Interview
Læsetid: 5 min.

En biologisk metafor

Cellebiologi og kærlighed smelter sammen, størkner og knækker over i Signe Schmidt Kjølner Hansens debut om et kærestepar, der går videnskabeligt til værks i deres forsøg på at forstå hinanden
Moderne Tider
4. december 2015
Cellebiologi og kærlighed smelter sammen, størkner og knækker over i Signe Schmidt Kjølner Hansens debut om et kærestepar, der går videnskabeligt til værks i deres forsøg på at forstå hinanden

Vibeke Schreyen

Hun står på sin altan i Bruxelles. Det er her, vi skal mødes, langt fra det København, hun kender så godt. Som fremmed i et andet land kan Signe Schmidt Kjølner Hansen bedre observere sine omgivelser. Måderne, forskellige verdener bliver blandet sammen på, kan hun tage rent ind.

Interviewet foregår over Skype. Signe Schmidt Kjølner Hansen holder sin telefon foran ansigtet og retter blikket mod det lille kamera, som er krakeleret på en stadig funktionel måde, så blot halvdelen af hendes ansigt bliver hvidt og sløret; som et lidt for kækt filter.

Egentligt er det meget passende, for Signe Schmidt Kjølner Hansen ser selv verden gennem et særligt cellebiologisk filter i Et lille kammer, hendes debutbog. Gennem hendes biologistudie åbnede en ny verden sig for hende. Den udfordrede hendes hidtidige syn på mennesket, og alle de celler og små organismer, som sådan nogle skabninger indeholder.

»Så snart man kommer så tæt på mennesket, at det bliver til en samling celler, som man ikke kan se uden mikroskoper, bliver det sværere at skelne virkelighed fra fiktion,« fortæller Signe Schmidt Kjølner Hansen om mødet med mitokondrier, metabolismen og udbredelsesmønstre, som skabte tanker, hun ikke tidligere havde mødt på Kunstakademiet, hvor hun også er uddannet fra.

Nu viser hun rundt på tagterrassen med det krakelerede kamera.

»Der er sket nogle ret mærkelige ting her,« siger hun og filmer tagets skorsten, der består af fire rør, der peger mod himlen. »Nu ligner det en almindelig skorsten, men for nogle uger siden voksede der et træ op af den. Det har skabt fugt i hele bygningen, så det blev fjernet.«

Trods fugten var Signe Schmidt Kjølner Hansen ret glad for det lille sammenstød mellem natur og storby på tagtoppen.

»Jeg kunne godt lide det træ, fordi det var et lille stykke natur, som havde plantet sig selv. Det var begrænset i sin vækst, men det trivedes meget godt alligevel.«

Modelorganismer

I Et lille kammer møder de to unge mennesker Lina og Thomas hinanden. De følelser, som opstår mellem dem, håndterer de kejtet, og i et forsøg på at lægge en vis afstand til de uforklarlige følelser prøver de at se hinanden som biologi. Som to kroppe proppet med celler.

De vil oprigtigt gerne lære hinandens inderste at kende, men i forløbet begynder de at betragte hinanden som modelorganismer, lidt a la aber i et bur eller bananfluer i et laboratorium. I stedet for at aktivere metaforerne og deltage aktivt i hinandens liv, fjerner de sig fra hinanden ved at beskue og observere.

Det var dog ikke kærlighedshistorien, Signe Schmidt Kjølner Hansen satte sig ned for at skrive. Den er først kommet til senere under bearbejdningerne af de noter, hun tog under sin første del af biologistudiet.

»For mig handler bogen om min egen ambivalens og splittelse mellem de forskellige måder at tænke på. Man kan få en form for fred for svære følelser gennem den videnskabelige måde at se liv på, samtidig med at der også kan eksistere store følelser i en lille celle,« fortæller Signe Schmidt Kjølner Hansen.

Både i biologien og i kunstverdenen kan man arbejde med noget meget småt, og Signe Schmidt Kjølner Hansens undren over de små ting har inspireret bogen. F.eks. spørgsmål til en sætning, et billede eller en celle, som man ikke ved, hvor fører hen.

Men forskellene mellem de to verdener synes hun, at der er flest af, og nogle undrer mere end andre.

»Det sprog, man bruger i biologien, er meget rigidt og specifikt, der er ikke plads til følelser. Det skal beskrive en objektiv viden og er et lukket system, som ikke baserer sig på associationer og subjektive erfaringer, men kun på al den forskning, som allerede er blevet lavet. Men metaforer og følelser sniger sig alligevel altid ind i sproget,« siger forfatteren, der har brugt det videnskabelige sprogs metaforer til at undersøge relationer med, og tilføjer: »Det er trods alt mennesket, der har skabt biologiens måde at se på.«

Uddrag fra Et lille kammer:

’Julefrokosten stilnede af og de måtte gå. De havde talt og talt alt imens milliarder af molekyler opførte komplekse cellulære koreografier i deres mave. Forlegenheden indtraf imellem dem. Hun følte en skam over at have talt så meget. Det var for arrogant at tale så abstrakt om sig selv, med så meget liv i maven. Alle de celler der havde holdt fødselsdag eller begravelse mens hun snakkede. Hun havde ikke værdiget dem en tanke.

Vi er alene med ordene, tænkte hun, hvor vulgært. Vi burde holde inde og tælle til tusinde, jævnligt, for at nærme os det antal enzymer der klipper et eller andet over i os hvert sekund.’

Frustrerende smukke

For Signe Schmidt Kjølner Hansen handler kunsten om at reagere på oplevelser. At have udvekslinger mellem forskellig slags erfaring: sit private liv, hverdagen i biologistudiets laboratorium og det at læse og skrive. Hun bruger sin kunstneriske baggrund til at bearbejde det videnskabelige syn på mennesket. Og det, synes hun, er lettest ved hjælp af skriftmediet.

»Litteraturen kan hijacke videnskabens sprog ved at bruge det på nye og helt forrykte måder. Det er vigtigt, at kunsten og litteraturen ikke altid tror på videnskaben som en form for autoritet, der har eneret på at skabe billeder af, hvad det vil sige at være en organisme.«

For Signe Schmidt Kjølner Hansen er de to verdener smeltet sammen i Et lille kammer, men også i hendes afgangsprojekt fra Kunstakademiet blandede hun kunst og videnskab.

I en installation med diasprojektioner, videoer og skærme viste hun visualiseringer af celler. F.eks. fotos, hun havde taget gennem et mikroskop på biologistudiet af celler fra et frølår, og videoer med celler, der deler sig i farvestrålende eksplosioner.

Billederne blev blæst op på væggene i et stort, varmt og kaotisk rum akkompagneret af en jazzimprovisation over en videnskabelig tekst. Værket tematiserede magtesløsheden over for betydningerne af videnskabelige fremstillinger.

»Det er bare et billede af en celle, men det billede er med til at skabe fortællingen om, hvordan vi tænker om os selv,« siger Signe Schmidt Kjølner Hansen. »Billederne er så smukke, men i virkeligheden kan de forestille noget ret forfærdeligt. F.eks. forstadiet til kræft eller celler, som er ved at dø. De kan være forfærdelige, og samtidig poetiske og smukke.«

Signe Schmidt Kjølner Hansen har erfaret, at der er brug for, at vi reflekterer over de billeder, videnskaben skaber om vores inderste. For biologien kan ikke stå alene. Det bliver det elskende par i Et lille kammer beviset på. Det fungerer ikke for dem at gå videnskabeligt til værks i deres forsøg på at opstøve kærligheden. Først da de fjerner deres observerende blik fra hinanden, kan de være sammen.

»Selvfølgelig er der mere end videnskab. Hvis man kun ser på hinanden som biologi eller noget, man kan forstå og måle, reducerer man mennesket. Der er mange fænomener, som ikke kan defineres, eller som er meget paradoksale. Især i kærlighed.«

Vinterbøger 2015

Store forlag og etablerede forfattere dominerer det litterære marked, men vi har vendt blikket den modsatte vej. En underskov af mindre forlag vokser frem, drevet af entusiasme og udgivertrang mere end af kalkule og profit, og talentfulde forfattere debuterer med det, der kan blive begyndelsen til store forfatterskaber.

Vi stiller også skarpt på bogens fysiske udtryk, dens indbinding og design. Det taktile og materielle er det første, der møder læseren, men hvilke tanker ligger der bag? Vi har været med en tur i værkstedet hos de håndværkere, der formgiver værkerne.

Mød forfatterne Dorthe Nors fra Herning, Neel Mukherjee fra Indien og Maxim Biller fra Tyskland. Med Vinterbøger vender vi lygten mod litteraturens randområde og tænder små lys i mørket.

Læs mere i Informations særtillæg om vinterbøger.

Andre artikler i dette tillæg

  • At blive sig selv gennem en anden

    4. december 2015
    ’Jeg, Unica’ er en litterær fantasi om en historisk person. En roman om kunstner og forfatter Unica Zürn, et nødvendigt stof, fortæller debutanten Kirstine Reffstrup
  • Klasseforræderi

    4. december 2015
    Forfatteren Dorthe Nors styrer i livet såvel som i litteraturen helst uden om konsensusmiljøer. Måske derfor er hun flyttet tilbage til det Jylland, hun kommer fra, selvom alle hendes venner advarede hende mod det. Hendes nye romanhovedperson Sonja gør det samme – hvis hun da ellers nogensinde får lært at skifte gear
  • ’En indisk forfatter er altid en politisk forfatter’

    4. december 2015
    Den indiske forfatter Neel Mukherjee bor i London og skriver om storpolitiske spændinger, som de folder sig ud i 1960’ernes Calcutta. ’The Lives of Others’, der udkommer på dansk til foråret, handler om en rig indisk familie, der mister alt. Bogen bærer mindelser om ’Huset Buddenbrook’ og var indstillet til Man Booker-prisen i 2014
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her