Læsetid: 5 min.

Foren jer under prekaritetens banner!

Ny pamflet opfordrer til fælles kamp imod neoliberalismens krisemaskine under prekaritetens banner
20. februar 2016

Siden økonomen Guy Standing, der for nylig gæstede Danmark for at tale om borgerløn, i 2011 udgav bogen The Precariat: The New Dangerous Class, er begreberne ’prekariatet’ og ’prekaritet’ blevet nogle af tidens udbredte sociologiske buzzwords. Prekariatet er, som Standing skrev i denne avis for snart to år siden, »de millioner af mennesker, der må føre en usikker tilværelse uden nogen egentlig identitet på arbejdsmarkedet, hvor de udfører en enorm mængde af arbejde, der ikke regnes for noget, og nøjes med lave og flygtige lønninger uden medfølgende sociale ydelser, hvis de da ikke må leve i afhængighed af overførselsindkomster og velgørenhed.«

Prekaritet er blevet et alment vilkår, i takt med at den økonomiske krise trods den politiske elites besværgelser har bidt sig fast og mere og mere fremstår som en permanent undtagelsestilstand. Den neoliberale afvikling af velfærdsstaten og alt, hvad der minder om stabile ansættelser og tålelige arbejdsvilkår, er blevet intensiveret, og prekaritet spreder sig fra arbejdet til alle områder af livet.

Analytisk kategori eller politisk parole?

Standings forsøg på at analysere nutidens klasseformationer gennem begrebet prekariat er blevet kritiseret fra flere sider. For er prekaritet ikke et permanent element i det kapitalistiske samfund, hvor livet som bekendt er udleveret til markedets tilfældige og irrationelle op- og nedture?

Den engelske blogger og forfatter Richard Seymour har desuden anklaget Standing for at være eurocentrisk:

»Den type arbejde, der beskrives med udtrykket ’prekaritet’, har altid været normen i det globale syd. Faktisk er det fordismen og velfærdsstaten, der fra et globalt perspektiv er undtagelsen fra reglen.«

Men hvilken slags begreber har vi egentlig at gøre med her? Analytiske kategorier, der skal sætte os i stand til at erkende og undersøge nye sider af den sociale virkelighed? Eller politiske paroler, der skal adressere en erfaring af udsathed og mobilisere til protest?

I en ny pamflet fra den København-baserede gruppe Crisis Mirror, hvis ambition med egne ord er at være med til at »blotlægge kapitalismen som den er: inhuman, korrupt og selvdestruktiv«, undersøges det aktivistiske potentiale i begreberne prekaritet og prekariat. Pamfletten, der bærer titlen Inquiries Into Precarity, og som kan downloades fra Crisis Mirrors hjemmeside, rummer ud over essays, digte og illustrationer en række interviews med forskellige europæiske sociale bevægelser og organisationer, der på forskellige måder har forsøgt at gøre den prekære eksistens til udgangspunkt for protester mod den det globale markeds livsfjendtlige bevægelser.

Nye politiske former

En gennemgående erfaring fra de fire bevægelser, der er lokaliseret i henholdsvis Finland (Vastavoima), Spanien (Oficina Precaria), Grækenland (Network of Precarious Workers and Unemployed) og Italien (Precarious (dis)Connections), er de traditionelle fagforeningers irrelevans for de prekære.

Disse bevægelser tager således udgangspunkt i en erfaring, som rigtig mange bevægelser, kritikere og teoretikere har gjort sig de senere år, formuleret på denne direkte måde af det græske ’Netværk for de arbejdsløse og prekære’: »Der er et behov for nye former for organisering«.

Siden det, Crisis Mirror og andre kalder for ’restruktureringen’ af kapitalismen i 1970’erne, har partipolitik, parlamentarisme og fagforeninger mere og mere fremstået som ligegyldige eller måske endda kontraproduktive levn fra en forgangen tid. Globalisering og finansialisering af økonomien samt systematiske angreb på fagforeninger har nedbrudt arbejderbevægelsen, og det er, som om det grundlæggende spørgsmål for sociale protestbevægelser i dag er: Hvordan finder vi overhovedet hinanden?

Det er, som om vi må starte fra scratch i den neoliberale ørken. Eller som den franske kommunistiske gruppe Den usynlige komité konstaterer:

»Vi begynder fra et punkt af ekstrem isolation, af ekstrem afmagt. En opstandsproces må bygges op fra grunden. Intet synes mere usandsynligt end en opstand, men intet er mere nødvendigt.«

En del af grunden til fagforeningernes irrelevans er ifølge den spanske bevægelse Prekaritetskontoret, at de »ikke forsøger at håndtere andre aspekter af det sociale liv end det strengt arbejdsrelaterede«.

Prekaritet handler nemlig ikke bare om arbejdsforhold. Som idéhistorikeren Bjarke Risager har udtrykt det i tidsskriftet Slagmark, er prekaritet som politisk begreb »ikke snævert knyttet til en empirisk erfaring af prekære forhold vedrørende lønarbejdet, men snarere til en generel, eksistentiel erfaring af prekæritet som normaltilstanden i det postfordistiske kapitalistiske samfund.«

Bekræftelse og skam

I denne situation, hvor EU’s krise-management med det græske netværks ord »sigter mod at gøre prekaritet og arbejdsløshed reglen og ikke undtagelsen«, og hvor traditionelle politiske organisationsformer er smuldret, virker prekaritetsbegrebet for mange lovende. For det første fordi det indfanger så bred en vifte af erfaringer, at det kan mobilisere på tværs af befolkningsgrupper, der ellers er adskilte. Og for det andet fordi det med sit brede fokus på alle aspekter af det sociale liv er i stand til at bygge en bro mellem kampe på arbejdspladserne og alle de vigtige kampe, der foregår uden for arbejdspladserne.

Sådan lyder i hvert fald den optimistiske tone hos Crisis Mirror:

»Prekaritet kan være en barsk tilstand for individer, når de – i deres isolation – forsøger at finde endnu et job, endnu en kontrakt, endnu et projekt, endnu en lejlighed, endnu en cirkel af ’venner’ der kan fylde deres tid ud. Men prekaritet kan forvandles til en positiv bekræftelse, hvor folk skaber solidaritetsnetværk for at dele deres erfaringer, ideer og praksisser.«

Selv om det således med Bjarke Risagers ord er »for tidligt at skrive begrebets politiske nekrolog«, hvilket ellers er blevet gjort flere gange, viser nogle af bevægelsernes erfaringer imidlertid også, at mobiliseringen omkring prekaritet har visse problemer. Udover at mange prekære tilstande er præget af en vis midlertidighed – hvilket altid har været et problem for organiseringen af arbejdsløse – så er det ifølge det græske netværk »svært at være organiseret inden for en tilstand, man har lært at skamme sig over«.

Transnational social strejke

Som Crisis Mirror selv bemærker, er prekaritet et meget vagt begreb, hvilket lader til på en og samme tid at være både dets fordel og ulempe. På den ene side er det netop begrebets vaghed, der sætter det i stand til at forene mange forskellige kampe og grupper og adressere erfaringer af at være udsat, hvad enten det er på grund af ens job, seksualitet, nationalitet, hudfarve, bolig, køn, etc.

På den anden side betyder vagheden, at begrebet ikke opstiller nogen klar retning for kritikken – der er ingen klar modsætning, ingen fjende, og der peges ikke på nogen årsag til prekariteten.

Den næste større europæiske aktion under prekaritetens banner bliver den transnationale sociale strejke ’24 timer uden os’, der finder sted overalt den 1. marts, og som er et samarbejde mellem en række europæiske venstrefløjsbevægelser.

Strejken forsøger eksplicit at udvide prekariatetsparolen til også at omfatte flygtninge og på den måde knytte endnu flere kampe sammen. Som der står i indkaldelsen til strejken:

»Den 1. marts vil vi tage ideen om migrantstrejke tilbage og udvide den til alle sociale figurer, der i dag lider under nedskæringspolitik og grænseregimer (…) Fra de negligerede periferier til bymidter, fra fabrikkerne til spredte arbejdspladser, for alle prekære arbejdere, begyndende fra migrantarbejdere, til en stor og magtfuld transnational social strejke. Vi har hverken en identitet eller en fortid at forsvare, blot en åben proces i at storme nutiden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu