Læsetid: 2 min.

Hvem vinder over Paris?

Kunsthistorikeren Luc Santes seneste bog, ’The Other Paris’, handler om en truet by
16. januar 2016

Luc Santes uudslukkelige fornøjelse ved små mennesker, der tænker og handler stort, ved tekstur og tonalitet, ved storbyens sorte komedier og flossede cirkusser, er nærværende på hver eneste side af The Other Paris. Men den komplementeres af en politisk kritik af de måder, Paris – ligesom New York og mange andre globale storbyer – er blevet tæmmet af kapitalismen på. I bogens sidste afsnit skriver han:

»Af Paris’ historie kan vi lære, at skønhed er en bivirkning af fare, at frihed i bedste fald er en konsekvens af vanrøgt, at visdom er spundet sammen med forfald. Ethvert fremtidigt Paris, der ikke enten er et frossent museumsstykke eller et beboet skuffeselskab, må nødvendigvis indeholde frygt, snavs, lediggang, undergang og vilkårlighed. Det vil indebære en vedvarende oplevelse af uvished, fordi det eneste sikre er døden.«

Hvordan har han det med det afsnit oven på de nylige angreb i Paris, spørger jeg ham.

»Mange amerikanere har indtryk af, at Paris er den venstreorienterede liberalismes hovedstad,« siger Sante. »Det er der noget om, men der findes samtidig en næsten lige så stærk kraft, det franske højre, som har eksisteret siden reaktionen på den franske revolution. Frankrig er ved mange lejligheder kommet frygtelig tæt på fascismen, og det kan ske når som helst igen. Men fascisme er også det, der sker, når man ofrer alt for tryghed og sikkerhed. Når folk er så bange ... så fristes de til at indløse alle deres lodsedler, og så er det man mister smagen af liv.«

Sante, som aldrig har været en pleaser over for hverken højre- eller venstrefløjen, holder et øjebliks pause:

»Hør, jeg ville skildre en arbejderklasse, som nu næsten er usynlig i Paris. Menneskene i min bog bor nu typisk ude i forstæderne. Selve gaderne er alle væk. Terrorisme kan vare nogen tid, og den er selvfølgelig tragisk ...«

Endnu en pause. »Min bog er en slags kærlighedserklæring til den by, Paris engang var, før den blev overtaget af penge. Jeg ser det sådan, at det kan godt være penge ikke slår folk ihjel øjeblikkeligt på den måde, terrorisme gør, men penge forandrer afgjort hverdagslivets materie på langt dybere og mere skadelige måder. Terroristen kan være besejret om 50 eller 20 eller 10 år, men pengene, de bliver sværere at vinde over.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu