»Denne gang er det krig« var overskriften på en fransk avis den 14. november 2015 – og det har i høj grad sat tonen i debatten. »Vi er blevet angrebet af en jihadistisk hær, gruppen Daesh,« sagde præsident Francois Hollande til det franske parlament, da det mødtes i Versailles to dage senere, »som angriber os, fordi Frankrig er et frit land, og fordi vi er hjemstedet for menneskerettighederne.«
Hollande beskriver IS eller Daesh som en hær uden fædreland. En gruppe af ekstremister, der har en tilstedeværelse i Syrien og Irak, men som også er at finde i forstæderne til Paris eller Bruxelles. I Hollandes beskrivelse har terroristerne således ikke et hjem eller et civilt liv, men er alene defineret ved konfrontationen med det Frankrig, som Hollande så til gengæld beskriver som et hjemsted for menneskerettighederne; et sted hvor det enkelte menneskes liv bliver respekteret og leves for andet end kamp. Dermed bliver Hollandes ord et ekko af George W. Bushs ord fra 12. september 2001, hvor den daværende amerikanske præsident sagde, at »Amerika blev angrebet, fordi vi er verdens mest synlige fyrtårn for frihed og muligheder«.
Den franske avisoverskrift refererede til, at angrebet 13. november var noget andet og voldsommere end angrebet på Charlie Hebdo i januar. Udsagnet om, at »denne gang er det krig« er imidlertid også en overskrift for den europæiske reaktion på terrorangrebet. Sådan var det ikke i 2001. Europæere, og ikke mindst franskmændene, tog afstand fra Georg W. Bushs krigsretorik. Selv om Le Monde efter 11. september konkluderede, at vi alle var amerikanere, så var vi ikke alle i krig. I mellemtiden har præsident Obama lagt afstand til retorikken, selv om han med droner og specialstyrker i høj grad har fortsat kampen mod terrorister i Mellemøsten. Men efter angrebet i Paris er krigsretorikken kommet til Europa.
De danske reaktioner har også lånt fra George W. Bush-parløren til international politik. Udenrigsminister Kristian Jensen konkluderede, at IS skal »udryddes«. Den konservative Naser Khader mente, at IS »skal bombes tilbage til stenalderen«, mens Dansk Folkepartis Søren Espersen mente, at det var på tide at tage ’fløjlshandskerne’ af, da han udtalte: »Vi bomber ikke der, hvor der er civile, men det er vi nødt til at begynde på.«
Espersen følte senere, at dette udsagn var blevet misforstået, men det afspejlede en konklusion, som også Ekstra Bladets Poul Madsen var nået til: »Vi må acceptere, at vi selv er nødt til at anvende metoder, som på ingen måder klæder et demokrati. Det er nødvendigt.« Denne nødvendighed fulgte af, at denne gang var det krig. Poul Madsen mente, at vi står over for »Tredje Verdenskrig«.
Krig med ubekendte
Hvad er Tredje Verdenskrig så for en slags krig? Da Winston Churchill blev britisk premierminister i maj 1939 var det eneste, han ville love befolkningen, blod, sved og tårer. Præsident Hollande gjorde meget lidt ud af, hvad krigen mod IS ville koste franskmændene. Tværtimod har den franske regering erklæret, at krigen mod terror betyder, at den ikke længere føler sig bundet af det loft på statsbudgettet, som EU har lagt. Også her følger Hollande i George W. Bushs fodspor, som forvandlede et pænt overskud på det amerikanske statsbudget til et dundrende underskud, bl.a. fordi han ikke udskrev skatter til at dække sine krige i Afghanistan og Irak. Churchill vidste, at modstand mod Tyskland betød risikoen for invasion af de britiske øer og bombning af de britiske byer. Hverken for Hollande eller Bush har krig de samme omkostninger, og det er i den sammenhæng, at man skal forstå deres og danske politikeres og meningsdanneres beredvillighed til at erklære krig mod terror og terrorister.
At erklære krig mod terror og terrorister er således ikke et udtryk for, at man løber en risiko, men snarere en proklamation af, at man vil sejre. Imidlertid har de virkelige krige i Afghanistan og Irak ikke kunnet leve op til denne forventning om sejr. Hvis det virkede som en overreaktion, da George W. Bush erklærede krig mod terror i 2001, så virker det virkelighedsfjernt at erklære krig mod terror i 2015.
Frem for alt er det et udtryk for, at man accepterer terroristernes logik. Som den israelske historiker Yuval Noah Harrai har påpeget, så tænker terrorister som teaterproducere snarere end som generaler. Den krig, som al-Qaeda og siden IS fører mod Vesten, er et blodigt teater snarere end en militær operation. Terrorisme er en forestilling, hvor kriminelle optræder som soldater og kæmper for forskruede ideer som en statsbærende ideologi.
Grunden til, at Hollande tager teatret alvorligt, er, ifølge Harrai, at den moderne stat har lovet sine borgere fred og ro.
Terroren sætter scenen
Den fred er ikke grundlæggende udfordret af angrebne i Paris, hvor frygtelige de end er. Under borgerkrigen i Columbia omkom 218.094 mennesker, heraf 177.307 civile – 3.476 om året eller ni om dagen. Det skabte kaos i Columbia, men den colombianske stat holdt.
Frankrig kan tåle meget værre, men ikke desto mindre har terrorangrebet sat scenen. Hollande satte hele den franske stats politiske teater ind på at genskabe troen på fred og ro ved at tale til parlamentet i Versailles’ pragt. Selv IS har svært ved at slå den franske stat, når den sætter trumf på pragt og symbolik.
Skrøbelige Danmark
Hvis Hollandes krigserklæring skulle få franskmændene til at ranke ryggen, så synes danskerne anderledes frygtsomme ved udsigten til en ’tredje verdenskrig’. Berlingske fangede stemningen på avisens forside efter attentatet i Paris. Den var et stort billede af en hånd, der skærmede et lys, der blafrede i vinden. Vi er tilsyneladende overbeviste om, at det vestlige samfund i almindelighed og det danske samfund i særdeleshed er skrøbeligt på randen af kollaps.
Hvis terroristerne i Paris ønskede at udfordre troen på, at staten kan levere fred og ro, så er det lykkedes over al forventning i København. Det på trods af, at den danske stat på ingen måde kan siges at have ligget på den lade side siden 2001. Antallet af medarbejdere hos PET er blevet fordoblet siden 2000 og bevillingerne til efterretningstjenesten er nu på en halv milliard. Der er i alt givet mere end to milliarder mere til terrorberedskab siden 2000. Det nye politiforlig giver 300 ekstra betjente. De tal lever ikke helt op til billedet af en velfærdsstat, der sover tornerosesøvn, mens verden brænder.
At danskerne skulle leve i lykkelig uvidenhed og velbjerget ligegyldighed over for verdens trusler, bliver modbevist ved at hvert terrorangreb mobiliserer større menneskemængder, flere blomster og flere penge til politi og efterretningstjenester. Sagen er nok snarere, at terroren ikke mobiliserer på den måde, som man håber i visse kredse.
Når de udskældte ikke vil lytte
Marie Krarup fra Dansk Folkeparti var således utilfreds over, at folkemængden ved den franske ambassade sang Kringsat av fiender, som folketingsmedlemmet fandt var »en dårlig, pacifistisk sang fyldt med vrøvl«. Krarup havde foretrukket, at mængden havde sunget Altid frejdig når du går, som sætter døden i et andet perspektiv – et offer man yder for fællesskabet, snarere end den tragedie, som Kringsat av fiender ser døden som.
Debattøren Eva Selsing gad heller ikke høre mere »vrøvl« i Berlingske i mandags: »Nej, nuancerne og de mange perspektivers talspersoner er selv folk med et ærinde: det drejer sig om at udrydde den almenmenneskelige, snusfornuftige afvisning af det onde, det bestialske, det barbariske.«
Som historikeren Richard Hofstadter påpegede i sin berømte analyse af den radikale højrefløjs argumenter i USA i 1964, The Paranoid Style in American Politics, så er ønsket om at afsløre eliternes ’vrøvl’ og blotlægge sandheden en dominerende figur i den type argumenter. I dette tilfældet er ’vrøvlet’, at der er andet svar end krig på terrorangrebet. Den ’sandhed’, som man vil have frem, er, at terroren afspejler Islams egentlige væsen.
Derfor er den aggressive retorik parret med en skuffelse over, at de, der bliver skældt ud, ikke vil høre efter. For tiden er knap. For Poul Madsen – som bestemt ikke er enig med Krarup og Selsing på mange andre områder – vil således gerne demonstrere, »at demokrati er et reelt alternativ til kalifatet, der har som mål at ensrette og begrænse menneskers udfoldelse«. Der skal altså være plads til nuancerne og det frie liv – hvis altså bare der var tid. For udfordringen er, ifølge Madsen, om »vi når at nedkæmpe terroristerne, før de endegyldigt har nået at ødelægge vores måde at leve på«.
Statister i terrorens teater
Hverken det danske eller det franske samfund er ved at bryde sammen. Det kan være, at frihed er en skrøbelig flamme, men frihed er skrøbelig på en hel anden måde, end mange af deltagerne i debatten om konsekvenserne af terrorangrebet i Paris forestiller sig. Et demokratis væsentligste styrke er evnen til at diskutere de faktiske udfordringer. En forklaring på, at de kommunistiske regimer i Østeuropa brød sammen, var, at den virkelighed, som regimet påstod eksisterede, og som den tillod blev debatteret i partiavisen, havde meget lidt med de faktiske forhold at gøre. Og det var svært at finde løsninger på problemer, som man ikke ønskede at anerkende eksistensen af og prøve at forstå.
En væsentlig forklaring på, at vi – både i Danmark og i den vestlige verden – har problemer med at tackle terrorisme og radikal islamisme er, at begivenheder som dem i Paris bliver brugt til at sætte en politisk dagsorden.
Hofstadter kaldte denne måde at sætte dagsordner på for den »paranoide stil«, og man forstår, hvad han mener. Den dagsorden handler om integrationspolitik og velfærdsstatens rolle i en globaliseret verden. Den handler i overraskende ringe omfang om terrorisme og terrorister, også selv om det er emnet, som på overfladen behandles.
Præcist derfor bliver dens apologeter – meget mod deres vilje – statister i terroristernes teater. De bekræfter eksistensen af konflikt mellem civilisationer, som al-Qaeda, IS, og hvem der måtte følge efter dem så brændende ønsker. Men først og fremmest undervurderer de styrken af vores egne samfund. Det er måske ikke så mærkeligt, for de betragter i forvejen den moderne velfærdsstat som et kuldsejlet projekt. Men det står i vejen for at oprigtigt engagere sig i at udfordre organisationer som IS og løse de problemer, som giver IS mulighed for at operere – både i Mellemøsten og i Europa. Hvis vores sikkerhedspolitik bliver taget som gidsel i en værdikamp, så får vi dårligere politik og mindre sikkerhed.
Mikkel Vedby Rasmussen er professor mso, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
"Hvis vores sikkerhedspolitik bliver taget som gidsel i en værdikamp, så får vi dårligere politik og mindre sikkerhed."
Værdier og (sikkerheds)politik hænger sammen, interagerer og kontraherer, Mikkel Vedby Rasmussen - og derfor er forestillingen om at vore samfund er stærkere end vi tror noget teoretisk sludder ... ligesom sammenligningen med f.eks. Columbia, er både inkonsistent og bizar (en hel masse døde, en masse blev forandret, men staten holdt?! Det samme kunne siges om Vietnam, om Cambodia o.a.).
En stat kan ikke levere fred og ro, dén slags hører Hobbes' depressive filosofi til - men mennesker kan sammen skabe fred. Det kræver dog først og fremmest at menneskeligt nære livsværdier, altså en fælles behovsorientering, står i den politiske forgrund ... og ikke, som det længe har været tilfældet, kommer i syvende række og gerne som populistisk pjank.
Hvem laver teoretisk sludder ?
Det ændrer ikke ved at det er massehysteri og paranoide historier der dominerer.
Det helt indlysende absurde misforhold mellem hvad der sker i praksis og så responsen. Logikken er forduftet og frygten styrer.
Både Søren Espersen og Poul Madsen illustrerer en jubelidiotisk tankegang og en lige så tanketom retorik. Der er ikke noget der er blevet misforstået der, blot har de vist deres indre natur. I krisetider melder de sædvanlige skingre dommedagsprædikanter sig på banen, hele livet har de ventet på deres øjeblik, der hvor netop deres forkvalkede menneskesyn og private logik kan finde genklang i en tilpas ophidset og skræmt befolkning. Den der følger tossen er mere tosset, så det er ganske tydeligt at det eneste tosserne kan bruges til er at vise hvilken vej vi ikke skal gå. Naturligvis skal vi ikke til at bombe kvinder og børn i Syrien, Irak eller noget som helst andet sted. Det skal man ikke skrabe ret mange IQ-points sammen for at indse. Vi sidder på de største kanoner og det er som bekendt de med de største kanoner der vinder ideologiernes kamp. Så lad os bruge dem med omtanke, det er ikke tæppebombning fra skyerne der kommer til at vinde krigen mod IS.
Fantastisk foto. Ligestilling i en terrortid.
Vi har indrettet et samfund hvor:
Mange indvandrere og flygtninge ikke taler dansk
Børn ikke lærer dansk fra de er små
En opdragelseskultur hvor vold og trusler fremmes
Hvor voldelig adfærd fra børn af tosprogede forståes og accepteres
Hvor flabet, truende og elendig adfærd fra tosprogede unge tåles
Hvor tosprogede ikke kan komme ind på diskoteker
Hvor der ikke er praktikpladser eller arbejde til dem
Der er berøringsangst i forhold til en række indlysende praktiske problemer. Uanset om det er en elendig og skadelig kultur blandt indvandrere/flygtninge, eller fra det omgivende samfund.
Nu kommer der så terror med 130 døde. Og svaret er proklamationer om at vi er i krig, mere efterretningstjeneste og politi. Intet af det har nogen effekt på de reelle problemer. Det er latterlig teater "altid frejdig hvor du går". Praktiske håndterbare problemer er blevet til værdikamp. Værdi- og kulturkrigerne har overtaget, og det er på tide at tænksomme og rolige mennesker kommer til orde og tager styringen i det her galehus.
"Grunden til, at Hollande tager teatret alvorligt, er, ifølge Harrai, at den moderne stat har lovet sine borgere fred og ro."
'Fred og ro' betyder at fortsætte som om intet var hændt. Det siges da typisk også direkte, når terroren truer med at destabilisere status quo: 'Gør som i plejer! Ellers har terroristerne vundet!", lyder det fra politisk hold. Ingen grund til at stoppe og og revurdere kursen. Ingen grund til omtanke. Bare fortsæt, lige frem efter næsen. Fredeligt og roligt.
En sådan fastholdelse af status quo kræver, at terroren beskrives som værende fremmed for vores kultur og samfund. Som noget udefrakommende, 'det andet', 'den anden'. Der er altså ingen forbindelse mellem terroren og os. Is har intet med Islam at gøre. Jihadister og Islamister er grundlæggende mystiske skabninger, der motiveres af ondskab, og ondskab alene. De har efter sigende gennem deres gerninger stillet sig uden for det menneskelige fællesskab, hvilket meget belejligt tillader os at udslette dem uden videre omtanke. Freden og roen må genoprettes. Fremmedlegemet skæres bort.
For hvis vi anerkender, at terroren udspringer af vores samfund, at også terrorister er mennesker, og at IS har hentet sit forskruede verdensbillede i en bog, der æres af over en milliard mennesker på denne klode, så er freden og roen forbi. Og det må for enhver pris forhindres.
Så ja, Status Quo er stærkere end vi tror. Bare vi gør, som vi plejer. Så skal det nok gå, altsammen..
Hvad er Tredje Verdenskrig så for en slags krig? Da Winston Churchill blev britisk premierminister i maj 1939 var det eneste, han ville love befolkningen, blod, sved og tårer. Skrives der.
Churchill blev premierminister 10. maj 1940, samme dag som Frankrig blev angrebet. Han havde da været marinemister siden september 1939 da UK erklærede Tyskand krig efter det havde angrebet Polen. Hans tid som marineminister kan vist i øvrigt ikke betegnes som særlig heldig når man tænker på fiaskoen i Norge og en række svære tab i den engelske flåde.
Med hensyn til terrorangreb så er det sådan at folk vender sig til det. Efterhånden siger man til sig selv, som de fornuftige, klare og følelsesfri eksperter hele tiden påpeger, at sandsynligheden for at det rammer mig er lille. Den rædsel som den enkelte følte forsvinder, indtil det næste spektakulære angreb sættes ind. Churchill havde ydre fjender og stort set ingen indre. I dag er vel netop omvendt. IS betyder intet i forhold Frankrigs ydre sikkerhed, men ikke så lidt for dets indre. Som RAF vil de bevise at de demokratiske samfund er skindemokratier der sætter frihedslovene ud af kraft når de presses. Ligesom som det britiske demokrati blev omdannet til en paranoid politistat ved 2. verdenskrigs udbrud, hvor en række borgerlige rettigheder blev ophævet, ligesom i Tyskland i 70'erne og 80'erne. Den nylig afdøde tidligere kansler Schmidt, som nu er blevet berømmet, var i sin samtid stærkt kritiseret af venstrefløjen i hele Europa, fordi hans politik over for RAF var benhård og Tyskland bevægede sig på kanten til at blive en politistat. Dengang blev det også fremhævet at vold og uforståenhed blot ville fremme terroren.
Blod, sved og tårer blev tilbudt, men det gjaldt jo også Churchills modstandere, da han i den samme tale 13. maj 1940 sagde:We have before us an ordeal of the most grievous kind. We have before us many, many long months of struggle and of suffering. You ask, what is our policy? I can say: It is to wage war, by sea, land and air, with all our might and with all the strength that God can give us; to wage war against a monstrous tyranny, never surpassed in the dark, lamentable catalogue of human crime. That is our policy. You ask, what is our aim? I can answer in one word: It is victory, victory at all costs, victory in spite of all terror, victory, however long and hard the road may be; for without victory, there is no survival.
Det tog som bekendt 5 år og et Tyskland omdannet til en ruinbunke.
Når der sker en omhyggelig planlagt forbrydelse. Så må man se på hvem der har fordel af den.
Og hvem havde fordel af at USA i 2 verdenskrigs start, internerede hele deres japanske befolkning i krigslejre?
»Amerika blev angrebet, fordi vi er verdens mest synlige fyrtårn for frihed og muligheder«.
Sludder og vrøvl. USA og Nato har bombet, angrebet, ødelagt og infiltreret Mellemøsten siden WW2.
Alle lande, der ikke ville underkaste sig USA, ligger i dag i ruiner: Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien mfl.
Tror nogen virkelig, at Vesten omkostningsfrit kan ødelægge disse lande? Og tror Vesten, at man omkostningsfrit kan støtte diktatorer i Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain og andre arabiske lande, der undertrykker befolkningen med Vestens våben for at Vesten kan få olien?
