Læsetid: 5 min.

Mere knus end kram

LO’s nye formand Lizette Risgaard startede sidste weekend arbejdet med at fyre sin topledelse. Det var afregning for årelang mobning. Forspillet til massakren i LO er et klassisk eksempel på, hvordan mobning sker i grupper, hvor mange flere end blot offer og mobber spiller en rolle.
Der blev krammet igennem på podiet, da Lizette Risgaard i sidste uge vandt en overbevisende sejr i kampen om formandsposten i LO. Allerede weekenden efter knuste hun det mobbedynasti, der gennem otte år angiveligt havde forhindret hende i at arbejde som næstformand. Afregningen bestod i en fyreseddel.

Katrine Marie Kragh

7. november 2015

Man skal udrydde sin modstander så tidligt som muligt. Så kan man være gavmild resten af sin karriere og blive husket for det. Sådan skrev Machiavelli. Og noget tyder på, at LO’s nye formand, Lizette Risgaard, har læst på lektien. I sidste uge, to dage efter at hun havde sat sig i formandsstolen, svingede hun kniven og fyrede fire centrale skikkelser i toppen af LO’s apparat.

Brutale Lizette, er hun blevet kaldt. Men vejen til toppen har ikke været let for den tidligere næstformand. Ifølge en række kilder i efterfølgende analyser i medierne var afskedigelserne en reaktion på flere års mobning – og det i en organisation, der har ført kampagner mod voksenmobning og netop har beregnet, at dårligt psykisk arbejdsmiljø årligt koster samfundet rundt regnet 64 milliarder.

Nu taler alle om fagbevægelsen. Men hvad kan vi lære af formandsskiftet i LO? En hel del om mobning i hvert fald. Ifølge forskningen finder mobning stort set kun sted i miljøer, hvor andre end blot mobber og offer har en rolle. Vidner til mobning kan dæmpe eller eskalere en konflikt – og i Lizette Risgaards hårdtslående hævn kan man også læse historien om et arbejdsmiljø, der blev så skidt, fordi ingen skred ind.

Moderne Tider har forhørt sig hos to erfarne fagforeningskommentatorer, og de giver her et indblik i de brutale magtkampe og mobningen af Lizette Risgaard gennem seks roller inden for mobbeteorien.

Mobbeofferet

’Haha-Lizette’ og ’ren sludre-pludre’ er nogle af de udtryk, der er blevet brugt om den nye formand. Bagvaskelse, groft sprog, nedgørelse, fejlagtig information, tilsidesættelse og uforklarlige indgreb er typiske tegn på mobning – og Lizette Risgaard har øjensynligt prøvet dem alle. Da hun stadig var næstformand i LO, sad hun ifølge mediet Altinget og arbejdede rundt omkring på byens cafeer, fordi hun følte sig »utryg« ved LO-huset på Islands Brygge. I 2011 blev hun udsat for et attentat, da hendes modstandere prøvede at skære ned på antallet af pladser i ledelsen i håb om, at hun ville ryge ud. Men hun overlevede, og da det stod klart, at en anden ville ryge ud i stedet, trak man forslaget tilbage. I stedet blev Risgaard frataget sit arbejdsområde og blev rykket væk fra 3. sal, hvor resten af ledelsen sad. Hun er ofte blevet holdt ude af overenskomstforhandlinger – for derefter at blive kritiseret for ikke at have erfaring med at forhandle.

»Der er jo ingen tvivl om, at det sgu ikke altid har været en dans på roser,« sagde hun selv i et interview i Ugebrevet A4 tilbage i april.

Kuglestøberen

Meget tyder på, at kuglestøberen, der i anden mobbeteori også kaldes mega øv bøv, må være Finn Larsen, som netop er blevet fyret som sekretariatsleder i organisationen. Han omtales i en blog af Berlingskes Claus Skovhus som en gammel »hanelefant«, og Informations kilder kalder ham en »rå børste«, der førte kniven, da Risgaards tætteste medarbejder blev fyret.

I hans verden er Risgaard dum og en dårlig forhandler, siges det. Og det er helt typisk, at ofre for mobning vælges ud, netop fordi de opfattes som værende anderledes af deres kolleger – ’en afviger’. Det kan være på grund af køn eller etnicitet. Det kan også handle om, at personen løfter opgaverne for dårligt og laver for lidt i forhold til, hvad kollegerne forventer.

