Læsetid: 10 min.

Ude i de svenske skove forbereder de sig på systemkollaps

Klimaforandringer og finanskrise vil resultere i, at vores samfund, som vi kender det i dag, ikke vil bestå. Det mener Lars og Trine Dam, der tror, at et systemkollaps kan være lige rundt om hjørnet. Derfor er de flyttet ud i de svenske skove og forbereder sig på en fremtid, hvor mad kan blive en mangelvare, og hvor strømsvigt kan blive hverdag
Parrets søn August er 1 år gammel. Trine Dam arbejder på en række foredrag om parrets livsstil, hvor hun blandt andet vil komme ind på udfordringerne ved at opdrage et barn til et liv, der lægger sig uden for normen. 

Parrets søn August er 1 år gammel. Trine Dam arbejder på en række foredrag om parrets livsstil, hvor hun blandt andet vil komme ind på udfordringerne ved at opdrage et barn til et liv, der lægger sig uden for normen. 

Ulrik Hasemann

19. december 2015

Helt derude, hvor telefonforbindelsen ryger, og skovarealerne føles uendelige, halvanden times kørsel fra København, ligger et rødt bjælkehus med hvide træpaneler, bygget i 1835, midt i den svenske skov. For lidt over to år siden købte det danske par Trine og Lars Dam huset for 300.000 kroner, pakkede deres tasker og sagde farvel til deres liv i København. Nu bor de året rundt i det 65 kvadratmeter store hus med deres etårige søn August.

Her er de i gang med at plante grøntsager, genetablere en gammel brønd ude i baghaven og bygge et hønsehus. Målet er at blive selvforsynende og dermed uafhængige af banker, fødevareindustri og vand- og elselskaber. Indtil da lever de af den ene deltidsløn, som Lars Dam kan trække hjem via sit freelancejob og bruger ellers alle ugens dage på at få deres liv ude i skoven op og køre.

»Jeg synes, at vi har en god grad af komfort herude, selvom vi ikke har lige så meget som byboere«, siger 39-årige Lars Dam.

Han sidder på gulvet i det lille køkken og kløver træ til brændeovnen, så der kan blive fyret op til at få bagt det brød, der står og hæver på køkkenbordet.

Ulrik Hasemann

Omlægningen af parrets liv er både drevet af lyst og af det, de ser som en nødvendighed. Lysten til at lave mad på en brændeovn og leve mere enkelt. Men også nødvendigheden af at forberede sig på en fremtid, der kan byde på lukkede banker, arbejdsløshed, tomme hylder i butikkerne og utilregneligt klima. Derfor handler omlægningen for dem også om langt mere end autenticitet.

»Vi er overbeviste om, at fremtiden bringer store forandringer, og at den samfundsmodel, vi kender nu, ikke kommer til at bestå. Vi tænker, at et systemkollaps ikke er usandsynligt, og måske endda nødvendigt, hvis vi skal nå at bremse klimaforandringerne, inden de løber helt løbsk,« siger Trine Dam og tilføjer, at det vil kræve store nedskæringer i den vestlige verdens levestandard, hvis det skal lykkes.

Derfor besluttede ægteparret for to år siden at skære ned på forbruget i deres eget liv. Det har været udfordrende, fordi det kræver hårdt arbejde, fortæller de, men det har også været givende.

»Før vi flyttede hertil, var vi vel en del af Københavns kreative underklasse,« forklarer Trine Dam og fortæller, hvordan hun som uddannet filminstruktør og hendes mand som grafisk designer knoklede for at betale deres regninger og opbygge en karriere.

Ulrik Hasemann

»Den gryende erkendelse var, at vi ikke var glade. Vi var fanget i det her hamsterhjul, som vi ikke kunne komme ud af, og som hverken gavner planeten eller os. Derfor måtte vi indrette os på en eller anden måde, så vi kom til at leve i samklang med vores egen integritet. Og det var der, at det startede,« siger hun.

For Trine og Lars Dam var det ikke nok bare »at skifte til sparepærer«. Og de er ikke de eneste, der har det sådan. Mens verdens ledere de seneste år har arbejdet på at forhandle en klimaaftale hjem til klimatopmødet i Paris, er Trine og Lars Dam et eksempel på den bølge af mennesker, der ikke nøjes med at sidde og vente på politikerne.

Fremtidsscenarier

Måske er det mest kanoniske værk om længslen efter at leve enkelt og i et med naturen den amerikanske forfatter Henry David Thoreaus klassiker Walden, som han skrev i 1845, mens han i lidt over to år boede i en lillebitte hytte ude i en skov ved Walden Pond i Massachusetts. For Thoreau var det et eksistentielt og romantisk projekt at komme tættere på naturen og derved tættere på sig selv. Men det var også et politisk projekt og en social kritik af materialismen, som Thoreau ville gøre sig fri af ved at leve selvforsynende og derved opnå et højere, spirituelt niveau. Som en kommentar til datidens lønslaveri skrev han for eksempel: »Millioner af mennesker er vågne nok til fysisk arbejde; men kun én ud af en million er vågen nok til effektiv intellektuel anstrengelse, og kun en ud af hundrede millioner til et poetisk eller guddommeligt liv. At være vågen er at være i live.«

Man kan frygte, at kollaps vil betyde undtagelsestilstand og gryende fascisme, fordi folk frygter for deres eget. Men det kan også gå en anden vej

Trine Dam
’Prepper’

Siden er Thoreau blevet en inspirationskilde for mennesker verden over og en slags faderskikkelse for de mennesker, der nu selv prøver kræfter med den samme enkle livsstil. Også for Trine og Lars Dam har Thoreau været en filosofisk hjørnesten i deres personlige omstilling – en bevægelse, der i visse kredse kaldes voluntary simplicity – frivillig enkelhed.

En anden inspiration for deres livsstil er den såkaldte survivalisme eller prepper-kultur. Begrebet ’prepper’ stammer fra 30’ernes USA og Storbritannien og kommer af ordet prepare – at forberede sig.

Som forfatteren Andrea Hejlskov, der også identificerer sig med prepperne, skrev i en klumme i Information sidste lørdag, forbereder prepperne sig på »when the shit hits the fan«. Fænomenet har for længst spredt sig ud over USA’s grænser, og der findes nu også skandinaviske preppere, der forbereder sig på alt fra sygdomsepidemier, naturkatastrofer og finansielt sammenbrud. Bevægelsen begyndte som en reaktion på Wall Street-krakket i 1929 og den efterfølgende depression, men ligesom truslerne mod samfundet har ændret sig siden dengang, har prepperne over tid også forberedt sig på forskellige scenarier såsom atomkrig eller teknologisk kollaps ved årtusindskiftet. Sidstnævnte resulterede i et boom af preppere i 1999.

Nogle af de danske preppere er aktive på den danske hjemmeside www.preppers.dk, hvor 120 medlemmer giver hinanden tips til, hvordan man bedst kan forberede sig. En bruger, der kalder sig Tolya, skriver for eksempel: »Jeg prepper til et muligt sammenbrud af verdensøkonomien, samt til elektricitetsnedbrud og naturkatastrofer, for eksempel kraftige orkaner og oversvømmelser, der kan sætte vores normale samfundsfunktion og infrastruktur ud af drift«.

Ulrik Hasemann

Trine og Lars Dam har selv et lidt ironisk forhold til prepper-begrebet. Og det kan man måske godt forstå. I USA associeres den klassiske prepper ofte med folk, der forbereder sig på zombieangreb, hamstrer konservesmad nede i mørke kældre, har et enormt arsenal af våben, og skyr omverdenen og ønsker en meget høj grad af anonymitet.

»Andre er nok langt mere doomsday, end vi er,« siger Lars Dam og griner.

Men på trods af modviljen over for selve begrebet, erkender han, at parrets levemåde netop handler om at forberede sig på en anderledes fremtid og måske endda et kollaps. Selv benytter Lars og Trine Dam sig af den svenske side www.alternativ.nu, som guider til et selvforsynende liv. Siden har i skrivende stund 36.576 medlemmer.

Lars og Trine Dam er forsigtige, når de bruger ordet systemkollaps, fordi de godt ved, at det smager lidt af dommedag. Men ser man tilbage i historien, er der mange samfund, der pludselig er brudt sammen og vokset op på en ny og anderledes måde, siger Lars Dam og henviser som eksempel til Romerriget: »Her var der også en lille elite, som var pisseligeglade, selv om de kunne se, at folket var utilfredse. Og så gik civilisationen til grunde«.

Men også nutidens Sydeuropa, hvor arbejdsløsheden flere steder er tårnhøj, er et eksempel på efterdønningerne af et mindre kollaps, mener parret. Som for eksempel i Spanien, hvor der er opstået små lokale fællesskaber, der opfinder deres egne økonomiske systemer og dyrker mad på forbudte områder, fordi der ikke er nogen penge at tjene og købe mad for.

Ulrik Hasemann

»Man kan frygte, at kollaps vil betyde undtagelsestilstand og gryende fascisme, fordi folk frygter for deres eget. Men det kan også gå en anden vej,« siger Trine Dam med henvisning til de sydeuropæiske lokalinitiativer og det blomstrende fællesskab.

»Det er den positive del af kollapset – at der vokser noget smukt ud af det.«

Sammen om at løfte

Tre kilometer fra det lille røde hus, langt nede ad en grusvej, ligger en svensk gård med tilhørende marker. Den gule maling skræller af den gamle bygning, som er omringet af den ene mark efter den anden.

Stedet er ejet af Lars og Trine Dam i fællesskab med 50 andre mennesker – særligt fra lokalområdet, men også en enkelt stockholmer. Fysioterapeuter, psykologer, en sygeplejerske, en tidligere miljødirektør fra et stort firma og en række andre folk med forskellige baggrunde er gået sammen og har alle købt en andel af gården og markerne omkring. Sammen dyrker de squash, kartofler, gulerødder, løg og meget andet i store mængder. En gang om ugen mødes de for at høste sækkevis af grøntsager, som de fordeler imellem sig og tager med hjem. På sigt håber de at kunne have får gående og måske også heste, der kan trække gammeldags markredskaber.

Millioner af mennesker er vågne nok til fysisk arbejde; men kun én ud af en million er vågen nok til effektiv intellektuel anstrengelse, og kun en ud af hundrede millioner til et poetisk eller guddommeligt liv. At være vågen er at være i live

Henry David Thoreau
Forfatter, Walden

Andrea Hejlskov kalder den skandinaviske prepper for en mere »solidarisk« udgave end den, man kender fra USA. Og netop fællesskabet og solidariteten er fuldstændig afgørende, hvis det skal lykkes at nå målet om for eksempel at blive selvforsynende, mener Trine og Lars Dam. Faktisk ved de ikke, hvad de havde gjort uden Sambruket, som projektet omkring gården hedder.

»Det er enormt svært at omstille sig i den enkelte familie – det bliver meget lettere, hvis man gør det sammen i et lokalsamfund, hvor man kan bruge hinanden til at skabe alternativer og på den måde gå imod hele markedsøkonomien,« siger Trine Dam.

En af de andre medlemmer af Sambruket er Ulla, som passer etårige August, mens Information taler med Lars og Trine Dam. Ulla har lagt hver en krone af sin pension i Sambruket, og derfor, siger Trine Dam, er Ulla også afhængig af, at det danske par hjælper hende, når hun bliver gammel, ligesom hun hjælper dem med børnepasning nu.

Ulrik Hasemann

Og netop fordi de selv kender til og dyrker den fællesskabsorienterede reaktion på fremtidige kriser, stiller parret sig delvist uforstående over for det ønske, mange preppere traditionelt har om at være anonyme af frygt for, at andre mennesker kommer og røver deres madlager i krisetider.

»Vi er ikke bange for, at nogen stjæler fra os, for vi har ikke dåser i haven, vi har det her!« siger Lars entusiastisk og slår entusiastisk armen ud mod Sambruket grøntsagsbede. »Folk kan da godt komme og tage nogle majs, men så kan vi jo række hånden ud og spørge, om de vil være med.«

Han bakkes op af sin kone.

»Der er et billede af, at folk går fuldstændig bersærk og kommer ind til sådan en dyrisk kerne i kollapstider og krisesituationer. Men det er en myte. Efter jordskælvet på Haiti viste det sig jo, at folk samarbejdede og hjalp hinanden. Det var først senere, da politiet kom og sagde, at man ikke måtte tage vand fra butikkerne, at volden opstod,« forklarer hun og tilføjer: »Jeg tror, at folk godt vil hjælpe hinanden.«

For nylig fik en storm strømmen til at gå og hønsehuset til at falde sammen. Reparation af hønsehus er nu endnu et punkt på den lange liste af projekter, som familien Dam har.

Ulrik Hasemann

Men selv om Trine Dam har mest tiltro til, at små lokale initiativer som Sambruket skal vise vejen til, hvordan man kan indrette sig anderledes, mener hun også, at der er brug for nogen, der kan lægge bånd på de store virksomheder, så de bremser udledningen af CO2. Derfor har hun sammen med sin mand fulgt med i, hvad der er sket de seneste uger til klimatopmødet i Paris. Faktisk begyndte parrets politiske rejse i 2009 ved COP15 i København, hvor de var meget engagerede og senere blev meget frustrerede, da det ikke lykkedes at få en aftale på plads.

Et kompromis

Tilbage i Lars og Trine Dams baghave løber hønsene frit rundt. I sommer prøvede Lars Dam for første gang nogensinde at slagte et af dyrene efter grundig research i en hønsehåndbog og med hjælp fra en video på YouTube. Slagtningen var sværere i praksis, end han havde troet, og det blev ikke helt den succes, han havde håbet på. Men allerede anden gang, han kastede sig ud i at slagte sin egen aftensmad, gik det meget bedre.

