Baggrund
Læsetid: 7 min.

Kloden har behov for et nyt energisystem

Stadig mere strøm fra sol, vind og andre vedvarende energikilder sætter det nuværende energisystem under pres. På Bornholm øver man sig i fleksibelt strømforbrug – i både egen og klimaets interesse
Elever fra Østre skole i Rønne studerer Lego-modellen af smart grid Island Bornholm. I 2014 fik 600 elever undervisning i EcoGrid i Bornholms demonstrationshus Villa Smart. Foto: Østkraft

Elever fra Østre skole i Rønne studerer Lego-modellen af smart grid Island Bornholm. I 2014 fik 600 elever undervisning i EcoGrid i Bornholms demonstrationshus Villa Smart. Foto: Østkraft

Moderne Tider
20. november 2015

Der er egentlig ikke så meget at se – og det skyldes ikke, at Bornholm ved indsejlingen denne novemberdag ligger næsten usynlig i Østersøen, indhyllet i lavthængende skyer og konstant silende regn.

Det skyldes derimod, at det, som Informations udsendte er rejst over for at se, ikke uden videre lader sig registrere af det blotte øje, ligesom det for det meste også bare sker helt af sig selv. Ikke desto mindre har det i mere end tre år involveret 1.900 husstande og dermed en pæn del af øens samlede befolkning, trukket besøgende fra mere end 50 lande til og modtaget adskillelige priser.

Bornholms elnet – eller snarere styringen af det – er, hvad det handler om. Siden 2012 har det bornholmske net udgjort rygraden i europæisk forskning i og udvikling og afprøvning af fremtidens intelligente forsyningsnet – det såkaldte smart grid eller eco grid, der automatisk sørger for at tilpasse forbrugernes strømforbrug efter, hvornår der er mindst pres på nettet, og strømmen er billigst.

Det foregår ved, at apparater som vaskemaskiner, elbiler og varmepumper kommunikerer med elnettet, der enten fremrykker eller forsinker deres træk på nettet baseret på det øjeblikkelige udbud og den samlede efterspørgsel.

Det bornholmske forsøg har vist, at intelligent styring med den eksisterende teknologi allerede i dag kan flytte knap et par procent af det samlede forbrug. Selv om det ikke lyder af meget, betyder det alverden i forhold til hele tiden at skulle øge andelen af vedvarende energi i elnettet. Og det er det, det i virkeligheden handler om: at udnytte den voksende mængde vedvarende energi, når den er der, fortæller Ole Schou Mortensen, administrerende direktør i det bornholmske forsyningsselskab, Østkraft:

»Læren af EcoGrid er, at det kan lade sig gøre automatisk at styre systemet, og at det giver de forventede resultater. På Bornholm har vi en plan om at være CO2-neutrale allerede i 2025, så det skal vi vise kan lade sig gøre. Derfor er det meget vigtigt, at vi bruger den CO2-neutrale energi i systemet, når den er der.«

Ud med kul, olie og gas

Intelligent styring af kundernes forbrug er imidlertid kun en del af løsningen på den kæmpe udfordring, det er gradvist at erstatte kul-, olie- og gasfyrede kraftværker med vindmøller og solcelleanlæg i den globale energiforsyning.

Et energisystem helt eller delvist baseret på kul eller gas, der bruges som brændsel i store centrale kraftværker, er meget stabilt og nemt at administrere. Stiger behovet for energi i systemet, sætter man bogstaveligt talt bare mere blus under kedlerne – dvs. brænder mere kul eller gas af.

Med vedvarende energikilder som vind og sol er det anderledes problematisk. Der er ikke altid tilstrækkelig energi, når behovet er størst. Omvendt er der ikke altid brug for energien, når solen skinner, og vinden blæser mest.

Et energisystem baseret på 100 procent vedvarende energikilder – i hvilket energien i Danmarks tilfælde for en meget stor dels vedkommende vil stamme fra vindmøller – må derfor understøttes af stabiliserende eller kontrollerbare mekanismer. Det forklarer Søren Linderoth, direktør for Institut for Energikonvertering og -lagring ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

»Når vi i 2050 skal være fossilfrie (hvilket flertallet af de danske politikere er enige om, red.), gælder det ikke kun på elforsyningen men al vores energi. Derfor vil vi se udfordringen vokse hastigt i løbet af de kommende år.«

Søren Linderoth peger på, at nok er fleksibelt strømforbrug godt, ligesom udbygningen af kabelforbindelser mellem de europæiske lande er nødvendig, men uden mulighed for at lagre energien fra sol og vind er omstillingen til 100 procent vedvarende energi ikke mulig.

Når vinden blæser i Danmark, gør den det typisk også i Nordtyskland eller Storbritannien, og derfor er det ikke nok bare at have kabelforbindelser mellem landene. Og når vinden ikke blæser i Nordeuropa, hjælper det slet ikke, for hvor skal energien så komme fra, når det ikke længere er muligt at understøtte energiforsyningen med gas eller kul, spørger Søren Linderoth. Derfor er energilagring i stor skala en betingelse for et fremtidigt bæredygtigt energisystem.

