Baggrund
Læsetid: 10 min.

Mark Zuckerbergs Vietnam

I sidste uge proklamerede Facebook-milliardæren Mark Zuckerberg, at han vil placere 99 procent af sin formue i en velgørende fond. Men hvad sker der, når rigmænd vil løse samfundsopgaver? For fem år siden fik Newarks dysfunktionelle skolesystem 100 millioner dollar af netop Zuckerberg, og det er ikke kun gået godt. ’Kolonial filantropi’, kalder rigmandssønnen Peter Buffett det
Belært af erfaringerne fra Newark er den seneste donation til velgørenhed fra Mark Zuckerberg blevet beskrevet som en langsigtet investering. Indsatsen i Newark var en femårsplan, og det virkede ikke, siger Dale Russakoff
Moderne Tider
12. december 2015

For enden af Mark Zuckerbergs filantropiske regnbue bor Alif Beyah. En farvet knægt opvokset i Newark i staten New Jersey. For få år siden var Alif Beyah i frit fald. Ligesom industribyen Newark, hvor de gamle arbejderkvarterer var sunket sammen i arbejdsløshed, vold og kriminalitet, mens jobbene og den hvide middelklasse flyttedevæk.

Alif var fagligt fem klasser bagud, da han skulle starte i 7. Alligevel havde det ingen konsekvenser, og han havde fået lov til at rykke klasse efter klasse op sammen med sine jævnaldrende. De fleste dage lavede han ballade for at blive smidt ud, så ingen opdagede, at han ikke kunne læse, fortalte han senere sin speciallærer. Det var læreren, der endelig sammen med en basketballtræner, inspektøren og viceinspektøren på BRICK Avon skolen fik Alif på ret køl og i stand til at starte på high school. Lige der mødte han Facebookejeren Mark Zuckerbergs milliondonation til Newarks ramponerede skoler. Alif Beyahs high school blev en del af et storstilet forsøg på at rette op på Newarks skolesystem.

Og der var god brug for en reform af de nedslidte skoler, der havde ansvaret for nogle af USA’s dårligst præsterende elever. Med Zuckerbergs millioner blev Newark en slags modelby; et overskueligt laboratorium af den slags, den nye generation af filantroper, der ser sig selv som investorer snarere end donorer, skal bruge for at udfolde deres ideer. De nye investeringsfilantropers pengegaver kommer nemlig indpakket i visioner, der er langt mere gennemgribende og resultatorienterede end tidligere tiders filantropi.

Milliardærer har tradition for at kaste millioner efter bedre uddannelse i USA. I Newark skulle der introduceres en bred vifte af initiativer, som efterfølgende kunne vise konkrete, målbare forbedringer af udsatte elevers præstationer. Og det var ikke bare Newark, der skulle reddes. Modellen skulle overføres til resten af USA’s dysfunktionelle storbyskoler.

Penge før indsigt?

Newark blev unge Zuckerbergs første filantropiske eventyr. Og som han senere forklarede journalisten Dale Russakoff, der har fulgt eksperimentet i Newark, havde han personlige grunde til at kanalisere noget af sin formue over i uddannelse. Han var meget inspireret af sin kones frivillige undervisningsarbejde, som hun udførte, mens hun gik på Harvard.

»Den slags arbejde giver meget mere indflydelse end andre job med en meget højere løn, hvilket er udtryk for en grundlæggende økonomisk ineffektivitet. Samfundet bør værdsætte det arbejde meget mere,« som Mark Zuckerberg udtrykte det.

Facebookstifteren var nået til den konklusion, at undervisning i udsatte byområder er en af de vigtigste opgaver i landet, skriver Russakoff i sin nye bog The Prize – Who’s in charge of Americas Schools om reformen af Newarks skoler. Den bygger på omfattende interviews med lærere, forældre og skoleadministratorer i Newark samt en helt unik adgang til de store spillere i projektet, som hun har fulgt siden starten af 2010. En vision, som Zuckerberg videreførte i sidste uge, da han sammen med sin kone Priscilla Chan i form af et brev til deres nyfødte datter offentliggjorde, at han flytter 99 procent af sin formue over i et privatkontrolleret selskab, der gennem velgørenhed skal skabe »personaliseret læring, kurere sygdomme, forbinde mennesker og skabe stærke fællesskaber«.

Det er derfor, Alif Beyah fra BRICK Avon skolen, som Dale Russakoff følger i bogen, er værd at hæfte sig ved. For nok er det relevant at diskutere, hvorvidt filantropernes gaver handler lige så meget om skattefordele som om velgørenhed. Man bør også stille spørgsmål ved, om de bliver for magtfulde, når de som private aktører overhaler demokratiet med beslutninger, der har indflydelse på tusindvis af menneskers liv. Men lige så vigtigt er det at se på, om filantropien faktisk gør en forskel for de berørte mennesker.

100 millioner dollar donerede Zuckerberg til Newarks skoler. Et tilsvarende beløb kom fra andre donorer. Da Russakoff så Zuckerberg annoncere sin gave på talkshowet Oprah til stående klapslaver fra publikum, og mens en, muligvis påtaget, forbløffet værtinde afbrød: »Et. Hundrede. Millioner. Dollar?«, tænkte hun, at hun ville fortælle en opløftende historie om et forvandlet skolesystem. Men ikke alt gik, som det skulle, og spørgsmålet er, om penge var Newark-skolernes største problem. Penge er i sagens natur det middel, hvormed velgørerne får deres mirakler til ske. Men kan de også spærre for indsigt i komplekse problemer?

Caviarpriser

Newarks offentlige skoler havde ikke altid været dårlige. Men krisen i den amerikanske industri havde skabt en nedadgående spiral, hvor byens institutioner langsomt forvitrede. I 1995 havde staten New Jersey overtaget distriktets skoler i kølvandet på en omfattende efterforskning, der afdækkede såvel korruption som svigt og forsømmelse af eleverne.

»Der er beviser for, at jo længere eleverne går i Newarks offentlige skoler, des mindre sandsynligt er det, at de får akademisk succes,« lød den tilintetgørende dom over det offentlige skolevæsen. 15 år senere havde staten New Jersey ikke formået at vende mastodonten, der havde et budget på én milliard dollar.

»Vi betaler caviarpriser for en fiasko,« sagde New Jerseys kommende guvernør på det tidspunkt, republikaneren Chris Christie, der nu prøver at blive sit partis præsidentkandidat i 2016.

Forholdet mellem administratorer og elever var en til seks. Næsten det dobbelte af gennemsnittet i andre sammenlignelige byer. Lønningerne var ude af kontrol og data om eleverne yderst mangelfulde. Desuden var de fleste skolebygninger mere end 80 år gamle, og flere var simpelthen så dårlige, at de var ved at styrte sammen. Hvad der skete inde i de mange bygninger var endnu værre, beretter Dale Russakoff. På en tredjedel af distriktets femoghalvfjerds skoler var mindre end en tredjedel af eleverne fra 3. til 8. klasse i stand til at læse på det forventede niveau. 54 procent af eleverne klarede sig videre til high school, men mere end halvfems procent af dem krævede specialundervisning.

Derfor havde et umage par, republikaneren Chris Christie og Newarks sorte, demokratiske borgmester Cory Booker – en karismatisk stjerne, der omgav sig med berømtheder, pengestærke donorer og andre politikere – søgt sammen for at sikre, at børn som Alif Beyah blev i stand til at hoppe på den uddannelsesvogn, Zuckerberg og andre havde brug for i deres virksomheder. Zuckerberg havde tidligere proklameret, at han ville gøre »noget stort inden for uddannelse«. Christie og Booker fik ham med på deres plan, selv om Zuckerberg aldrig selv havde besøgt Newark. Men som han sagde: »jeg tror på de gutter«, Booker og Christie.

