Baggrund
Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Man skal gøre sit bedste

Anne Lise Hedegaard Larsen var en utraditionel landmandskone. Blandt andet spiste familien vegetarisk og stemte ikke på Venstre
Moderne Tider
21. november 2015
Anne Lise Hedegaard Larsen (født Holm)Født den 19. februar 1924 i Janderup ved VardeBoede hele sit liv på egnen.Gift med Kristian Hedegaard Larsen, med hvem hun fik syv børn, 13 børnebørn og 11 oldebørn.Var aktiv vegetar fra 1950’erne og frem.Rejste meget sidst på livet. Besøgte blandt andet sin søn i El Salvador.Død den 1. september 2015 i Lunde ved Varde.Privatfoto

Anne Lise Hedegaard Larsen (født Holm)

Født den 19. februar 1924 i Janderup ved Varde

Boede hele sit liv på egnen.

Gift med Kristian Hedegaard Larsen, med hvem hun fik syv børn, 13 børnebørn og 11 oldebørn.

Var aktiv vegetar fra 1950’erne og frem.

Rejste meget sidst på livet. Besøgte blandt andet sin søn i El Salvador.

Død den 1. september 2015 i Lunde ved Varde.

Privatfoto

Når nabofamilierne var til middag på Hedegaard i 50’erne, var der aldrig kød på tallerkenen. Der var ikke mange vegetarer på Varde-egnen dengang, men Anne Lise Hedegaard Larsen og hendes mand, Kristian, var ikke som folk var flest. De var inspireret af tænkere som Rudolf Steiner og den religiøse filosof og forfatter Martinus Thomsen. De var medlemmer af JAK – Jord, Arbejde, Kapital, som blandt andet arbejder for et rente- og spekulationsfrit økonomisk system. Og så stemte de ikke på Venstre, men sædvanligvis radikalt. Det var ikke noget, der afholdt folk fra at komme på besøg. Ifølge datteren, Inger, havde Anne Lise en tro på, at alt altid ville ordne sig, når blot man selv havde gjort, hvad man kunne. Mie Høy, som boede på en af nabogårdene og var veninde gennem 70 år, var med til mange af de kødløse middage. Det blev ligesom accepteret i lokalsamfundet, at man var lidt anderledes på Hedegaard: »Men vi lavede da sjov med det. At de havde kreaturer og svin på gården, men ikke selv ville spise det,« griner hun.

Hun voksede op på en gård i Janderup ved Varde. Efter syv års skolegang kom hun ud at tjene. På Hedegaard var Kristians forældre døde i en relativt ung alder. Da han overtog gården, søgte han en husbestyrerinde. Først blev det Anne Lises ældre søster, men efter et år tog hun selv over, og efter endnu et år blev hun og Kristian gift i 1945. De filosofiske ideer kom som regel fra Kristian. Ifølge Inger ville han nok hellere have været højskolelærer, men nu havde han arvet Hedegaard og blev i stedet landmand på sin egen måde. Der var stor forskel på snakken i stuen, når de lokale var på besøg, og når gæsterne var vennerne fra JAK. Med de første blev der talt om hverdagsting; med de andre »blev der diskuteret politik og økonomiske teorier«, husker Inger.

Nye muligheder

Parret fik syv børn med 18 år imellem den ældste og den yngste. Inger er den næstældste, og hun husker, hvordan det blev forventet, at børnene hjalp til med at malke, hakke roer og passe søskende. Anne Lise syede selv tøj til alle børnene og var aktiv både på gården og i sognets kulturelle liv. F.eks. deltog hun altid i foredrag og højskoleaftener. Hun læste bøger og diskuterede dem med Mie og andre interesserede.

Parret drømte om at lægge Hedegaard om til et biodynamisk landbrug, men det var svært og dyrt. Med tiden blev det konventionelle landmandsliv stadig mindre foreneligt med familiens idealer, og efter 32 år besluttede de sig for at sælge Hedegaard og i stedet købe et lille husmandssted. Her kunne de leve af at dyrke økologiske grøntsager og leje værelser ud til primært tyske turister. Anne Lise kunne ikke tysk, men fik lov af den lokale tysklærer til at tage plads bagerst i en 7. klasse. Lidt engelsk fik hun også takket være en nabokone, der var englænder.

Sideløbende tog hun en voksenpædagogisk grunduddannelse og begyndte at undervise i vegetarisk madlavning på aftenskoler. Dengang handlede vegetarmad i høj grad om, hvordan man kunne erstatte kød med f.eks. postejer og så ellers bare servere sovs og kartofler til. Men hun var også god til at lave salater og nye typer råkost. Årene på husmandsstedet beskrev hun siden som de bedste i sit liv.

I en periode arbejde hun også med at arrangere busrejser til bl.a. Norge, Finland, Østrig, Frankrig og Tyskland. Hun brugte sit store netværk og fik fyldt talrige busser op med venner og bekendte. På det tidspunkt var Mie Høy blevet alene, og hun havde aldrig været uden for Danmark: »Hun fik mig altid narret med, og det er jeg glad for. Det var nogle dejlige rejser,« fortæller hun.

Kristian døde i 2001, og Anne Lise levede de sidste år på Baunbo i Lunde. Her boede hun lige over for Mie, så de to diskuterede litteratur og så krimier i fjernsynet til det sidste. Da der kom en ny, ung præst til kirken, sagde Anne Lise som det første til ham, at så ville det jo blive ham, der skulle begrave hende. Anne Lise og Mie var enige om, at han var god, men at hans prædikener også var lige vel lange. Så det sagde Anne Lise til ham en dag: »Hvis ikke jeg skulle kunne sige det, hvem skulle så?« sagde hun. Præstens tale til Anne Lises begravelse var alligevel lang. »Men det ville hun sikkert ikke have haft spor imod,« griner Inger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her