Kvinden er en blomst

Kvinder er bedre til at tage sig af pylrede børn med feber, tale i telefon i meget lang tid, pakke til ferierejser og skabe hygge i hjemmet«

Ole Birk Olesen

Det eneste, danske kvinder ikke må, er det, de allerhelst vil: selv at passe deres børn«

Marie Krarup

Vi kender alle til familier, hvor kvinden selvfølgelig prioriterer arbejdet, men hun vil også gerne være derhjemme sammen med børnene, mens manden har mindre imod at være væk hjemmefra«

Joachim B. Olsen

Mange års feministisk kritik har ikke udryddet de sexistiske stereotyper. Man møder dem indimellem i offentlige debatter, og ofte er de så åbenlyse, at ingen kan tage fejl. Sexisme findes imidlertid ikke kun, påpeger forskning, i de eksplicitte og tydelige udsagn og handlinger. Den findes også i en mere usynlig skikkelse; en, der omgiver os i vores hverdagsliv i form af et tegn, vi ikke opdager, fordi det er over det hele: blomsten. Mælkekartoner, toiletpapir, cykelhjelme, tamponer, øl, tøj, te, gardiner, ymer, smykker, bleer. Blomster er overalt i vores hverdag, og når man undersøger nærmere, hvor og hvordan blomster optræder, aftegner der sig et mønster; i vores visuelle kultur fungerer blomsten som et tegn, der fremstiller kvinden som særligt knyttet til hjemmet, barnet og renligheden.

Oversete tegn

Jakob Rosendal er ved at færdiggøre en ph.d. i Kunsthistorie ved Aarhus Universitet, og har brugt de seneste år på at forske i blomster og andre eksempler på det, han kalder »oversete tegn«.

»Disse tegn er oversete i ordets dobbelte forstand: noget, man har et overblik over, og som man derfor faktisk kan se, men også noget, man ser hen over eller ser forbi. Hverdagen er det almindelige, det vi lever i hele tiden og tager for givet på en sådan måde, at vi ikke længere lægger mærke til det. Det, der faktisk er helt synligt for os og er lige foran os, er på underlig vis helt usynligt for os netop i kraft af at være så synligt,« siger han.

Rosendal studerer blandt andet den kommunikation, der foregår i supermarkeder:

»Supermarkedet er repræsentativt for hverdagen på den måde, at det er et rum, vi efter en arbejdsdag hurtigt passerer igennem – vi skal have nogle specifikke varer med hjem, og vi gør ikke et stort nummer ud af at aflæse den kommunikation, der foregår her; vi vil bare gerne hjem. Det, man ikke får med, er alle de oversete tegn, al den hverdagslige kommunikation, der udspiller sig i et supermarked. Og man får heller ikke med, at man, idet man køber en vare, også er med til at sætte de her tegn i cirkulation. Den blomstrede køkkenrulle, det blomstrede toiletpapir, den blomstrede mælkekarton kommer med hjem og får et liv i hjemmet. Supermarkeder er et sted, hvorfra hverdagslige tegn bliver sat i cirkulation gennem varer som bærere af tegn.«

Kvinder, børn, hjem, ren

Undersøgelsen af supermarkedskataloger har derfor en vigtig funktion i Jakob Rosendals forskning, for selv om »det virker, som om de bare skal sige ’se, hér er ugens tilbud’, så sniger der sig faktisk en hel del ideologisk betydning med – ikke mindst når det kommer til kønsforskellen«.

Rosendal har analyseret blomsterne i forskellige kataloger og gratismagasiner ud fra den strukturalistiske tese, at et tegn ikke har en betydning i sig selv, men derimod får sin betydning i kraft af dets relationer til og forskel fra andre omkringliggende tegn. Hvis vi vil vide, hvad blomsten er et symbol på i vores visuelle kultur, skal vi med andre ord ikke abstrahere blomsten ud af sine omgivelser og undersøge den isoleret, men derimod undersøge den kontekst, den indgår i.

