Baggrund
Læsetid: 6 min.

Lækkermåsen og den erotiske kapital

Canadas nye premierminister Justin Trudeau er lynhurtigt blevet et ikon på, at også mænd kan trække på erotisk kapital. Men som andre valutaer har også den erotiske sine magtmekanismer og faldgruber
Canadas Premierminister Justin Trudeau anses for at være uhørt lækker af en politisk leder at være. Så lækker, at hans udseende og sexappeal dyrkes så intenst, at nogle kommentatorer mener, han er udsat for en seksualisering, der overskygger hans politik.

Canadas Premierminister Justin Trudeau anses for at være uhørt lækker af en politisk leder at være. Så lækker, at hans udseende og sexappeal dyrkes så intenst, at nogle kommentatorer mener, han er udsat for en seksualisering, der overskygger hans politik.

Adrian Wyld

Moderne Tider
14. november 2015

Medierne flyder over med historier om, hvordan sex og tiltrækningskraft giver kvinder adgang til magtfulde mænd og leder dem til at træffe irrationelle beslutninger, og om hvordan magt og erotik hænger uløseligt sammen, hvad sagen om TV 2’s nu forhenværende nyhedsdirektør Michael Dyrbys affære og sexbilleder illustrerer.

Men sexappeal er ikke kun noget, kvinder gør brug af. Det er også et redskab, som mænd i stigende grad trækker på i deres færd mod magtens tinder. I Nordamerika har debatten om Canadas nye premierminister, Justin Trudeau, længe trukket overskrifter og sat sindene i kog. Ikke på grund af hans politiske visioner, men fordi Trudeau anses for at være uhørt lækker af en politisk leder at være. Så lækker, at hans udseende og sexappeal dyrkes så intenst, at nogle kommentatorer mener, han er udsat for en seksualisering, der overskygger hans politik.

Også sociologen Emilia van Hauen har for nylig bemærket, hvordan sexappeal og erotisk udstråling kan være en essentiel faktor på mænds vej til magten. Hun mener, at Trudeaus brede appel i Canada hænger tæt sammen med hans udseende, kropslige adfærd og karismatiske fremtoning.

Så når Justin Trudeau – eller »lækkermåsen«, som van Hauen kalder ham – stiller op i en velgørenhedsboksekamp i bar og let tatoveret overkrop og med halvlangt rock’n’roll-hår er det også, fordi det har en virkning på vælgere – særligt de kvindelige. Som van Hauen understreger, er det er eksempel på, at ’lækkerhed’ er mindst lige så vigtig for mænd som for kvinder og måske mere omkostningsfri at spille på, hvis man er hankøn, hvis ellers den politiske troværdighed er til stede.

En overste faktor

Van Hauen refererer til sociologen Catherine Hakims begreb om erotisk kapital og skriver: »Vil du være rig? Elsket? Magtfuld? Så skal du i gang med at dyrke din erotiske kapital.« Ifølge Hakim består erotisk kapital af flere sammenhængende elementer; eksempelvis skønhed, seksuel tiltrækningskraft og en lækker krop, charme og sociale færdigheder, fremtoning og humor, påklædning og endelig ens evne til at tilfredsstille sin partner i sengen.

Erotisk kapital er en hidtil overset faktor i samfunds- og magtanalyser i den akademiske verden. Ligesom uddannelse og netværk kan føre godt betalte job med sig og dermed økonomisk kapital, kan brugen af erotisk kapital også føre til, at man får status, penge, netværk og en politisk karriere. Den erotiske kapitals betydning skal tages i betragtning i et konkurrencesamfund, hvor alle menneskets ressourcer bringes i spil og kræves optimeret.

Et ekempel: En ung kvinde ønsker at avancere inden for det firma, hun arbejder i, men cheferne sætter ikke tilstrækkeligt pris på hendes professionelle evner. Hun indser, at den nemmeste måde at gøre karriere på er ved at bruge sit pæne udseende og charme. Hendes flirt til firmaets fester og byture med en af cheferne giver anledning til, at hun får tilbudt en bedre stilling. Hun modtager også gaver fra chefen og en lønforhøjelse. Dermed bruger hun sin erotiske kapital aktivt og konverterer den til gaver, penge, status og et socialt netværk.