»Det er svært det her. Vi har så mange projekter i gang, at vi bliver nødt til at få dem afsluttet, inden vi skriver noget nyt på listen,« siger han og understreger, at hele omstillingen af noget så grundlæggende som livsstil må indeholde kompromisser, hvor man godt kan tage et varmt bad i ny og næ uden at få dårlig samvittighed.

Trine Dam har heller ikke fortrudt, at de for to år siden vinkede farvel til bylivet og sagde goddag til et liv, hvor das og brændehugning er hverdag.

»Lige nu er det hårdt at leve, som vi gør. Men om 10 år sidder vi i et hus, som vi ejer, vi er selvforsynende, og vi kan give det videre til vores søn. Det føles godt.«

Ulrik Hasemann

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • morten Hansen
  • Anne Eriksen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Anker Nielsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Torsten Jacobsen
morten Hansen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Anker Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip, du svarer fortsat ikke på mit spørgsmål

Skal almindelige danskere i fremtiden betale højere forsikringspræmier, fordi nogle fremtidige husejere har lyst til bygge på jordområder, der anses for klimatisk risikable?

Skal det ikke være muligt fra de offentlige myndigheder at lægge begrænsninger på, hvor og hvordan byggeri skal ske?

"Nogle danskere må indstille sig på, at blive flyttet "
Philip, 19:33

"Det med folk bliver 'forflyttet' som du skriver, har jeg aldrig skrevet ..."
Philip 20:42

Michael Kongstad Nielsen

Langt hen ad vejen enig med Mihail. Men jeg fornemmer, at svaghederne i deres projekt etisk set, søges fejet af bordet med det æstetiske argument, der ytres i form af billederne, opstillingerne, valgene. Ligesom Bo Bedre. Det er et nonverbalt argument, som kan være nok så stærkt.

Grethe Preisler

Tja Mihail,

hvis det giver mening for dig og din kone at bo og arbejde i udlandet det meste af året og holde jeres ferier i Jylland i familiens sommerhus fra 1700-tallet sammen med den ældste datter, svigersønnen og børnebørnene og resten af børneflokken, kan jeg ikke se noget ondt i det. Så meget mindre som I hjælpes ad med det huslige, herunder dyrkning og pasning af køkkenhaven og reparation og vedligeholdelse af bygningerne, nu I alligevel er der alle sammen. Det lyder da meget mere hyggeligt end at tage på charterrejse til 'Bountyland' i sommerhalvåret og skiferie til Schweiz eller Norge i vinterhalvåret.

At der kun er lidt over 2.500 kr. tilbage på din lønkonto til resten af julemåneden pr. 27. december, siger mig ikke alverden. Som det fornuftige menneske, jeg formoder du er, går jeg ud fra, at du overfører det meste af månedslønnen til en opsparings- og budgetkonto hver den første, så du ikke kommer til at klatte alt for meget af gagen væk på impulskøb af overflødige ting, du dagen efter fortryder at have anskaffet.

Hvordan går det med din korrespondance med emeritus Engelsted - fik du ham overtalt til at skrive den kronik?

Philip B. Johnsen

Mihail Larsen
Jeg har ikke på noget tidspunkt haft noget imod, at tilkendegive min holdning til 'dit spørgsmål', når det ikke længere udlægges, som værende et emne jeg har undladt, at forholde mig til.

1. De private forsikringsselskaber, kan ikke tvinges til at dække skader, en fastsat pris, der med sikkerhed giver underskud, for det private forsikringsselskab, så hvis der skal tegnes en forsikring, hvor det reelt set ikke betaler sig at tegne en forsikring, der vil forsikringspræmien med rette afspejle det forhold, det er derfor vigtigt politikkere mf., teger deres ansvar for klimaforandringerne og samtidig tager de økonomiske konsekvenserne af dette forhold.

2. Ja.

PS. 21:11 der er forskel på at blive tvunget af vandet og af mennesker.

Michael Kongstad Nielsen

Mihail skriver:
"Skovboerne vil gerne fremtræde som moralske forbilleder for os andre ved at søge out in the wilderness...",
Ja det vil de nok, for at styrke sig selv og deres projekt. Eller også for at komme i business, det er et kendt trick i konsulentbranchen. Det er også psykologisk velkendt, at styrke sine valg i livet med et: "sådan burde I også gøre", fx. at være vegetar, kristen, afholden eller trans- et eller andet. Det stærkeste argument er dog eksemplet - ikke mere. Men ud i skovene kan være lidt svært at sælge, hvis der ikke er nogen der kigger, se mig, se mig, derfor er Information en kærkommen sælger af dette kunststykke, både etisk og æstetisk.

Ps. - man kunne også have valgt det veletablerede øko-kollektiv Svanholm i stedet for, der behøves ikke engang offentlige kasser i videre omfang.