Terroren ophører først når Vesten ophører med den aggressive politik i Mellemøsten.
Det er endda mere tydeligt i danske end i internationale medier.
"Udsagnet om, at »denne gang er det krig« er imidlertid også en overskrift for den europæiske reaktion på terrorangrebet. Sådan var det ikke i 2001. Europæere, og ikke mindst franskmændene, tog afstand fra Georg W. Bushs krigsretorik. "
Den europæiske reaktion på de to angreb var markant anderledes end USAs reaktion på angrebene i september 2001. Det blev også bemærket på CNN i sidste weekend, hvor en reporter bemærkede, at Paris ikke var lukket ned på samme måde, som byer i USA ville være i en lignende situation. Den franske præsidents opfordringer til befolkningen om at holde sig indendørs blev hverken fulgt eller forsøgt håndhævet. En helt afgørende forskel er, at den europæiske reaktion ledes af politiet, mens USAs reaktion i 2001 blev ledet af Pentagon.
En undtagelse er de danske medier, som har samme adfærd nu, som de havde i 2001. Det præger også Folketingets partier, og passer lidt for godt til en eksisterende mistillid til udlændinge. Når jeg ser CNN el. BBC World News, som jeg gør meget for tiden, bliver jeg beroliget af, at de hele tiden fortæller om enkelte individer el. grupper samt politimæssig efterforskning, mens danske medier mest fortæller om trusler og blander flygtningestrømme og terror i én skøn pærevælling. Den store, principielle forskel består i, at internationale medier giver mig en følelse af en risiko, som politiet er opmærksom på, mens danske medier giver mig en følelse af en trussel, som ikke er identificeret. Det bliver ikke bedre af danske debatindlæg, der skaber tvivl, om debattører og medier beskytter nogle, som udgør en potentiel trussel mod det danske samfund, eller bare er gået i panik.
»Folk med synspunkter, som placerer dem på højrefløjen – mod indvandring, for national identitet og for hård straf til lovovertrædere – kigger i længere tid på grimme og negative billeder, for eksempel af huse i brand eller mennesker, der spiser orme,«
http://videnskab.dk/kultur-samfund/gener-har-stor-indflydelse-pa-hvor-du...
Jeg er ved at være træt af at medier, politik og holdningsdannelse er befolket at frygtsomme individer der prædiker had, om det så er fra Grimhøjmoskeen eller JP leder sider - og uanset hvilken politisk farve man giver dem.
Svage, frygtsomme mennesker er ved at sætte dagsordenen. Det nytter ikke noget at vi bøjer os for det. Nej, vi står ikke foran 3 verdenskrig. Nej, det er ikke i orden at gå at være skræmt for ingen ting. Nej, vi skal ikke passe på dig. Nej, du er ikke et offer.
Det skal være slut med den der vi overlever det ikke attitude. Selvfølgeligt gør vi det - vi er de stærke. Demokrati er en bedre styreform end religion og tyranni. Det vises hver dag, og forskellen bliver bare mere og mere tydelig. Selv økonomisk effektive systemer som det kinesiske, vil implodere i deres egen korruption og virkelighedsfjerne drømme.
Selvfølgelig er vi stærkere end vi tror, dette viser studier foretaget af hvordan terrorisme påvirker mennesker. Noget andet, ud over at vi er stærke - og påvirkelige, er, at for nylig har tidligere chef for det amerikanske Defence Intelligence Agency (DIA) afsløret, at, på trods af advarslen fra DIA, gik det Hvide Hus frem med den politik som skabte ISIS. Pentagon har da også siden indrømmet, at milliarder af dollars blev brugt på at uddanne såkaldte “oprører”, der siden hen blev til ISIS. En sådan fortælling er nok ikke ny, men, meget bedre end den danske mediedækning af hvad som skete i Paris i sidste uge.
Tager man ikke politikernes handlekraft - og i stedet fokuserer på hele hændelsen og den strategiske situation taget i betragtning, så kommer der en slående diskrepans til syne mellem den globale krises dimensioner og det falske trusselsbillede som skabes. Specielt tragedier som rapporteres og dækkes er megen spin(d) som alene skaber vrede eller empati, frem for forståelse. Sorgen og chokkene er til at forstå, kikker man derimod på det, er risikoen for at blive ramt af terror, dog, under en promille end at blive slået ihjel i trafikken, ligeledes som skrevet i en tidligere tråd, dør, der flere mennesker årligt som følge af luftforurening - om dette skyldtes de millionvis af biler fra Volkswagen skal ikke kunne siges - end af egentlige terrorhandlinger. Frygten - som politikerne elsker at male fanden på væggen - kalder de for tab af frihed, dette er ikke sandt, der er her mere tale om bristede illusioner!
allerede humoren i vesten bliver en umulig nød at knække............................
Følelser smitter og skal smitte. Hvis nogen bliver bange er vi programmeret til også selv at blive bange og slå logikken fra. Så kan vi hurtigere flygte fra tigeren.
Men når en mands terror kan få et samlet lands 5 millioner indbyggere til at gå i tiger shok, og gå syngende rundt med falker, så er det langt ude.
"BREAKING NEWS"
'Terroren virkede, demokratiet blev skræmt og gemt væk, terroristerne vandt.'
Hvad er radikalisering i EU?
Rodløse unge mennesker, med udtalte sociale problemer, er den typiske gruppe af radikaliserings parate i Danmark, Frankrig og EU generelt, hvor der i virkeligheden, ikke er betydelig forskel på de unge religiøse radikaliserings parate unge mennesker og andre socialtudsatte, marginaliserede og radikaliserings parate unge mennesker, der bliver f.eks. bandemedlemmer.
Politisk hysteri er skadeligt og dækker over de underliggende problematikker der bliver fortrængt af hysteriet.
Det er utroligt skadeligt for demokratiet, at politikkere ikke belyser årsagen til samtlige danske krige de sidste femten år, er tabte krige, det er vigtigt at få belyst, hvorfor danske politikkere ikke har forstået de konflikter, hvor politikkere har besluttet militæret skulle indsættes.
Er europæere mentalt splittede. Europa og især Frankrig er arnestedet for nyere civilisationsprincipper.
Europæernes mentalitet præges af historien. Europæerne har hærget verden og koloniseret. Europæerne er mentalt og moralsk lammede. Holocaust og uhyrligheder under anden verdenskrig præger voldsomt europæernes sindelag.
Muslimerne har forstået europæernes voldsomme dilemmaer. Muslimerne udnytter europæerens mentalt og psykisk kvaler.
Europæerne manglende beslutsomhed og frygt for at blive dømt for at være despoter og barbarer er voldsomt handicap.
Det er på tide at europæere gør opgør med nazifortiden. Ellers ender Europa i samme situation igen.
Europa skal indlede meget hårdere kurs mod muslimer. Muslimerne skal ikke særbehandles i børnehaver, skoler og i institutioner. Europa skal gøre opgør med fundamentalisme og overtro. Oplysningstidens ånd skal kopieres igen. Tro og overtro skal ikke dominere Europa. Muslimerne som ikke ønsker at indordne sig i den sekulære tankegang skal behandles bestemt måde.
Så længe der er for stor ulighed og en kortsigtet aggressiv politik i verden stopper ufreden jo aldrig...
Og det er altid de samme typer få mennesker, som skaber balladen om igen og igen. Og de samme mange mennesker, som betaler prisen med deres eget blod for de først nævnte få.
Og de få bliver kun færre, godt hjulpet på vej af vores kære demokratiske politikere, som af karriere mæssige årsager gør alt for at løbe de fås ærende.
Da det forløb ingen udsigter har til det bedre, tvært i mod kan vist godt siges, bliver det jo heller aldrig bedre.
Der skal grundlæggende forandringer til i verden før har mulighed for at blive bedre. Ressoucer er der sådan set nok af til alle kan have et rimelig fornuftig liv. Det bruges desvære bare forkert, til krigsmateriel, død og ødelæggelse.
Hvis nogen har muligheden for at påvirke den udvikling til det bedre, så tror jeg Europa er et godt udgangspunkt som arnested for en bedre fremtid. Europa er nok det mest humanitære civiliserede område på kloden lige nu.
Tiden er ikke til hovedløse krigeriske hævntogter, tiden er til barmhjertighed og tiden er til omtanke og fornuft med langsigtede strategier for en bedre fremtid.
"Vi er stærkere end vi tror"
Lad os få proportionerne på plads, bekæmpe den politisk skabte arvelig fattigdom i Europa, kæmpe for inklusion og imod social udsathed, bryde den negativ social arv og radikalisering.
Fra link:
"The total number of gang homicides reported by respondents in the NYGS sample averaged nearly 2,000 annually."
Link: https://www.nationalgangcenter.gov/survey-analysis/measuring-the-extent-...
Fra link.
"One study for the Home Office found that up to 6% of 10-19-year-olds belonged to a gang in England and Wales.
In 2008 Strathclyde Police estimated there were 170 gangs in Glasgow, with 3,500 gang members aged from 11 to 23. The previous year, the Metropolitan Police said there were 171 gangs in London.
Gang expert Prof John Pitts estimates some 600 to 700 young people are part of gangs in the London borough of Waltham Forest alone.
At least half of the 27 murders of teenagers in London in 2007 were gang-related, according to the Metropolitan Police. Officers in Liverpool and Manchester have said in the past that 60% of shootings are linked to gangs."
Link: http://www.bbc.com/news/magazine-15238377
Fra link:
"Forbrydelse. Tre yngre mænd med banderelationer blev onsdag fundet skuddræbt af mindst to våben i en lejlighed på Frederiksberg. Politiet arbejder med den teori, at ofrene blev opsøgt, mens de sov."
Link: http://www.b.dk/nationalt/tredobbelt-drab-ligner-likvidering
Gad vist om en person som Søren Espersen, og andre som ham, magter at forstå, hvad sådanne handlinger gør ved de berørte mennesker http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE2941716/naar-amerikanerne-bare-st...
Det er en - måske lidt underpointeret - pointe i MVR's fortræffelige artikel at man skal passe på ikke at gøre det modstanderen forventer at man gør. For det er nok også det han ønsker at få os til. F.eks. - i 2001 - at invadere Afghanistan uden ordentlig politisk forberedelse. Og i 2015? At bombe løs, er nok det de forventer, de unge fjolser.....
Her er et link til en artikel af en - Nicholas Hénin - der kender dem tæt på, fra sin tid som gidsel i 10 måneder (der er også et link til den franske originaltekst):
http://www.theguardian.com/commentisfree/2015/nov/16/isis-bombs-hostage-...
Ole Meyer:
Tak for linket til Hénins vigtige artikel i The Guardian. Og der er flere gode artikler sammesteds – ikke mindst:
http://www.theguardian.com/commentisfree/2015/nov/16/isis-hates-civilisa... - den såkaldte Islamiske Stat hader ikke blot de vestlige civilisationer, men i ligeså høj grad de muslimske og mellemøstlige civilisationer.
http://www.theguardian.com/commentisfree/2015/nov/15/terrorists-isis - om ISIS’s ideologi og strategi.
http://www.theguardian.com/world/2015/nov/20/saudi-court-sentences-poet-... - den hårrejsende historie om den palæstinensiske digter Asraf Fayadh, som de saudiarabiske myndigheder har idømt dødsstraf for at frasige (renounce) sig islam.
Samt i New York Times Kamel Daoud’s artikel om Saudi Arabien og ISIS:
http://www.nytimes.com/2015/11/21/opinion/saudi-arabia-an-isis-that-has-...
Pórto Qisuk, nej, vi skal sidst af alt have et samfund, hvor en ideologi dominerer! Det er det, du beder om. Vi skal have et samfund, der giver plads til mangfoldighed og som ikke fælder kvalitative domme over borgerne, men tværtimod først og fremmest faciliterer disses mulighed for en tilfredsstillende tilværelse. De må de, der regner med at kunne leve en meget mere end tilfredsstillende tilværelse så bøde for og affinde sig med.
Det verden har brug for, er et selvopgør med, at mange regeringer og medier i værste “1984” stil bedrager og udnytter befolkningen i et maskeradespil i “krigen mod terror”. Faren mod at blive ramt af terror er ikke overhængende, men eksisterer alligevel i vores bevidsthed og underbevidsthed som resultat af dækningen og talen om terror. Talen til frygten og laveste fællesnævner er politisk talt skruen uden ende om en trussel som man godt ved eksisterer.
