Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?
Den store bog om, hvor god en idé det er at ansætte mennesker over 40 med joberfaring som hjemmegående feminist og frivillig. Men den er vist endnu ikke i handlen.
Læs op på emner, der interesserer dig og deltag så i debatten. Det bør være et arbejde at ytre sig i offentligheden. Hvis du til gengæld ved noget, så sid ikke og put med det. Har man ikke den store glæde ved læsning, så er der andre kilder til orientering: samtale, foredrag, tv, radio, podcasts, film og lydbøger.
Hvilken bog har haft størst betydning for dig?
Al kønsforskningslitteratur. Næsten hver gang, jeg har åbnet en fagbog, så er jeg kommet stærkere ud på den anden side. Og ellers Elskeren af Margurite Duras. Den er vildt farlig og vidunderligt heftig i sproget. Jeg læste den første gang, da jeg ikke var meget ældre end Duras er i bogen. Min identifikation var virkelig stærk; ung pige med eget begær.
Hvad er den værste bog, du har læst?
En gang imellem bliver jeg nødt til at læse misogyne, homofobe eller racistiske tekster. Ind imellem også tekster, hvor forfatteren taler uden at anerkende de privilegier, vedkommende har som hvid og langtidsuddannet. Det er mærkbart som sproget, i sig selv, kan give en pejling om indholdet.
Hvilken type læser er du?
Det er belejligt, at krimien er blevet rehabiliteret, for så er der flere forfattere, der prioriterer sproget lige så højt som plottet. Jeg vælger tit en krimi. For alle genrer gælder det: Har jeg læst noget godt, så fortsætter jeg med samme forfatter til der ikke er flere titler. Jeg læser som regel på engelsk. Og så læser jeg for at flygte fra hverdagen.
Hvornår læser du?
Aften og nat. Når bogen er god, bliver det let indtil sidste side. Jeg rationerer den gode bog, så jeg har flere dage at nyde den i. Somme tider magter jeg ikke at vente – bogen kalder på mig som en slikpose i skabet.
