Læsetid: 2 min.

Billedsprog: Ikoner i strandkanten

Ai Weiwei har til CNN fortalt, at ideen til at lægge sig på stranden kom til ham helt spontant

Rohit Chawla

6. februar 2016

En mand ligger med ansigtet nedad i bræmmen af sten på en øde strand. En kropsbunke med armene unaturligt langs siden og håndfladerne vendt mod himlen. Manden på det sort-hvide billede er den kinesiske kunster Ai Weiwei, der poserer på den græske ø Lesbos for avisen India Today. Han har siden begyndelsen af januar opholdt sig på øen for at lave en række projekter med udgangspunkt i strømmen af flygtninge.

Scenen er en genfortælling af det billede, der efteråret 2015 gik verden rundt: Den treårige Aylan Kurdis druknede lig, skyllet op på en strand ved Bodrum i Tyrkiet. Et stærkt forstyrrende billede på verdens ligegyldighed over for de mange flygtninge – hvoraf mange er børn – som dør under flugten fra krig.

Kommentatorer i såvel engelske som amerikanske og tyske aviser har siden kaldt Ai Weiweis poseren alt fra ækelt, tankeløst og egoistisk til gribende og stærk.

Afsenderens position betyder meget for læsningen. Det er jo den anerkendte Ai Weiwei, hvis værker tidligere har rørt og provokeret både det kinesiske styre og kunstkritikere og mennesker over hele verden. Hvis derimod en folketingspolitiker som f.eks. Dansk Folkepartis Martin Henriksen eller en for verden totalt ukendt kunstner havde gjort det samme, ville der ikke have været de samme forventinger. Men netop denne kunstners omgang med netop dette billede stiller krav om en ekstra genial tanke eller et særligt lag.

Manden og drengen

Ai Weiwei har til CNN fortalt, at ideen til at lægge sig på stranden kom til ham helt spontant. Og der er ingen tvivl om, at han er ægte oprørt over flygtningeproblematikken og bruger sin kunstneriske position til at skabe politisk debat. I sidste uge meddelte han således, at han trækker sine værker fra en række danske udstillinger – blandt andre den på ARoS – i protest mod den danske asylpolitik.

Men uanset Ai Weiweis sigte er det svært at se andet end en stor mand i sandet, der på en ikke særligt gennemtænkt måde forsøger at skabe opmærksomhed. Og selv om hans budskab er en kritik af verdens flygtningepolitik, kommer det til at handle om Ai og ikke om Aylan. Billedet af den lille dreng i vandkanten med de korte bukser og den røde T-shirt er rystende og rædselsvækkende nok i sig selv. Det behøver vi ikke en kunstners klodsede statement til at fortælle os.

Serie

Billedsprog

Hver uge skriver medlemmer af Moderne Tider-redaktionen en personlig klumme, som tager udgangspunkt i et aktuelt billede. 

Seneste artikler

  • Udflugt til virkeligheden

    3. marts 2018
    Lars Løkke Rasmussens blik er vendt mod en murstensfarvet boligblok i en af Danmarks berømte ghettoer. Bag ham står en del af det hold af ministre, han har taget med sig på dagens ekskursion til det, som blandt politikere og journalister indimellem bliver kaldt ’virkelighedens verden’
  • De ligger ned for at kunne rejse sig sammen

    24. februar 2018
    Mandagens ’lie down’ er kun en af flere protester, som den nystiftede Teens for Gun Reform-gruppe har stået bag, siden den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz i sidste uge mejede 14 elever og tre voksne ned på skolen med en semiautomatisk riffel, han lovligt havde købt i en nærliggende våbenbutik
  • Billedsprog: Major Tom to Ground Control

    10. februar 2018
    Elon Musk, der både ejer firmaerne SpaceX og Tesla, sendte i denne uge en rød Tesla ud i rummet. Bilen sad i toppen af SpaceX’s nyeste løfteraket Falcon Heavy og roterer nu rundt om solen i en bane tæt på Mars’. I den åbne Tesla sidder en dukke, mens David Bowies »Space Oddity« kører på fuld styrke ud i det lydløse rum
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Maarbjerg

Kære Line Vaaben, din artikel kalder på anekdoten om Picasso, som under en togrejse bliver antastet af en medrejsende. Personen omtaler et maleri af Picasso, et kubistisk portræt af malerens hustru og udtrykker sin undren over den manglende lighed. For sådan ser kvinden jo ikke ud i virkeligheden? Hvortil Pablo svarer ved at spørge til personens egen kone – om han må se hende? Op af pungen kommer et lille sort/hvidt fotografi, som Picasso kommenterer: "Er hun ikke lidt lille og flad?" Du har tydeligvis en dagsorden, hvor du forsøger at miskreditere Ai Weiwei. Men din læsning af billedet forekommer rigid, for med Picassos ord kunne man spørge "Er Ai Weiwei ikke lidt lille og flad og farveløs?" Hvis du synes, at initiativet til hans poseren er udtryk for en upassende selviscenesættelse og at udførelsen er klodset, så kunne du i det mindste som journalist gøre et forsøg på endnu en læsning. Ikke mindst fordi Information har rubriceret din artikel under 'Billedsprog'.