Læsetid: 15 min.

Balladen om de skæggede børn

En uhørt høj andel af de svenske asylansøgere er uledsagede teenagere, der siger, de er under 18 år. Ingen ved præcis, hvorfor så mange børn søger alene mod Sverige, men debatten om dem rummer mange af flygtningekrisens største dilemmaer. Et af dem lyder simpelt, men er det ikke: Kan vi slå fast, hvor gamle asylansøgere er? Og har vi overhovedet ret til det?
Røntgen af tænderne er en af de tre metoder, der samlet bruges til at vurdere alderen på en asylansøger. I København tages røntgenbilledet på Tandlægehøjskolen, mens tandlægerne i Sverige nægter at bidrage til aldersvurderingen

Jakob Dall

5. december 2015

Atten,« svarer afghanske Ahmed uden eftertanke på spørgsmålet om, hvor gammel han er. Han står, sammen med nogle andre flygtningedrenge, foran et registreringscenter lidt uden for Malmø, hvor de alle lige har fået taget deres fingeraftryk. Drengen ved siden af giver ham en albue i siden, og så går det op for ham, hvad han har sagt. »Jeg mener 16. Jeg er 16 år,« siger han hurtigt.

Med det blotte øje er det ikke til at se, om Ahmed faktisk er 16 eller 18 år. Men i den situation, han befinder sig i lige nu, er der en verden til forskel. For hvis han er 16 år, får han rettigheder som et flygtningebarn. Det er nemmere at få familiesammenføring og opholdstilladelse her i Sverige, han får tildelt et hjem af kommunen, hvor han kan bo med andre unge, og han får lov til at gå i skole.

Hvis han er 18 år, er sagen en anden. Så bliver det sværere at få opholdstilladelse, og han skal leve et voksenliv på et asylcenter med flygtninge i mange forskellige aldre.

Ahmed er her i oktober, hvor Information møder ham, næsten lige ankommet til havnebyen Trelleborg i Sverige. Snart skal hans alder vurderes ud fra en såkaldt okular undersøgelse, hvor en medarbejder fra den svenske flygtningemyndighed Migrationsverket kigger på ham, og en samtale.

Før i tiden ville en lægelig undersøgelse ved tvivl være indgået i aldersvurderingen, men for tiden er sådan et tjek slet ikke muligt, fordi de børne- og tandlæger, der skal lave undersøgelserne i Sverige, har nægtet at udføre dem. De mener, at metoderne giver et alt for usikkert resultat. Det er en diskussion, der også foregår uden for Sverige, men alligevel bruges metoderne i de fleste andre europæiske lande – også i Danmark.

Suspenderingen af de lægelige aldersvurderinger var en af de ting, den svenske regering prøvede at gøre op med, da den i forrige uge skiftede kurs på flygtningeområdet. Blandt flere nye lovforslag, der skal mindske flygtningetilstrømningen til Sverige, var et om, at medicinsk aldersvurdering skal genindføres i asylbehandlingen.

Det er dog på nuværende tidspunkt ikke klart, hvordan lovændringen skal føres ud i livet, da børne- og tandlægerne fortsat nægter at medvirke.

De uledsagede flygtningebørn har lagt et enormt økonomisk og socialt pres på det svenske system, fordi der følger større udgifter og rettigheder med at være et flygtningebarn. Hver af dem koster dagligt den svenske stat mindst 1.600 svenske kroner alene for logi, typisk hos plejefamilier. Dertil kommer udgifter til mad, skolegang, rådgivning med mere.

Det er udgifter, der har konsekvenser ude i de svenske kommuner. Ifølge analytiker Gustav Ehrengren fra Sveriges beredskabsstyrelse, som den norske avis Aftenposten interviewede i sidste weekend, har flere kommuner måttet udskyde andre børneværnssager, fordi de bruger deres ressourcer på håndteringen af de mindreårige flygtninge, der kræver megen udredning og beskyttelse.

