Læsetid 1 min.

Hvorfor hacker hackere?

Cyberpsykologen Mary Aiken vil kaste lys over vores motiver, når vi er online, og konsekvenserne for vores liv
7. november 2015

»I kognitiv, humanistisk psykologi kan vi forstå hacking som drevet af hævnfølelser (…). I den akademiske litteratur er min yndlingsforklaring dog den freudianske psykoanalyses. Her konceptualiseres hakcing som ’en cyberseksuel trang til at penetrere’. Nutidens freudianerne finder også overtoner af kastrationskompleks i frygten for at blive koblet af netværket.« Sådan siger Mary Aiken til The Guardian.

Hacking er kun en af Aikens ekspertiser. Hun regnes for en af verdens førende forskere i det gryende felt, cyberpsykologi. Det fremgår af interviewet med hende, at hun har megen sympati for de hackere, hun har lært at kende som ekspert benyttet af politiet.

Hacking kan være en sofistikeret færdighed, der kræver ekstraordinært talent.

»Vi bliver nødt til at spørge os selv som samfund: Vil vi kriminalisere 13-, 14- og 15-årige? Skulle vi ikke hellere prøve at forstå deres adfærd, opdyrke deres utrolige talenter, blive deres mentorer og prøve at dirigere deres energi og interesse i den rigtige retning. Vi har skalaer for intelligens og for følelsmæssig og kulturel intelligens, men vi burde også have en teknologikvotient, som vi kan måle disse færdigheder med,« siger hun.

Cyberpsykologien har længe haft et væld af fænomener at studere ud over hacking – fra Minecraft til Tinder, fra Facebook til internettrolling, forklarer Aiken, for stadig mere af moderne menneskers sociale liv formidles via digitale onlineplatforme, og det rejser spørgsmålet om de menneskelige samværsformers fremtid mellem digitalt og fysisk nærvær og distance.

Men hun advarer:

»Hvis vi synes, at vores børns liv i alt for høj grad er nedsænket i ’cyberentiteter’, når de i dag dukker op ved middagsbordet med smartphone fastgroet til hånden, så bare vent til, når deres børn, den næste generation, dukker op ved middagsbordet iført cyberhjelme.«

Mary Aiken udsender næste år et værk, der allerede forventes at kunne få pionerstatus inden for cyberpsykologien. Det bærer titlen: Cyberpsyched: The Impact of Technology on Human Behaviour.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu