Læsetid: 8 min.

Politiets mastekneb blev udviklet ved et tilfælde

Politiet indhenter masteoplysninger ca. 4.000 gange årligt i forbindelse med straffesager. Metoden, der kritiseres af advokater og ingeniører for at være upræcis, blev udviklet ved et tilfælde under 1990’ernes store rockerkrig. Manden bag metoden kalder den et ’fremragende værktøj’ – hvis det bliver brugt rigtigt
Røveri- og drabssagen fra Ålsgårde i 2002 var et af de første tilfælde, hvor masteoplysninger blev afgørende for opklaringen. Politifoto/Polfoto
21. november 2015

Den ene bankrøver rakte en pistol til den anden. Han tog den, forlod resolut banken og skød og dræbte den bilist, der i et forsøg på at stoppe de to røveres flugt havde bakket sin bil ind foran bankdøren. Det endte med at koste ham livet.

De to Bandidos-rockere, der senere blev dømt for det, som daværende statsadvokat Erik Merlung kaldte »en likvidering«, flygtede med lidt over en halv million kroner i kontanter.

Den dræbte, Michael Pichard, efterlod sig kone og to børn. Han blev 41 år.

Efter det fatale bankrøveri den 21. juni 2002 i nordsjællandske Ålsgårde fulgte fire måneders intensiv politiefterforskning, før de to gerningsmænd blev anholdt.

Et af de beviser, politiet brugte i sagen, var masteoplysninger, der kunne dokumentere, at de tiltaltes mobiltelefoner var blevet brugt samtidig på den københavnske vestegn. De havde begge været forbundet til en mobilmast, der blandt andet dækker området, hvor den enes kolonihavehus lå. Tidsrummet fra røveriet fandt sted, til mobiltelefonerne blev aktiveret, svarede til køretiden fra gerningstedet i Ålsgårde til kolonihavehuset.

Få uger inden røveriet og drabet på Michael Pichard havde Folketinget vedtaget Terrorpakke 1 som reaktion på angrebet i USA den 11. september. Lovpakken pålagde blandt andet teleselskaberne at registrere og opbevare masteoplysninger for alle mobiltelefoner i et år.

Siden har masteoplysningerne været en central del af PET’s efterforskning af formodede terrorister. I en evaluering af Terrorpakke 1 og 2 fra 2010 skrev tjenesten blandt andet at PET »anvender i betydeligt omfang trafikdata (herunder masteoplysninger, red.) navnlig i forbindelse med længerevarende efterforskninger inden for terrorområdet«. Masteoplysningerne har »således i flere tilfælde været af afgørende betydning for at kunne afdække terrorrelationerne i både ind- og udland«.

I sagen fra Ålsgårde var det Jørn Holm-Pedersen, der analyserede masteoplysningerne. Det var hverken første eller sidste gang, han gjorde det. Han er manden, der med egne ord var den første, der visualiserede teledata så de kunne bruges af politiet i straffesager. Han gjorde mesteoplysninger til et vigtigt værktøj for politiet.

’Et fremragende værktøj’

Information bragte i spetmber en artikelserie, hvor både teleingeniører og forsvarsadvokater satte spørgsmål ved politets brug af masteoplysninger. Men trods henvendelser til 10 af politiets efterforsknings- og specialafdelinger har ingen fra politiet ønsket at svare på Informations spørgsmål.

Men det vil Jørn Holm-Pedersen gerne. Han er i dag 72 år og gået på pension. Han starter med at slå fast, at masteoplysninger betyder meget i politiets arbejde.

»Hvis man anvender det rigtigt, så er det et fremragende værktøj,« siger han.

Jørn Holm-Pedersen bekræfter, at masteoplysninger ikke med nøjagtighed kan fastslå, hvor en person har opholdt sig, men det er heller ikke altid dét, der er brug for.

»Mange gange er det lige så godt, at man kan afvise den tiltaltes forklaring om, hvor han har været,« siger han.

Han afviser også en række advokaters påstande om, at de har oplevet, at der er begået manuelle tastefejl i masteoplysningerne i deres sager.

»Det kan ikke ske, og det skyldes den simple forklaring, at der ikke laves noget manuelt tastearbejde, når masteoplysningerne analyseres. Der kommer et udtræk fra teleselskabets database, som så automatisk plottes ind på et kort,« siger Jørn Holm-Pedersen.

Politiet er meget lukket omkring brugen af masteoplysninger. Men det er der ingen grund til, mener Jørn Holm-Pedersen.

»Jeg har fortalt, hvordan det fungerer, i et utal af åbne retsmøder, ligesom jeg med mine chefers tilladelse har holdt foredrag om det ved flere lejligheder. Der er intet fordækt over det. Vi har jo dommerkendelse til alting,« understreger han.

Jørn Holm-Pedersen mener heller ikke, at politiets ønske om at ville holde sine arbejdsredskaber og -metoder skjult for de kriminellel giver mening.

»De kriminelle kender det her til hudløshed. Det ved udemærket godt, at de skal skifte simkort og telefon,« siger han.

På baggrund af Informations artikelserie om fejl og manglende præcision i masteoplysninger har Enhedslistens Pernille Skipper stillet spørgsmål til Justitsministeren i Folketinget

I et længere svar oplyser Rigspolitiet, at de »i nogle tilfælde [har] konstateret, at teleudbydernes mastelister ikke har været korrekt og løbende ajourført, at der har været fejl i teleudbydernes historiske fortegnelser over masteplaceringer, eller at der ikke er sket en retvisende registrering af de transmissionsceller, som en mobiltelefon har anvendt i forbindelse med datatrafik,« men at fejlene »typisk« er blevet opdaget af politiet, før sagerne er kommet for retten.

Hverken Rigsadvokaten eller Rigspolitiet vil derfor værksætte undersøgelser af tidligere sager, hvor masteoplysninger har været brugt som bevismateriale.

Rigsadvokaten bemærker dog: »Masteoplysninger kan således ikke stå alene, men må ses i sammenhæng med de øvrige oplysninger i sagen. Masteoplysninger indebærer ikke på samme måde som f.eks. en GPS en præcis stedfæstelse af en mobiltelefon.«

Ingen fejl

At Jørn Holm-Pedersen havnede i politiet var lidt af et tilfælde. Det skete, mens Hells Angels og Bandidos midt i 1990’erne udkæmpede den rockerkrig, der kostede 11 mennesker livet og sårede 96.

I de år arbejdede han på en ph.d., der skulle undersøge, om eksterne miljøfaktorer var årsag til, at kvinder fødte børn med rygmarvsbrok. Men pengene rakte ikke til at finansiere indkøb af det nødvendige datamateriale om jordbundsforhold og vejrforhold, så han endte i stedet på dagpenge.

En dag så han i tv daværende politimester i Afdeling A, Jens Henrik Højbjerg, der i dag er rigspolitichef. Politimesteren fortalte om politiets problemer med at holde følge rockerkriminaliteten.

»Han sagde, at han sådan ønskede sig, at de havde et værktøj, der kunne holde styr på rockerne. Så tænkte jeg: ’Hvad fanden, det kan jeg da’, for systemtilgangen er jo den samme. Om jeg skulle holde øje med rockere eller eksterne miljøfaktorer, det var hip som hap,« fortæller Jørn Holm-Pedersen.

Højbjerg takkede ja til tilbuddet. Holm-Pedersen kom i første omgang på prøve i politiet i to gange seks måneder, i et projekt betalt af a-kassen. Herefter blev han ansat i NEC, Nationalt Efterforskningsstøttecenter, da det blev oprettet. Han endte med at være i politiet mere end 13 år.

Rembrandt og disketterne

Det var oprindeligt ikke meningen, at Jørn Holm-Pedersen skulle arbejde med masteoplysninger, da han startede i politiet. Tanken var at bruge hans viden om GIS – geografisk informationssystem – til at understøtte politifolkenes efterforskning. Men en dag sad en betjent og svedte over et regneark med teledata.

»Han råbte: ’Kan du ikke lige se på det her lort, Jørn, jeg kan sgu ikke finde hverken hoved eller hale i det.’ Det kunne jeg umiddelbart heller ikke, men en samtale med teleselskabet opklarede begreberne. Jeg lagde regnearket ind i en database og kørte dataen sammen med koordinaterne for de enkelte telefonmaster, så var det klaret,« forklarer Jørn Holm-Pedersen.

Det blev startskuddet til arbejdet med at visualisere teledata på kort. Dengang foregik det dog ikke så let som det gør i dag.

»Jeg lavede et kort på computeren, hvor der typisk kunne der være 10-12 samtaler, der hver var repræsenteret af en markør. En omfattende sag kom hurtigt til at bestå af mange kort, der blev udskrevet i A3-format,« forklarer han.

Derfra gik det stærkt og i en lang årrække var Jørn Holm-Pedersen konsulent for alle landets politikredse, når de skulle have hjælpe til med masteoplysningerne.