Derudover har hele syv ud af 10 flygtningebørn ifølge Aftenposten måttet flyttes fra de private hjem, som de er blevet placeret i, fordi kontaktpersonerne – ofte andre nyankomne flygtninge – ikke har kunnet levere den nødvendige støtte.

Aldersvurderinger er langtfra det eneste flygtningerelaterede spørgsmål, Danmark og Sverige har været uenige om gennem det seneste års krise. Men spørgsmålet er særligt ved at handle om noget i princippet så upolitisk som medicinsk videnskab.

Samtidig er det karakteristisk for uenigheden, at de svenske børnelægers holdning – at aldersvurderinger udtrykker en uetisk tilgang til mennesker på flugt – ligger på linje med den positive svenske diskurs på flygtningeområdet.

Omvendt har retsmedicinerne i København accepteret alderstjek som en opgave fra myndighederne, Udlændingestyrelsen, der følger den danske regerings mere afvisende tilgang til flygtninge.

I 2015 er der foreløbig kommet over 23.350 uledsagede flygtningebørn til Sverige. Det er unge under 18 år, der ankommer uden mor, far eller øvrige voksne familiemedlemmer. Det er 25 gange så mange som i Danmark, som ellers også har modtaget sin del af flygtninge, men også over dobbelt så mange som i Tyskland, hvis indbyggertal er otte gange så stort som Sveriges, og hvis humanitært orienterede flygtningepolitik har ligget på linje med Sveriges.

Intet andet EU-land har taget imod tilnærmelsesvist så mange unge, uledsagede flygtninge som Sverige, og kurven har været støt stigende indtil for nylig, hvor Sverige indførte grænsekontrol. Siden da tyder noget på, at den er begyndt at tage en smule af, men der kommer stadig mange flygtningebørn til landet – bare i sidste uge krydsede 1.400 uledsagede flygtningebørn den svenske grænse for at søge asyl. 60 procent af dem kommer fra Afghanistan.

Hænder, tænder og kropsbehåring

Når vi bliver født, er der ikke et stopur i vores krop, der går i gang. Sådan siger Niels Lynnerup, ekspert i aldersvurderinger ved Retsmedicinsk Institut i København. For at fastslå en alder må man derfor gå andre veje.

I Danmark foretages aldersvurderinger af asylansøgere udelukkende af retsmedicinere på Retsmedicinsk Institut i København. Undersøgelsen bruges, når Udlændingestyrelsen føler sig usikker på en flygtnings alder. Den består af tre trin, nemlig et røntgen af hånden, et røntgen af tænder og en kropslig undersøgelse, hvor lægen ser på kønskirtlerne og omfanget af kropsbehåring.

Efter en analyse sammenfattes alle tre undersøgelser af en retsmediciner, der sender et skriv til Udlændingestyrelsen. I 2014 var cirka halvdelen af de asylansøgere, der kom til Danmark og hævdede at være mindreårige, ifølge undersøgelserne over 18 år.

Det fik blandt andet den konsekvens, at de ikke kunne få midlertidig opholdstilladelse på baggrund af love om barnets tarv, at de ikke fik tildelt en værge, og at der ikke blev iværksat en undersøgelse af, hvor deres forældre opholdt sig, som det ellers sker, når en flygtning er under 18 år og uledsaget. Niels Lynnerup anslår, at der i år vil blive foretaget over 400 medicinske aldersvurderinger af unge asylansøgere i Danmark.

»Vi kan vurdere den biologiske alder, men den er jo ikke fuldstændig magen til den faktiske alder. Derfor angiver vi altid en usikkerhed på plus/minus to år,« forklarer Niels Lynnerup. Hvis han vurderer en ung asylansøger til at være 17 år, vil han altså skrive til Udlændingestyrelsen, at det er den mest sandsynlige alder, men at personen kan ligge mellem 15 og 19 år.

»Og så skriver vi yderligere, at der kan ligge nogle enkelte uden for de plus minus to år,« siger Niels Lynnerup, der understreger, at det så er op til Udlændingestyrelsen at fastsætte den endelige alder. Her har styrelsens praksis været at lade tvivlen komme flygtningebørnene til gode i den forstand, at den nedre usikkerhed på minus to år lægges til grund.

Danske retsmedicinere ser deres rolle som ikke-politisk. De laver undersøgelser, som myndighederne – i dette tilfælde Udlændingestyrelsen – bestiller, de angiver de usikkerheder, der måtte være, og så blander de sig ikke yderligere i den videre proces. De politiske vurderinger varetager myndighederne.

Men sådan er det ikke på den anden side af sundet. Her er det ikke retsmedicinere, men børne- og tandlæger, der hidtil har udført aldersvurderingerne. Det er sket på baggrund af næsten de samme metoder som i Danmark. Og selv om de svenske og danske læger er nogenlunde enige om den videnskabelige metode, er de uenige om, hvordan man skal benytte den i praksis.

Således mener den svenske børnelæge Anders Hjern ikke, at det er etisk forsvarligt at foretage aldersvurderinger – heller ikke, hvis man angiver to års usikkerhed hver vej som i Danmark, da han mener, at sager om aldersvurderinger er så vigtige, at det er uetisk at bruge metoder, der opererer med så stor en usikkerhed.

Derved går han et skridt videre fra den rene lægerolle og engagerer sig politisk som en af de svenske læger, der er gået forrest i opgøret med aldersvurderinger i Sverige.

Aldersvurderinger i Danmark består blandt andet af en undersøgelse af knoglerne i venstre hånd. I nogle lande foretages en MR-scanning af hele asylansøgerens krop, men i Danmark har man besluttet, at sådan en metode er for voldsom og kan virke traumatiserende og klaustrofobisk for asylansøgere.

Jakob Dall

Uetisk usikkerhed?

Opgøret har været en succes. I omkring et år, fortæller Anders Hjern, har børnelæger i Sverige næsten uden undtagelse nægtet at udføre aldersvurderingerne. De seneste måneder har mange tandlæger fulgt trop. Det betyder, at de svenske myndigheder i praksis ikke længere kan undersøge flygtninges alder ved hjælp af medicinske metoder. Og det glæder Anders Hjern, for ifølge ham er en medicinsk aldersvurdering ligesom at »bestemme alder ud fra et spil roulette«.

»Det er imod medicinske etiske standarder at bruge metoder med så stor usikkerhed i så vigtige sager,« siger den svenske læge, der kalder aldersvurderingerne for en del af myndighedernes »signalpolitik, hvor man prøver at få flygtningene til at gå andre steder hen«.

Nogle mener, at signalpolitikken har virket. Kritikere som økonomen Tino Sanandaji peger på, at den svenske tilstrømning må være forbundet med rygter om de suspenderede aldersundersøgelser. Andre, at det næppe påvirker desperate flygtninges rutevalg.

Uanset hvad, udspiller debatten om aldersvurderingerne sig i et stadig mere globaliseret felt, som heller ikke den lægelige videnskab længere kan tillade sig at se bort fra. Så nu bliver det en smule teknisk, men hold fast, for det er vigtigt for at forstå uenigheden mellem de danske og svenske læger på området.

Tager man et røntgenbillede af hånden, får man på en gang fotograferet 27 små knogler. Knoglerne udvikler sig i forskelligt tempi, og med et enkelt røntgenbillede kan man analysere mange forskellige knogler for at anslå knoglernes gennemsnitlige alder. Ved at bruge hånden undgår man at udsætte flygtningen for unødvendig megen stråling i forbindelse med røntgenbilledet.

Denne såkaldte GP-metode, opkaldt efter sine opfindere William Greulich og Sarah Pyle, blev udviklet på hvide nordamerikanere tilbage i 1930’erne og bygger altså på viden om, hvordan knoglerne ser ud på forskellige stadier i netop denne befolkningsgruppes liv. Problemet er bare, siger folk som Anders Hjern, at knogler udvikler sig forskelligt, alt efter hvilken etnisk gruppe, man tilhører. Desuden spiller sociale vilkår som for eksempel ernæring også en rolle.

Håndens vækst stopper ved omkring 18,5 år hos drenge og omkring 17 år hos piger med europæisk, hvid middelklassebaggrund. Derefter ser håndens knogler nogenlunde ud, som de vil gøre, indtil man dør. Men nye undersøgelser fra Sydafrika viser, at hånden på sorte sydafrikanere er færdigudviklet, allerede efter 17 år på drenge og efter 15,5 år hos pigerne. Altså, påpeger Anders Hjern, er metoden problematisk at anvende på ikke-europæere.

Tilbage i København anerkender retsmediciner Niels Lynnerup, at der kan være nogle etiske skismaer forbundet med aldersvurderingerne. Men lægerne i Danmark kender godt de usikkerheder, Anders Hjern henviser til. Man er altså ikke uenige på det rent videnskabelige plan, men man er derimod uenig i, hvordan og hvornår videnskaben skal bruges.

»Det vigtige her er, at man angiver den usikkerhed, der er,« understreger Niels Lynnerup og tilføjer, at metoderne ligger til grund for »rigtig mange studier«.

»Jeg ved godt, at man måske tænker, at det er helt hen i vejret at bruge en metode fra 1930’ernes USA på folk fra Eritrea. Men der publiceres altså et sted mellem fem og ti videnskabelige arbejder om året, hvor man afprøver lige netop denne metode på forskellige grupper og folkeslag. Og derfor har man et godt indtryk af den usikkerhed, der er i metoden,« siger den danske retsmediciner.

Anders Hjern mener ikke, at det undskylder den usikkerhed, begge læger er enige om. Han mener, at man burde bruge den britiske metode. Her bruger man ikke røntgen, men baserer alderen på en såkaldt sociopsykologisk vurdering, hvor den unge flygtnings modenhed og psykologiske tilstand tages i betragtning.

»Det kan godt være, at det ikke er bedre til at sige noget om den faktiske alder, men det siger noget om, hvor gammelt barnet er i sindet – er der tale om et menneske, der har brug for beskyttelse som et barn, eller kan vedkommende klare sig selv som voksen,« siger Anders Hjern.

Rygtemøllen

Men hvad gør den velstående, humanitært indstillede verden så ved alle disse mange mennesker, der har brug for beskyttelse? I sommeren 2014 stod grænsevagterne ved den mexicansk-amerikanske grænse med et problem. På få måneder var der sket en massiv stigning i antallet af uledsagede flygtningebørn, der rejste nordpå fra latinamerikanske lande som Honduras og Guatemala.

Diskussionen om, hvorfor de mange børn kom netop nu, var heftig og præget af uenighed. Mens mange pegede på ustabiliteten i hjemlandene som den største årsag, mente andre, at tilstrømningen frem for alt skyldtes rygter. Kort tid forinden havde USA’s præsident Barack Obama fået vedtaget opholds-lempelser til migrantbørn, der havde boet i USA siden 2007, og som fik midlertidige opholdstilladelser i USA på trods af, at de var blevet bragt illegalt til landet.

Nu spredte et falsk rygte sig om, at alle uledsagede børn ville få ophold, når de kom frem til den amerikanske grænse. Til sidst blev vicepræsident Joe Biden sendt sydpå til Guatemala for at knuse rygtet: »Der er ingen åbne arme-politik i USA,« sagde han, »vi kommer til at sende langt de fleste af jer hjem igen.«

Siden er antallet af uledsagede børn fra de mellemamerikanske lande ved den amerikanske grænse faldet igen – ikke kun på grund af kampagnen, men også fordi Mexico i højere grad deporterer børnene, før de når til USA.

Hvad der end knækkede kurven over mellemamerikanske børn, der når til USA, er der ingen tvivl om, at flygtninge og migranter kommunikerer og deler informationer om, hvor det er bedst at rejse hen. Det sker blandt andet på Facebook i grupper eller på sider målrettet forskellige nationaliteter, fortæller nogle af de flygtninge, Information har talt med.

Et eksempel på sådan en side er oversat fra farsi: »Information for flygtninge i Europa«. Her deler afghanske flygtninge artikler om vilkårene i europæiske lande. Siden har i skrivende stund 27.548 følgere, og dens primære formål er at oplyse om de forskellige landes ændrede asylpraksis, fortæller en afghaner, der søger asyl i Danmark. En af de seneste artikler handler for eksempel om de nye, svenske stramninger.

På siden skriver flygtninge også selv og spørger om gode råd. For eksempel spørger en flygtning om, hvilket land der er bedst at rejse til for to brødre på 17 og 22 år.

Den iransk-kurdisk-svenske økonom Tino Sanandaji er en af de relativt få svenske debattører, der har advaret mod de økonomiske konsekvenser af den aktuelle store indvandring. Han har kaldt tallene for tilstrømningen af flygtningebørn »uvirkelige« med henvisning til eksplosionen i antallet i de seneste år i forhold til årene mellem 1990 og 2010, hvor Sverige modtog i snit 500 uledsagede flygtningebørn om året.

I 2015 er der til tider ankommet 1.700 på en enkelt uge. Han har blandt andet peget på Sveriges fravalg af alderstest som en årsag til den store tilstrømning.

»Flygtninge er selvfølgelig ikke idioter,« siger han til Information. »De laver planer, inden de rejser til Europa. Og hvis man er 22 år og fra et område i Afghanistan, som ikke er synderlig usikkert, så kan man måske allerede se, at man ikke får asyl i Danmark. Men så kan man i stedet sige, at man er 17 år i Sverige og få ophold der.« Han tilføjer, at det netop er derfor, at langt størstedelen af de uledsagede flygtningebørn i Sverige er fra Afghanistan, mens meget færre er fra Syrien.

»De ting, jeg siger, er et kæmpe tabu i Sverige. Problemet er, at så snart man hører ordet ’barn’ i Sverige, så lukker folk ned for den logiske sans. Så vil man ikke stille spørgsmålstegn ved dem,« mener Tino Sanandaji og peger på, at det er misvisende at bruge ordet barn, fordi statistikkerne viser, at tre ud af fire uledsagede flygtningebørn i Sverige er teenagedrenge mellem 15 og 17 år.

Også den tidligere formand for foreningen Flygtningeombudsmanden i Sverige, Merit Wager, har kædet den manglende aldersvurdering sammen med det store antal unge flygtninge, der kommer til Sverige. Og senest har altså den svenske regering foreslået at genindføre de obligatoriske, medicinske aldersvurderinger som led i den lovpakke, der skal mindske flygtningestrømmen mod Sverige.

Forsker i migration ved Københavns Universitet, Martin Lemberg-Pedersen, er ikke enig i, at der kan trækkes en lige linje fra den manglende aldersvurdering til det store antal flygtningebørn i Sverige.

»Der er mange ting, der har indflydelse på, hvor flygtninge tager hen. Og her er der altså nogle tandhjul, der har større effekt end aldersvurdering,« mener han og peger på, at Sverige stadig har et godt ry, hvad angår deres behandling af flygtninge – herunder uledsagede flygtningebørn.

Han mener, at en mulig forklaring er, at Sverige op til genforhandlingen af Dublin-fordningen i 2013 var det eneste land, der ikke sendte uledsagede flygtningebørn tilbage til det land, hvor de først var blevet registreret, når de kom til Europa.

Selv om de andre EU-stater siden har fulgt i Sveriges fodspor på dette punkt, mener han, at rygtet om den svenske praksis kan have hængt ved. Han påpeger også, at det er meget svært at isolere præcis hvad der trækker flygtninge til bestemte lande – noget, der almindeligvis kaldes pull-effekter.

»Pull-teori går ud fra, at flygtninge sidder i et fuldstændig oplyst og rationelt miljø, hvor de hører om denne manglende aldersvurdering og derfor træffer en beslutning om at tage til Sverige. Men så simpelt er det ikke. Ofte har flygtninge modstridende, gammel eller forkert information, og de tvinges typisk til at sortere mellem oplysninger flere gange på deres rejse, og både stater og smuglere kan ændre praksisser undervejs. Så på den måde falder push-pull fra hinanden som forklaringsmodel for et komplekst fænomen som migration,« mener Martin Lemberg-Pedersen.

