Baggrund
Læsetid: 5 min.

Revolution og reproduktion

I 1970’erne var det radikalt at kræve løn for kvinders arbejde i hjemmet, men den nyliberale kontrarevolution har tvunget den feministiske og antikapitalistiske kamp til at skifte form. Kampen må i dag foregå omkring reproduktionen af vores fælles liv, fortalte feministen Silvia Federici, da hun for nyligt gæstede Danmark
Moderne Tider
12. december 2015

»Selve eksistensen er prekær.« Sådan beskrev den 73-årige italiensk-amerikanske aktivist og forsker Silvia Federici livet i nutidens globale kapitalisme, da hun i Aarhus forrige lørdag fortalte om sit over 40 år lange engagement i kampen for at skabe en verden, der ikke er til for pengenes skyld, og som ikke systematisk må undertrykke kvinder for at sikre akkumulationen af kapital.

Ifølge Federici befinder vi os i dag i en vedvarende reproduktionskrise. Begrebet reproduktion stammer fra Karl Marx, og den reproduktion, der er tale om her, er reproduktion af arbejdskraften, der som bekendt i det kapitalistiske samfund er en vare. Hvor produktionssfæren i en klassisk marxistisk optik betegner den kapitalistiske produktion af varer ved køb og salg af arbejdskraft, betegner den reproduktive sfære alle de aktiviteter, der skal til for at reproducere arbejdskraften – kort sagt alt, hvad der sikrer, at arbejderen kan møde på arbejde i morgen, og at der i øvrigt bliver skabt nye arbejdere i takt med, at de gamle bliver slidt ned i produktionen. I kapitalismens historie har reproduktionen først og fremmest været centreret omkring hjemmet, hvor arbejderen spiste, sov og opfostrede fremtidens lønslaver, og det reproduktive arbejde har traditionelt været kvindernes arbejde.

En reproduktionskrise betyder med andre ord, at arbejderklassens adgang til at få dækket de mest basale behov i livet er truet. Den igangværende krise er et resultat af det nyliberale, globale regime, der har hærget siden 1970’erne: Arbejdsløshed og intensiveret konkurrence på arbejdsmarkedet, stagnation eller fald i reallønnen, stigende gæld og den fortsatte afvikling af velfærdsydelser har siden da været realiteten for proletariatet – alt sammen for at sikre, at de rige bliver ved med at blive rigere. Arbejderklassens muligheder for at reproducere sig selv er under konstant angreb, hvilket også betyder, at den antikapitalistiske kamp må skifte terræn. Fremfor den klassiske klassekamp omkring løn- og arbejdsforhold i produktionen må forsøget på at skabe en fri verden i dag ifølge Federici ske gennem organiseringen af fællesskaber omkring reproduktive opgaver og derigennem skabelsen af fællesskaber, der kan konfrontere staten og kapitalen.

Løn for husligt arbejde

Udover værket Caliban and the Witch (2004), der undersøger hekseforfølgelsernes funktion i kapitalismens tidlige historie, er Federici mest kendt som en del af den internationale bevægelse Wages for Housework og som medstifter af organisationen International Feminist Collective. Til det intime foredrag i Aarhus, der var arrangeret af kunstprojektet Trade Test Side, fortalte Federici for ca. 30 rundkredssiddende tilhørere om sin aktivisme i 70’ernes kvindebevægelse og den analyse, der lå til grund for den.

Wages for Housework blev grundlagt i Italien i 1972 og kæmpede for en statslig aflønning af kvinders reproduktive arbejde i hjemmet. Ud fra en analyse af lønnen forsøgte de at forstå den proletariske husmors funktion i kapitalismen, for som Federici forklarede: »Lønnen er ikke bare penge, men en måde at bruge penge til at organisere samfundet på.« Ved kun at lønne det produktive (mandlige) arbejde og ikke det reproduktive (kvindelige) arbejde splittede kapitalen arbejderklassen: »Kapitalismen organiserede reproduktionen af arbejdsstyrken ved at delegere magten til at organisere kvinders arbejde til den lønnede mand.«

Målet med Wages for Housework-kampagnen var i sidste ende ikke blot at integrere kvinder i arbejdsmarkedet, men at overskride den splittelse i proletariatet, som lønnen skabte for at konfrontere staten og kapitalen i samlet flok. Kravet om løn var, som Federici understregede, ikke et ultimativt mål, men en antikapitalistisk og feministisk strategi.

