fortæller han.

Pumaen gik i vinterhi

Pumaens fællesskab er en broget flok, når det kommer til politisk overbevisning. Det, de har til fælles, er troen på, at en anden fremtid er mulig.

»Der er mange forskellige politiske holdninger i pumaen. Nogle tenderer mod det konservative, andre mod det religiøse, og nogle er ateister. Pumaen er ikke skabt med et politisk formål,« siger Lola Vera.

Men selv om alle er velkomne til at blive en del af netværket, baserer projektet sig på en skrøbelig balance mellem medlemsfremgang og ønsket om at bevare tilliden og fællesskabsfølelsen. Denne balance blev forskubbet i efteråret 2014, hvor pumaen oplevede en massiv tilstrømning af nye medlemmer. Derfor besluttede styregruppen at bremse op.

»Vi besluttede os for at gå i vinterhi, da vi følte, at projektet var ved at knække over. Vi oplevede, at tilliden, som er fundamentet i hele projektet, begyndte at svigte,« fortæller Lola Vera.

Hun mindes, hvordan køen til indskrivningsbordet om onsdagen blev længere og længere. Væksten af medlemstallet satte de administrative grupper under et kæmpe pres, da medlemskabet ikke blev fulgt op af aktiv deltagelse i projektet.

»Jeg havde en følelse af at stå på afgrundens rand. Der var for mange mennesker. Fra da af var vi enormt mange, der udvekslede med puma. Men der var meget få, som opretholdt og arbejdede for projektet.«

Vinterhiet blev en periode fyldt med refleksioner og diskussioner om pumaen. Over vinteren 2015 besluttede man, at pumaen var klar til at vågne op igen, men overvejelserne om dens videre liv er endnu ikke afsluttede. Udfordringen er at håndtere succes og vækst uden at gå på kompromis med projektets kerneværdier.

»Jeg kunne godt tænke mig, at pumaen voksede på en måde, hvor det blev ved med at være et fællesskab. At det ikke bliver for stort, så fællesskabsfølelsen forsvinder, og pumaen bliver en form for service. Det, tror jeg, ville dræbe den,« siger Andreas og fortsætter:

»Vi har ikke en færdig model, men jeg ser pumaen som en måde at eksperimentere med andre måder at organisere vores sociale, politiske og økonomiske liv, så de bliver forbundet i stedet for at være adskilt,« slutter Andreas.

Lola Vera håber, at pumaen kan inspirere andre til at starte lignende projekter.

»Vi vil gerne have, at andre er med til at bære projektet videre. Vi er ikke længere den eneste sociale valuta i Sevilla. Nu har man også skabt La Oliva,« siger Lola Vera og refererer til en anden social valuta, der for nylig startede op i Sevilla.

Medfølelsen er revolutionær

På MercaPuma har Miguel stadig mange bøtter med dip tilbage, da dagen ebber ud. Der har været mange lignende varer på markedet i dag, men Miguel tager konkurrencen med et smil.

»Her konkurrerer vi ikke, vi komplementerer hinanden,« siger han og fortæller, at han vil forsøge at sælge sine varer i Huerto Reymoro, en byhave tæt på.

De andre sælgere er også i gang med at pakke deres varer ned. Højt hævet over deres hoveder, på balkonen ved indgangspartiet i Casa Pumarejo, hænger et banner med et slogan, der rummer et vigtigt budskab. De påsyede grønne versaler på den hvide baggrund danner sætningen »El afecto es revolucionario« – på dansk: Medfølelsen er revolutionær. Prikken over i’erne er lavet som et lille grønt pumahoved.

Sloganet dukkede op på Casa Pumarejos facade for fem år siden skrevet af en ukendt forfatter. Hver gang facaden blev renset af, skrev nogen sætningen igen. Til sidst tog Casa Pumarejo ordlyden til sig. Det er en påmindelse om, at den forandring, folk i huset ønsker at skabe, ikke handler om vold og konfrontation, men om omsorg og medfølelse for sin næste.

Og for Miguel er budskabet ikke bare pæne ord.

»I øjeblikket oplever vi, at der er mange lignende projekter, som fungerer mange andre steder. Og det gør os mere sikre på, at vi ikke tager fejl. Der er muligheder for at fungere på andre måder og ikke være afhængig af, om økonomien vokser eller skrumper. Man kan være uafhængig, man kan være selvforsynende, og det fungerer,« siger han og læsser sin cykel for at tage videre.