Et frigørende potentiale

Erotisk kapital kan også anvendes af kvinder til at forføre mænd med magt og få dem til at overskride alle grænser for at opnå deres gunst, selv når dette koster dem magt. I Mozambique, hvor jeg har lavet feltstudier af hvide sugar daddies’ forhold til lokale kvinder, sad jeg en morgen på café med en 52-årig amerikansk stormogul, der var arving til et firma i milliardklassen. Da talen faldt på hans 22-årige kæreste, som er opvokset i byens slum, begyndte han at græde.

Han var så desperat efter at beholde hende, at han havde foræret hende et privatfly og lovet hende at hun ville arve hans formue, men han var stadig ikke sikker på om hun ville forlade ham. Kærestens erotiske kapital var så stærk en valuta, at den gav hende fri adgang til stormogulens økonomiske kapital.

Historien stod ikke alene. Erotisk kapitalstærke kvinder havde, selv om de var unge, fattige og uden uddannelse, en tydelig magt over hvide, vestlige rigmænd med gode job. Alligevel ville de i en klassisk sociologisk analyse, der ikke medregner den erotiske kapital, vurderes som undertrykte og uden reelle handlemuligheder, mens mændene ville blive set som værende i absolut kontrol. Situationen i nutidens Mozambique er bare den, at netop disse kvinder af en bred skare af mænd ses som ekstraordinært tiltrækkende, og det er mændene, der konkurrerer om at vinde deres gunst – ikke omvendt.

Men sociologen Hakim har også et kvindefrigørende budskab med begrebet erotisk kapital, når hun påpeger, at kvinder i højere grad skal udnytte deres erotiske tiltrækningskraft frem for at skamme sig over den eller pakke den ind. Kvinder har dermed ifølge Hakim et kæmpe uudnyttet potentiale, der kan bruges til at komme til tops.

Hakims pointe er interessant, men næppe brugbar for f.eks. de kvinder, der ikke ønsker at spille efter det seksuelle markeds spilleregler, eller som slet og ret anses for at være mindre tiltrækkende af flertallet af mænd og kvinder i samfundet. Det gælder også handicappede eller andre, der langt fra lever op yil den kropslige norm og det seksuelle ideal.

Klassekamp

Med lanceringen af udtrykket seksuel kapital har blandt andre John Levi Martin og Matt George og jeg selv derfor peget på en hidtil usynlig klasseinddeling, der karakteriserer det erotiske felt. Man kunne kalde den samfundets kropsligt-seksuelle ulighed. Når Hakim mener, at kvinder kan bruge erotisk kapital til at sikre ligestilling eller opnå magt, overser hun, at fordelingen af den erotiske kapital og evnen til at styrke den bygger på et hierarki af tiltrækningskraft og muligheder for at optimere den. Nogle mennesker opfattes simpelthen som ’grimme’, mens andre ses som mere eftertragtede som sexpartnere, kærester, kolleger eller ledere.

Den kropsligt-seksuelle uligheds betydning for menneskers adgang til arbejde, sociale netværk og valg af partner har længe været et tabu og figurerer derfor sjældent i forskeres magtanalyser. Måske er det tid til en ny form for klassekamp eller magtanalyse, der tager den kapitalform alvorligt.

Skønhed og tiltrækning er subjektive størrelser, siger man. De romantisk anlagte mener, at kærlighed og matching er skæbnebestemt, mens parterapeuter ynder at tale om, hvorvidt man passer sammen, og om der er gensidig kemi, som i DR-programmet Gift ved første blik.

Men banale observationer af udseende, succesrater og pardannelse burde efterhånden fjerne enhver tvivl om at erotisk og seksuel kapital er en uomgængelig magtfaktor. Hvornår har vi sidst set en succesfuld popstjerne, der var overvægtig, eller som man mente var ’grim’ eller ’uerotisk’? Hvor ofte ser vi en rig og berømt mand foretrække en kvinde uden ynde, skønhed og charme?

Dømmekraft

Den erotiske kapitals fordeling blandt kvinder og mænd, og jagten på den kan føre til social opstigning for nogle, men i lige så høj grad det modsatte, nemlig nedvurdering, deklassering og marginalisering af bestemte personer, udseender og kropstyper.

I bredere sammenhæng er det måske tid til at diskutere, hvilke negative konsekvenser mangel på erotisk kapital kan få, og hvordan vi som samfund kan gøre op med den ulighed. Når erotisk kapital viser sig at have så afgørende konsekvenser for politiske forhold som i tilfældet med Trudeau i Canada, og når dens fordeling bestemmer almindelige borgeres livsmuligheder, kan den ikke længere ignoreres som magtfaktor – af forskere, kommentatorer eller journalister.

Til slut er det værd at bemærke, at ikke alle traditionelle forestillinger er i færd med at blive vendt på hovedet, selv om en mand som Justin Trudeau har kunnet spille på en tidligere primært kvindelig hjemmebane med sin erotiske kapital. For modsat historien om Trudeaus opstigning til magten, er sagen om Michael Dyrbys fald fra magten et eksempel på en person, der med mindre grad af erotisk kapital byggede sin magt på status og økonomisk kapital.

Den gav ham muligvis adgang til kvinders gunst, men den vaccinerede ham ikke mod det tab af dømmekraft og den risiko for at lave skandale, som erotik også bærer med sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det forekommer mig, at hans politik er ligeså sexet som ham selv.

Helle Thorning og Tony Blair benyttede sig af det samme. Det er der intet nyt i. Det her kan da vel ikke komme som overraskelse for nogen, med mindre man er sexuel-farveblind. Sådan har det været siden Adam og Eva.

Michael Kongstad Nielsen

I hundrede år, eller i hvert fald siden feminismen fik gennemslagskraft, har det været moralsk forkasteligt at vurdere en politiker efter vedkommendes sexuelle udstråling. Men nu får den slags underlødighed åbenbart en revival, endda anført af damerne.

Michael Kongstad Nielsen, qui bono? Hvis du overvejer politikerne, har du måske et begreb om, hvem der havde interesse i ikke at inddrage en evt. lækkerhedsfaktor.

Lise Lotte Rahbek

.. hvor kommer Claus Hjort Frederiksen, Lars Løkke, Simon E. Ammitsbøll og Pia Kjærsgårds indskud ind på denne konkurrencekapialtabel?

Der er i hvert fald den forskel på situationen for kvinder og mænd, at et tilsvarende fokus på - og overskrift om - en kvindelig politiker, omgående ville blive fordømt som sexisme.

Der er nok en del kvindelige politikere der fører sig frem på deres udseende, og der vil sikkert blive flere i fremtiden. Man må bare ikke sige det lige ud, for så vil man blive beskyldt for at reproducere et stereotypt kvindebillede, eller lignende. Med mænd er der ikke nogen begrænsninger for hvordan man må kommentere dem, tværtimod anses det nærmest som positivt, hvis man overfører hvad der anses som sterotype kvindebilleder, på dem i stedet for på kvinderne. Det er den sædvanlige feministiske dobbeltmoral.

Specielt nyt er det i øvrigt heller ikke. Så længe der har været politikere til, har ikke kun deres politik, men også deres fremtoning og adfærd været noget der kunne have betydning.

Michael Kongstad Nielsen

Steffen Gliese - hvorfor hedder du ikke Peter Hansen længere? Nå, det er måske for privat, men du har da beholdt logo-billede. Nå, cui bono? Hvem gavner det? Det kan jeg slet ikke regne ud. Skulle det gavne de socialt dårligt stillede? Arbejderklassen? At lederen ser lækker ud? Skulle det gavne miljøpolitikken, undervisningspolitikken, trafikpolitikken? Jeg kan huske, at min mormor altid holdt med de Gaulle, fordi hun syntes, han var sådan en høj flot fyr. Og jeg holdt af min mormor, trods det.

Michael Kongstad Nielsen, der er intet privat ved dette udspring i 'nyt navn' frem for mit alias.
Men du kan jo overveje, hvilke mænd det har gavnet, at man ikke har inddraget deres evt. lækkerhedsfaktor i bedømmelsen af politikken - Lise Lotte Rahbek er vist inde på det samme. :-)

Michael Kongstad Nielsen

Tak for svar, Steffen Gliese, omend det ikke bringer klarhed.
Efter min mening kan sexfaktoren ikke indgå i bedømmelsen af kandidaters egnethed til valg. Det må være muligt at se bort fra den eventuelle seksuelle tiltrækning, en kandidat måtte påføre en. Skæg for sig, og snot for sig.

Omvendt, Michael Kongstad Nielsen, er der måske også en sammenhæng - og i hvert fald kan det jo være udslaggivende imellem to lige troværdige parter. ;-)

Morten Jespersen

Man kunne få det indtryk at begrebet "Kapital" her bruges på totalt forskellige sociale dynamikker. Sociologi brugt til at gøre os dummere.

Lidt ligesom Justin Trudeau og hans ministre. De er alle selv Kapital for noget andet eller andre. Husenes hoveder, der repræsenterer og er symboler, men ikke så forfærdeligt meget andet.