Kampagnen gjorde dermed op med forestillingen om, at patriarkatet blot er en urgammel rest fra præ-kapitalistiske samfund. Undertrykkelsen af kvinder i kapitalismen er en specifik kapitalistisk form for undertrykkelse, og det betyder at kampen for kvindens frigørelse ikke er kampen mod manden, men mod kapitalen.

Federici og co. kritiserede også en anden udbredt forestilling, der var udbredt i socialistiske kredse: at kvindens arbejde i hjemmet er ’uden for’ kapitalismen. Herimod understregede Federici, at »dette arbejde er måske det vigtigste arbejde i samfundet, fordi det producerer arbejdere«. Selv om kvindens arbejde ikke som lønarbejdet er direkte integreret i produktionens kredsløb, er det en del af den større sammenhæng, som muliggør kapitalistisk produktion, og som Federici forklarer med begrebet ’det sociale samlebånd’:

»Vi begyndte at se, at der er et socialt samlebånd. Den kapitalistiske arbejdsdeling kan forstås som et slags socialt samlebånd, der løber gennem køkkener, soveværelser osv.«

Angrebet på arbejdet

Fra midten af 70’erne begyndte kvindebevægelsen ifølge Federici at smuldre, samtidig med at kapitalismen begyndte at ændre sig. Proletariatets mange protester i løbet af 1960’erne blev mødt med, hvad Federici kalder »et enormt angreb på alle dele af arbejderklassen«. Nedkæmpelse af fagforeninger, outsourcing af arbejdspladser, liberalisering af verdenshandlen, finansialiseringen af livet, afvikling af velfærdsydelser og et usikkert arbejdsmarked markerede iværksættelsen af den nyliberale krisekapitalisme, vi stadig lider under.

Den styrke, lønarbejdet gav proletariatet i de forudgående årtier, blev undermineret med den organiserede lønarbejders forvandling til prekær og gældssat arbejder, og det havde ifølge Federici en afgørende betydning for den feministiske strategi:

»Kampen for frigørelse gennem lønarbejde var et no go.« Kapitalens reaktion på proletariske protester underminerede med andre ord grundlaget for Wages for Housework-kampagnen.

Den nyliberale revolution fra 70’erne og frem har efterladt kvindebevægelsen fragmenteret og uden et offensivt svar på reproduktionens krise:

»Der findes ikke rigtig en organiseret kvindebevægelse i dag. Den feministiske bevægelse er ikke længere en social magt.« I stedet har vi en »diffus feminisme«, der ifølge Federici har mistet blikket for den reproduktive sfæres afgørende betydning i den feministiske og antikapitalistiske kamp. Federici peger bl.a. på debatter om såkaldt omsorgsarbejde, der er blevet ramt hårdt af nyliberal nedskæringspolitik. Reaktionen på denne krise tager ofte form af en appel til staten:

»Afvisningen af denne privatisering og kommercialisering af omsorgen oversættes til ideen om at omsorg skal organiseres af det offentlige.« Federici holder derimod på en konsekvent anti-statslig politik, og som hun understregede: »Jeg er altid skeptisk over for stater.«

I en situation, hvor proletariatet er blevet trængt tilbage fra produktionens front, opfordrer Federici til dannelsen af fællesskaber omkring reproduktionen af det umiddelbare liv, i stedet for at overdrage denne opgave til en stat der i sidste ende altid viser sig at prioritere kapitalens interesser. Skabelsen af fællesskaber omkring konkrete opgaver som madlavning, byhaver og børnepasning er ikke blot nødvendig i det igangværende sammenbrud, det er også en måde, hvorpå proletariatet kan organisere sig og overskride adskillelsesmekanismer som race, køn, alder etc. Det kan derfor være en måde at tage magten over vores liv tilbage på, og opbygge fællesskaber der er stærke nok til at konfrontere statens og kapitalens fortsatte angreb på livet. Som Federici for nylig sagde i et interview:

»Spørgsmålet om reproduktion er ikke kun vigtigt for den kapitalistiske organisering af arbejdet, men er også afgørende for enhver i sandhed revolutionær proces.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her