Den lune aften i Sevilla byder også på noget andet og mere karakteristisk for regionen – flamenco. I en af kvarterets smøger gemmer sig et medborgerhus, hvor entreen til aftenens forestilling kan betales i puma. En smuk andalusisk kvinde stepper og vifter til den spanske guitar. Hun er sorgfuld, men stærk. På et spejl i salen er et citat fra den nu afdøde uruguayanske forfatter Eduardo Galeano skrevet med pink læbestift: »Et lille folk, der gør små ting på små steder, kan ændre verden.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Helene Kristensen

Måske skattesnyd, men det er jo heller ikke alle i Danmark, der føler at de ønsker at betale skat til at overfolket som f.eks. cheferne i Region Syddanmark kan berige sig selv og vennerne. Når skatten ikke længere går til fællesskabet i form af lægebehandling, sygehuse, skoler, børnehaver, infrastruktur m.m. men hvor man trods høje skatter mere og mere skal privatforsikre sig - så vil den slags deleøkonomi også vinde frem.
Deleøkonomien er jo bare et skridt på vejen for de forandringer, som vil komme efterhånden som folk opdager at egoisme og ragen til sig af fællesskabets økonomi ikke er ønskeligt for et samfunds sammenhængskraft. Vi er tvunget til at bo tæt, men sammenholdet og ansvaret for samfundet er blevet fjernet, er blevet uønsket. Oprøret kommer, uden tvivl, for flere og flere kan ikke se fornuften i at de mange betaler og de få skraber til sig.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Skattesnyd?
Tjah, hvis der var et alternativ indenfor lovgivningen, hvor folk kan forsørge sig selv.
Men med en ungdomsarbejdsløshed i Spanien på 48%, så ER der vist ikke så mange alternative muligheder for at forsørge sig selv, og man kan da ikke lade driftige mennesker sidde passive og vente på, at det hele nok bliver bedre.
Hvis man tror på dén, så er man sørme naiv.

»Folk har fået nok. Det gør os rasende, at regeringen har investeret så mange penge i vores uddannelser og så overlader os til os selv uden mad på bordet og tag over hovedet.
Det samme kan ske i Danmark, medmindre stat, myndigheder og kapitalmagt sørger for at holde folk beskæftiget i udnyttejobs, så de ikke får gode ideer om et bedre samfund.

Brugerbillede for Herdis Weins

Jesper Nielsens kommentar om, at det er skattesnyd, kan stort set kun forekomme i DK.
Det er det eneste land, der nidkært vogter på naboers og andres hjælp til hinanden for at se, om der ikke kan klemmes bare den mindste smule skatteindtægt ud af det. Danmark er mig bekendt det eneste såkaldt civiliserede land, hvor man anonymt kan anmelde andre, hvis man får mistanke om, at de får en enkelt lille krone for mig udbetalt. Og mig bekendt bruges den anonyme stikkertjeneste udelukkende til at berette om enlige mødre, der af og til har en bekendt for længe på besøg og andre småtterier. Det er ikke det nærliggende autoværksteds praksis med 2 slags regninger, der anmeldes.

Brugerbillede for Frank Hansen

Herdis Weins,

Muligheden for anonymt at angive andre til skattevæsenet eller de sociale myndigheder blev indført af den tidligere regering af Socialdemokraterne, SF og de radikale. Den nuværende Venstreregering af skaffede ordningen som en dens første handlinger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Herdis Weins,

Du har ret. Jeg sammenblandede Venstres politik med hvad der aktuelt er gennemført. Regeringen alene kunne afskaffe muligheden for anonymt at anmelde borgere til Skat, mens det kræver en lov at forbyde det i kommunerne. Men det skal nok komme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

"Folk har fået nok. Det gør os rasende, at regeringen har investeret så mange penge i vores uddannelser og så overlader os til os selv uden mad på bordet og tag over hovedet. Det giver ikke mening. Jeg tror, pumaen er født ud af en følelse af at have fået nok,« siger hun."

Det er en spøjs udtalelse - samfundet har altså betalt (skatteyderfinansieret) en uddannelse og forventer vel, at så er folk rustet til at tage initiativ til at klare sig selv ?

Puma-ideen er FIN og GENIAL og vel 1. skridt på vejen for de pågældende deltagere til at erkende, at lidt "entreprenør-skab", nogle gode ideer , kreativitet , selvtillid o s v er vejen frem, når samfundet ( finansieret af skatteyderne) ikke evner mere , end at give folk en uddannelse .

Nye positive ideer og initiativer skaber (materielle og immaterielle) værdier for alle - så STØT "puma-folkene", der er masser af potentiale i dem ( - meget mere end de selv tror - de mangler blot en del selvtillid).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Dette er altsammen meget hyggeligt - men det eksisterer kun på baggrund af den velfærdsstat og det økonomiske niveau der trods den solide krise er i Spanien.

Hobbyproduktion af marmalade, cykellapninger etc. kan udmærket organiseres på denne måde. Men hvis man tror at noget så komplekst som et cykeldæk kan produceres på denne måde - så prøv at rejs til et uland og få syn for hvad fravær af velfungerende banker, pengevæsen, regering, retsvæsen etc. medfører af fattigdom.

Spanierne skal rejse sig politisk og få deres land på fode - i stedet for at spilde tiden med denne eskapisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Skatteydere skal naturligvis kontrolleres ligesom modtagere af sociale ydelser skal kontrolleres ..sådan fungerer et omfordelingssamfund.

Undergravning af denne samfundsoverenskomst er samfundsnedbrydende, og bør betragtes som anslag mod staten - på linje med terror.

Vi har set hvordan liberalistiske regeringer på skift har undergravet skattefovaltningen ved blandt, at undergrave kontrolforanstaltningerne og halvere antallet af ansatte - med det resultat at mere end 70 mia. skattekroner ikke er inddrevet, og at man kan få mere ende 6,2 mia. kr udbetalt ved blot at sende en anmodning. Mere end 1000 mia. kr. formodes at befinde sig i skattely unddraget dansk beskatning. Ren samfundsundergravende terror.

Brugerbillede for Frank Hansen

Bill Atkins,

Naturligvis er der behov for kontrol. Men det er meget uliberalt at give mulighed for anonymt at rejse en anklage mod et andet menneske. Det er ganske simpelt noget svineri. Hvordan skal man kunne forsvare sig mod en anklage, som er anonymt fremsat? Der er en grund til at retsplejeloven forbyder anonyme vidneudsagn i retten.

Der var en sag for nogle år siden, hvor en landmand anonymt var blevet anmeldt til kommunen for overtrædelse af miljølovgivningen. Det viste sig da sagen blev opklaret, at han havde haft en amorøs affære med anmelderens kone. Den slags chikane kan kun undgås ved ikke at acceptere anonyme anmeldelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Frank Hansen
Hvis en adfærd - som eksv. skatteunddragelse - antager et omfang, så den virker systemundergravende, så bør det demokratiske samfund forsvare sig med alle midler - eksv. ved at reagere undersøgende på anonyme anmeldelser, eller fremlæggelse af offentlige skattelister.

Claus Hjort Frederiksen har allerede annonceret at finansloven srådighedsbeløb indskrænkes på grund af manglede evne til inddrivelse af skatter. Det er jo nærmest græske tilstande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Bill Atkins

Den manglende evne til at inddrive skat har ikke noget med skatteunddragelse at gøre, men er en følge af, at det offentlige ikke evner at gennemføre store IT-projekter. Vi har set præcis de samme problemer indenfor politiet og i sygehussektoren.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Dette er faktisk hvad der sker, og det foregår overalt, hvor der er et behov blandt et stort befolkningsudsnit for at tjene penge.

Under balkankrigene, hvor landene i vest var hurtige til at lukke grænserne helt af, flygtede en del bosniske familier med tog gennem Serbien til Makedonija. Det kunne ofte gennemføres, fordi venligt togpersonale satte farten helt ned før byerne, så flygtningene kunne hoppe af, og modsat på den anden side af byerne. Selv om flygtningene stort set boede på gaden, lykkedes det at fremstille marmelada og andet, der kunne sælges på markedet i Skopje, og enkelte familiefædre gik til fods til Tyrkiet, og købte billigt stads, som kunne sælges.

Under borgerkrigen i Libyen flød officielt 1,6 mio. libyske flygtninge ind i Tunesien, som rummer 11 mio. borgere, hvilket svarer til 16-17%. Libyen er endnu ikke et sikkert land, så disse borgere er forsat i landet. Men Tunesien var er og et fattigt land, hvor enhver må klare sig selv, så efter den hjælp som landet kunne yde, blev libyerne selverhvervende med alle tænkeligt kreative produkter, og er nu efter år efter en reel indtægt for Tunesien.

I disse uger og måneder dette ikke blot i Spanien men også i Grækenland, der ligefrem bobler med kreativitet og praktiske idéer om alt fra klæder, souvenir over fødemidler i uformelle organiseringer, der bedst kan ses som art produktions- og afsætnings-kooperation. Og så er det korrekt, at det ofte foregår som sort arbejde, men det har kreditorerne faktisk selv fremtvunget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Fra artikel:
"Lola Vera mener, at pumaen udspringer af en fundamental frustration over systemets utilstrækkelighed og manglende evne til at tage hånd om borgerne."

Evnen til at finde løsninger skærpes, når man er i en problematisk situation.

De regeringsbærende partier herhjemme (S) og (V), er stadigvæk på det økonomiske pottetræning stadiet, hvor TTIP klimakatestrofe skabende vækst, er det nyeste (S) og (V) sort.

Hvad skal vi dog gøre med de politikkere, de er ikke kun tabere eller dødsens farlige ignoranter, de er i udtalt grad den internationale økonomiske organiserede kriminalitet håndlangere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Husk på hvem der er beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V):

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence," skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Husk på hvem der var tidligere finansminister, Bjarne Corydon (S):

Der gjorde det klart i Deadline, for en tid siden:

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked, hvis handlen ikke gennemføres vil EU give bøder, for uretmæssig forhaling af handelen med indbygget skattely"

Staten kontrollere befolkningen ikke omvendt.

To ord.
Organiseret kriminalitet.

Brugerbillede for Jannie Østergaard

Eller også kan man kalde projektet og tankerne bag Pumaen menneskets kreativitet og suveræne livsytringer. Når mennesker i en bydel ikke har penge til at købe mad eller betale for deres husleje, er det vel i alles interesse, også samfundets, at nogen finder nye veje at tænke og agere på. Har samfund til alle tider ikke været interesseret i og lukreret på denne enestående evne hos mennesket?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg elsker alt hvad der lugter af alternativer, samfundseksperimenter, parallelsamfund, subkulturer, så: "si", vil jeg sige, denne Decrecimiento-bevægelse lyder godt, herunder Casa Pumarejo. Der bliver kommenteret her om skatteunddragelse og sort økonomi. Fy skamme. Men ved I hvad, det er for ingenting at regne i forhold til Spaniens mere "officielle" sorte økonomi, den, der ikke noteres nogen steder, men som afregnes under bordet. Den er til gengæld kolossal stor, og sammen med andre skatte unddragelser og korruptiontilstande skyld i, at staten erstatter de manglende indtægter med afgifter på alle hushandler, hvilket har pustet yderligere til ejendomsboblen, der fik bankerne i knæ.
De blev reddet af EU´s ECB, men virker ærlig talt stadig ikke overbevisende solide. Alt i alt kan jeg fandme godt forstå, at der søges alternative veje. Held og løkke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Plaschke

Michael Kongsted Nielsen:

Enig: taberlande er en problematisk betegnelse. Og det fremgår måske også, at lokale pengesystemer i høj grad blomstrer ikke blot i Spanien og Grækenland, men også eksempelvis i Tyskland… Og godt nok har Tyskland en betydelig grad af ulighed, der har været voksende gennem en årrække (med stærkt stigende anvendelse af dårligt betalt deltidsarbejde m.v.), men et taberland, kan man vel dårligt kalde det…

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Hvad bytter de for at vand leveret af vandværket?
Hvad bytter de for at få fjernet deres affald?
Hvad bytter de for at betale kloakken i deres gade?
Hvad bytter de for at have den gade vedligeholdt?
Hvad bytter de for den operation i sygehuset?

Hvad bytter de for ... Fortsæt selv med alle den moderne civilisations nødvendigheder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Thomas Holm
Hvad bør danskerne gøre ved de danske politikkere, der med flertal over midten flertalsdiktaturet, har indført dette demokratur, med internationale organiserede kriminalitet som politisk varemærke, borgerne kan ikke lovgive mod lovgiverne.
Læs 16:29

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen

det grundlæggende i pumaen er fællesskabets udvikling og en indsigt i at ikke alt behøver at blive kapitaliseret.
Det betyder at lokale samfund kan blive rigere, gader kan blive vedkommende og kapitalisterne kan skrubbe af helvede til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Jeps, staters organiserede kriminalitet, korruption og forskelsbehandling udelukker spontanitet, innovation og nytænkning hos befolkningen, der fastlåses i stadige nedskæringer i offentlige ydelser og en vidtrækkende kontrol - hvilket hindrer enhver spontan frihed.

Udefra kommende hindres også med samme virkemidler til at blive passive modtagere af ydelser, der står i stærk kontrast til deres tidligere opfattelse af nødvendighed af en aktiv medvirken til egen forsørgelse.
Så kan alle disse mennesker klandres for at være dovne snyltere, som kun udnytte det offentlige.
Derfor må staten slå hårdere ned og redde nogle af pengene til billigere afgifter på biler, skattelettelser for velbjergede og færre boligudgifter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Thomas Holm og ligesindede, skal vide, at selvom du føler, at du lever i et samfund med demokrati og lovlig liberal økonomi, nu for de rige, med snarlig ny behagelige TTIP frihandels aftale lige om hjørnet, så er der mennesker i Danmark, der betragter det samfund du forsvare, som skyldige i vores krigsflygtninge fra Afghanistan, Irak og Syrien, vores klimaflygtninge fra hele verden og danske politikeres involvering i international organiseret økonomisk kriminalitet og de borgere, ønsker snarest muligt de skyldige stillet til ansvar, for deres handlinger.

Bare så vi ved, hvor vi har hinanden Thomas Holm.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Thomas Holm
08. november, 2015 - 19:50

De fem emner, du nævner, er i Spanien privatiserede.
I den private sektor er der masser af muligheder for at købe ydelserne sort.
Så man bytter ikke noget, man aftaler bare sort leverance.
I Italien sidder mafiaen fuldstændigt på fx. affaldshåndteringen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Kommer aldrig til at erstatte valuta. Penge er smart og nemt, og har den værdi vi mener den skal have. Men byt da bare alt det i vil. Intet ændrer sig udover mindre spild måske. Statsfinansieret uddannelse...Næste år kan de betale den med appelsiner plukket af illegale afrikanere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Kølliker

@Thomas Holm
Jeg tror svarene på dine spørgsmål er, at disse mennesker ikke længere har nogen forventninger til at deres politikere leverer noget som helst til dem. Jeg tror disse mennesker har indset, hvor dysfunktionelle og ofte også korrupte vores herskende politiske systemer er, så skulle det komme til problemer med drikkevandsforsyningen, affaldshåndteringen, spildevandet og vedligeholdet af deres bydel, så tror jeg at disse mennesker vil sætte alt ind på at løse deres problemer selv, helt lokalt. Og ja, operationer lader sig ikke bare lige ordne hos den lokale frisør, men vores måder at håndtere sundhed og helbred er med vores nuværende sygesvæsener i realiteten kolosser på lerfødder. Vores nuværende sygehusvæsener forekommer at forudsætte vores nuværende højteknologiske, energiforbrugende levemåder samt formentlig også at forudsætte vores nuværende globaliserede markeder. Lad finansmarkederne gennemleve det sidste og afgørende stadium af finanskrisen, og lad os så se hvilken velfærd vores samfund er i stand til at levere, herunder hvad du kan blive behandlet for på vores sygehuse.

Disse mennesker har muligvis gennemgået Chris Martenson’s The Crash Course eller andre pædagogiske fremstillinger af hhv. vores korrupte pengesystemer, vores vækstafhængige økonomiske modeller, vores afhængigheder af adgangen til billig energi, de har muligvis orienteret sig om vores nuværende levemåders udpining af planeten, og har på den baggrund gjort deres sind op. Eller også har de ikke gjort så meget ud af disse studier, men de har i stedet noteret sig, hvordan politikerne vedholdende udstikker løfter de ikke kan holde, hvordan politikerne glider af på enhver kritik og i øvrigt holder hånden over hinanden, hvordan de i al deres arrogance i realiteten fremstår som magtesløse.

Om det er det første, det andet eller noget tredje er underordnet, hvad der driver dem er formentlig, at tilliden til de herskende systemer er brudt sammen. Og således har de taget fat på at få nogle nye samfundssystemer op at køre, og nogle nye levemåder som helt åbenlyst er voldsomt nedskalerede hvad angår forbrug, men ikke desto mindre kan være voldsomt mere udviklede hvad angår social forankring og livsindhold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

Frank Hansen. At statens IT-projekter ikke virker, skyldes nok at de private firmaer, der hyres til at udføre opgaverne, ikke magter den. For dem drejer det sig om at få snablen i kassen på skift og efter aftale. Organiseret kriminalitet!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt

Det er sympatisk, at der eksisterer vilje til at overleve det økonomiske kaos, som finanskrisen har efterladt den spanske befolkning i. Men, når det er sagt, så må jeg også tilføje, at et samfund uden skatteindtægter vil blive et samfund, hvor kun den stærkeste overlever. Med udgangspunkt i den danske arbejderhistorie, må jeg derfor afvise diverse romantiske forestillinger om at sort økonomi er lykken, hvis man skal etablere et godt samfund, hvor der hersker tillid og velstand.

Selv om det danske velfærdssystem er blevet væsentligt forringet og efterhånden har virkelig store mangler, så er der stadig sygehuse, skoler, veje, plejehjem og diverse former for overførselsindkomster (desværre stærkt forringede), og endnu er det dog de færreste, der dør på gaden.

At politikerne bør tage sig sammen og genetablere et bedre velfærdssystem, ja, det kan vi kun være enige om. Det bør vi huske på, når vi står ved stemmeurnen. Men at smide det vi har ud for en fuldstændig liberal sort økonomi, ja, det finder jeg særdeles formålsløst. Det vil dog nok passe godt i visse meget liberale partiers drømmeverden.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

jeg vil gerne bytte min varme sweater med dig Lise Lotte Rahbek. Der er ved at være koldt udenfor, hvad vil du give for den? Jeg har ikke brug for den men jeg vil heller ikke give den væk for ingenting..
Håber du vil lege med på eksperimentet. Husk på at jeg er den eneste der har får som jeg kan klippe, og lave uldgarn af. Måske har du et par kartofler vi kan bytte med - men har du nok?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Min pointe er at en vare eller serviceydelse kun har den værdi som sælger og køber kan blive enige om i det eksakte øjeblik. Denne enighed er under indflydelse af udbud og efterspørgsel, og hver gang disse ændres så ændres værdien af en given handel jo også. Det samme gælder i byttehandler.
Så ved jeg godt at man kan påvirke det ene og det andet, men det ændrer ikke på præmissen om at en given vare har forskellig værdi fra menneske til menneske og fra situation til situation.
Derfor er min opfattelse af en bytteøkonomi at det ikke lader sig gøre i stort omfang og at en effektiv bytteøkonomi er absolut afhængig af at alle er enige om værdien af en given byttehandel.
Derfor er penge meget nemmere at håndtere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Kølliker

@Peter Nielsen
Jeg tror ikke der er mange her der tror på at vores samfund kan trives uden penge, solide penge, penge som bevarer deres værdi over tid. Problemet er at vi har misbrugt vores pengesystemer til at kompensere for den begyndende knaphed på ressourcer, som har meldt sig med stadig større styrke over de seneste fire årtier. Og måden vi har misbrugt vores pengesystemer er ved at lade en spekulationsøkonomi løbe amok og nærmest fortrænge alle realøkonomiske ræsonnementer. Indtil det punkt hvor vi står nu, hvor vores herskende pengesystemer er komplet udhulede, en kollektiv hallucination.

Et økonomisk klima med negative renter er ensbetydende med et sammenbrud af økonomisk logik og konsekvens. Det er et korrupt system. Med nogle funktionelle økonomiske tankegange ville de økonomiske og de økologiske ræsonnementer selvfølgelig konvergerer, og når det ikke er tilfældet, så er det blot endnu et udtryk for hvor korrumperede de gængse økonomiske tankegange er blevet. Således er der nogle meget vægtige grunde til, at almindelige mennesker begynder at tjekke ud af de herskende systemer og starte nogle nye helt fra bunden af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Karsten Kølliker det du taler om er vækst - eller kunstigt manipuleret vækst.
uanset hvordan vi vender og drejer en handel- eller byttesituation så skabes værdien ud fra ganske få ting. udbud og efterspørgsel. Dertil har man opfundet et sindrigt system til betaling - eller bytning. Det kalder vi penge. Pengenes værdi tager udgangspunkt i en enighed om netop pengenes værdi. De er afhængig af flere forskellige fakturer men i handlen repræsenterer de nøjagtig den værdi som man enes om.
jeg ser da på sin vis frem til at skulle købe en bil for 5 heste, 7 geder, 1 elefant og 200 hjemmebagte brød...hvad mon jeg kan få for sådan en omgang... :-)

anbefalede denne kommentar

Sider