I et Bilka-katolog, som Rosendal har undersøgt, er der for eksempel blomster på over 30 procent af katalogets 112 sider, hvilket i sig sandsynliggør, at vi har at gøre med et udbredt tegn. Rosendal opregner 17 betydninger, som blomsten har, i kataloget, eksempelvis naturlighed, skønhed, vitalitet, nydelse og glæde – blomsten er med andre ord et flertydigt tegn. Men blandt disse mange betydninger er der fire, der genfindes langt oftere end de andre:

»Og hvis man ser på de gentagelser, peger det hurtigt på et mønster, som også gentager sig i den hverdagslige visuelle kultur mere bredt.«

De fire betydninger er kvindelighed, barnlighed, hjemlighed, og renlighed.

»Når man ser ud over den hverdagslige visuelle kultur i Danmark i dag, så er det slående, hvordan blomsten bliver brugt i forbindelse med kvinder. Der er ikke den ting, du kan få til kvinder, som du ikke kan få med blomster på,« fortæller Rosendal. I Bilkakatalogets sektion med tøj til mænd er der ingen blomster, mens de findes på de fleste sider i sektionen med tøj til kvinder. »Hele den mangfoldighed af hverdagslige genstande til kvinder, hvorpå der er blomster, sørger for, at der sker en stærk kobling af kvinder til blomster.«

Blomstens kobling til kvinden kan også ses i de sjældnere tilfælde, hvor den sættes på manden:

»Her bliver blomster ofte brugt for at udpege, at en mand ikke helt er en mand – der følger en feminiserende stigmatisering med. Når manden bærer blomster, gør det ham mindre maskulin og samtidig potentielt homoseksuel.« Et eksempel er karakteren ’the Knight of Flowers’ fra tv-serien Game of Thrones, en homoseksuel ridder, der på sin rustning har: blomster.

Ligesom blomsten i vores visuelle kultur er med til at etablere kønsforskellen, er den også med til at etablere en anden forskel – den mellem barn og voksen:

»Vores hverdags visuelle kultur er også meget glad for at koble børn og blomster sammen. Der er et væld af reklamer og ting til børn med blomster på.« Selv om der ifølge Jakob Rosendal er en tendens til at kønne børn tidligere og tidligere, så får blomsten alligevel »lov til at etablere distinktionen barn/voksen og holde på barnet som barn, uden en skarp differentiering i køn.«

Den tredje af de dominerende betydninger blandt blomstens symbolske flertydighed er hjemligheden. Ligesom det er tilfældet med varer rettet mod kvinder og børn, kan alt, hvad der produceres til hjemmet, fås i udgaver med blomsterornamentik. Gardiner, puder, opbevaringskasser, vaser – »der sker således også her en stærk kobling af blomster til hjemmet og hjemligheden«. Endelig er der renligheden, som er den fjerde dominerende betydning af blomster i vores visuelle kultur. Blomster genfindes »i forbindelse med situationer, hvor vi skal sikre renheden, sørge for at signalere renhed«, på rengøringsudstyr og rengøringsmidler og personlige hygiejnevarer som toiletpapir og tamponer.

Blomsternes hverdagssexisme

Kvindelighed, barnlighed, hjemlighed og renlighed – det er blomstens mest fremtrædende symbolske betydninger i hverdagens visuelle kultur i Danmark anno 2015. Og Rosendals vigtige pointe er her, at disse betydninger netop ikke er skarpt adskilte. Fordi disse betydninger hele tiden befæstes i den cirkulation af tegn, der foregår i vores liv, følges de ad – som en slags blinde, semantiske passagerer sniger de forskellige betydninger sig med:

»Den oversete cirkulation af tegn, der foregår, etablerer igen og igen de her betydninger. Derfor sker der det, psykoanalytikeren Octave Mannoni med henvisning til lingvistikken kalder et ’paradigmatisk pres’ på det enkelte blomstertegn, dvs. at den omkringliggende brug og de omkringliggende betydninger, som produceres inden for vores hverdags visuelle kultur, farver de enkelte tilfælde af blomstertegn.«

Dermed reproducerer vi i vores hverdag en klassisk, sexistisk opfattelse af kvinden:

»Ved at gentage de her betydninger i vores hverdag får vi igen og igen sagt, at kvinden er den, der er mere knyttet til barnet, mere knyttet til hjemmet, mere knyttet til det renlige eller har et stærkere behov for renhed. Og alt det er selvfølgelig i modsætning til manden. Det er den sexistiske betydningsproduktion, der er i vores hverdag i varekulturen.«

Sig det med blomster

Selv om Rosendals forskning først og fremmest er rettet mod nutidens visuelle kultur, gør han opmærksom på den lange historie, sammenknytningen af blomster og kvinder har. En oplagt kunsthistorisk reference er de klassiske bebudelsesmalerier, som afbilder ærkeenglen Gabriel i færd med at overbringe jomfru Maria budskabet: at hun skal føde Guds søn. Traditionelt tager scenen i kunsthistorien form af, at ærkeenglen overrækker Maria en hvid lilje, et symbol på hendes renhed.

En lignende klassisk kulturel praksis, der stadig findes i dag, er manden, der giver kvinden blomster. De klassiske bebudelsesmalerier og de moderne blomstergivningsritualer rummer ifølge Jakob Rosendal den strukturalistiske tese om, at blomsten ikke har nogen betydning i sig selv:

»Blomstergivningsritualet viser, at blomsten er noget, der bliver sat mellem manden og kvinden og etablerer deres forskel. Det viser, at blomsten skal påføres kvinden, at den ikke bare er på kvinden til at starte med. Her får vi en fornemmelse af, at blomster ikke i sig selv har en betydning, men at de får deres betydning ved at indgå i forskellige modsætningsrelationer. Tegnet er et tomt tegn, der svæver mellem manden og kvinden, og som manden kommer med, giver og sætter på kvinden, og som kvinden skal modtage.«

Et tydeligt, men atypisk eksempel fra kunsthistorien er den engelske maler Dante Gabriel Rossettis maleri Bebudelsen (1850), der viser Maria siddende skræmt, sammenfoldet og trængt op i en krog, mens ærkeenglens hvide lilje peger nærmest aggressivt mod hendes skød.

Skyld og struktur

Når citater som dem i indledningen dukker op, kan de i virkeligheden ses som ekspliciteringer af det kvindesyn, der for det meste ubemærket cirkulerer i vores allesammens hverdag. Den opfattelse af kvinden som særligt knyttet til hjemmet, barnet og renheden, der får et så tydeligt udtryk i citaterne, reproduceres også på en langt mere usynlig måde, når vi hælder mælk i kaffen, tørrer os bagi, leger med et barn, pakker en tampon ud af den blomstrede emballage og efter brug smider den i den blomstrede ’frøken’-pose.

Det betyder imidlertid ikke, at vi alle sammen er ’skyld’ i at opretholde denne betydningsproduktion. Dels er blomsterne en så integreret del af vores hverdag, at de for den enkelte er umulige at unddrage sig, dels har de oversete tegns omløb ifølge Jakob Rosendal netop ikke en egentlig afsender eller modtager. Der er ikke en hemmelig, international blomsterkonspiration, og virksomheder og forbrugere er sandsynligvis ikke bevidste om den betydningsproduktion, de deltager i. Ikke desto mindre foregår den og har virkelige effekter. Det vigtige er derfor ikke at placere ’skylden’ det rette sted, men i stedet at blive opmærksom på den måde, den oversete tegncirkulation begrænser menneskers liv, og overveje, hvordan mennesker i fællesskab kan ændre på dét.