En af de tidlige sager, Jørn Holm-Pedersen hjalp med, var det store Nivaagaard-tyveri, hvor fire mænd blev dømt for at stjæle to malerier af Rembrandt og Bellini til en samlet værdi af cirka 200 millioner kroner.

»Jeg kan huske, at min kollega fra Rejseholdet kom med teledataen på en diskette. De bad mig om at lave et kort, der dækkede teletrafikken inden for en bestemt time efter røveriet. De havde nemlig anholdt en mistænkt, og skulle bruge teledataen til at finde ud af, hvor han opholdt sig efter tyveriet,« fortæller han.

»Det hjalp dem videre i efterforskningen, og det satte de stor pris på. Selv om de først var skeptiske over, at der kom en gammel civilist, så fandt de hurtigt ud af, at jeg ikke ville lære dem noget om politiarbejde, men at jeg respekterede deres arbejde og kunne noget, der kunne hjælpe dem. Derfor blev vores samarbejde hurtigt helt forrygende,« siger han.

Han tilføjer: »De var dygtige, folkene fra Rejseholdet.«

I en anden sag skulle politiet dokumentere, at en mand med rockerrelationer boede i Danmark, selv om han hårdnakket hævdede at bo i Tyskland, hvor hans bil var indregistreret. Jørn Holm-Pedersen fik politiet til at indhente masteoplysninger på alle rockerens samtaler og sms’er i et helt år. Mere end 3.000 gange var han røget på de samme to master i den lille jyske by, hvor politiet mente, at han boede. Retten gav derefter politiet medhold i, at rockeren ikke boede i Tyskland.

Fra kort til computer

Den teknologiske udvikling hjalp teleanalysen gevaldigt på vej. Ved et tilfælde faldt Jørn Holm-Pedersen over programmet X Point, der kunne visualisere teledata minut for minut.

Med demonstrationsdata viser han et tænkt sag, hvor en kurerr fra Esbjerg rejser mod København for at hente narko, der skal afleveres til en pengemand i Sønderjylland. I takt med at kurer, leverandør og pengemanden er i telefonisk kontakt med hinanden popper de op på et Danmarkskort med en eksakt adresseangivelse på den mobilmast, der er anvendt.

Han understreger dog, at placeringerne ikke er nøjagtige.

»Det kan være, at den nærmeste mast er optaget, ligesom geografiske og bygningsmæssige forhold kan spille ind. Hvis man f.eks. står ved Frihedsstøtten foran Københavns Hovedbanegård kan man risikere at havne på en mast ved Zoologisk Have på Valby bakke, fordi signalet zigzagger ned ad Vesterbrogade,« forklarer han.

Ingen milimeterpræcision

Til gengæld er han meget skeptisk overfor historierne fra flere advokater, der hævder at have oplevet spring på mere end 20 kilometer.

»Dét har jeg aldrig oplevet,« siger han.

Det har ikke altid været let at få advokater, anklagere og politifolk til at forstå, hvad masteoplysningerne kan og ikke kan.

»Med alle de data kan jeg jo godt se, om en person har bevæget sig øst på eller vest på, men ikke præcist hvor han har været. Jeg har i en enkelt sag fået kritik fra en anklager, fordi jeg ikke kunne sige noget med sikkerhed om, hvor den mistænkte var, jeg kunne kun sandsynliggøre det. Det er umuligt at sige noget med sikkerhed. Jeg vil hellere lade ti skyldige gå fri end at få dømt en uskyldig.«

Han går et toneleje op.

»Af samme årsag havde jeg aldrig medvirket til en sag som den mod Mette Hansen,« siger han og henviser til sagen om dyrlægen Mette Hansen, der blandt andet på grund af upræcise masteoplysninger sad uskyldigt fængslet 11 måneder for mordet på sin eksmand. Sagen blev beskrevet i Information den 29. august i år.

Jørn Holm-Pedersen begyndet på et tidspunkt at tælle, hvor mange års fængsel, der blev uddelt i de sager, hvor hans masteoplysninger indgik.

»I 2006 havde jeg gjort det i seks år. Det løb op i 1.254 år alt i alt. Så stoppede jeg. Hvilken betydning masteoplysningerne har haft i strafudmåling ved jeg ikke, men jeg er glad for at have bidraget til at fange nogle af de fjolser,« siger han.

En af de sagerne i det store regnskab er drabet fra Ålsgårde. De to Bandidos-rockere fik begge 16 års fængsel i Højesteret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu