Læsetid: 4 min.

Vi er dårligst til at tale om døden

»Jeg var ikke ret gammel, da jeg læste, at man havde fundet det tegn, man kender fra sørøverflag – et kranium med knogler over kors – på en mur i en spisesal på et slot. ’Memento mori’: Husk, du skal dø. Derfor skal du nyde maden. Det er en robust måde at udtrykke, at det er gennem det, at vi er dødelige, at livet får sin uerstattelighed«
Gorm GreisenFødt 1951.Ny formand for Det Etiske Råd. Børnelæge og overlæge på Rigshospitalets neonatalklinik i 25 år.Professor i pædiatri ved Københavns Universitet, hvor han leder en forskergruppe, der arbejder med årsager til hjerneskade hos tidligt fødte børn.Medlem af Det Etiske Råd siden 2013.

Gorm Greisen

Født 1951.

Ny formand for Det Etiske Råd. Børnelæge og overlæge på Rigshospitalets neonatalklinik i 25 år.

Professor i pædiatri ved Københavns Universitet, hvor han leder en forskergruppe, der arbejder med årsager til hjerneskade hos tidligt fødte børn.

Medlem af Det Etiske Råd siden 2013.

20. februar 2016

Hvorfor er der brug for et etisk råd?

»Danmark ville nok hænge sammen, også selv hvis der ikke var et etisk råd. Men det blev oprettet, da vi i Danmark var begyndt med assisteret reproduktion, og Folketinget mente, at nogle mennesker skulle bruge mere tid på at sætte sig ind i disse problemstillinger. Rådet skal skabe debat og rådgive om etiske spørgsmål vedrørende sundhedsvæsenet og bio- og genteknologi. Men rådet må ikke være politisk og gå Folketinget i bedene. På den måde er der et skel. Som jeg ser det, handler politik om at indrette samfundet, så det bliver så godt som muligt for mennesker, og det handler etik jo sådan set også om.«

Så du ser etik som en byggesten i politisk arbejde?

»Ja. Man siger, at de etiske spørgsmål i forbindelse med den ny medicinske teknologi i sin tid genoplivede etikken som en praktisk disciplin. Men lad mig bruge et eksempel fra et helt andet område: Hvis man beslutter, at Danmark skal deltage i en krig i Afghanistan, er det er vel en etisk beslutning, som i bund og grund handler om, hvordan vi kan gøre det så godt som muligt for mennesker. En kendt citat af Rudolf Virchow lyder: ’Politik er intet andet end medicin i stor målestok.’ En politisk beslutning kan være god for nogle mennesker og dårlig for andre. Og jeg kan ikke se, at det er radikalt forskelligt fra, når vi i rådet behandler spørgsmål om, hvad der er klogt at gøre. Bortset fra at vi ikke behøver være enige eller stemme om tingene, og at vi bare skal afgive råd – ikke træffe beslutninger.«

Hvorfor giver det mening i en globaliseret verden at tale om etik i Danmark – når man kan krydse grænser og for eksempel opsøge rugemødre eller få udført test på fostre?

»Nærhedsetik står tydeligt for mig på grund af min lægefaglige baggrund. Du har en særlig forpligtelse, når du er tæt på – og selvfølgelig især som læge. Det er i Danmark muligt at have et socialt solidarisk og sammenhængende samfund, blandt andet fordi vi administrerer nogle grænser. Derfor giver det mening at forbyde noget i Danmark, selv om man kan få det i andre lande. Nogle danskere benytter sig af rugemødre. På den ene side har vi en mand og en kvindes legitime ønske om at få et barn, og på den anden side en kvinde, der kan gennemføre en graviditet. Vi har i rådet sagt, at det ikke er forkert at være rugemor, hvis det er altruistisk. Der skal ikke være penge imellem hende og forældrene. Hvorfor det, når vi tillader betaling i andre sammenhænge i sundhedssystemet, for eksempel når kvinder får penge for at aflevere noget af deres modermælk? Hvorfor er det tilladt at give penge for mælk, men ikke for blod? Vi manøvrerer hele tiden i den slags. Det er ikke sort og hvidt. Man kan godt mene, at noget skal være forbudt i Danmark, uden at man behøver at fordømme dem, der køber det i udlandet.«

Hvad er det største tabu, du kan komme i tanker om?

»Vi er dårligst til at tale om døden. Som læge, der arbejder med nyfødte børn, ved jeg, at noget af det sværeste for forældre, der mister, er, at de har været gravide. Folk, de møder, ser, at maven er væk, og at der ikke er noget barn. Hvad gør man, hvad siger man? I gamle dage kondolerede man, gik i sort tøj og havde et kodeks om det at sørge. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det har gjort det lettere. Også den daglige opmærksomhed på dødens uomgængelighed har værdi. Jeg var ikke ret gammel, da jeg læste om, at man havde fundet det tegn, man kender fra sørøverflag med et kranium med knogler over kors under på en mur i en spisesal på et slot. ‘Memento mori’: Husk, du skal dø. Derfor skal du nyde maden. Det er en robust måde at udtrykke, at det er gennem det, at vi er dødelige, at livet får sin uerstattelighed.«

Hvornår har du senest stået i et etiske dilemma i dit arbejde?

»Når man går stuegang, er der meget, man skal nå, og der er rigtig meget dokumentation involveret. Man sidder hele tiden og slår op og skriver i forskellige it-systemer. Engang havde vi et barn, der var alvorligt sygt, og første gang jeg skulle gå stuegang hos det barn, skulle jeg finde alle de fornødne oplysninger for at tage dagens beslutninger. Men da jeg var blevet 90 procent færdig med at finde oplysninger frem, tænkte jeg: ’Nu stopper jeg, ellers når jeg ikke det, jeg skal i dag.’ Når man har med sådan et lille, sygt barn at gøre, burde kun det bedste være godt nok. Men omvendt har man kun den tid, man har. Jeg tog ansvar, ja, det er en del af sundhedsvæsnets betingelser, at med mange arbejdsopgaver må man ende med at sige, at nu er det godt nok.«

Hvilken sang burde alle høre?

»Petter Dass’ ’Herre Gud, dit dyre navn og ære’, som vi sang til min fars begravelse. Der synger man: ’Gud er Gud, om alle mand er døde’, og på en lidt simpel måde synes jeg, det er enormt trøsterigt. Gud er ikke noget, vi har opfundet, er ikke afhængig af os. Det er svært at tro, at der skulle være en Gud, som er større end al den natur, vi har opdaget ud til den sidste galakse. Men sådan må det være, hvis det skal være en ordentlig Gud. Der står også: ’Gud er Gud, om alle land lå øde.’ Vi er sat fri, så vi kan vælge at bygge på tilværelsens dejlighed, eller vi kan ødelægge det hele. Jeg synes, det giver mening – men det er jo ikke nogen opskrift.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu