Læsetid: 4 min.

Objektivt politi

Politiet er ikke kun en venlig kriminalassistent. Det er også en struktur
Politiet er ikke kun en venlig kriminalassistent. Det er også en struktur

Ib Kjeldsmark

7. november 2015

Den franske filosof Jacques Rancière har i en række sammenhænge udfordret de almindeligheder om politik og demokrati, som præger og plager den offentlige debat. Meget af det, vi almindeligvis omtaler som ’politik’ er slet ikke politik ifølge Rancière, men langt snarere ’politi’, dvs. forvaltning og håndhævelse af en diskussion inden for rammerne af allerede definerede særinteresser og fastlagde opdelinger af verden. Ægte politik begynder først der, hvor politiet stopper.

Politik er for Rancière en form for uenighed, der er vanskelig at artikulere. Strengt taget kan den faktisk slet ikke artikuleres, fordi den er en konflikt mellem dem, der taler (et bestemt sprog), og dem, der ikke taler (det). En egentlig politisk uenighed handler med andre ord ikke om, hvorvidt dagpengeperioden skal være to år eller tre år, men om problemer, der set ’indefra’, fra magtens eller det beståendes side, slet ikke er problemer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En meget fint formidlet og spændende kombination af Ranciere og Zizek.

Er dog, for mig at se, såvel ontologisk som epistemologisk forfejlet, fordi dens opdelingen imellem det "Subjektive" og det "Objektive ikke ser hvordan de to er konstant indviklede i hinanden og umulige at skelne, hvilket i sidste instans ender med at gøre analysen handicappet.

Tydeligst bliver konsekvenserne af denne fejlslutning i sidste paragraf, hvor "lærerne, psykiaterne, økonomerne, eller soldaterne, der er fjenderne, hvis man synes at samfundet bevæger sig i den forkerte retning": disciplinerne og deres feltarbejderes performative effekt på det som forfatterne kalder "de strukturer, som former vores virkelighed".

Hvad er problemet med en sådan (typisk kritisk teoretisk) fejlslutning? Det er at dens transformative potentiale forfalder når den ender med at ligne konspirationsteori: i sin umyndiggørende reduktion af individer til zombielignende, intetanende og ubehjælpsomme skikkelser som blot styres af superstrukturer løber kritikken, som Bruno Latour bemærkede, tør for damp.

hvor det ikke"lærerne, psykiaterne, økonomerne, eller soldaterne, der er fjenderne, hvis man synes at samfundet bevæger sig i den forkerte retning" skulle der naturligvis have stået

"Det objektive politi er de strukturer, der former vores virkelighed, og som har ganske kontante konsekvenser for virkelige mennesker, men ikke rigtig har nogen afsender. Det er de instanser eller mekanismer, man kan henvise til og sige: »Jamen, sådan er det jo«, eller »Det bliver vi desværre nødt til at gøre«." siges det et sted i artiklen.

Er realiteten ikke, at "de strukturer, der former vores virkeligehed" er skabt af os selv ??? - og dermed kan ændres af os selv ?

Den franske revolution, den amerikanske revolution, den russiske revolution og den kinesiske revolution ( - de 4 mest relevante revolutioner i vores tid - ) er vel udtryk for, at man ændrer de nævnte strukturer, når man ser et behov ???
De 4 nævnte revolutioner førte til meget forskellige udviklinger, men p t er det vel "eftervirkningerne" af den kinesiske og den amerikanske , der ser ud til at få den største indflydelse i de kommende årtier ???

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
"Klimaforandringerne er f.eks. ikke én eller nogle få menneskers skyld, men en samlet effekt af det globale pres mod miljøet."

Det er retorisk vrøvl fra ende til anden, den fattigste halvdel af verdens befolkning ejer mindre end de 85 rigeste og har reelt ingen indvirkning på klimaforandringerne.

At politi og millitær tilføres ekstra resurser, samtidig med kriminalitet og udefra kommende trusler mindskes, skal ses i lyset af regimer der beskyttes af flertalsdiktaturet, mod et stigende antal ofre, for elitens udbygning af uligheden.

Ole Chemnitz Larsen

Københavns Politi
har begået faktuel kriminalitet
til uberettiget fordel for ministre og embedsmænd,
herunder Skatteminister Troels Lund Poulsen og departementschef Peter Loft.

Hvad består den faktuelle kriminalitet i:

Afvisning af anmeldelser med henvisning til forældelse, selvom forældelsen først indtræder 10 år senere, svarende til en overtrædelse af andet led i Straffelovens § 155.som udgangspunkt.

Bortskaffelse af bevises for, at forældelsen først indtræder 10 år senere. svarende til en overtrædelse af Straffelovens § 125, stk. 1, nr. 2 som udgangspunkt.

Sende urigtige oplysninger urigtige mangelfulde til statsadvokaten.

Som udgangspunkt strafbare forhold medfører også, at der foreligger pligt til at
indlede en strafferetlig efterforskning.

Københavns adfærd er også til skade for de forurettede borgere, der blandt andet har været udsat for grov afpresning via trusler om store pengetab, hvis de ikke ville medvirke til at dække over ministre og embedsmænd, der som udgangspunkt havde begået kriminsalitet