Det er den svenske asylaktivist, Ahmed Zaki Khalil, fra asylorganisationen FARR ikke helt enig i. Han peger ligesom Tino Sanandaji på, at rygter kan spille en rolle. Dog er han enig med Martin Lemberg Pedersen i, at flygtninge ofte har hørt falske rygter ligesom i tilfældet med børnene fra Centralamerika. Han oplever blandt andet, at de uledsagede flygtningebørn, han møder, tror, at det er meget lettere at få familiesammenføring i Sverige, end det reelt er.

De dyre børn

De svenske børnelægers beslutning om ikke at udføre aldersvurderinger er blevet mødt med lige dele begejstring og kritik i Sverige. Et af de partier, der ønsker, at de medicinske undersøgelser igen kommer i brug, er det konservative Moderaterna.

»Når et så dramatisk antal af unge flygtninge kommer til Sverige, er det ekstra vigtigt, at de ressourcer, vi allokerer til unge flygtninge, rent faktisk går til unge flygtninge og ikke til voksne flygtninge, der angiver, at de er yngre, end de faktisk er,« siger Johan Forssell, der er flygtningeordfører for Moderaterna.

Han understreger, at Moderaterna ikke ønsker aldersvurdering genindført for at mindske tilstrømningen. Han er desuden også langtfra sikker på, at der overhovedet er en sammenhæng mellem manglen på alderstjek og tilstrømningen af flygtningebørn til netop Sverige. Til gengæld er han sikker på, at »mange« flygtninge opgiver en forkert og for lav alder.

»Sidste år viste det sig, at fem procent af de unge, der kom til Sverige, blev vurderet til at være over 18, selv om de havde påstået det modsatte. Og det er altså oven i det faktum, at kun en tredjedel af alle bestilte aldersvurderinger blev gennemført. I Norge var hver tredje, der påstod at være barn, i virkeligheden voksen. Men konklusionen må være, at vi ikke ved, hvor mange der opgiver en forkert alder. Og det er derfor, at de her aldersundersøgelser er så vigtige,« siger han.

Spørger man Niels Lynnerup fra Retsmedicinsk Institut, oplever han ofte, at alder er en ukendt faktor for de unge flygtninge, der ikke er vokset op i en kultur, hvor man fejrer fødselsdag hvert år.

»Mit og andre lægers indtryk er, at der er flere af de her børn, der faktisk ikke ved, hvor gamle de er. Det er altså ikke en lodret løgn, hvis de viser sig at være over 18, men har sagt, at de er yngre. Dette kan også være grunden til, at vi nogle gange har undersøgelser, der viser, at børnene er endnu yngre, end de selv troede. Det er altså et komplekst problem,« siger han og tilføjer, at man ikke nødvendigvis undgår etiske dilemmaer ved at undlade at gennemføre medicinske aldersvurderinger.

»Hvis der er oplyst en forkert, yngre alder, kan man jo i Sverige risikere, at man lader dem, der har gjort det, bo sammen med flygtningebørn, fordi man ikke alderstester. Så kan en 24-årig blive sat sammen med helt unge børn. Og det kunne jo være et brud på børnekonventionen,« siger den danske retsmediciner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Curdt-Christiansen
  • Pia Qu
  • Henrik Brøndum
Christian Curdt-Christiansen, Pia Qu og Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vesten er jo blevet velfriseret - og har glemt, at børn i teen-årene traditionelt har været nærmest flyvefærdige fra reden! Sådan var det her helt ind i tresserne - og er det velsagtens stadig blandt nogle grupper.
Hvad værre er: måske det er her, vi kan finde årsagen til noget utilpassethed blandt en del af ungdommen? Det mærkelige limbo, hvori man holdes tilbage og til en vis grad i dag infantiliseres.

»Det er imod medicinske etiske standarder at bruge metoder med så stor usikkerhed i så vigtige sager,« siger den svenske læge. Det er journalisten så åbenbart ikke enig med ham i og kalder det "politisk". Det er noget vrøvl. At mene noget om lægelig etik er ikke det samme som at tage et politisk standpunkt. Det lugter nærmere af en journalist der er uenig med ham.

Claus Nielsen, Succes I Forvejen , Steffen Gliese, Karsten Aaen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

En løsning kunne selvfølgelig være at gøre det mere irrelevant for behandlingen af flygtninge om de var 17 eller 18 år eller 14 for den sags skyld i Danmark hvis man oprettede de flygtningelandsbyer man har talt om, hvor de kunne indgå i et fællesskab dér under omsorg fra mere voksne fra egen sprog -og kulturgruppe. Det svenske alternativ hvor 'børnene' bliver optaget i en svensk plejefamilie mod betaling virker ikke så rart- på mig ihvertfald.

Tallet 18 er jo også en underlig konstruktion. Man kan lave lige så mange indvendinger mod dem. Jeg var personligt slet ikke så udviklet som 18årig, svag skægvækst, etc, mens andre i min omganskreds allerede var ved at tabe håret.
Modenhedsmæssigt var disse som 16årige nok hvor jeg var som 19 årig. Det gælder også hjernens udvikling. Hvorfor er dette ikke mere afgørerende end et tilfældigt tal?

Jeg er ikke så naiv at jeg ikke forstår at man er nødt til at gøre forskel på børn og voksne på asylområdet, men så var det da passende at tage modenhed som kriterie fremfor et tilfældig alder som absolut intet siger. et sådan system vil formentlig være til ulempe for tidligt udviklede 17årige og til fordel for sent udvikliede 20årige, men objektivt set da langt mere rimeligt end bare at kigge på en alder.

Overalt i vores system har vi en tilfældig alder som er sat selvom den er så overfladisk som noget kan være. Der er 13årige der er mentalt og fysisk som 17årige. 16årige der er som 14 årige, etc. Jeg gik i klasse med en der som 16årig ikke var kommet i puberteten. Dermed var han jo på mange områder et barn men kunne straffes som en voksen.

Det er ikke en nem ting at løse og jeg tror ikke samfundet vil være behageligt med generelle kropstest, men med flygtninge vil jeg foretrække en sådan og lade udviklings-niveauet være afgørerende, fordi alternativerne er værre. Når alt kommer til alt må det vel også være hjernens kognitive niveau der er forskellen fra barn til voksen, og så må den underlige aldersdifinition vige.

Helene Kristensen

Steen Marr, du glemmer den lov der gælder så mange steder, og især hvor den normale hverdag er brudt op - nemlig den stærkes lov/ret. Jeg er ikke sikker på, at der er specielt meget omsorg til flygtningebørn fra egen sprog- og kulturgruppe. Tænk f.eks. tilbage på de dage hvor flygtningene gik langs motorvejen. Der måtte en af betjentene bære et spædbarn nogle kilometer, mens den trætte mor fik noget at drikke og fik kræfter til at bære sit barn igen. Hvis omsorgen fra egen sprog- og kulturgruppe var der, ville nogle af de unge stærke mænd, som der er så rigeligt af, så ikke have båret spædbarnet i stedet?

Ikke noget nyt under solen med der svindles med alderen. De fleste immigranter fra Nordafrika kender ikke deres fødselsdag. Sådan var det også tilbage i tresserne. Der løg man sig bare et par år ældre. Belønningen kom derfor ved overgangen til efterløn/folkepension. Jo - der svindles overalt!

"Opgøret har været en succes. I omkring et år, fortæller Anders Hjern, har børnelæger i Sverige næsten uden undtagelse nægtet at udføre aldersvurderingerne." Svenskerne er jo komplet vanvittige og selvdestruktive??

Kim Houmøller, Claus Nielsen, Michael Reves og Peter Olesen anbefalede denne kommentar