– Men er det overhovedet muligt at lagre energi i så store mængder, som det vil kræve?

»Ja, teknisk set er det muligt, det er bare et spørgsmål om, hvorvidt man som samfund vil investere i det,« siger han.

Fremtidens marked

Derfor er det ikke et problem, men en udfordring, som endda giver Danmark helt unikke eksportmuligheder, mener Søren Linderoth.

»På vindenergi er vi førende. Nu skal vi se på lagring af den, og i den forbindelse skal vi have prisen ned og effektiviteten op,« siger Søren Linderoth, der mener, at de danske politikere bør udarbejde en klar strategi for på både lang og kort sigt at satse på udviklingen af løsninger til det fossilfri samfund, som markederne allerede nu efterspørger. Det gælder om at være foran.

»Vi bør holde fast i den langsigtede plan om at skabe et fossilfrit samfund allerede i 2050. Det er meget vigtigt. Og det vil kræve billig energilagring og derfor give os en fordel, som både kan bruges her i landet, og som der også vil være en enorm efterspørgsel på internationalt,« siger han og fortsætter:

»På den lange bane bør vi også satse på brintteknologi, brændselsceller og elektrolyse, og her er vi i Danmark virkelig langt fremme. Så kan vi få transportsektoren med på den grønne omstilling, da det er muligt at lave vindenergi om til enten gas i form af metan eller til flydende brændstof, ætanol.«

»På den helt korte bane – i morgen – ville jeg også satse på store varmepumpeanlæg til lagring af store mængder energi, der sluttes til fjernvarmenettet. Det er en løsning, der ligger lige til højrebenet, da vi i Danmark allerede har infrastrukturen omkring fjernvarmesystemet, og derfor er det noget, vi som sådan bare kan gøre. Hvis vi installerer en masse varmepumper, så kan vi gemme vores energi, når vinden blæser, og solen skinner, i stedet for at sende den billigt ud af landet. Især her i Danmark, hvor vi har brug for store mængder varmt vand til at varme vores boliger op med. Det er så god en idé, at den ville jeg satse på her og nu,« siger Søren Linderoth.

Spørgsmålet er, hvad den danske regering ønsker at satse på. Her frygter Søren Linderoth fra DTU, at den grønne omstilling i øjeblikket får den kolde skulder. Og det er ærgerligt, da en meget stor del af den igangværende teknologiudvikling i verden handler om at skabe rammerne for det fossilfri samfund.

»Hvis vi kan udvikle det her, er det ikke bare løsningen på egne udfordringer og behov, men også løsninger, der vil være stor efterspørgsel på fra andre steder i verden,« siger Søren Linderoth, der vurderer, at vi i fremtiden ikke kun kommer til at se få universelle løsninger, men en lang række delløsninger, der skal spille sammen i et stort system.

Brug mere strøm

På Bornholm er de færreste i dag i tvivl om, at man med EcoGrid er med til at udvikle fremtidens energiforsyning. Projektet er blevet en del af øens moderne dna, og det er man stolt af. EcoGrid er blevet så populært, at personalet dagligt får opringninger fra øboere, der gerne vil være en del af forsøget.

»Og det er egentlig ret imponerende, at folk efter tre år stadig er med. Men det skyldes, at mange bornholmere kan se sig selv i det her,« siger Lars Rasmussen, der er tekniker på EcoGrid. Han er i daglig kontakt med kunderne, og han peger på, at der i hvert fald er to grunde til, at projektet har fået så stor opmærksomhed fra den bornholmske befolkning.

»Der er selvfølgelig nogle penge at spare, selv om det ikke er de store beløb. Men så er der det med, at folk synes, det er vigtigt at være med i den grønne omstilling. Bornholm som test-ø har været en rigtig god idé for os alle sammen og har sat fokus på Bornholm som grøn ø.«

Og det giver resultater. Forbruget flyttes som forventet, og selvom den økonomiske gevinst altså ikke er i lottostørrelse, har det øget bevidstheden hos forbrugerne. Og det er i sig selv en fordel i forhold til den grønne omstilling. Men det vigtigste er, at Bornholm har vist, at det kan lade sig gøre at øge mængden af vedvarende energi i forsyningen, siger administrerende direktør i Østkraft Ole Schou Mortensen.

»I Danmark har vi haft et meget stærkt fokus på at producere vindenergi, men vi har ikke fokuseret på at bruge den. Det er en stor fejl,« siger Ole Schou Mortensen, der peger på, at vi som et samfund, der ønsker at være fri af fossile brændsler, skal bruge langt mere el, eksempelvis i transportsektoren og til opvarmning. Det synspunkt deler Søren Linderoth fra DTU.

»Vi skal have nogle bud på, hvordan vi kan få to mio. husstande (i Danmark, red.) til at blive en aktiv del af vores energisystem. EcoGrid handler ikke om at spare, men om at bruge energien, når den er der. Vi skal sikre efterspørgsel på el, og vi skal bruge meget mere el i fremtiden. Det må være det vigtigste politiske projekt i Danmark lige nu,« siger Ole Schou Mortensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her