Læsetid: 2 min.

Håret

Kampen om at blive kandidater til det næste præsidentvalg i USA er gået ind i sin slutspurt, og Donald Trump øger forspringet til sine republikanske konkurrenter. Han ligger nu 18 procent foran sin nærmeste rival Ted Cruz. Det første primærvalg afholdes den 1. februar. Den canadiske forfatter Stephen Marche er gået tæt på kampagnerne
Kampen om at blive kandidater til det næste præsidentvalg i USA er gået ind i sin slutspurt, og Donald Trump øger forspringet til sine republikanske konkurrenter. Han ligger nu 18 procent foran sin nærmeste rival Ted Cruz. Det første primærvalg afholdes den 1. februar. Den canadiske forfatter Stephen Marche er gået tæt på kampagnerne

Christy Bowe

23. januar 2016

Når man ser håret i virkeligheden, tæt på, er det meget mere indviklet, end det ser ud på skærmen. Det har en tredelt konstruktion med mange lag af betydning.

Først og fremmest er der hentehåret, som dog kun kan kaldes hentehår i den forstand, som man kan kalde det indkøbscenter i Dubai, der har en indendørs skibakke, for en bygning.

Dette hår er den ypperste ingeniørkunst, med en gennemsigtig tekstur som en kappe i en islandsk saga eller en eller anden form for mirakuløst, næsten vægtløst metal fra et avanceret tysk laboratorium. Det svæver oppe over kraniet som et oprør, ikke bare mod aldring og tab, men mod tid og rum, mod virkeligheden som sådan.

Bag hentehårets tekniske skærm, som et kontrapunkt, er der nakken, der er så traditionel og gammeldags, som en frisure overhovedet kan være. Det er en klassisk anderumpe. Den er så klassisk, at jeg kun har set den i film, der foregår i 1950’erne. Ikke film fra 1950’erne, skal jeg måske lige understrege, men film fra 1970’erne om 1950’erne.

Mellem hentehåret og anderumpen, mellem de to follikulære rum der repræsenterer det modernistiske og det atavistiske, det fantastiske og det nostalgiske, er der en tredje sektion. Selv i virkeligheden skal man se godt efter for at få øje på den.

Den bølger, en anelse, men også kun en anelse. Det er den ægte del af håret, den menneskelige del, det faktiske hår. Det er Trumps omdrejningspunkt.

Efterhånden som Trumps valgkampagne for at blive Det Republikanske Partis kandidat har udfoldet sig i al sin usandsynlighed, har han givet hånd til tusindvis af amerikanere og stillet sig op med tusindvis af dem til tusindvis af selfier.

Og blandt disse tusindvis af mennesker er der ikke ét, der har rakt hånden op for at rode ham i håret.

På trods af at han jævnligt bringer sin modstanders fysiske fremtræden på banen, har ingen af de andre kandidater så meget som antydet det faktum, at han ser latterlig ud.

Trumps hår er en forebyggende social trodshandling: Kald mig falsk. Du kan lige vove på det. Du kan fucking lige vove på det.

Teksten er et uddrag af ’The white man pathology: Inside the fandom of Sanders and Trump’

© Guardian og Information Oversat af Lotte Folke Kaarsholm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu