Brevkassen: Hvordan håndterer man kærlighed og penge?

Anonym

Min kæreste og jeg har kendt hinanden i snart halvandet år, jeg har hus og bil, og han flyttede ind for snart et år siden. Vi har begge job.

Siden han flyttede ind, har jeg sørget for de faste udgifter, han har betalt for bilafgiften de sidste to gange og betaler for maden, når han ikke har nattevagt. Jeg sørger for de store indkøb. Jeg har aldrig bedt ham betale til fællesudgifter. Han har ofte sagt, at han gerne vil bidrage til en budgetkonto, men gør ikke noget ved det.

Det er begyndt at fylde i mine tanker. Det irriterer mig, at han ikke bidrager til det fælles, men jeg er heller ikke den, der slår i bordet og kræver. Jeg aner ikke, hvad jeg kan kræve af ham, vi har aldrig talt om, hvor meget han skal bidrage med, og jeg ved, at han hader regninger, han har ingen gæld, og han er meget sparsommelig.

Håber I har gode råd til, hvordan man får talt ud om økonomi.

Svar I:

Hvis nogen af os her på avisen havde forstand på penge, så var vi ikke her. Kærlighed ved vi måske lidt mere om, men det har til alt held ingen facitliste, så det må blive noget i denne her retning:

Det lyder, som om problemet er størst i hovedet på dig, ikke fordi du trækker læsset, men fordi han på din beskrivelse virker som en, der ikke gider penge – de skal ud af verden. Og gerne, hvis andre tager sig af det praktiske. Så skal man ikke tage stilling, man får ikke provokeret sin evt. rudekuvert-fobi, og penge bliver reduceret til en ren forbrugsfunktion.

Er han skruet sådan sammen, så hænger initiativet på dig. Lav et budget, del med to, og fortæl ham, hvad der skal ind på kontoen hver måned, så kan han gå på netbank og indkode et eller andet, og så er den potte ude, som vi sagde i gamle dage.

Det er ikke at slå i bordet og kræve, men derimod at hjælpe sødt og kærligt med at få en sag ud af verden, som ikke må stå i vejen for alt det vigtige.

– Jon Jørgensen

Svar II:

Undskyld mig lige, men jeg fatter simpelthen ikke, hvordan I kan finde ud af at bo sammen UDEN at tale om økonomi? Det udgangspunkt kunne kvalificere mig som en dårlig besvarer af dit spørgsmål. Eller også gør det mig netop til verdens bedste. For jeg mener ikke, at det er svært at tale om økonomi med den, man elsker. Det, I praktiserer lige nu, er langt sværere. Jeg forestiller mig, at hver gang, du betaler en elregning, så laver du automatisk et hurtigt overslag over, hvad din kæreste for nylig har betalt for. Jeg forestiller mig også, at du tænker ’det gjorde han fandme med vilje’, når I står ved kassen og skal til at betale, og han har glemt sin pung. Det bliver hurtigt grimt.

Intet menneske er stort nok til at bedrive fællesøkonomi på den måde, I gør lige nu. Nu bliver jeg meget parterapeutagtig her til sidst, men jeg tror faktisk, at I vil få et bedre forhold af at dele husleje og udgifter til bil og indkøb lige op. I bliver i hvert fald fri for mange bekymringer og destruktive spekulationer om hinanden. Og du spørger om et råd til, hvordan I får talt ud? Bare gør det. Og gør det nu.

– Lærke Cramon