Det var en nøje tilrettelagt plan, der ramlede, da den schweiziske statsanklager Michael Lauber sidst i september afslørede, at UEFA’s præsident Michel Platini for nogle år siden havde fået overført to millioner schweizerfranc til sin privatkonto fra FIFA-præsident Sepp Blatter.
I årevis havde Platini og hans magtfulde bagmænd i især den arabiske del af fodboldverdenen arbejdet på at køre den tidligere franske storspiller i stilling som ny præsident for FIFA.
Men Platinis manglende evne til at finde på en troværdig forklaring på millionbeløbet fra FIFA, har ændret radikalt på situationen. Nu er Platini suspenderet i minimum 90 dage af FIFA’s etiske komité, mens de schweiziske politimyndigheder undersøger, om der er grundlag for at anklage ham for bestikkelse. Hans kandidatur til præsidentskabet i FIFA er så godt som dødt, selv om han selv desperat forsøger at holde det i live. Og de magtfulde mænd i FIFA’s baglokaler – dem, hvis interesser og privilegier, Platini ville have varetaget, hvis han var kommet til tops i fodboldorganisationen – må nu se sig om efter en ny beskytter (eller marionetdukke, om man vil.)
Sheiken der vil op
Og til det formål har de plukket et medlem af Bahrains kongelige familie ud af anonymiteten, nemlig den 49-årige sheik Salman al-Khalifa.
Al-Khalifa er en af de fodboldpolitikere, som især de arabiske diktaturstater efterhånden er storproducent af: en stenrig og nær slægtning til den regerende familie, der bruger sine penge og sine kontakter til at krabbe sig op ad den fodboldpolitiske rangstige uden på noget tidspunkt at lufte andre visioner end at tilrane sig så meget magt som muligt.
I de seneste årtier har han rumsteret rundt på den asiatiske sportsscene som fodboldpolitiker i andet geled. Men hans karriere fik et gevaldigt løft, da det i 2013 lykkedes ham at blive valgt til præsident for AFC, det indflydelsesrige asiatiske fodboldforbund, der har megetat skulle have sagt i FIFA.
Og efter lanceringen af sit kandidatur til præsidentposten i FIFA, vil hele fodboldverdenen lære ham at kende. Og det bliver ikke nødvendigvis for det gode.
Tværtimod må man formode, at mange især europæiske fodboldentusiaster vil ønske sig gamle, halvkorrupte, småluskede Michel Platini tilbage, så snart det går op for dem, hvem den arabiske fodboldverden vil sende til tops i FIFA.
Overfladisk set ligner Salman al-Khalifa den homo novus, som kritikerne af FIFA har efterlyst som organisationens nye præsident. Som medlem af verdensfodboldorganisationens øverste ledelse i blot to år har han ingen andel i de korruptionssager, der nu rammer stort set alle de andre fodboldbosser i FIFA.
Lig i lasten
Imidlertid kommer han med en giftig bagage i form af de beskyldninger for sin rolle i Bahrain-styrets nedkæmpelse af de omfattende demonstrationer for indførelse af demokratiske reformer, som prægede landet i forbindelse med Det Arabiske Forår i 2011.
Her anklages al-Khalifa for at have hjulpet regimet med at slå ned på de lokale sportsfolk, der stillede sig på demokratiforkæmpernes side.
Helt konkret anklages al-Khalifa for i sin egenskab af præsident for det nationale fodboldforbund at have gennemset overvågningsbilleder fra demonstranternes teltlejr på Perlepladsen i hovedstaden Manama og udpege de deltagende atleter over for sikkerhedsmyndighetderne. Herefter blev atleterne hevet ind til fængsling og tæsk og andre former for tortur på regimets politistationer.
Nyhedsbureauet AP har rapporteret, at omkring 150 af Bahrains atleter blev udsat for repressalier på grund af deres politiske aktiviteter under Det Arabiske Forår. Og ifølge menneskerettighedsorganisationer blev seks af Bahrains fodboldlandsholdsspillere, der mødte op på Perlepladsen og støttede demokratiforkæmperne, arresteret og udsat for tortur.
På den baggrund har organisationer som Human Rights Watch, Americans for Democracy and Human Rights in Bahrain og Bahrains Institute for Rights and Democracy protesteret mod al-Khalifas kandidatur til præsidentposten i FIFA.
En talsmand fra Human Rights Watch har udtalt, at »enhver, der interesserer sig for fodbold, bør være dybt bekymret over, at et medlem af Bahrains kongefamilie stiller op til denne post. Dette er en kongelig familie, der optrådte med største brutalitet i 2011, hvor sikkerhedsstyrker skød ubevæbnede borgere i gaderne og torterede fem personer til døde i fangenskab.«
»Det er kendsgerningerne. Folk blev torteret ihjel i Bahrain af den regerende familie og sikkerhedsstyrkerne. Og der er sat store spørgsmålstegn ved sheik Salmans rolle i begivenhederne. Vi fremlægger fakta, og så kan folk selv afgøre, om de synes, at sådan en person er egnet til at lede FIFA. (…) Disse forhold er langt værre end bestikkelse og fyldte konvolutter.«
Human Rights Watch får opbakning af Americans for Democracy and Human Rights in Bahrain, der har skrevet til FIFA’s konstituerede præsident, Issa Hayatou, og opfordret ham til at blokere al-Khalifas kandidatur:
»Der er troværdige beviser på, at sheik al-Khalifa har medvirket til forbrydelser mod menneskeheden, mens han var præsident for Bahrains fodboldforbund,« skrev organisationen. »På baggrund af at han nu stiller op til præsidentvalget i FIFA, beder vi Dem om at blokere hans kandidatur ved hjælp af et ekstraordinært møde i FIFA’s eksekutive komité.«
Selv har Salman al-Khalifa har afvist alle beskyldninger og kaldt dem for »beskidte, ondskabsfulde løgne, der er blevet gentaget igen og igen«.
»Jeg har blot ét spørgsmål: I taler om anklager, men har I noget bevis?« har han sagt.
Og der har han sådan set en pointe.
Netop håndfaste beviser mod ham har nemlig hidtil været savnet. Men for få dage siden fremlagde den engelske avis The Guardian noget, der godt kunne ligne en rygende pistol.
Dybt begravet på Bahrains officielle nyhedsbureaus hjemmeside fandt avisen nemlig en pressemeddelelse på arabisk fra april 2011. Her stod der, at regimet havde besluttet at nedsætte en komité, der skulle »undersøge forbrydelser begået af folk, der er tilknyttet den sportslige bevægelse«.
Eller sagt på dansk: efterforske sportsfolk, der støttede landets demokratiske kræfter.
Og lederen af denne komité blev også udpeget: sheik Salman al-Khalifa.
Dermed skydes der angiveligt hul i al-Khalifas benægtelser af, at han havde noget at gøre med de forfølgelser, regimet udsatte prodemokratiske fodboldspillere og andre sportsfolk for under Det Arabiske Forår.
Ny europæisk kandidat
Selv har al-Khalifa reageret på de nye afsløringer med at hævde, at den pågældende komité aldrig blev nedsat i praksis, og at han ikke havde nogen andel i forfølgelsen af landets prodemokratiske aktivister.
Det er dog ikke alle, der tror på den forklaring. Den velanskrevne sportskommentator Marina Hyde fra The Guardian har beskrevet al-Khalifas kandidatur til verdensfodboldens øverste post med ordene:
»Det burde være en grundlæggende regel, at royale kandidater fra brutale ikkedemokratier ikke behøver at gøre sig ulejlighed med at kandidere til den slags stillinger. Og det er ikke, fordi jeg vil være emsig, men kan FIFA i det mindste ikke udelukke kandidater fra lande, der torterer fodboldspillere?«
Næh, det har FIFA tilsyneladende ikke tænkt sig. I hvert fald har de seneste afsløringer ikke skadet al-Khalifas kandidatur. Han regnes stadig for favorit til at vinde præsidentvalget til februar.
Dels har han opbakning fra det magtfulde asiatiske fodboldforbund. Og dels er der ingen stærke modkandidater, efter at FIFA’s etiske komité skød Platinis kandidatur ned.
Man skal dog ikke være i tvivl om, at tanken om al-Khalifa som præsident for FIFA vækker dyb bekymring i brede fodboldkredse i Europa. Og for at bremse ham har nogle europæiske fodboldforbund lanceret en ny europæisk kandidat i skikkelse af Gianni Infantino, en behændig bureaukrat fra Schweiz, der har været generalsekretær i den europæiske fodboldorganisation UEFA siden 2009.
Infantino er så relativt uplettet af skandaler og korruptionsmistanker, som man nu kan være, når man har tilbragt mange år i toppen af det europæiske fodboldhierarki, men hans kandidatur til posten som præsident i FIFA hæmmes af, at han først kastede sig ind i ræset i allersidste øjeblik (han erklærede sig som kandidat samme dag, som tidsfristen for at tilmelde sig udløb), samt at han ikke har nogen reel magtbase uden for Europa – hvilket er påkrævet, hvis man vil samle den nødvendige opbakning blandt de 209 medlemsnationer, der på globalt plan udgør FIFA.
Infantino er europæernes sidste desperate forsøg på at have en hest med i opløbet, men hans vinderchancer må betragtes som forsvindende små.
Lige nu styrer sheiken fra Bahrain mod præsidentkontoret på FIFA-Strasse uden for Zürich.
Medmindre hans fortid kommer i vejen.