Terroren, det viser historien, ændrer ikke objektivt de globale magtforhold. Den fastholder derimod både almagten og afmagten. De politiske taler om, denne tydelige musketéred, at det er en global trussel, virker lige så afmægtig som den stærke, dumme mand i Lou Reeds’ gamle klassiker, som bliver ramt i hovedet af denne replik fra sin kone: “Du kan slå mig alt det du vil - men jeg elsker dig ikke mere”. Verden er ikke et symbolsk teater som den gøres til - og det er kun i politikernes “handlekraft“, at logikken tydeligvis er et problem, for den virkeligt eksisterende kapitalisme bekymrer sig ikke for, om det hele hænger sammen logisk, men, de frygter logikkens katekismus hvor det hele ikke falder hen på om retfærdighed forfalder til krig mellem frihed og ondskab!
Jeg er meget skuffet over skribentens manglende historiske indblik, samt den formået at ungå at stille det gabende spørgsmål om hvordan ISIS blev finansieret af Vesten til at starte med.
Desuden citerer du 9/11 som et angreb imod USA forårsaget af udefrakommende terrorister. I den anledning kan jeg så fortælle dig, at det nu er et historisk faktum at CIA og MOSSAD var med i 9/11 startskuddet og den efterfølgende politiske diskurs der skulle få verdensomspændende konsekvenser. 9/11,11/13, disse er nøje planlagte "false-flag" angreb der skal sørge for at regeringer kan stramme grebet om borgerne via "undtagelsestilstand", panik , ændring af love (især de love der regulerer privatliv,aflytning osv). Krigstaktikken kaldes for ""False-Flag" og går ud på at en regering skaber et problem. Regeringen foreslår en løsning på det problem som de selv har skabt. Regeringen gennemfører love der skal "værne" om sikkerheden pga. terrorangreb nøglefigurer regeringen selv har været med til at organisere. Dette er hvad der er sket. Irak blev udslettet med 1,5 mio civile ofre til følge. Fra Iraks aske blev isis født. Deres general "Abu bakr-al-bagdadi" er i virkeligheden en MOSSAD agent der er blevet trænet af amerikanske CIA til at lede ISIS. Slå det op og undersøg det selv den er god nok.
Det er interessant at du ikke bringer de tonsvis af dokumenterede beviser for at over 40 vestlige lande har været involveret i finansierering, handel eller på anden måde støtte ISIS. Putin afslørede disse lande for få dage siden. Slå det op og se. Er du slet ikke opdateret ang verdensnyheder? Når ja de danske mediers tynde og uduelige journalistik på området i er i høj grad reguleret af den selvsamme elite hvis medier er i lommen på.
Vores medier er dybt i lommerne på lobbyister og deres logebrødres syge visioner for fremtiden.
Politikerne er såmænd blevet til mundtøj uden moral.
Hollande er ikke stærk, han fører krig i sin egen baghave ved, at sprænge lejlighed i luften og skyde på alt hvad der bevæger sig, han kan da umulig være akademisk uddannet.
Europa er en amerikansk koloni, og gad vide hvor mange penge de amerikanske rigmænd bruger på støtte til terrorister for, at få Assad fjernet så de kan få panorama udsigt til Iran?
Hvis jeg var vokset op i mellemøsten med endeløse amerikanske hilsner på niveau med anden verdenskrig og uden håb for nogen fremtid, så kunne det nok være, at jeg vil tage til Paris eller Tisvildeleje med en maskinepistol i hver hånd.
"Vi er stærkere end vi tror"
Står der rigtigt nok i overskriften, det i forhold til radikalisering af marginaliserede og stigmatiseredes unge europæere og terror i EU, hvilket er en overkommelig størrelse.
Det virkelig store problem, er først og fremmest en ledelses krise i Danmark, EU og ikke mindst i USA.
Fra link:
Den 20. marts 2003 angreb amerikanske tropper Irak. Begrundelsen for invasionen og den efterfølgende besættelse var, at Iraks leder, Saddam Hussein, truede verdensfreden med et stadigt voksende våbenarsenal og atomvåben, og at regimet havde forbindelser til terrornetværket al-Qaeda. I FN var der ikke flertal for en krig mod Irak, og den blev således gennemført uden FN-mandat, men med støtte fra Storbritannien, Australien og Danmark.
Siden har det vist sig, at grundlaget for at gå i krig ikke holdt: man fandt ikke atomvåbnene, og en forbindelse til al-Qaeda kunne ikke påvises.
Link: http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/
Den 18. marts fremsatte daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) på regeringens vegne “Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak” (B 118) (se kilder). Forslaget lød:
“Folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak.
Forslaget blev vedtaget den 21. marts. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for."
Link: http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/baggrund-for-krigen
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, skulle i efteråret 2015 og foråret 2016 have været afhørt om det juridiske grundlag for at gå i krig i Irak.
Fra /ritzau/ link
"Tony Blair er den først af de ledere, som stod i spidsen for beslutningen om at gå i krig, som nu erkender, at krigen delvist har været med til at forme Islamisk Stat.
- Det er klart, at du kan ikke friholde os, som fjernede Saddam Hussein i 2003, for ansvar for situationen i 2015, siger Blair i et interview med CNN."
/ritzau/ link:
http://www.information.dk/telegram/549767
Fra link:
"MALCOLM NANCE: Well, the biggest misperception now we’re here on the first anniversary of ISIS taking the city of Mosul, and the biggest misperception that the media has certainly fostered is that ISIS is this new group, which has appeared out of nowhere, they have blitzed across the Middle East, and they have managed to take large swaths of Iraq and Syria and when, in fact, ISIS is the same group and a conglomeration of groups that we’ve been fighting since the day we invaded Iraq in 2003.
The Terrorists of Iraq, is that the former regime loyalists, almost 100,000 of them, who were all taken away from their jobs by Ambassador Bremer’s General Order Number Two, went underground and have been fighting us for the last 13 years, nonstop. However, al-Qaeda in Iraq, which started in 2003, as well, has taken over the upper-level management of these groups. And so, what we have is we have, technically, a mega group of all the former regime loyalist insurgent groups, all of the Iraqi Islamic insurgent groups and the foreign fighters who have used Syria as a base camp. And they now are called ISIS."
Link: http://www.democracynow.org/2015/6/10/war_for_decades_to_come_1
Med hensyn til terrorangreb så er det sådan at folk vender sig til det, skrev jeg. Uha,uha. vænner sig til det !
Set i historisk perspektiv er dagens situation relativt set bestemt ikke "katastrofal" - verden har oplevet 2 verdenskrige , etniske udrensninger , folkemord , terrorbevægelser som RAF,IRA, ETA, CCC , italiens røde brigader o s v o s v UDEN at gå "neden om og hjem" - og de demokratske stater lever stadig fint.
Dagens IS er ikke i stand til at" nedlægge" hverken Danmark eller andre velorganiserede stater, som har evnen og viljen til at forsvare sig og "slå igen" med anvendelse af de nødvendige militære og politiske midler.
Forestillingen om , at demokratiske stater i kraft af at være demokratiske skal slås på en mere "human måde" end modstanderne synes lidt uigennemtænkt - hvis man er ved at blive myrdet, så vil der da ikke gå skår i ens demokratiske værdier ,hvis man eventuelt ved " lidt ufine metoder" får held til at slå igen og udslette modstanderen.
Den forestilling om, at demokrater som led i deres demokratiske idealer skal vende den anden kind til, lade sig løbe over ende , lade sig slå ihjel eller voldtage , er helt uden i hampen.
Heldigvis var der under 2 vedenskrig nogle allierede, der virkelig kunne slå igen - ellers havde bl a Danmark nok ikke været et demokrati i dag. (Den danske modstandbevægelse gjorde det godt , selv om dens metoder nok ikke altid levede op til dagens standard for, hvad man kan tillade sig som god demokrat ?)
IS forsvinder på et eller andet tidspunkt - om det sker hurtigt eller langsomt er op til de lande (bl a Danmark) , der ikke kan lide IS.
Danmark og alle andre velorganiserede stater vil fortsætte med at eksistere i mange århundreder og overvinde mange nye udfordringer - og på et eller andet tidspunkt vil IS nok være mere eller mindre glemt.
Robert Kroll
Jeg forstå din vrede og vilje til handling med vold, men det er samtidig en del af vores svage ledelses store problem, afspejlet b.la. i Irak, Syrien og Afghanistan krigs politiske uovervejet instinktive handling på følelser, der naturligvis ikke for voksne mennesker er vejen frem.
Hvis at fremstå som godt eksempel skulle komme på mode igen, så vil den danske anti krigsflygtninge og anti demokratiske lovgivning, nok falde under samme kategori af uovervejet instinktive handling på følelser og fornemmelser, der ikke vejen frem.
I artiklen tages udgangspunkt i politistaterne Frankrig og Colombia. Velbekomme. Der er intet i artiklen der dokumenter styrke udover legaliseringen af politistatsmetoder, som altså også er under etablering i Danmark. Hvis danskerne stemmer ja til at fjerne retsforbeholdet 3. december kommer, der for alvor skred i den udvikling. Privatiseringer af områder vi aldrig havde forestillet os privatiseret. Rets- og fængselsvæsen. Politiet er allerede foreslået privatiseret. Produkt- og fødevarekontrol vil blive et retsspørgsmål inden for TTIP, osv osv.
Dansk liberalistisk samling (Blå Blok + S) vil gennem henvisning til "kampen" mod denne navneløse usynlige fjende (Taleban, Al Qaida, Det muslimske broderskab, ISIL/IS, Boko Haram), vi selv har skabt og fodret, forstå at omforme samfundet efter ikke til den forkætrede konkurrencestat, men en regulær overvågnings- og slavestat. Og det uanset om vi lægger blomster eller gør oprør.
Det er muligt vi lader os skræmme af radikale islamister, men danske socialister er og bliver de værste.
I 2015 skriv vi muslimer, hvor der står jøder.
Fra link.
"Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne
Lone Rünitz, projektforsker (Dansk flygtningepolitik 1933-45) Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.
"Dansk flygtningepolitik i 1930erne var ikke lagt an på at afhjælpe et humanitært problem. Det var en politik, som indtil 1938 tog sigte på at undgå, at et større antal tyske jøder tog permanent ophold i Danmark, og fra sommeren 1938 at forhindre at de kom ind i landet.
Herom var der bred politisk konsensus. Politikerne ønskede at undgå, at der også her skulle opstå et "jødespørgsmål", der ville vække den latente antisemitisme til live, som man som en selvfølge syntes at gå ud fra fandtes i det danske samfund. Dette til trods for, at man bekræftede hinanden i, at Danmark ikke havde problemer med sine jøder."
Link: http://subweb.diis.dk/graphics/CVer/Personlige_CVer/Holocaust_and_Genoci...
'Neo-facisme'.
Fra link:
"Neo-fascism usually includes ultranationalism, populism, anti-immigration or, where relevant, nativism, anti-communism, anti-marxism, anti-anarchism and opposition to the parliamentary system and liberal democracy.
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Neo-fascism
@Philip B. Johnson
Jeg husker ikke fra min skolelærdom at jøderne i 30'erne på nået tidspunkt udførte terrorangreb på nogen i Danmark eller noget andet sted i verden. Og jeg undrer mig faktisk over hvad der skyldes denne antisemitisme før anden verdenskrig. Hvorfor var man bange? Havde nogen jøde krummet et hår på en dansker? Så jeg fatter ærlig talt ikke hvordan du kan lave denne sammenligning. Omvendt kan jeg finde endog rigtig mange eksempler på muslimer som har forbrudt sig mod dansk lov. Og det har sikkert rigtig meget at gøre med at DF er blevet så store som de er.
Lars Hansen
"Men i sidste ende er det et lands fører, som bestemmer politikken, og det er altid let at få folket med sig, hvad enten det nu er i et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur. (...)også med stemmeret kan folket bringes til at følge førerens befaling. Det er ganske let.
Man behøver ikke at gøre andet, end at fortælle folket, at det bliver angrebet, og at udstille pacifisternes mangel på patriotisme og hævde, at de bringer landet i fare. Disse metoder fungerer i ethvert land."
Hermann Göring, den 18. april 1946
Kilde: Gustave Mark Gilberts Nürnberger Tagebuch.
Philip B. Johnsen.
Men nu har befolkningen beviser på at man bliver angrebet. Hvad gør man så?
Lars Hansen
Jeg vælger at tro på, at du har fattet det, men ikke vil forstå det.
Kapitalismen er trængt, både som filosofi men også ganske kontant pga. det virtuelle pyramidespil hvor der spilles med nationaløkonomier som indsats. "Konkurrencestaten" er således resultatet af denne krise, og bærer sin egen destruktion indeni.
Kapitalismen har altid haft brug for krig og ødelæggelse for at skabe rum for nybyggeri.
Og krig har altid været standardsvaret når kapitalismen og den borgerlige orden har været truet på eksistensen. Nu er det ikke længer så nemt at sende nationalstat mod nationalstat i krig mod hinanden, men det er jo lykkedes at skabe tilstrækkelig med "terrorister" for at have nogen at skyde på. Så det skal nok gå altsammen.
Ups, var der ikke også noget med en klimakrise?
Man kunne næsten få en mistanke om at angrebene i Paris var bestillingsarbejde for den kulsorte petrokemiske finanssektor. Sikke et uheldigt sammentræf, at terroristerne skulle hærge Paris, så kort tid før samtidens vigtigste topmøde, hvor bl.a. skæbnen af ovennævnte finans- og industrisektor står på menuen.
Philip B. Johnsen.
Ja, jeg forstår f.eks ikke hvorfor USA efter 2. verdenskrig ikke blev ramt af utallige terroristangreb fra Japan og Tyskland efter de ufattelige overgreb på civile som USA var skyld i. Gør du?
Kære Philip B. Johnsen (kl 15.41).
Du læser mit indlæg , som F.... læser biblen.
Det handler ikke om vrede og vold, men blot om, at aktivistiske grupper som IS og lignende ikke har en jordisk chance for at "slå rod" og vælte velorganiserede demokratiske stater.
(IS vil iøvrigt ej heller kunne vælte velorganiserede ikke-demokratiske stater som f eks . Kina eller Rusland.)
IS vil tabe i sidste ende - det er ene og alene op til os selv og vores allieredes politiske og ( dikteret af nødvendigheden) militære indsats, hvor længe det tager . før IS er "væk".
Nej Robert Kroll IS er resultatet af Danmark mf. fører krig, hvor vi ikke burde være. Det virkelig store problem, er først og fremmest en ledelses krise i Danmark, EU og ikke mindst i USA.
(Se22. november, 2015 - 00:20)
Sagen er at IS er ikke kommet ud af den blå luft, IS er en sammenslutning af de interesser, der udspringer af det tidligere irakiske regimes militært uddannede loyalister, næsten 100.000 af dem, der alle smed uniformerne og gik under jorden efter vores invasion i Irak, fakta er, at IS ikke er nogen ny fjende af Danmark og vores allierede, men IS har kæmpet konstant militært mod os i de sidste 13 år i Irak.
IS har desuden, en ikke ubetydelig opbakning i blandt sunnimuslimer, i og udenfor regionen der støtter IS såvel økonomisk, som direkte ved fronten, hvilket kan være meget svært, at hører på politikkerne i Danmark og EU, det lyder som om det kun er et spørgsmål om, at befrie Irak og Syrien for IS, hvilket ikke er et fyldstgørende biled af konflikten.
Det kan selvfølgelig diskuteres i hvor stor udstrækning, der er tale om en opbakning direkte til IS eller nærmere generel modstand mod Danmark og allierede og vores støtte til det shiairakiske skindemokrati, men fakta er, at store dele af befolkningen stoler ikke på Danmark og allierede, pga. vores støtte til dette udemokratiske shiairakiske skindemokrati, som sunnimuslimer ikke uden grund, frygter mere end IS og store dele af befolkningen støtter derfor hellere IS, hvilket ikke er uvæsentligt med henblik på eskalering af krigen, set i lyset af at freden en dag skal vindes.
Syrien har desuden mange etniske og religiøse grupper, grupperinger og stammer, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer alle med deres ønsker for fremtiden, men ikke med sikkerhed, et flertal for demokrati og retsstat.
Philip B. Johnsen. Vi er ganske enige i at Danmark ikke burde føre krig. Men hvad gør vi så med dem som føler de bliver svigtet fordi vi IKKE fører krig mod aggresorerne? Og jeg mangler stadig svar på hvorfor vi ikke så japanske og tyske terrorangreb efter 2. verdenskrig. Der må jo være utroligt meget at hævne?
Lars Hansen,vedr. manglende terror efter 2. verdenskrig:
Jeg tror det hænger sammen med, at en stor del af de mennesker, typisk unge mænd, som kunne blive opildnet til terror, næsten alle sammen havde været soldater, og derfor var enten døde eller så trætte af krig og død, at de hellere ville prøve at få sig et liv.
Dertil kommer, at de allierede satte sig massivt på Tyskland, med store mængder besættelsestropper, som ikke tog hjem igen efter et par år - faktisk er de der endnu.
Og endelig fandt de vestallierede hurtigt ud af, at de havde brug for tysk ekspertise til at holde lov og orden, så de genansatte en masse SS-folk fra ordens- og kriminalpolitiet. I øst blev alle personer i risikogruppen deporteret eller fængslet.
Militæret blev ganske vist nedlagt, men efter nogle år dannede man et nyt. Jeg har en interessant lærebog for officerer i Wehrmacht, udgivet 1953, med navnet: "Erfahrungen der Russlandfeldzuge". Så de yngre officerer blev ikke sat fra bestillingen, men fik i kraft af deres ekspertise og kanperfaring fast arbejde.
Og så må vi heller ikke glemme Marshallhjælpen.
*kamperfaring
Niels Nielsen - hvis din lærebog er udgivet 1953, må den da være beregnet til Bundeswehr ... ;-)
Og selvfølgelig ikke Wehrmacht, men Bundeswehr. Man nedlagde generalstaben, og dannede en ny, som fik hovedkvarter i Bonn. De ældre officerer og åbenlyse nazister blev pensionerede, men de yngre officerer udgjorde kernen i den nye organisation.
'Peter Hansen' - sover du da aldrig? ... ;-)
Lars Hansen, jøderne udførte terrorangreb, men i Palæstina.
@ Leo Nygaard
"Krigstrommer og konfrontationer er ikke vejen." og lidt senere:.... "Forstår de ikke det, har de forspildt deres chance og de skal mødes med ubarmhjertig og hurtig nedkæmpning på landjorden fra alle verdenshjørner"
Det kan man da kalde en selvmodsigelse der vil noget !
@Lars Hansen
Der kom ikke Tyske og Japanske terrorangreb mod de allierede after 2. verdenskrig 1) Fordi det var nationalstater der blev hjulpet massiv på fode økonomisk efter krigen. 2)Fordi krigen ikke var startet med at de allierede antog at Tyskland og Japan havde masseødelæggelsesvåben og angreb først uden bevis for denne påstand.
Stefffen Gliese: "jøderNE (!) udførte terrorangreb" ?? er det en samlet gruppe, terroristisk eller ej?
Forhåbentlig kun en sproglig smutter?