Planen var ifølge de fortrolige dokumenter, Russakoff har haft adgang til, at skolereformen skulle gennemføres i en top-down-manøvre med begrænset åbenhed for at undgå, at processen blev forpurret af fagforeninger og levebrødspolitikere. Dernæst skulle lærernes lønforhold gennemgribende forandres. Lærernes løn blev udregnet efter akademiske grader og anciennitet, »selv om ingen af delene garanterede for undervisningskvalitet«. Resultatløn var lige efter Zuckerbergs hoved. Hvorfor skulle en god lærer, som forandrede en elevs liv, have det samme i løn som en dårlig lærer? »Hvem ville arbejde i sådan et system,« spurgte Zuckerman. Det var i hvert fald ikke sådan, han tiltrak de bedste medarbejdere til sine succesvirksomheder. Endelig skulle der investeres massivt i de såkaldte charterschools, der er offentligt drevet, men har større frihedsgrader end distriktsskolerne og bliver styret efter resultatmål.

Bitterhed

I dag fem år og 200 millioner dollar senere har Newark 50 nye skoleinspektører, fire nye high schools, og nye lærere bliver ansat på resultatkontrakte. Charter-skolerne, der fik omkring 60 af de 200 millioner dollar, har nu indskrevet 30 pct. af byens elever. Charter-skolerne er bedre til at få pengene uden om bureaukratiet, som de ikke er bundet af, og frem til eleverne. Men bliver samtidig kritiseret for at dræne de andre offentlige distriktsskoler yderligere. Charter-skolerne er nu blevet pålagt at tage sig af flere af de dårligst fungerende elever. Men blandt lærere, forældre og lokale organisationer er der ifølge Russakoff udbredt mistillid og bitterhed. De føler sig ført bag lyset, fordi de ikke er blevet informeret tilstrækkeligt om, at planen faktisk indebar, at mange elever skulle flytte samtidig med, at forældrene mistede indflydelse på skolevalget.

Desuden har det største problem været, at penge ikke altid er det afgørende. Mange lærere på de otte nye skoler, som er opstået, efter man nedlagde de 12 dårligste, arbejder nu tæt sammen med eleverne, og de ser fremskridt. Men elevernes traumer fra livet uden for skolen forhindrer, at de for alvor flytter sig.

Det er Alif Beyah et eksempel på. Andet år på high school begyndte det igen at gå dårligt. Det særlige program, der ifølge Newarks milliardsatsning skulle opfange sådan nogle som ham, fungerede ikke. Samtidig var det sikkerhedsnet – de ekstra voksenkræfter – der havde grebet ham på hans gamle skole, væk. Den slags var der ikke råd til, forsvarede den øverste administrator af Newarks skolereform, Cami Anderson, sig.

20 millioner af Zuckerbergs pengegave gik til dyrt betalte, hovedsagelig hvide konsulenter, der tjente 1.000 dollar om dagen. Det fik Vivian Cox Fraser, leder af den lokale ngo, Urban League of Essex County, der arbejder for bedre undervisning for farvede børn, til på et tidspunkt at udtale: »Alle bliver betalt, men Raheem kan stadig ikke læse.«

Dale Russakoff understreger, at man skal være varsom med generaliseringer i forhold til »de nye investeringsfilantroper«.

»Men det største problem her i Newark var, at filantropien blev administreret af mennesker, som enten ikke kendte eller forstod de børns individuelle behov, som velgøreren ville redde,« siger hun til Information.

Nye principper

Med de erfaringer i bagagen er Zuckerberg i dag klar til sin næste investering. Laurance Peters fra nyhedssitet insidephilanthropy.com, der skriver kritisk om filantropi og arbejder for større åbenhed om amerikanske velgørere, kalder Newark for Zuckerbergs Vietnam. Men mener samtidig, at tech-milliardæren kan lære af sine fejl såvel som de andres.

Rigmanden Warren Buffetts søn, Peter Buffett, der har udviklet sine egne kritiske teorier om filantropi bl.a. på baggrund af farens erfaringer og engagement, har talt om de »koloniale filantropers« naive forhåbninger. Forestillinger, der ligesom i Newark »er dømt til at kollidere med de lokale beboeres virkelighed, når de modsætter sig, at udefrakommende skal fortælle dem, hvordan de skal drive deres skoler,« skriver Laurence Peters. Det amerikanske skolesystem er, noterer han desuden, en af de mest gennemdemokratiserede institutioner i USA.

»Man kan også se Newark som en grinagtig historie om lysende teknokrater, der ikke er for gode til politik. Hvis du er en forælder i Newark, der stadig må sende dit barn til en skole, der er ved at falde fra hinanden, kan du meget vel blive vred over millioner, der er blevet brugt på konsulenter i stedet for skolebøger.«

Andre forsvarer Mark Zuckerberg og henviser – lige som han selv i øvrigt i en facebookopdatering fra november – til fremskridtene på charterskolerne. De har indtaget andenpladsen over de bedste skoler i USA, og dermed har forældre i Newark nu flere kvalitetsskoler i offentlig regi at vælge imellem end tidligere. Desuden er antallet af elever, der får deres afgangseksamen, steget fra 56 til 69 procent, og de nye resultatkontrakter hjælper med at holde på de bedste lærere. 95 procent af dem bliver nu i distriktet.

Også Dale Russakoff ser tegn på, at Zuckerberg har lært af erfaringerne fra Newark.

»Det, der slog mig, da han og hans kone annoncerede deres nye engagement i brevet, var listen med de seks ledende principper. De to første er direkte afledt af fejltrin i Newark: Dels planlægger de at investere på lang sigt – 25, måske 100 år. I Newark havde de en femårsplan til at forandre et helt skoledistrikt. Det var urealistisk og virkede ikke. Dels skriver de: ’Vi vil engagere os direkte i de mennesker, vi tjener. Vi kan ikke skabe empowerment blandt mennesker, hvis vi ikke forstår deres behov og egne ønsker for deres samfund,’« siger hun med henvisning til, at det netop viste at være en politisk og filantropisk katastrofe at forbigå de mennesker i Newark, det hele handlede om.

»De folk, der blev sat til at fordele Zuckerbergs millioner, skabte en dagsorden, hvor de følelsesmæssige behov, børn har hver eneste dag i skolen, blev overset – behov, som forældre og lærere kunne have fortalt dem en masse om,« forsætter Dale Russakoff, der mener, at det primært var Chris Christies og Cory Bookers politiske ambitioner, der resulterede i, at projektet gik mere skævt, end det behøvede. Bookers tabte borgmesterposten til en af de mest fremtrædende kritikere af skolereformen i 2013 og er nu juniorsenator.

»Men det er langt fra altid tilfældet, når investeringsfilantropi går galt. Det skyldes i højere grad ekstremt rige og succesfulde forretningsfolk, som tror deres succes klæder dem på til at forstå komplekse sociale problemstillinger – uden at de sætter sig ind i den eksisterende forskning og de praktiske informationer, der faktisk eksisterer. Deres strategier kan ende med at blive lige lovligt forenklede og fejlbehæftede,« siger Dale Russakoff.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rigmænd og koner skal ikke løse samfundsopgaver. De skal betale SKAT.

...Top SKAT af penge tjent på andres indsats.

Torben Arendal, Thomas Toft og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Måske tyven og plagiatøren Zuckerberg skulle starte med at betale sine egne arbejdere ordentlige lønninger. Altså ikke dem på den "coole" adresse i Silicon Valley; men dem, der sidder på Phillipinnerne, og rydder op i alt det spam og tilsvininger, "Facebourgeoisiet" begår på siderne.