Neorindalisme

Hvor kan ’visse folkefærd’ da blive så underholdende mavesure, at det grænser til småborgerlig forargelse og krav om at få oplyst andres husholdningsbudget, for der skulle vel ikke være tale om offentlig støtte for mine skattepenge?

Og denne mavesurhed skyldes bare en ung familie, der tror på en idé og handler derefter, skaber sig et livsindhold på prøve, mens visse samme mavesure folk åbenbart får sig et livsindhold, ved at beklikke de uge menneskers valg – det var der også ’nogen’ der havde travlt med dengang med etableringen Christiania og Thylejren – og sikke ’nogen’ – de reaktionære småborgere findes desværre stadig mange steder og udtaler sig, efter eget udsagn, ’på et højt intellektuelt niveau’ – eller var det ’akademiskt’ eller ca. deromkring …

Morten Pedersen, erik winberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Tak i lige måde Mihail Larsen.

Michael Kongstad Nielsen
Man må da leve det simple liv, men hvis man påstår, at det er løsningen på alle verdens mange udfordringer, så har man forstået dem meget dårligt, vil jeg mene.

Philip B. Johnsen

Jeg vil skyndsomt takke Grethe Preisler mf. der er årsag til, at vi stadig trækkes med følgerne af Lehman Brothers betalingsstandsning i 2008 og ikke har fået gang i vækstlokomotiverne endnu i Danmark, en af dem, der ikke lytter til eksperterne og hverken var under den forgående regering, eller, er, under det nuværende regime, blevet lidt flinkere til at svinge dankortet, som Grethe Preisler skriver det.
For det man selv kan gøre for, at stoppe den vanvittige overforbrugs drevne selvmordskurs, tilsyneladende drevet af politikere, der i bytte for topskatten bliver sænket, får skænket fire år mere på Tinge af flertallet i egoist vælgerkorpset, er selvfølgelig værdsat af undertegnede og ikke mindst af mine børn, der ønsker sig nogle år, uden jordgulv med strøsand og halmforede støvler, med en ko i kælderen under soveværelse afdelingen, som centralvarme erstatning, hvor romantisk det end måtte lyde for nogle, så sætter undertegnede med børn stor pris for dette offer, så kort sagt.

Tak Grethe Preisler.

Philip B. Johnsen

Jeg bemærker hr. Jan Weis har fået en prægtig krone, kan det skyldtes hr. Jan Weis er blevet kroejer, til en af De Kongelige privilegerede Kroer, i så fald vil jeg bede om vejvisning, så jeg fluks i det nye år, forstås imod behørig betaling, kan modtage livets vand i hr. Jan Weis skattefritagede destillations beværtning.

Grethe Preisler

Ikke noget at takke for d'herrer socialister og venstrefløjsaktivister.

Skulle det være en anden gang, står man altid til tjeneste.Man kender efterhånden sin plads i hierarkiet og går gerne i forvejen til Fælledparken på arbejdernes internationale kampdag den 1. maj med barnevogn og madkurv til Arbejdets Helte.

Sammen med alle de andre madammer fra Christiania, Thylejren, kartoffelrækkehusene på Bispebjerg Bakke og patriciervillaerne i Hellerup, Gentofte og Charlottenlund ;o)

Grethe Preisler

Så kom Den Store Bastian, på billedet man ser hvordan, sit Store Blækhus frem han tar' og siger 'børn gør ikke nar af negeren, sin sorte hud den fik han af den gode gud, og han kan ikke gøre for, at den er ikke hvid som vor'.

Nuvel Hr. Philip B. Johnsen - hvis man skulle græde over alt, hvad der står i Oldermandens Avis (telegrammerne fra Ritzau) kunne man hurtigt løbe tør for papirlommetørklæder og få dårlige nerver af næringssorg på 'iværksættere og investorers' vegne. Til gengæld har EB's læsere kåret Inger Støjberg som 'Årets Babe' og dermed vippet bikinimodellen Nina Agdal af den trone, hun har siddet på de sidste tre år. Så lidt er der da stadigvæk at grine af på internettet.

Slut fred o hjerte med hver sjæl, som her dig ej forstår - det-går-fremad-sagde-manden-han-gik-baglæns.

Godt Nytår Philip B. Johnsen, og tak for alt i det gamle, som gak.

Hvis det forventede kollaps kommer, så er de tre skovboere jo den rige elite. Vi andre vil derfor råbe på et nyt systemskifte ovenpå det gamles kollaps. Jeg håber, de med deres prepping, vil give til fællesskabet som de modtog fra mens de preppede.
Vi lader dem lege hule fordi vi er rige nok til at gøre det. De får lidt hist og her, og den dag hvor sultne kapitalister banker på deres skur, vil jeg glædes over deres forråd og åbne hjem. Måske er det til den tid lille August vi skal reddes af...
Huleleg på deltid for voksne.

Hr. Philip B. Johnsen – kronen er såmænd bare et symbol på solidaritet med en livsvigtig og privilegeret del af den danske kulturarv – specielt kroholderne, hvoraf jeg har fået en hel del i min lange anerække, blot fordi de mere udspekulerede af forfædrene var hurtige til at bejle til kroenker og deres beholdning af d'eau de vie og andre lyksaligheder …

Philip B. Johnsen

Jan Weis pyt med det, før i tiden på de lange ture fra København til Hamburg skiftede postvognene og diligencerne heste undervejs ved landevejskroerne, de var vel meget vigtige og det vil desuden uanset være mig en ære, at byde dig på en skænk, vil chancen byde sig.

Godt nytår og tak for alt i det forgangne år Jan Weis.

Grethe Preisler

"Vel den, som haver lært i Ungdoms Tid at høvle,
Han kan for et Chatol fåe fire, fem Par Støvle;
Behøver han dem ei, saa kan han kiøbe Lax,
Skoe, Pocher, Terpentin, Huustømmer, Steen og Sax"
(Johan Hermann Wessel - Vers på opgivne Riim)

Tanker i 'et toværelsers enkesæde i provinsen' med alle moderne bekvemmeligheder - efter aflytning af 'en debat på højt intellektuelt niveau' i Radio 24syv's ugentlige program Det Røde Felt mellem studievært Lars Trier Mogensen og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V).

Grethe Preisler

P.S. Også godt nytår herfra til Krofatter Jan Weis og Skibshunden Bølle, der bærer sin Kro-krone med værdighed, anstand og delikatesse.

Michael Kongstad Nielsen

Jan Weis, 27. december, 2015 - 23:29,
vil nu have det forbudt at stille sig kritisk an overfor et en ung selvpromoverende familie, der har trukket sig tilbage til skoven for at afvente civilisationens kollaps, alt imens de benytter sig af selvsamme civilisations services. Bemærk promoveringens fokus på familien og dens private nærhed. Her er ingen bevægelse, ingen gruppe, ingen civil ulydighed, ingen samfundsforandrende kraft, bare dette at være lille familie, der sætter sig udenfor og venter. For denne heltemodige gerning modtager de så massevis af opmærksomhed, københavneraviser valfarter ud til skovene, ruller alt kameraudstyret ud, arrangerer og instruerer, og vips, sagen er i kassen, og markedsføringen ligeså.

MKN_hold nu op med dine pjattede forsøg på at overgå Janteloven og Rindalismen, lad dog de unge mennesker snuppe deres ’frihed’, som de nu synes, det er jo endnu ikke ulovligt – men det er nu alligevel sjovt at se, hvem der anbefalende er hoppet på den ’neorindalske’ småborgerlige limpind i denne spalte …

Ka’ I nu ha’ et godt nytår alle sammen – og en særlig hilsen til Grethe Preisler og hendes udsøgte bredt funderede og smagfulde poetiske evne for at demonstrere sin totale mangel på behov for at blive belemret med endnu en bertelbims kulturkanon til genopdragelse at almuen …

Lyksalig er den Mand,
Der glemmer med Forstand,
Hvad han ej ændre kan;

Michael Kongstad Nielsen

Selv om hr. Weis er sløvet og bruger al sin sløve energi på Jante- og Rindal-anklager mod kritikere af det yndige skovpar, skal jeg i kalenderdagens højtidelige anledning lade herren slippe for yderligere tiltale. Måske ses vi og skovparret til nytårsbal på din kongeligt privilegerede.

Grethe Preisler

Paris, Bruxelles og Luxembourg kan De Fæle tage, men stalinorglerne fra Isted-, Nørrebro- og Jomfru Anegade overgir sig aldrig. Dem kan de ikke overdøve med Bertel Bims og Brian Mikkelsens baglader-kulturkanoner på Slotsholmen.

.

Fjol eller seriøsitet
- afsluttende og i enhver henseende uvidenskabeligt efterskrift

Man ser jo let, hvordan meningerne dannes i denne streng, som desværre er typisk. Først de naivt-romantiske tilhængere, der sluger det hele råt. Så de kritisk-eftertænksomme skeptikere, der tager skovboerne så alvorligt, at de afkræver dem en reflekteret argumentation. Og sidst kommer så ironikerne, der ikke tager nogen af parterne alvorligt, men brillerer i sværmerisk-poetiske hentydninger, omskrivninger, uklarheder, sladder og antydningsvise infamiteter - men med den 'elegance', der er karakteristisk for dem, der ikke magter en forpligtende argumentation og derfor tyr til fjol. Det morer de sig meget over - sammen.

Hvis jeg sad ude i den svenske skov og troede på et ideal, ville jeg nok føle mig mere respekteret ved at blive angrebet på mine grundsætninger end ved at blive omklamret af nogle naive sympatisører eller på skrømt forsvaret af nogle fjollede ironikere, der reelt set ikke yder anden substans end en ligegyldighed grænsende til repressiv tolerance. Og jeg ville blive lidt utryg ved at blive gjort til genstand for nogle ironiske kommentatorers ubændige trang til at føre vedvarende ad-hominem fejder mod andre kommentatorer, uden at det har noget med den aktuelle sag at gøre.

Nogle magter ikke at argumentere; så laver de sjov eller fjol i stedet og taler sukkersødt til hinanden i en manieret, indforstået form, som om de var deltagere i et dukketeater. Men det er de måske også i virkeligheden?

Hvad med dig, Mihail? Vil du påstå, at du har den objektive sandhed, og det du skriver, ikke er din mening?
For det ville være ekstremt arrogant.

Dennis ...

jeg er stået af og burde ikke svare. Men ærligt talt er jeg paf over dit indlæg. Du forstår åbenbart ingenting.

Jeg har aldrig påstået, at jeg 'har den objektive sandhed'. Jeg har kun forlangt, at personer, der vil henvende sig til offentligheden, skylder læserne den respekt at a r g u m e n t e r e.

Heraf følger også mit svar på din anden sætning. Jeg har 'meninger' som alle andre; enhver har ret til at have sine 'meninger', men hvis ikke de gider ulejlige sig med at a r g u m e t e r e for dem, så er de private, og kommer som sådan ikke os andre ved. Jeg tror ikke, du kan finde et eneste indlæg fra min side, hvor jeg blot giver udtryk for en 'mening' uden at belægge den med en a r g u m e n t a t i o n. Det skylder jeg nemlig læserne.

Den 'ekstreme arrogance' overlader jeg til dem, der vil have lov til at slå deres private prutter i det offentlige rum og lufte deres 'meninger' uden at stå a r g u m e n t a t o r i s k på mål for dem. I deres arrogante uforskammethed gør de sig lystige over, at nogen afkræver dem en a r g u m e n t a t i o n ('på et højt intellektuelt niveau'). Da de ikke formår at stille med en sådan, forsøger de ikke kun at snakke udenom, men at gøre hele diskussionen til pjat og fjol og roser hinanden barnagtigt indforstået.

Gab!

Nu har jeg sagt, hvad jeg mener om dem, og jeg gider ikke bruge mere tid på dem.

Ulf Tophøj, Anders Reinholdt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi lever i en brydningstid - lidt som i 1970'erne, hvor der eksperimenteres med nye og gamle veje for at finde en god måde at leve på, som både er bæredygtig og familievenlig.

Det siger vel egentlig en hel del om det samfund, som vi har i øjeblikket.

Det vil nok hverken være muligt eller ønskeligt, hvis alle flyttede ud i skoven, men de mennesker, der gør dette, vil med deres erfaringer kunne bibringe os andre nyttig viden, som kan anvendes til gavn for os alle.

I lyset af verdens tilstand, så er det nødvendigt at finde nye veje og afprøve dem, og derfor er det interessant at læse om disse menneskers erfaringer.

Samtidig er det også interessant at følge denne debattråd, hvor der både er gode og relevante kommentarer fra begge sider.

Mit nytårsønske er, at begge sider vil kunne mødes i en god dialog og lære af hinanden.... de vil blive brug for alle gode kræfter ...:o):o):o)

Antikantiansk ‘pjat og fjol’
Her kommer der ’nogen’ rendende og føler åbenbart en ubændig trang til at ‘sparker nedad’, fremfører let gennemskuelige mavesure holdninger, læs: meninger, og beordrer så andre til at argumentere imod, udleverer derved sig selv til latteren, bliver endnu mere mavesur og jaloux, melder sig til slut ud af sit eget dukketeater og deklamerer radiotavshed, for ’dem’ vil jeg ikke tale med mere – Herre Jemini! - huskat det er ’magthaverne’ vi bør kritisere og ikke et par sympatiske unge mennesker, der bare har valgt at bosætte sig langt ude i en svensk skov … ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Jan Weis,
jeg skal ikke tale for hr. Larsen, men det undrer mig, at du ikke kan se for dig den kreative klasses glubende appetit på at læse, se og drømme om at skifte designerjobbet og cafelivet på indre Østerbro ud med et romantisk skovliv uden lønarbejde, og at drømmen ikke omfatter aktiv politisk indsats for at bevæge samfundet i en ny og bedre retning, men blot som en anden Noah vente på, at syndfloden er overstået, at du ikke kan se lurepasseriet, men som en venlig onkel forsvarer de unges kreativitet, i stedet for at forsvare bedre forhold for sygeplejersker, kasseassistenter og gartnerimedhjælpere. Busserne skal køre, ikke sandt, alle chaufførerne kan ikke stå af ude i skoven, hvor charmerende og idyllisk der end ser ud.

MKN_ ved ikke, om du gør de unge mennesker uret, det er også ligemeget, for hvad bringer det at nedgøre deres motiver, hvilke de så end i sidste ende måtte være - man bør hellere kaste sig over det 'system', som underbetaler f.eks. sygeplejesker og mange andre grupper i samfundet og ødelægger hele livsgrundlaget på denne planet ...

Mihail:
Du skrev oprindeligt:
"Man ser jo let, hvordan meningerne dannes i denne streng, som desværre er typisk. Først de naivt-romantiske tilhængere, der sluger det hele råt. Så de kritisk-eftertænksomme skeptikere, der tager skovboerne så alvorligt, at de afkræver dem en reflekteret argumentation."
Og:
"Hvis jeg sad ude i den svenske skov og troede på et ideal, ville jeg nok føle mig mere respekteret ved at blive angrebet på mine grundsætninger end ved at blive omklamret af nogle naive sympatisører"

Jeg er enig med dig i ironikerne (hvorfor tage dem alvorligt?), men hvorfor bringer du andre ind i det (de "naivt-romantiske tilhængere" og de "kritisk-eftertænksomme skeptikere", hvad det så er)?
Jeg giver dig ret i, at man naturligvis skal argumentere.

Grethe Preisler

Kære MKN,

Før du kommer for godt i gang med at harcelere over filminstruktricen og den grafiske designer, som er "stået af ræset" for at realisere drømmen om et enkelt liv på landet, og knokler enden ud af bukserne i et økologisk landbrugskollektiv i Skåne for at det til at løbe rundt rent økonomisk - vil du så ikke lige oplyse, hvori i din egen "aktive indsats" for at "bevæge samfundet i en ny og bedre retning" består? Ud over at deltage i web-debatter i nærværende forum med opfordringer til meddebattørerne om at stemme på Alternativets kaospiloter frem for på Enhedslistens "betonkommunister", der ikke har fattet en hylende klejne af, hvordan tingene hænger sammen og lovgivningen bliver ændret, vedtaget og implementeret i medlemsstaterne "på demokratisk vis" i EU-administrationens labyrintiske hovedkvarter i Bruxelles.

Har du overhovedet nogen erfaring med, hvor slidsomt det er at leve på samme måde, som husmænd og landbrugsmedhjælpere i Danmark levede for ikke længere siden, end at deres ufaglærte afkom i nutidens industrialiserede fødevaresektor stadig har det i frisk erindring?

Grethe Preisler

P.S. Hvad er forresten "den kreative klasse"? Så vidt jeg kan bedømme findes der også blandt dem i de kreative brancher både en overklasse, der skummer fløden, og en underklasse, der hænger med en vis legemsdel i vandskorpen, når boblerne brister og finansjonglørerne går i betalingsstandsning.

Michael Kongstad Nielsen

Det skal jeg sige Dem kære frue, min aktive indsats består i, at jeg har åbnet en lokal filial af Oraklet i Delhi, hvorfra jeg tilbyder forskellige tjenester såsom forudsigelser af systemkollaps, med tilhørende opjustering af velfærdsydelser, og hovedstadsavisers udrykning. Biksen kan også tilbyde forudsigelser om EU-trojkaens undertrykkelse af de små i samfundet, særligt de ikke kreativt uddannede, og forudsigelser om de kreativt uddannede skovfolks behov for at nyde godt af sygeplejersker, læger og jordemødre, samt infrastruktur, buschauffører og flaskedrenge.

Grethe Preisler

MKN: "Jeg har åbnet en lokal filial af Oraklet i Delhi?

Er du blevet forfremmet til filialbestyrer på en alternativ serverstation, der viderestiller utilfredse kunder i butikken til De Grønne Jahattes call center i Indien? Og er det så vellønnet, at du ikke behøver at henvende dig til Borgerservice med anmodning om at få udbetalt supplerende dagpenge og/eller kontanthjælp på "skatteydernes" regning?

Michael Kongstad Nielsen

I Oraklet taler vi ikke gerne om penge, her kommer store kunder som Alexander den Store, Danske Bank og den danske stat, lønnen afregnes diskret under altret, efter de involveredes bøn og bodsgang.

Med hensyn til den kreative klasse skal jeg på oraklets vegne oplyse, at klassen ikke ønsker sig nedvurderet af almindelige lønmodtagere.

Sider