Kommentar
Læsetid: 4 min.

Kampen om opportunisten

Hvorfor blev socialdemokraten Ove K. Pedersens begreb om det opportunistiske menneske så centralt for Venstremanden Esben Lunde Larsen, at han gengav det uden kildeangivelse i konklusionen til sin ph.d.-afhandling?
Moderne Tider
28. november 2015

Er den eksistentielle personlighed blevet afløst af den opportunistiske person? Og er dét i så fald en god eller en dårlig ting?

Spørgsmålet står og larmer i kølvandet på, at uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen i sin ph.d.-afhandlings konklusion har gentaget et helt afsnit fra CBS-politologen Ove K. Pedersens nyklassiker Konkurrencestaten uden kildehenvisning.

Læs også: Sjusk, fusk og svære spørgsmål

Ministeren afventer nu Københavns Universitets undersøgelse af, om genbrugen i hans afhandling er af plagiatkarakter, mens pressen roder rundt med datagenkendelsesprogrammer, der kan samholde Lunde Larsens produktion med resten af verdens tekster. Samtidig forsvarede Ove K. Pedersen fredag sin doktordisputats baseret på samme bog og dens efterfølger Markedsstaten. Det er tid til at se på, hvorfor en kernetanke fra det tætteste, vi har på en nulevende socialdemokratisk teoretiker midt i den københavnske tankeelite, er kommet til at figurere på en kerneplads i en konklusion i en afhandling fra en Bibelinstitut-uddannet, højkristen Venstre-minister og landmandssøn fra Skjern. Det kopierede afsnit handler i Esben Lunde Larsens afhandling om, hvad der sker med åndsfriheden i overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat, og det lyder i sin helhed sådan her:

»Forestillingen om den eksistentielle personlighed baseret på tanken om menneskets urørlighed og dets gudbilledlighed afløses af forestillingen om den opportunistiske person. En erstatning, der indebærer, at den politiske teori og moralfilosofien fortrænges fra den offentlige debat og erstattes af økonomismen som samfundsideologi nummer et.«

Ove K. Pedersen taler i originalen ikke om gudbilledlighed, men ellers er der ikke store afvigelser – også hos ham er den opportunistiske person forbilledet i et samfund, hvor økonomismen har vundet.

Holdningsskift?

Det er da en begrædelse, er det ikke? Det mener filosof Jon Rostgaard Boiesen, der torsdag rejste spørgsmålet på Facebook:

»Op til den plagierede passage kritiserer Lunde Larsen – i modsætning til Ove K. Pedersen – overgangen fra den eksistentielle til den opportunistiske personlighed. Hvordan hænger det, at han konkluderer det i sin egen ph.d.-afhandlin,g sammen med hans kritik af såkaldt ’Krølle Bølle-forskning’ – altså en antropologisk undersøgelse af ’de underjordiskes’ betydning i bornholmsk folkekultur – som han som forskningsordfører mente, der absolut ikke var råd til, da den ikke havde direkte relevans for det private erhvervsliv?«

Læs også: Klippe-klistre-minister

Carsten Fogh Nielsen, også filosof, er mere forsigtig.

»Der er mindst to måder at fortolke dette tilsyneladende skift i Lunde Larsens syn på forholdet mellem økonomisk tænkning, forskning og uddannelse,« skriver han til Information. »Den mere venlige tolkning er, at Lunde Larsen i afhandlingen argumenterer ud fra Grundtvigs perspektiv uden nødvendigvis selv at tilslutte sig de konklusioner, han når frem til. Ud fra denne tolkning har Lunde Larsen aldrig selv ment eller stået på mål for de konklusioner, som han forsvarer i afhandlingen. Den mindre venlige tolkning er, at Lunde Larsen, i takt med at han steg i hierarkiet i Venstre, simpelthen opgav de synspunkter, han forfægtede i afhandlingen, herunder hans kritik af økonomismens trussel mod det akademiske system. Altså at den politiske opportunisme vandt over den akademiske stolthed.«

Læser man videre i Esben Lunde Larsens afhandling, som midt på ugen var noget af det mest downloadede forskning fra Københavns Universitet, står der imidlertid ikke megen tvivl tilbage om, at afhandlingen er et kampskrift for en »åndsfrihed«, som konkurrencestatens økonomiske fokus truer: »Der skal en bevidsthedskamp til for ikke at ofre den enkeltes frihed og mulighed for selvbestemmelse. Dertil kræves åndsfrihed. Dertil kræves kamp!« skriver Lunde Larsen anno 2012 med en for akademiske afhandlinger sjælden brug af udråbstegn.

Læs også: Tysk ekspert: ’Vi skal tale om plagiat’

Hvilket fører os videre til en for Lunde Larsen anno 2015 noget mindre flatterende følgekonklusion fra Carsten Fogh Nielsen:

»Hvis man anlægger den sidstnævnte tolkning, så er Lunde Larsens udvikling fra akademisk forsker til politisk opportunist en glimrende illustration af Ove K. Petersens pointe om, at overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat også udgør et skift fra et eksistentielt til et opportunistisk menneskesyn. I velfærdsstaten blev mennesket betragtet som og dannet til at være et uerstatteligt individ, der skal behandles med værdighed. I konkurrencestaten derimod betragtes mennesket som en nyttemaksimerende klump af interesser, der dannes til på den mest effektive måde at få disse interesser opfyldt.«

Den nødvendige opportunist

Der er dog en krølle. For Ove K. Pedersen, opfinderen af begrebet, er faktisk, når man læser efter generelt, langt mindre fordømmende over for ’det opportunistiske menneske’. Opportunisten fødes nemlig netop ud af konkurrencesamfundet, som er et samfund, hvor frihed opnås, for så vidt som samfundet gennem dets arbejdende befolknings præstationer formår at konkurrere godt nok med andre videnssamfund til at hjemskaffe tilstrækkeligt med midler til at finansiere dets forestilling om det gode liv. Opportunisten, ’en person, hvis formål er at realisere sin egennytte’, gør sådan set bare det, der skal til, for at det demokratiske, frihedselskende, respektable Velfærdsdanmark, vi elsker, kan leve videre til vores alles bedste i en globaliseret verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg er ret sikker på, at ministeren stadig står på åndsfrihedens side; men det er ikke nemt i et miljø, der har droppet al moral til fordel for et gennemført nedrigt menneskesyn. Ove Kaj Pedersen har ikke ret i sine forestillinger, det er overforbrug, der koster, ikke velfærd.

Michael Kongstad Nielsen

Er Ove K. Pedersen virkelig socialdemokrat? Jeg forestillede mig, at han mindst var fra business-Venstre, men der er jo heller ikke langt mellem dem og det moderne S.
Og jo, Grundtvig var ikke til offentlige velfærdsydelser. Folk skulle klare sig selv. Det lå bedst til mennesket, mente han. Det passer jo meget godt med Ove K. Pedersens konkurrence- og markedsstat.
Se Henning Tjørnehøjs kronik i Pol. om Grundtvigs manglende sociale forståelse med de fattige og proletariatet.
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2935411/esben-lunde-larsens-afhand...

Jens Thaarup Nyberg

Øv - giv mig nogle abonnementer.