Assistenten

Økonomen Jan Kjærå, der nu også er blevet smidt på porten af Lizette Risgaard, har siddet i LO sammen med Finn Larsen i mange år og omtales som hans makker. Internt i organisationen har han sammen med Finn Larsen ifølge kilderne anført »mobbedynastiet« over for Lizette Risgaard.

Mobning er stort set altid afhængig af vidner, der ikke griber ind. Men årsagerne kan være mange og komplicerede, når vidnerne lader stå til. Vidner, som er aktive i mobningen, er ofte enige med kuglestøberen i, at ofret er ’forkert’. Og man skal ikke lukke øjnene for, at deres irritation kan være berettiget. Et offer kan f.eks. lide under personlige omstændigheder, der gør, at han eller hun ofte kommer for sent, eller på andre måder læsser mere arbejde over på kollegerne. Om det gælder i Lizette Risgaards tilfælde, ved vi ikke.

Den passive

Den nu forhenværende LO-formand Harald Børsting nævnes igen og igen som den passive, der er vidne til mobningen, men ikke gør noget ved det.

Da Børsting stillede op som formand, havde han brug for en kvindelig næstformand. Valget faldt på Lizette Risgaard, der til gengæld krævede at blive oplært til at blive den næste formand. Da Børsting så blev valgt, satte han sig op på direktionsgangen med Finn Larsen og de andre chefer og har siden ladet Kjærå og Larsen »køre mobningen igennem«, som Informations kilder forklarer. Passive vidner er reelt aktive, siger mobbeforskningen. For den, der lader stå til, billiger.

Forsvareren

Det er ikke nemt at pege på nogen i Fagforeningsdanmark, der åbent har støttet Risgaard over en længere periode, men 3F er nok det forbund, der kommer tættest på rollen som forsvarer. Til formandsvalget støttede de hende, men fik da også selv lidt ud af det – en næstformandspost.

Og så er der Michael Jakobsen, der netop er udpeget som ny sekretariatsleder i LO. I 2011 var han efter sigende Lizette Risgaards tætteste allierede i LO, og da det ikke lykkedes at skubbe hende ud i kulden, sørgede kuglestøberen Finn Larsen i stedet for at afskedige hendes nærmeste medarbejder.

Det siger næsten sig selv, at vidner, der tager et offer i forsvar, bidrager til at bremse mobning. Men en rolle som forsvarer kan også have modsat effekt for ofret: Det åbne forsvar udstiller tydeligt den mobbedes svaghed. Den bedste måde at gribe ind er dialog.

»Det er meget vigtigt, at vidner ikke identificerer sig med offer eller mobber, men tager en snak om de gnidninger, der er,« siger mobbeforsker ved KU, Charlotte Bloch.

Sympatisøren

Lizette Risgaards stille sympatisør har været Dansk Metal. Forbundet holdt støtten til Risgaard hemmelig i så lang tid, at hendes modkandidat i formandsvalget, Kim Simonsen, troede, at Dansk Metal var på hans side. I sidste ende pegede de dog på Risgaard. Det gjorde de, siger kommentatorerne, dog ikke mindst fordi de ser hende som svag, og fordi de ikke ønsker et stærkt LO. Smedene gør åbenbart ikke noget uden at få noget for det. Så meget for den sympatisør. Men faktisk viser forskningen, at selv de, der væmmes ved mobning, kan have svært ved at handle. Det kaldes bystander-effekten og handler om, at jo flere, der ignorerer mobning, jo sværere bliver det at bryde den norm for den enkelte.

Mobbetyper og forskning omkring mobning er taget fra BrancheArbejdsmiljøRådets kampagne Fri for Mobning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kirsten Kathrin

Til lykke med valget Lizette Risgård, hvis du er blevet moppet af de mennesker du nu har fyret, så har du gjort det helt rigtige.
Ud med mennesker, der ikke respekterer andre mennesker. Den type har vi rigeligt af på Christiansborg, her mangler vi bare sorteringen, måtte den snart komme.
En lærestreg til gavn for de selvfede.