Morten Østergaard, formand for Det Radikale Venstre er ulasteligt klædt, fastfrosset og dog i en dansebevægelse. Billedet er et screendump fra en trailer, der skulle fungere som optakt til TV 2’s show årskavalkade ’De største øjeblikke’, men som efter mindre end et døgn blev trukket tilbage efter skarp kritik på de sociale medier. I den lille film ser man blandt andre Morten Østergaard og Johanne Schmidt-Nielsen (L) danse til tonerne af hittet »Lean on« sammen med sangerinden MØ.
Bagved kører en række billeder fra 2015 – af fodbold og folketingsvalg, men også af afdøde Dan Uzan, migranter på de danske motorveje og politifolk med maskingeværer i hånden. Og det er her – i krydsklippet mellem glade numsevrik og krig og terror, at forargelsen opstår. Hvordan kan politikerne pjatte rundt til noget så alvorligt? Begge har forsvaret sig med, at de ikke var klar over, i hvilken kontekst, dansetrinene ville blive bragt.
Alting er blandet sammen
Måske er det rigtigt. Eller også havde hverken TV2 eller partilederne tænkt over sammenblandingen, før shitstormen begyndte at stænke danseskoene til. Morten Østergaard nåede i hvert fald at retweete et link fra TV2 med videoen, før han kom på bedre tanker og beklagede sin medvirken.
Man kan dog ikke fortænke Østergaard og Schmidt-Nielsen i først at reagere, når deres image er i fare. For dem – og for vælgerne – er sammenblandingen mellem pailletter og politik jo efterhånden hverdag: Det ene øjeblik ser man Astrid Krag (S) i Vild med Dans – det næste øjeblik udtaler hun sig om sundhedspolitik. Pia Kjærsgaard (DF) taler for stramninger på asylområdet den ene dag og griner hjerteligt i Jarls Quiz-show den anden. For slet ikke at tale om den blanding af lidelse og showtime, som ruller hen over skærmen, hver gang der skal samles ind til naturkatastrofer eller kroniske lidelser.
Mange danskere havde dog næppe lagt mærke til det pudsige dansemix, hvis ikke der var gået facebook-deling i sagen. For sandheden er, at videoen ikke er meget anderledes, end den sammensmeltning af alvor og fjol, de fleste af os møder, når vi scroller ned gennem vores strøm på Facebook, hvor IS-henrettelser, sovende kæledyr og kæresteselfies veksler mellem hinanden. Der bemærker vi det bare ikke længere. Der skal nogle forbudte trin til at udstille det store gab mellem frygt og fred. Mellem terror og trivialitet. Og mellem politik og dans.
