Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Hvornår skal man opgive sit livs kærlighed?

27. februar 2016

Mand, 25

Det er snart to år siden, min kæreste forlod mig. Hun var det skønneste menneske, jeg nogensinde har mødt, og jeg er overbevist om, at jeg aldrig møder nogen lig hende. Hun er fortsat dagligt i mine tanker.

Jeg er dog begyndt at se nye mennesker. Også en kvinde, jeg er blevet glad for. Ikke sommerfugle i maven-glad, men hun er sød, klog og smuk og vil gerne ’mere’. Skal jeg gå på kompromis? Skal jeg vælge den pragmatiske vej og se, om det kan udvikle sig til en ægte forelskelse? Ellers skal jeg holde fast ved kærlighedsidealet med kvinden, der forlod mig?

Svar I:

Du er 25. Hvis alt går vel, får du i hvert fald 50 år mere, så det er på grænsen til det komiske og i bedste fald lidt patetisk, at du taler om »dit livs kærlighed«. Ja, hun var måske dit hidtidige livs kærlighed, men tag nu ud i verden, og dans med nye mennesker, og eksperimentér, og gør noget, du normalt ikke gør. Elsk noget mere. Du drømmer om et andet sted, men det sted findes ikke og har aldrig gjort det. Minder har den indbyggede funktion, at de med tiden bliver mere enkle, mere rene, mere mindeværdige. Altså mere troværdige. Den første store kærlighed hjemsøger de flestes tanker i ny og næ, men mindet vil altid være fortegnet, og i virkeligheden er det jo de færreste af os, der ender med at holde fast i den første.

Så tag dig sammen, og glem både din eks og hende den nye, der ikke giver dig sommerfugle i maven. Selvfølgelig skal du ikke binde dig til en, du ikke er forelsket i. Havde du været 10 år ældre, havde det været noget andet, men det er du ikke, så ud og jage sommerfugle.

– Rasmus Elmelund

Svar II:

Du skriver ikke, hvor længe du var sammen med drømmekæresten, men det er, som du stadig befandt dig i forelskelsen, da hun forlod dig. Der hænger du endnu. Jeg kender ingen i længerevarende forhold, der ville beskrive deres partner sådan, efter at forelskelsens eufori og manglende realitetssans er forduftet og afløst af hverdag med fejl og mangler.

At være forelsket er vidunderligt, men ikke noget, man kan bygge videre på. For at træde i karakter som midaldrende partykiller, så handler forelskelse kun delvis om den, man er forelsket i. Nogle ville sige, at der snarere er tale om paradislængsel. Andre ser følelsen som en særlig lækker form for projektion. Måske din eks blev træt af det ensomme liv på prinsessepiedestalen?

Mon ikke du skulle vove at satse på dit forhold til en kvinde, som du – ufarvet af forelskelse – beskriver som ’sød, smuk og klog’. Så må tiden vise, om hun magter en partner med dine drømme og længsler efter det perfekte samliv.

— Mette Davidsen-Nielsen

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu