Baggrund
Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Hendes hjerte slog for mere end én

»Min åbenhed bringer åbenhed med sig,« skrev Karen Toft i sine erindringer kort før sin død.
Karen ToftFødt den 15. juli 1946 og voksede op ved Kjelstrup ved Thisted.Uddannet folkeskolelærer og etnograf. Begyndte at læse arabisk på KU som 68-årig.Ugift, ingen børn, gudmor til to. Død den 12. marts 2015. Bisat efter tamilsk forbillede i åben kiste med rosenblade strøet over sig.Asken blev spredt over vandet ud for Moesgaard i Aarhus.Privatfoto

Karen Toft

Født den 15. juli 1946 og voksede op ved Kjelstrup ved Thisted.

Uddannet folkeskolelærer og etnograf. Begyndte at læse arabisk på KU som 68-årig.

Ugift, ingen børn, gudmor til to. Død den 12. marts 2015. Bisat efter tamilsk forbillede i åben kiste med rosenblade strøet over sig.

Asken blev spredt over vandet ud for Moesgaard i Aarhus.

Privatfoto

Moderne Tider
2. januar 2016

Hele livet drev mødet med andre mennesker hendes store engagement i integration og gav hende venner verden over

Omkring to uger før Karen Toft døde af kræft i marts måned sidste år, skrev hun et brev til en tamilsk ven, som netop var død. Brevet blev læst op til vennens begravelse: »Som I sikkert ved, er også jeg på vej til at dø. Mandag skal jeg på hospice. Så der er også kort levetid for mig. Tak fordi jeg lærte jer alle at kende. Nyd livet,« stod der blandt andet.

Der var også vers fra et digt af Halfdan Rasmussen:

»Lev i dag så du kan dø i morgen.

Lad dit hjerte slå for mer’ end én.

Den som skænker livet sine drømme,

skal forlade jorden rig og ren.«

Og Karen Toft levede, sådan som hun ræsonnerede på tilværelsens sidste trin. Hun giftede sig aldrig og fik heller ingen børn, men gjorde hele verden til sin omgangskreds.

Hun kastede sig ind i mødet med mennesker, så hendes egen bror blev overrasket over netværkets omfang, da familien tømte hendes lejlighed i Aarhus efter hendes død, og han af hendes papirer kunne se, hvor mange mennesker hun i virkeligheden havde kontakt med.

Barfodsetnograf

Karen Toft blev født i 1946 som købmandsdatter i Kjelstrup ved Thisted. Moren mente, at datteren tids nok kunne komme i skole, så hun begyndte først hos ’æ degn’ i lilleskolens ’bette klaas’, da hun var næsten otte år.

Undervejs i sit liv lærte hun sig fransk, blev folkeskolelærer, kandidat i etnografi og læste europastudier og arabisk på universitetet. Men faktisk var Karen Toft slet ikke sporet ind på en boglig løbebane.

Hun startede på seminariet i Skive i 1967 for med sine egne ord at »gøre det bedre« end de lærere, der gennem mellemskole og gymnasium spottede hendes manglende intellektuelle drift og dømte hende ude – helt uden blik for hendes store talent, der kom til at drive hende vidt omkring også i de akademiske discipliner: Interessen for mennesker, folkeslag og kulturer.

»Min åbenhed bringer åbenhed med sig,« skrev Karen Toft i et dokument med ufærdige erindringer før sin død.

Hun var selv forankret i dansk kultur og sin egen familie. Men ingen levemåder var for fremmedartede til at opnå hendes accept. Til hendes 40-årsfødselsdag i 1986 dansede tre homoseksuelle par rundt; den slags kærlighedsforhold havde ikke alle gæster før set udfoldet så eksplicit. Til en nevøs bryllup fik hun en bosnisk klarinetspiller og en indisk danserinde til at underholde.

I 1989 blev Karen Toft underviser på et kursus for langtidsledige tyrkiske mænd.

Herfra tog et livslangt engagement i integration og kulturforståelse fart. Hun blev lærer på en palæstinensisk friskole i Aarhus, underviste på talrige integrationskurser på daghøjskoler og var i seks år leder af et medborgerhus for flygtninge, indvandrere og danskere i Holstebro. Hun bragte Danmark ind i flygtninge og indvandreres liv for eksempel på udflugter til hendes barndoms vidder i Nationalpark Thy – og hun bragte danskerne tættere på fremmede kulturer. Hun holdt foredrag om tørklædets historie; om at forstå muslimske mænd, der ikke vil give kvinder hånd; om »de herlige somaliere« og om »dem og os«.

Hun arrangerede som folkeskolelærer omkring 30 studieture specielt til landsbyer i Tunesien og Egypten, hvor hun brugte lokale kontakter til at bringe danskerne helt tæt på livet og kulturen i de små samfund.

»Barfodsetnograf«, kaldte en gymnasielærer hende engang på sådan en tur. For med Karen Toft startede engagementet altid i det enkelte menneske.

Fra Holstebro kendte hun en somalisk familie, hvor hun mødte faren igen som buschauffør i den aarhusianske trafik, efter hun gik på pension. Typisk for Karen Toft udviklede det sig til et venskab, hvor hun ved ugentlige besøg hjalp familiens børn med lektier.

Aldrig var hun politisk eller agiterende. Hun var bare nysgerrig.

»Mine mange liv«

I 2014 fik hun konstateret uhelbredelig kræft. Men også mod døden fulgte videbegæret med.Med åben undren diskuterede hun sin død med familie og venner.

»Det er dejligt at mærke, at jeg har mange venner, som tør komme til mig og tør stille nærgående spørgsmål,« skrev hun i sit julebrev sidste år, tre måneder før hun døde.

Flere spurgte hende, hvad hun havde manglet i sit liv, og fik at vide, at Karen Toft var ked af, at hun ikke havde fundet den rette mand eller fået det barn, hun havde ønsket sig.

»Mine mange liv« kaldte hun de brudstykker fra sit liv, som hun begyndte at skrive på, da tiden talte ned. For nok var der ting, Karen Toft ikke fik med herfra. Men status blev, at hun gav det alle forsøg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her