Læsetid 10 min.

Ude i de svenske skove forbereder de sig på systemkollaps

Klimaforandringer og finanskrise vil resultere i, at vores samfund, som vi kender det i dag, ikke vil bestå. Det mener Lars og Trine Dam, der tror, at et systemkollaps kan være lige rundt om hjørnet. Derfor er de flyttet ud i de svenske skove og forbereder sig på en fremtid, hvor mad kan blive en mangelvare, og hvor strømsvigt kan blive hverdag
Parrets søn August er 1 år gammel. Trine Dam arbejder på en række foredrag om parrets livsstil, hvor hun blandt andet vil komme ind på udfordringerne ved at opdrage et barn til et liv, der lægger sig uden for normen. 

Parrets søn August er 1 år gammel. Trine Dam arbejder på en række foredrag om parrets livsstil, hvor hun blandt andet vil komme ind på udfordringerne ved at opdrage et barn til et liv, der lægger sig uden for normen. 

Ulrik Hasemann

19. december 2015

Helt derude, hvor telefonforbindelsen ryger, og skovarealerne føles uendelige, halvanden times kørsel fra København, ligger et rødt bjælkehus med hvide træpaneler, bygget i 1835, midt i den svenske skov. For lidt over to år siden købte det danske par Trine og Lars Dam huset for 300.000 kroner, pakkede deres tasker og sagde farvel til deres liv i København. Nu bor de året rundt i det 65 kvadratmeter store hus med deres etårige søn August.

Her er de i gang med at plante grøntsager, genetablere en gammel brønd ude i baghaven og bygge et hønsehus. Målet er at blive selvforsynende og dermed uafhængige af banker, fødevareindustri og vand- og elselskaber. Indtil da lever de af den ene deltidsløn, som Lars Dam kan trække hjem via sit freelancejob og bruger ellers alle ugens dage på at få deres liv ude i skoven op og køre.

»Jeg synes, at vi har en god grad af komfort herude, selvom vi ikke har lige så meget som byboere«, siger 39-årige Lars Dam.

Han sidder på gulvet i det lille køkken og kløver træ til brændeovnen, så der kan blive fyret op til at få bagt det brød, der står og hæver på køkkenbordet.

Ulrik Hasemann

Omlægningen af parrets liv er både drevet af lyst og af det, de ser som en nødvendighed. Lysten til at lave mad på en brændeovn og leve mere enkelt. Men også nødvendigheden af at forberede sig på en fremtid, der kan byde på lukkede banker, arbejdsløshed, tomme hylder i butikkerne og utilregneligt klima. Derfor handler omlægningen for dem også om langt mere end autenticitet.

»Vi er overbeviste om, at fremtiden bringer store forandringer, og at den samfundsmodel, vi kender nu, ikke kommer til at bestå. Vi tænker, at et systemkollaps ikke er usandsynligt, og måske endda nødvendigt, hvis vi skal nå at bremse klimaforandringerne, inden de løber helt løbsk,« siger Trine Dam og tilføjer, at det vil kræve store nedskæringer i den vestlige verdens levestandard, hvis det skal lykkes.

Derfor besluttede ægteparret for to år siden at skære ned på forbruget i deres eget liv. Det har været udfordrende, fordi det kræver hårdt arbejde, fortæller de, men det har også været givende.

»Før vi flyttede hertil, var vi vel en del af Københavns kreative underklasse,« forklarer Trine Dam og fortæller, hvordan hun som uddannet filminstruktør og hendes mand som grafisk designer knoklede for at betale deres regninger og opbygge en karriere.

Ulrik Hasemann

»Den gryende erkendelse var, at vi ikke var glade. Vi var fanget i det her hamsterhjul, som vi ikke kunne komme ud af, og som hverken gavner planeten eller os. Derfor måtte vi indrette os på en eller anden måde, så vi kom til at leve i samklang med vores egen integritet. Og det var der, at det startede,« siger hun.

For Trine og Lars Dam var det ikke nok bare »at skifte til sparepærer«. Og de er ikke de eneste, der har det sådan. Mens verdens ledere de seneste år har arbejdet på at forhandle en klimaaftale hjem til klimatopmødet i Paris, er Trine og Lars Dam et eksempel på den bølge af mennesker, der ikke nøjes med at sidde og vente på politikerne.

Fremtidsscenarier

Måske er det mest kanoniske værk om længslen efter at leve enkelt og i et med naturen den amerikanske forfatter Henry David Thoreaus klassiker Walden, som han skrev i 1845, mens han i lidt over to år boede i en lillebitte hytte ude i en skov ved Walden Pond i Massachusetts. For Thoreau var det et eksistentielt og romantisk projekt at komme tættere på naturen og derved tættere på sig selv. Men det var også et politisk projekt og en social kritik af materialismen, som Thoreau ville gøre sig fri af ved at leve selvforsynende og derved opnå et højere, spirituelt niveau. Som en kommentar til datidens lønslaveri skrev han for eksempel: »Millioner af mennesker er vågne nok til fysisk arbejde; men kun én ud af en million er vågen nok til effektiv intellektuel anstrengelse, og kun en ud af hundrede millioner til et poetisk eller guddommeligt liv. At være vågen er at være i live.«

Man kan frygte, at kollaps vil betyde undtagelsestilstand og gryende fascisme, fordi folk frygter for deres eget. Men det kan også gå en anden vej

Trine Dam
’Prepper’

Siden er Thoreau blevet en inspirationskilde for mennesker verden over og en slags faderskikkelse for de mennesker, der nu selv prøver kræfter med den samme enkle livsstil. Også for Trine og Lars Dam har Thoreau været en filosofisk hjørnesten i deres personlige omstilling – en bevægelse, der i visse kredse kaldes voluntary simplicity – frivillig enkelhed.

En anden inspiration for deres livsstil er den såkaldte survivalisme eller prepper-kultur. Begrebet ’prepper’ stammer fra 30’ernes USA og Storbritannien og kommer af ordet prepare – at forberede sig.

Som forfatteren Andrea Hejlskov, der også identificerer sig med prepperne, skrev i en klumme i Information sidste lørdag, forbereder prepperne sig på »when the shit hits the fan«. Fænomenet har for længst spredt sig ud over USA’s grænser, og der findes nu også skandinaviske preppere, der forbereder sig på alt fra sygdomsepidemier, naturkatastrofer og finansielt sammenbrud. Bevægelsen begyndte som en reaktion på Wall Street-krakket i 1929 og den efterfølgende depression, men ligesom truslerne mod samfundet har ændret sig siden dengang, har prepperne over tid også forberedt sig på forskellige scenarier såsom atomkrig eller teknologisk kollaps ved årtusindskiftet. Sidstnævnte resulterede i et boom af preppere i 1999.

Nogle af de danske preppere er aktive på den danske hjemmeside www.preppers.dk, hvor 120 medlemmer giver hinanden tips til, hvordan man bedst kan forberede sig. En bruger, der kalder sig Tolya, skriver for eksempel: »Jeg prepper til et muligt sammenbrud af verdensøkonomien, samt til elektricitetsnedbrud og naturkatastrofer, for eksempel kraftige orkaner og oversvømmelser, der kan sætte vores normale samfundsfunktion og infrastruktur ud af drift«.

Ulrik Hasemann

Trine og Lars Dam har selv et lidt ironisk forhold til prepper-begrebet. Og det kan man måske godt forstå. I USA associeres den klassiske prepper ofte med folk, der forbereder sig på zombieangreb, hamstrer konservesmad nede i mørke kældre, har et enormt arsenal af våben, og skyr omverdenen og ønsker en meget høj grad af anonymitet.

»Andre er nok langt mere doomsday, end vi er,« siger Lars Dam og griner.

Men på trods af modviljen over for selve begrebet, erkender han, at parrets levemåde netop handler om at forberede sig på en anderledes fremtid og måske endda et kollaps. Selv benytter Lars og Trine Dam sig af den svenske side www.alternativ.nu, som guider til et selvforsynende liv. Siden har i skrivende stund 36.576 medlemmer.

Lars og Trine Dam er forsigtige, når de bruger ordet systemkollaps, fordi de godt ved, at det smager lidt af dommedag. Men ser man tilbage i historien, er der mange samfund, der pludselig er brudt sammen og vokset op på en ny og anderledes måde, siger Lars Dam og henviser som eksempel til Romerriget: »Her var der også en lille elite, som var pisseligeglade, selv om de kunne se, at folket var utilfredse. Og så gik civilisationen til grunde«.

Men også nutidens Sydeuropa, hvor arbejdsløsheden flere steder er tårnhøj, er et eksempel på efterdønningerne af et mindre kollaps, mener parret. Som for eksempel i Spanien, hvor der er opstået små lokale fællesskaber, der opfinder deres egne økonomiske systemer og dyrker mad på forbudte områder, fordi der ikke er nogen penge at tjene og købe mad for.

Ulrik Hasemann

»Man kan frygte, at kollaps vil betyde undtagelsestilstand og gryende fascisme, fordi folk frygter for deres eget. Men det kan også gå en anden vej,« siger Trine Dam med henvisning til de sydeuropæiske lokalinitiativer og det blomstrende fællesskab.

»Det er den positive del af kollapset – at der vokser noget smukt ud af det.«

Sammen om at løfte

Tre kilometer fra det lille røde hus, langt nede ad en grusvej, ligger en svensk gård med tilhørende marker. Den gule maling skræller af den gamle bygning, som er omringet af den ene mark efter den anden.

Stedet er ejet af Lars og Trine Dam i fællesskab med 50 andre mennesker – særligt fra lokalområdet, men også en enkelt stockholmer. Fysioterapeuter, psykologer, en sygeplejerske, en tidligere miljødirektør fra et stort firma og en række andre folk med forskellige baggrunde er gået sammen og har alle købt en andel af gården og markerne omkring. Sammen dyrker de squash, kartofler, gulerødder, løg og meget andet i store mængder. En gang om ugen mødes de for at høste sækkevis af grøntsager, som de fordeler imellem sig og tager med hjem. På sigt håber de at kunne have får gående og måske også heste, der kan trække gammeldags markredskaber.

Millioner af mennesker er vågne nok til fysisk arbejde; men kun én ud af en million er vågen nok til effektiv intellektuel anstrengelse, og kun en ud af hundrede millioner til et poetisk eller guddommeligt liv. At være vågen er at være i live

Henry David Thoreau
Forfatter, Walden

Andrea Hejlskov kalder den skandinaviske prepper for en mere »solidarisk« udgave end den, man kender fra USA. Og netop fællesskabet og solidariteten er fuldstændig afgørende, hvis det skal lykkes at nå målet om for eksempel at blive selvforsynende, mener Trine og Lars Dam. Faktisk ved de ikke, hvad de havde gjort uden Sambruket, som projektet omkring gården hedder.

»Det er enormt svært at omstille sig i den enkelte familie – det bliver meget lettere, hvis man gør det sammen i et lokalsamfund, hvor man kan bruge hinanden til at skabe alternativer og på den måde gå imod hele markedsøkonomien,« siger Trine Dam.

En af de andre medlemmer af Sambruket er Ulla, som passer etårige August, mens Information taler med Lars og Trine Dam. Ulla har lagt hver en krone af sin pension i Sambruket, og derfor, siger Trine Dam, er Ulla også afhængig af, at det danske par hjælper hende, når hun bliver gammel, ligesom hun hjælper dem med børnepasning nu.

Ulrik Hasemann

Og netop fordi de selv kender til og dyrker den fællesskabsorienterede reaktion på fremtidige kriser, stiller parret sig delvist uforstående over for det ønske, mange preppere traditionelt har om at være anonyme af frygt for, at andre mennesker kommer og røver deres madlager i krisetider.

»Vi er ikke bange for, at nogen stjæler fra os, for vi har ikke dåser i haven, vi har det her!« siger Lars entusiastisk og slår entusiastisk armen ud mod Sambruket grøntsagsbede. »Folk kan da godt komme og tage nogle majs, men så kan vi jo række hånden ud og spørge, om de vil være med.«

Han bakkes op af sin kone.

»Der er et billede af, at folk går fuldstændig bersærk og kommer ind til sådan en dyrisk kerne i kollapstider og krisesituationer. Men det er en myte. Efter jordskælvet på Haiti viste det sig jo, at folk samarbejdede og hjalp hinanden. Det var først senere, da politiet kom og sagde, at man ikke måtte tage vand fra butikkerne, at volden opstod,« forklarer hun og tilføjer: »Jeg tror, at folk godt vil hjælpe hinanden.«

For nylig fik en storm strømmen til at gå og hønsehuset til at falde sammen. Reparation af hønsehus er nu endnu et punkt på den lange liste af projekter, som familien Dam har.

Ulrik Hasemann

Men selv om Trine Dam har mest tiltro til, at små lokale initiativer som Sambruket skal vise vejen til, hvordan man kan indrette sig anderledes, mener hun også, at der er brug for nogen, der kan lægge bånd på de store virksomheder, så de bremser udledningen af CO2. Derfor har hun sammen med sin mand fulgt med i, hvad der er sket de seneste uger til klimatopmødet i Paris. Faktisk begyndte parrets politiske rejse i 2009 ved COP15 i København, hvor de var meget engagerede og senere blev meget frustrerede, da det ikke lykkedes at få en aftale på plads.

Et kompromis

Tilbage i Lars og Trine Dams baghave løber hønsene frit rundt. I sommer prøvede Lars Dam for første gang nogensinde at slagte et af dyrene efter grundig research i en hønsehåndbog og med hjælp fra en video på YouTube. Slagtningen var sværere i praksis, end han havde troet, og det blev ikke helt den succes, han havde håbet på. Men allerede anden gang, han kastede sig ud i at slagte sin egen aftensmad, gik det meget bedre.

»Det er svært det her. Vi har så mange projekter i gang, at vi bliver nødt til at få dem afsluttet, inden vi skriver noget nyt på listen,« siger han og understreger, at hele omstillingen af noget så grundlæggende som livsstil må indeholde kompromisser, hvor man godt kan tage et varmt bad i ny og næ uden at få dårlig samvittighed.

Trine Dam har heller ikke fortrudt, at de for to år siden vinkede farvel til bylivet og sagde goddag til et liv, hvor das og brændehugning er hverdag.

»Lige nu er det hårdt at leve, som vi gør. Men om 10 år sidder vi i et hus, som vi ejer, vi er selvforsynende, og vi kan give det videre til vores søn. Det føles godt.«

Ulrik Hasemann

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for morten Hansen
    morten Hansen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
  • Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
    Mikael Velschow-Rasmussen
  • Brugerbillede for Torsten Jacobsen
    Torsten Jacobsen
morten Hansen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Anker Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Gorm Lerche

Jeg har stor respekt for dommedags preppere. Når lortet for alvor går ned vil preppere udgøre smarte, strategisk placerede, forsyningsenheder for alle os der ikke har forberedt det store ;)

olivier goulin, Jørgen Steen Andersen og Isabel K. Bishop anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Andersen
Morten Andersen

Generelt, fjerner vi os mere og mere fra naturen. Vi lever ikke længere i symbiose med moder natur.

dem som vil overleve whatever, er folk der endnu "kan sætte en orm på krogen". Eskimoer, hulemænd, australnegere. Folk som kender moder jords spilleregler, og er i daglig kontakt med de omgivelser, der skal brødføde dem.

I denne "fantastiske" vestlige kultur, har man ikke meget at bruge en smartphone til, efter et ragnarok. De evner man opnår ved at have den limet fast i hånden er komplet værdiløse.

Mennesket vil aldrig helt uddø. Velfortjent, og helt rigtigt, vil de mennesker der respekterer moder jord, og ydmygt skaffer sig fornødent brød på bordet, være de fortjente vindere til en ny fremtid.

Jeg drømmer selv om at leve som dem i artiklen beskrevet. Det er super. Men desværre, vil de nok hurtigt blive trampet ned af hærgende bander, og magtelitens resterende elitesoldater, efter et ragnarok.

erik winberg, Aksel Gasbjerg, Søren Fosberg, Claus Høeg, Jørgen Steen Andersen, Kim Houmøller, benta victoria gunnlögsson, Ib Christensen, Per Torbensen og Jens Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

...Jeg har lidt ondt af dem der flyttede ud i skoven allerede i 1929.

Kim Hansen, Kent Thomsen, Isabel K. Bishop, Jan Kauffmann, Jens Falkenberg og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Lund

Idealisme kan bringe folk ufatteligt langt, hvilket er fint, så længe det ikke skader andre.

Med den opgave de to idealister har påtaget sig, så gætter jeg på at de har fortrudt at de uddannede sig til filminstruktør og grafisk designer og ikke til tømre og landmand.
Det ville dog på den anden side have være helt utænkeligt at de havde gjort, for i den kreative klasse giver den slags erhverv ikke meget street credit.

Brugerbillede for Mihail Larsen

Børn, der ikke vil blive voksne

Psykologisk set agerer de lige som religiøse fundamentalister, der tror på verdens snarlige undergang - i stedet for at forhindre den.

Har vi i øvrigt ikke hørt fra dem før - eller var det et andet par? Det synes at være en del af deres økonomi ('foredrag') at gøre sig 'interessante'. Hvad ville der ske med deres økonomi, hvis de ikke længere kunne leve af deltidsjob i den forfærdelige, undergangstruede verden? Hvis de med andre ord kun skulle leve af den natur, de har til rådighed i de svenske skove?

Og så har jeg endda ikke nævnt de milliarder af mennesker, der ikke har mulighed for at købe en svensk ødegård. Hvad med dem?

Kim Hansen, Karsten Aaen, Benny Pedersen, Kent Thomsen, Soren Andersen, Peter Møllgaard, Jørn Andersen, Per Torbensen og Mikkel Bech anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Brink

M. Larsen det er let at være mavesur, selvfølgelig er de privilegerede, men de forsøger om ikke andet. At de så partout skal "sælge" ideen videre er måske problematisk, men kan måske inspirere andre, om ikke til at flytte ud i skoven, men tænke sig lidt mht. forbrug osv. Jeg tror sagtens man kan leve på en bæredygtig måde uden at bo i en skov ... nå god jul.

morten Hansen, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Rasmus With og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller

Er enige med dem. At vores samfund bryder sammen er sikkert. Spørgsmålet er jo hvornår og hvor langt ned skal det. Men velfærdssamfundet vil bryde sammen inden for de næste 5 år. Processen startede efter murens fald. Da østudvidelsen kom gik det ned af bakke. Flygtningekrisen klarer resten.

Klimaforandringerne vil gøre det langt mindre morsomt at bebo denne planet. Til gengæld er vi meget omstillingsparate. Se bare, hvordan det nu er helt acceptabelt at bo på gaden som hjemløs. Jo - ræset mod bunden er begyndt for længe siden. Om det ender med at vi vender ryggen til demokratiet og indfører et fascistisk styre, vil kun tiden vise. Men vore politikere gør ikke deres arbejde til gavn for folket. Så mon ikke!

Bjarke Hansen, Anne Eriksen, erik winberg, benta victoria gunnlögsson og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Engang gik dommedagsprofeterne rundt med et skilt hvor der stod: Verden går under i morgen. Den profeti kunne ingen modbevise. God jul.

Brugerbillede for Isabel K. Bishop
Isabel K. Bishop

Godt at jeg ikke skal leve sådan der. Vores nuværende system har da helt klart mange ulemper, som vi oplever til hver en tid. Dog er livet i dag bedre, end det er at bo et sted i en skov i Sverige. Jeg har brug for internet, strøm, flydende vand, medicin, bøger, min morgenkaffe, mine venner og når jeg bliver sulten, så går jeg på jagt i supermarkedet, istedet for i en mørk skov.

Vejen frem er altså ikke at leve som egoister, som frasiger sig mang en andel af teknologi. Ja, vi har helt klart problemer den dag i dag. Dog har vi det bedre i dag, har en renere natur og mere skov, end før den industrille revolution. Pjat med jer at naturen havde det bedre, før i havde elektrisk strøm. Naturen var forurenet, fordi vores affaldsprodukter blev smidt ud (ingen resningsanlæg eller recycling). Skovene blev fældet, uden at tænke over konsekvenserne. Vi hare bare mere fokus på miljø i dag (og ja, der er meget vi også gør galt i dag, dog ikke så meget som før i tiden), hvilket medfører at mange får det indtryk, at vores miljø er ved at kollabere hvert sekund det skal være, medens vi læser en idyllisk roman om hvor fint Robinson Crusoe levede, uden miljøproblemer.

Vi lever længere, sundere og er mere lykkelige end før. Det har vi klaret, idét vi står sammen og fordeler opgaverne, at der er ganske få som producere rigtig meget til alle. Og ja, vi har problemer i dag. Helt klart. Dog bør vi løse dem i fællesskab, og ikke idét vi gemmer os i skoven.

En mulig løsning på nutidens problemer kunne være teknokrati eller "Zeitgeist".

Karsten Aaen, Janus Agerbo, Jørn Andersen, Per Torbensen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen

Smukt! og vi kan vel desværre heller ikke helt afvise, at der kunne skrives flere uhyrligt realistiske dommedags romaner end nogensinde før. Jeg kunne personligt godt tænke mig, at møde nogen af disse mennesker, hvis de da ikke er gået helt under jorden. God Jul.

Brugerbillede for steen nielsen

Vigtig stemme i debatten om klimaet, nu er jo selv kirken gået ind i debatten, ironisk nok kan det blive teknologien som kan forekomme undertrykkende, som bliver redningen i sidste ende. Håbet 24. december.

Brugerbillede for Frank Hansen

HVis det virkelig kommer til et systemkollaps, så vil de som har adgang til lokale ressourcer i form af mad og energi blive de nye rige. Da man må formode at samfundets voldsmonopol også vil blive udfordret i et anarkistisk systemkollaps, så gælder det om at kunne forsvare sig selv og sine. Det hjælper ikke meget at have samlet forråd og opbygget en bæredygtig levevis, hvis den kan blive udfordret af enhver med et maskingevær.

Brugerbillede for peter fonnesbech
peter fonnesbech

På youtube er et nyt begreb opstået, som bliver kaldt "fearporn".
Groft sagt kan man opdele dem i 3 katagorier.
Den første handler om dommedags scenarier i alle mulige afskygninger, med eller uden blodmåner, shemitah cyklusser, Nostra Damus forudsigelser, bibelcitater, etc.
Den anden om sammenbrud som følge af forskellige konspirationsteorier.
Og den tredje om sammenbrud som følge af et kommende financielt sammenbrud.

Undertiden blander genrene her sig vildt imellem hinanden.

Men der er nok ikke tvivl om at jo mere det politiske etablisment overalt på kloden mister sin troværdighed hos befolkningen, jo mere vil disse teorier trives, og ingen kan udelukke at fremtiden kan byde sammenbrud i den ene eller anden form..

Anne Eriksen, Karsten Aaen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Lavpraktisk

Lad os se familiens husholdningsbudget. Njaah... lad os nu se. Social understøttelse for den ene og den anden som arbejdsledige. Og når sønnike bliver gammel nok, så skal han jo altså i skole og have nogle lærebøger. Det sker også, at en af os bliver syge og har brug for lægehjælp. Efter systemets sammenbrud kan de ikke regne med, at der eksisterer hospitaler.

Hvem er det egentlig, der betaler for disse ydelser?

Er det bæredygtigt? Skær alle de offentlige ydelser væk og se så, hvad der er tilbage. Kan man leve af det? Vær nu ærlig. Kan man leve på den måde uden offentlige ydelser?

Nå, men så er der jo 'foredragene'. Dem skal der nok komme gang i, når de glade eneboere vil fortælle andre eneboere om eneboeres vidunderlige tilværelse ude i skoven. Som honorar får de i givet fald en pose hjemmedyrkede gulerødder eller en høne.

Nu skal de jo altså også have varme i de kolde måneder og varme året rundt til at lave mad. Fint, så brænder de bare noget af skoven af. Tøj skal de jo også have, og da de ikke længere kan regne med at købe den slags (importeret fra varme lande), så må de jo lave det selv. Det bliver interessant at se, hvordan de vil forny møblementet, nu da den slags ikke længere kan anskaffes i en butik eller et supermarked. Den dag kommer vel også, hvor de skal have nyt køkkentøj - knive, gafler, skeer, gryder, potter og pander. Spændende!

Jeg mindes barndommens dage, da vi unger byggede huler. Indtil vi blev sultne eller mørket faldt på. Det var en dejlig tid.

Benny Pedersen, Per Torbensen, Klavs Hansen, Soren Andersen, Søren Fosberg, Janus Agerbo, Frank Hansen, Michael Kongstad Nielsen, Isabel K. Bishop, Mikkel Bech og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

Mihail Larsen, møblement har man i umindelige tider lavet ved at sætte træ sammen på forskellige finurlige måde, det er altså ikke nødvendig at have en designer og en fabrik for at lave møbler. Tøj kan lavpraktisk laves ved at holde får og klippe ulden af dem, forarbejde ulden og på forskellig vis udnytte garnet til at lave tøj af, der er en designer og en fabrik heller ikke nødvendige. Hvis man passer på det man har, og ikke bare smider det ud når det ikke længere passer til Bo Bedre's reglement for civiliseret og korrekt grej, så kan det meste holde i rigtig mange år - vil du tænke dig, jeg har faktisk en gryde der er 30 år gammel, den fungerer stadig og den har været moderne indtil flere gange siden.

Det kan faktisk lade sig gøre at have et liv, hvor man ikke konstant er nødt til at købe nyt for at føle man lever. Men det er selvfølgelig ikke det liv der markedsføres i pressen, for det giver jo ikke profit.

Nille Torsen, Anne Eriksen, Erik Feenstra, Britt Kristensen, Kent Thomsen, Niels Nielsen, Morten Andersen og benta victoria gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Mihail Larsen:
Hvorfor er det så vigtigt for dig at finde en grund til, at de fejler? Hvorfor må de ikke kunne have en indtægt i denne dominerende verden i omstillingen til den næste? Og hvordan ved du, at denne indtægt ikke er egenskabt? Et hus til 300.000 betyder intet huslån (til 2-4 millioner i DK), så de har sandsynligvis ingen gæld, og gennem deres projekter er de delvis selvforsynende, hvilket også holder udgifterne nede. Er det umuligt at resten kan klares med en enkelt deltidsstilling og nogle foredrag, som nævnt i artiklen?

Din negativitet er slående. De har truffet nogle valg i livet, som du vælger at dømme hårdt. Hvordan tror du dine valg bliver dømt, hvis vi går ind i et klimatisk og økologisk ragnarok, kollektivt skabt af et hovedløst forbrug?

Jan Weis, Bjarke Hansen, Anne Eriksen, Erik Feenstra, erik winberg, Kent Thomsen, Niels Nielsen, Morten Andersen og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Max Trifunovich
Max Trifunovich

Mihail og jer andre,

Nu har mennesket levet sådan (og simplere) siden neolitikum. Det er kun siden industrirevolutionen at vi flyttede ind til byerne og begynde at leve for en løn.

Da sanktionerne mod Serbien og senere bombardementet foregik, levede de familier der havde nogen på landet det nogenlunde godt. Resten måtte undværre.

Tror at det for det meste at det er dem der er for gamle eller dem der ikke kan undvære Uber og teledildoer, der kan se noget dårligt i at et par unge mennesker flytter ud på landet.

Bjarke Hansen, Anne Eriksen, erik winberg, Kent Thomsen, Niels Nielsen, Morten Andersen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Fosberg

Forudsætningen for at kunne leve i skoven uafhængigt af andre er nok først og fremmest at ikke ret mange andre vælger at gøre det samme. Jeg husker engang at have hørt at i jæger og samler tiden kunne er land på størrelse med Danmark maksimalt brødføde 10.000 mennesker. Så kom landbruget, skoven blev fældet og mange flere kunne brødfødes - men siden har udviklingen også været uafvendeligt rettet mod den situation vi er i nu - teknologisk og befolkningsmæssigt.

Familien i skoven er ikke en model for vor frelse. Den lever i grunden mindre bæredygtigt end store dele af verdens fattige hvis problem er at deres naturgrundlag ødelægges af de moderne samfund omkring dem. Men det også tænkt som en strategi for overlevelse mens resten af verden går til grunde. Som samfund finder vi ikke løsningen ved at imitere familiens søgen bagud i tid - med håb om at for mange andre ikke får samme ide - men er nødt til at udvikle bæredygtige principper, dvs cirkulær økonomi og ikke-forurenende fysiske processer med udgangspunkt i situationen som den er og ikke som den var. At flytte i skoven og leve som i fortiden er ikke bæredygtigt når vi er 7 milliarder. Men måske efter ragnarok. Det er også det familien satser på.

Mon den har bevæbnet sig?

Per Torbensen, Mihail Larsen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Max Trifunovich
Max Trifunovich

Nu er der ikke 7 milliarder i de svenske skove. Deres (og vores befolkningstilvækst er faktisk stagnerende, hvis ikke faldende).

Tror heller ikke at dem der er flyttet ud planlægger at brødføde sig ved at jage eller samle. Men disse alternative økologiske samfund, støttet af staten vha. bedre infrastruktur, adgang til internet og mulighed for at sælge deres produkter, kan være godt både for samfundet og for dem der ikke ønsker at bo i byen og sidde på kontor.

I Danmark har vi masser af plads til alternative landbrug, hvis man gik væk fra den politik at Danmark skal brødføde 1 milliard kinesere med svinekød, men i stedet vendte sig mod mindre husmandsteder eller kooperativer der kan producere sund mad med et lavt klimaaftryk.

Desværre er vores politik vendt mod at udrydde mindre landbrug og skabe kæmpe landbrugskomplekser ejet af holdingselskaber og banker.

Lilli Wendt, morten Hansen, Karsten Aaen, Per Torbensen, Anne Eriksen, Dennis Berg, Bob Jensen, Morten Pedersen og Morten Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Er Trine og Lars Dams projekt bæredygtigt uden offentlige tilskud?

Enhver af os kan finde på ideelle samlivsformer, lykkeligt befriet fra samfundets almindelige trummerum. Der findes utrolig mange alternativer i forskellige grader af autonomi. Kollektiver i 60'erne og frem var en af dem. Økologisk landbrug er en anden. Kunst og kultur skabes ofte på trods af normaliteten, men alligevel inden for dens økonomiske rammer.

Når man vil introducere en radikalt forskellig samlivsform, hvor man bogstavelig talt melder sig ud, og hvis man vil forsøge at gøre denne mulighed til et alment alternativ i forhold til det eksisterende samfund, så har man et svagt punkt, hvis hele modellen forudsætter offentlig understøttelse fra det samfund, man melder sig ud af. Der er jo angiveligt ikke kun tale om en blandt mange alternative livsformer, men om frelsen fra verdens undergang.

Hvis eksemplet skulle have en overbevisende kraft, så måtte det i det mindste stå klart, at de pågældende personer ikke har deltidsarbejde i det foragtede samfund (der er dømt til undergang), at de bogstaveligt talt selv har fremstillet deres tøj og møbler og husgeråd (hvilket billederne ikke sandsynliggør), og at de har en løsning på de problemer, vi andre foragtelige samfundsborgere er glade for at overlade til uddannelses- og sundhedssystemerne, retsvæsenet og den globale allokering af forbrugsgoder.

Det virker som en infantil-romantisk, privatistisk drøm, der søger at løse verdens problemer ved at flygte fra dem. Og som holder sig økonomisk oven vande ved at sælge illusioner.

Klavs Hansen, Benny Pedersen, Per Torbensen, Frank Hansen, Karsten Aaen, Anders Reinholdt og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Larsen

...Jeg har lidt ondt af dem der flyttede ud i skoven allerede i 1929....

Herman Hansen, hvis ikke du har set dem siden, fand de måske noget værdifuldt ved skovlivet?

Brugerbillede for Dennis Berg

Mihail:
Ingen er uafhængige. INGEN. Alle har brug for veje, strøm, internet, hospitaler, kloaknet osv. osv. osv. Det er en højreorienteret våd drøm, at nogle står over samfundet (="jobskabere), og at vi andre skal være dem taknemmelige. De ville ikke kunne køre deres virksomhed uden resten af samfundet.
Ligeledes kan ej heller størstedelen af kunstnerne klare sig selv, men må have statsstøtte for at overleve. Dit eksempel med kollektiverne holder heller ikke, af ovennævnte grunde.
Denne verden er totalt domineret. Der er så godt som ikke en stump jord tilbage, som en eller anden ikke ejer, og derfor kan ingen være helt uafhængige. Desværre, men sådan må det vel være, givet vores natur og vores antal. Men af den grund behøver man ikke være så voldsomt efter dem, som prøver at gøre det bedre. Det er ikke nødvendigvis noget der nås på kort tid, men bør istedet ses som en bevægelse mod noget andet.

Brugerbillede for Jakob Maagaard

Søren Fosberg:
Der er noget du har misforstået. Familien artiklen handler om, er ikke jægere/samlere. De har et landbrug.
Mihail:
Det er sjovt hvordan folk pludselig får så små sko, når de hører om andres (især) politiske projekter. Jeg flyver f.eks. ikke, og jeg får ret tit smidt i hovedet ting som: "Nå, men du har en computer." Eller "bruger du så heller ikke en ovn?" Eller "offentlig transport sviner også". Måske ikke den sidste, men den illustrerer en pointe: Man kan godt have en politisk ideologi, uden samtidig at have svaret på alle verdens problemer på én gang. Kan man ikke flytte på landet, og så samtidigt synes, at det monetære system er en god konstruktion i sit udgangspunkt? Kan man ikke synes at et foredrag har en "værdi"? Kan man ikke gå ind for en stat? Det er så let at pege fingre, men så svært at bruge dem.

Bjarke Hansen, Dennis Berg og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Dennis,

du har ikke forstået mine eksempler eller pointen med dem. Jeg ville netop påpege, at man godt i varierende grad kan leve en systemkritisk, 'alternativ' tilværelse - sommetider endda 'uden for' systemet, men at en sådan tilværelse ikke kan gøres til almen norm. Med mindre vi vil acceptere et generelt, civilisatorisk tilbageskridt til en livsform uden teknologi, socialt sikkerhedsnet, medicin, hospitaler, uddannelsesinstitutioner - altså en tilværelse 'in the wildernes' med en drastisk reduceret, gennemsnitlig levealder.

Der var her til formiddag en udsendelse på 24/7 (interview) med en kvinde, der nu i fire år har levet med sin mand og fire børn i en svensk skov. Hun indrømmede, at hun ikke fuldt ud kunne leve uden at trække på det omliggende samfunds service og institutioner (som hun altså for sit eget vedkommende forudsatte eksistensen af); men hendes 'ideal' var at leve som nogle andre, der helt har kappet forbindelse og derfor lever en stenalder-tilværelse.

Jeg kan ikke lade være med parallelforskudt at tænke på den danske EU-modstand, der på samme romantiske måde hæger om en 'frihed' (suverænitet), der i virkelighedens verden kun er mulig som en 'undtagelse', og som ikke ville være mulig uden eksistensen af den omliggende civisation, der overordnet sikrer økonomisk velstand, teknologisk innovation og fredelig sameksistens.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

I Danmark har vi masser af plads til alternative landbrug, hvis man gik væk fra den politik at Danmark skal brødføde 1 milliard kinesere med svinekød, men i stedet vendte sig mod mindre husmandsteder eller kooperativer der kan producere sund mad med et lavt klimaaftryk.

Hvordan man skal brødføde 1. mia. kinesere med svinekød må stå hen i det uvisse, men der er jo ingen der forhindrer nogen som helst i at købe en lille bondegård. Alene her på Møn tror jeg der er de første 50 til salg. Så frem med skovl, spade og hakkejern, fat greben og gå i gang med møgspredning og udlev din drøm, men behold hellere et job ved siden af.

Brugerbillede for morten Hansen

Det var ikke et fremskridt at vi mistede alle de gode og nyttige håndværk.
I fremskridtets navn forsvandt smeden, skomageren, pottemageren, børstenbinderen. Fortsæt selv.
Megen viden og kunne gik tabt. Forbindelsen mellem materialerne , Jorden og samfundet forsvandt.
Nu køber man bare noget masseproduceret, ofte fra Kina, og man har intet forhold til det.
I fremtiden vil det blive tvingende nødvendigt at leve i meget nærmere kontakt med lokalsamfundet og at indtage lokale fødevarer. På den endnu længere bane vil det blive nødvendigt at fremstille langt flere varer lokalt.
Tænk globalt - handl lokalt.

Brugerbillede for Dennis Berg

Mihail:
En del af grunden til, at man ikke kan leve uden for det dominerende samfund, er, at der er så få der gør det. Det kræver en vis mængde personer at udfylde de nødvendige funktioner til at køre et samfund, og det kan ikke gøres af hverken to personer eller en mindre gruppe. Hvis flere ville omstille sig, så kunne det sagtens lade sig gøre.

Hvorfor mener du egentlig at man skulle tilbage til en anden tid? Nej, vi skal fremad. Den teknologi vi har nu, vil vi have også fremadrettet (med mindre store mængder viden destrueres i et kollaps). Hvorfor kan vi ikke bare bruge den viden? Hvorfor kan man ikke bruge solfangere og vindmøller til at skabe strøm til at drive de computere og telefoner og alskens andre apparater - samt at udvikle nye apparater, som gør en bæredygtig livsstil mulig?
AI er ved at blive ret avanceret, robotterne er ved at blive meget små. En kombination af disse kunne måske skabe en revolution i grønt landbrug (mikrorobotter som dræber skadedyr, eller som sprøjter i mikrodoser kun hvor det er nødvendigt). Vi skal have mere og smartere teknologi, ikke mindre!
Nej, Mihail, det er ikke et tilbageskridt jeg eftersøger, men et fremskridt, hvor der bliver plads til den natur, som er en forudsætning for vores egen eksistens.

Brugerbillede for Mihail Larsen

Dennis,

du taler om noget helt andet end skovboerne.

Man kan ikke fremstille solfangere og vindmøller, computere og telefoner, mikrorobotter og kirurgiske redskaber, genteknologi og medicinsk forskning omkring et lejrbål eller et komfur ude i en skov. Man vil heller ikke kunne brødføde så mange mennesker eller foretage større anlægsarbejder.

Jeg har fuld forståelse for vigtigheden af at udvikle alternative, økologiske og teknologiske strategier gennem forskning og eksperimenter. Men det er (slet) ikke dét, nærværende artikel handler om.

De to skovboere har jo netop ikke kastet sig ind i en ngo for gennem politiske aktioner, uddannelse og forskning at præge samfundet i en bedre og rigtigere retning, men har trukket sig ud for at finde en privat løsning på et kollektivt problem.

Klavs Hansen, Anders Reinholdt og Ahmed Mannouti anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Mihail:
Hvorfor kan det ikke være starten på det jeg nævnte? Jeg synes ikke det tyder på total udmelding, når man ligefrem holder foredrag om det.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Der er nok ikke noget, der vil forberede os på de kommende års prøvelser, ikke engang de der tror de kan, vil kunne forudse hvad der sker, hvis panik rammer masserne.
Se nu det flertal i folketinget der mener, at der trods COP21 i Paris, ikke skal sættes begrænsinger på udvindingen af dansk olie og gas.

Skybrud, oversvømmelser, destruktive storme og en hastigt forandret biodiversitet, det oplever vi lige nu og det er vel snart tydeligt for alle, at et stigende antal gange om året, har denne accelererede udvikling konsekvenser for stadigt flere borgere, der oplever deres liv totalt ændret for altid, b.la. fordi forsikringsselskaberne ikke betaler regningen for en negativ klimaudvikling, som politikkere selv vælger aktivt forværre og støtte op om, ved en ikke bæredygtig dansk politik.

Resultatet af denne politiske manglende forståelse for problemets karakter er, at stadig flere borgere, ikke kan få forsikret deres ejendom eller det hus eller sommerhus borgerne ejer, men også vores arbejdspladser, kan rammes af stigende forsikringspræmier, hvilket i yderste konsekvens ved gentagende oversvømmelser kan betyde, at der ikke længere er mulighed for virksomhederne, at tegne forsikring, prisen kan blive ude af probationer med indtjening eller verdi af ejendommen og det får store konsekvenser for flere og flere borgere fremover.

Globale klimaforandringerne skaber i dag, ikke egentlig panik, men det kommer de med stor sandsynlighed til, på et tidspunkt i en nær fremtid, det politikkerne tilsyneladende ikke forstår er, at kun tillid til politisk handling på udfordringerne, vil kunne forhindre der udbryder panik, der kan lede til et systemsammenbrud.

Brugerbillede for Mihail Larsen

Grethe, den holder ikke en meter

Tak for dit sidste indlæg. Det mindede mig om, at jeg i min egne har glemt transportsektoren - private biler, offentlige busser og tog, for slet ikke at tale om fly.

Med den livsform, vores unge par har valgt, er der vel kun - under ideel vilkår - cyklen til rådighed. Så tager turen til København nok en dags tid, for slet ikke at tale om tiden, det tager, hvis de skal holde foredrag i Viborg!

Men hov, allerede denne idealtilstand er jo tvivlsom. For hvor i skoven kan man tænke sig, at der vil blive produceret cykler? Det kræver trods alt en form for industriel teknologi, med mindre man kan finde en model, der lader sig fremstille af, hvad man finder i skovens bund. På den anden side har de jo rigeligt med jernmalm i Nordsverige. Med min hakke, min skovl og min spade lader det sig måske alligevel gøre.

Men det tager tid. Meget tid. Men pyt med det - den er der jo rigelig af, når man er stået af ræset.

Brugerbillede for Mihail Larsen

Philip, jeg deler din fortvivlelse

Men det er en noget rodet diagnose, du stiller med.

Du slutter af med, "at kun tillid til politisk handling på udfordringerne, vil kunne forhindre der udbryder panik, der kan lede til et systemsammenbrud." Enig, med den tilføjelse, at 'tilliden' ikke er nok; handling er absolut nødvendig - men det tror jeg også, du selv mener.

Mere kompliceret bliver det, når du angriber "det flertal i folketinget der mener, at der trods COP21 i Paris, ikke skal sættes begrænsinger på udvindingen af dansk olie og gas." Det er rigtigt, og det er beskæmmende - du har ret. Men: H v o r f o r følger flertallet i folketinget ikke den anerkendt rigtige, videnskabeligt underbyggede, internationalt vedtagne klimapolitik?

Fordi Folketingets politikere gerne vil genvælges af en befolkning, der for flertallets vedkommende - når det kommer til stykket - foretrækker at leve efter devisen fra den franske adel inden revolutionen: "Efter os syndfloden". Lige som i USA er en stor del af den danske befolkning mere interesseret i velstand ("in our time", for nu også at citere Chamberlain) end i at skabe rimelige, tålelige og retfærdige levevilkår for vores børnebørn.

Du bliver nødt til at tage dig selv i brystet, se dig selv i øjnene, konfrontere dig med dine tidligere utallige besyngelser af folkets vilje - og erkende, at folket (en majoritet af det) er skide ligeglad med klodens langsigtede eksistensbetingelser. Eller måske mere korrekt: Føler sig presset til at overleve på et eksisterende livsgrundlag, fordi det på kort sigt holder 'ulykkerne' døren.

Nogle af de mest 'reaktionære' i den politiske historie har været arbejdere og småborgere, der følte sig klemt af den økonomiske udvikling. Selv i vore dage kæmper enkelte fagforeningen imod økologiske reformer.

Dine eksempler med manglende forsikringsdækning peger i to retninger. Det er, naturligvis, rigtigt, at vi som samfund skal kæmpe imod en kapitallogisk 'rationalisering' af det almindelige forsikringssystem (ud med de syge, ud med de økonomisk svage etc.). Men skal vi også kæmpe for private boligejeres ret til i fremtiden at bygge så kystnært, at vi allerede nu ved, at de vil blive ramt af oversvømmelser (med krav på, at vi alle sammen skal være med til at dække deres risikovillighed?) Der er jo ikke tale om eksisterende boliger - kun om boliger, der i fremtiden bliver bygget på udsatte steder. Hvad asocialt er der i det?

Vi kender allerede princippet fra private forsikringer. Hvis enkeltpersoner vil udsætte sig selv for ekstreme faresituationer (uden at spørge os andre, om vi synes, det er en god idé), så må de selv bære risikoen. De skal i al fald ikke have lov til at læsse omkostningerne ved deres risikable, private interesser over på kollektivet. Hvad asocialt er der i det?

Det er, som om du opfører dig som en paralyseret hare en aften foran to billygter, bare fordi det er et forsikringsselskab, der tillader sig at fremsætte en fornuftig tanke.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Altid til tjeneste, Mihail - skulle det være en anden gang, så sig endelig til.

Det er nemlig sådan nogle som mig, der er årsag til, at vi stadig trækkes med følgerne af Lehman Brothers betalingsstansning i 2008 og ikke har fået gang i vækstlokomotiverne endnu.

Mea culpa. Havde jeg dog bare lyttet til eksperterne og været lidt flinkere til at svinge dankortet, da Margrethe Vestager opfordrede os til det, ville meget have set bedre ud, end det gør i dag.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Mihail Larsen
Jeg har ikke det mindste, at sige imod, at et flertal af de stemmeberettigede danskere, har deres personlige økonomiske interesser, over deres børns fremtid og at det politiske flertal, følger det demokratiske folkeflertals ønske.

Hvad jeg oplever som beskæmmende for vores folkestyre, er der ikke tales sandt om den fremtid vi går i møde, med den førte danske politik som eksempel for andre til efterlevelse, hvilket vil resultere i mistillid og et muligt systemsammenbrud.

Politikker bør tale sandt til folketinget.

PS. Du skriver:
"Det er, som om du opfører dig som en paralyseret hare en aften foran to billygter, bare fordi det er et forsikringsselskab, der tillader sig at fremsætte en fornuftig tanke."

Det er, som om du selv opfører dig, som en paralyseret hare en aften foran en flok lysende EU stjerner, der bestemt ikke tillader sig, at fremsætte en fornuftig tanke.

Brugerbillede for Mihail Larsen

Ja, Grethe - det skal være en anden gang

Jeg er, som vist nok de fleste på venstrefløjen, kritiker af en materialistisk forbrugerkultur, og jeg foretrækker at bruge mit økonomiske overskud på at hjælpe mine børn til at undgå at stifte studie- og boliggæld. Min computer er 12 år gammel og mangler 's'-tasten - et problem jeg løser ved at have et eksternt tastatur. Jeg laver al familiens mad fra grunden af med friske og så vidt muligt økologiske varer. Det er mindst 7 år siden, jeg var på en ferie i udlandet; sommeren går sædvanligvis med et storfamiliesamvær i vores sommerhus i Jylland (hvor vi fordeler opgaverne i køkkenhaven og bygningsbevarelsen mellem os - bygningerne er fra 1700-tallet), og privat bor jeg - når jeg er i Danmark - i et bofællesskab med kone, min ældste datter, svigersøn og børnebørn. Der står p.t. 2.523,25 kr. på min lønkonto til resten af måneden. Og det skyldes ikke, at jeg har ladet mig vejlede af Margrethe Vestager.

Giver det mening?

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Mihail Larsen
Come on! skriver du, men hvilken kritik af hvilket eksempel?

Jeg skriver intet om forsikringsbranchen ikke opføre sig korrekt, jeg konstater blot, at det politisk ikke over for borgerne ønskes belyst, hvilket problemer vi har idag og hvilke der er i vente, som når grundvandsspejlet er i et med vandmætningen af overfladejorden og vandet ingen mulighed har for, at forsvinde ved nedsivning i vinterhalvåret, tiltagende grundvandsstigninger og stigende grundvandsspejl der betyder, store bebyggede områder i praksis er permanente afløbsområder områder.

Nogle danskere må indstille sig på, at blive flyttet og den udgift, syntes jeg personlig, de ansvarlige skal afholde, det er en god debat at få startet, da udviklingen er her nu i dag, klimaforandringer kræver politisk handling og ikke løjen, eller nødløgn fra Folketinget, det er magtmisbrug.

Politisk handling og ærlig klimadebat bør begynde nu.

Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."

Link: http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:134391/datastreams/file_2eb7957...

Brugerbillede for Mihail Larsen

Vildledende svar, Philip

(1)
Du vil gerne fedte det hele ind i politikernes manglende troværdighed. Dermed svigter du de konkrete borgere, der står med problemet, om de kan bygge eller ej. Dét, der faktisk er foreslået fra forsikringsbranchen, er, at fremtidigt byggeri bør ske med respekt for mulige klimatiske ricisi. Heri ligger naturligvis, at der etableres en retstilstand, der angiver, hvad der ligger ingen for og uden for. Bygger man inden for retstilstandens angivelser, er man fortsat omfattet af en fælles, offentlig forsikring. Bygger man udenfor, er man på Herrens mark.

(2)
Det er notorisk forkert, at "nogle danskere må indstille sig på at blive forflyttet". Forslaget indebærer, at eksisterende huse (og de dermed tilhørende 'danskere') er fredet. De er altså ikke tvunget til at flytte. Der vil måske komme et offentligt krav om, at de yderligere sikrer deres hus - men ikke at de flytter. Og der vil formentlig også blive foretaget nogle offentligt finansierede anlægsarbejder for at forhindre gentagelser.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge dit link til Milijøministeriet til. Det anførte citat har intet med det konkrete forsikringsforslag at gøre. Det er dommedagstænkning, hvor du øjensynligt shopper rundt i forskellige rapporter for at finde de absolut værste scenarier - uanset tid, sted og omstændigheder - og breder dem ud til en apokalypse, der reelt er ubrugelig for de berørte mennesker.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg skal love for, at drømmen om "ud i de svenske skove" er pakket godt ind i en æstetik, der næsten er et Bo Bedre eller Alt for Damerne værdigt. Ikke til at stå for. Men som med feriebrochurer og skuespillerdrømme skal man træde varsomt, thi scenen den er skrå. Her er faren dog begrænset, for de offentlige kasser kan man altid lide på.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Mihail Larsen
Der er absolut intet vildledende i min kommentar eller i mit link til Miljøministeriet, det er derimod politisk vildledning af befolkningen, at der trods COP21 i Paris, med et stort flertal i Folketinget, ikke skal sættes begrænsinger på udvindingen af dansk olie og gas, hvilket jeg desuden oplever som beskæmmende for vores folkestyre, der ikke tales sandt om den fremtid, befolkningen går i møde, med den førte danske politik, som forbillede for fattigere lande end Danmark til efterlevelse.

Det med folk bliver "forflyttet" som du skriver, har jeg aldrig skrevet, men danskerne bliver fysisk tvungent væk, fra de områder, hvor vandet overtager danskernes beboelse, det går jeg ud fra, at vi kan blive enige om.

Forsikringsbranchen, den private, forsikre det der betaler sig at forsikre for forsikringsbranchen og så er den ikke længere, så er vi tilbage til vores politikkere og hvad politikkerne mener er godt for økonomien, hvilket sjældent er det samme som, hvad der er godt for fremtiden, hvilket jeg mener vi også har fået skrevet os til enighed om.

Brugerbillede for Mihail Larsen

Kategori-fejl

Nej, Michael, det drejer sig (desværre ikke kun) om æstetik. Det ville være til at forlige sig med. Hvem kan ikke blive vildt betaget af naturen?

Her drejer det sig om etik. Skovboerne vil gerne fremtræde som moralske forbilleder for os andre ved at søge out in the wilderness, hvor alting er mere oprindeligt, ærligt, økologisk i pagt med naturen. De har netop ikke kun valgt denne tilværelse som en æstetisk undtagelse fra det almindelige samfundslivs kommercialisme (det gør velhaverne i de rige ghettoer også), men de vil gerne fremstå som moralske forbilleder for en mere puritansk kultur.

Med hvilken ret optræder de som moralske forbilleder? Det er spørgsmålet. De har ikke på nogen som helst måde ytret sig om æstetik, og vil - med deres livsform - også have store problemer desangående. Altså: Med hvilken ret optræder de som moralske forbilleder?

I en gængs moralsk diskurs siden Kant kræver den slags et universalpragmatisk argument. Dét med universalismen og dét med pragmatisme har de - adskilt fra hinanden - et svar på. Det universalistiske argument går på, at verden står over for nogle alvorlige, hvis ikke ligefrem livstruende problemer, som har deres udspring i en hæmningsløs udplyndring af naturen. Det pragmatiske argument går på, at vi må gøre noget alvorligt ved denne universelt destruktive praksis.

Når det alligevel ikke hænger sammen, skyldes det, at skovboerne anvender tidligere tiders individualistiske metoder til at løse fremtidens kollektive problemer. De isolerer sig i primitive, teknologifjendtlige livsformer, men er samtidig ekstremt afhængige af netop de livsformer, de vil gøre op med.

Kun sålænge de bevarer denne tvetydighed, kan de overleve i en tålelig tilværelse. Hvis de offentlige ydelser, teknologien og netværket, som de nu anser for nødvendige og delvis lever af, forsvinder, er hele grundlaget for deres selvforståelse også væk.

Deres utopi er med andre ord luft, fantasi, illusion - målt på en pragmatisk skala. Uanset hvor sympatisk den er - som illusion. Som illusion burde den i det mindste have nogle 'æstetiske' kvaliteter - en overvældende glæde ved, interesse for pg poetisk fremstilling af naturen i dens detaljer. Er jeg den eneste, der ikke har fundet antydning heraf i skovboernes overlevelses-etik?

Sider