Læsetid: 3 min.

Handler social rolleinddeling om evolution?

Markører som køn og race er ikke biologiske, men sociale. De er et resultat af, at vi i fællesskab har givet bestemte forhold i vores biologi en bestemt social betydning – en betydning, der er historisk foranderlig
20. februar 2016

Er rolle- og arbejdsfordelingen mellem kønnene i en eller anden udstrækning bestemt af vores biologi?

Ja, mener LA-politikeren Joachim B. Olsen: »Hvis man ser på mænd og kvinder gennemsnitligt set, så tror jeg, vi har forskellige ønsker til den måde, vi indretter vores liv på. Jeg tror, der er noget medfødt i os, som gør, at kvinder gennemsnitligt set måske har mere lyst til at være derhjemme med børnene, mens mændene arbejder,« som han for et par uger siden sagde til Avisen.dk.

Udsagnet blev mødt af højlydte protester fra flere kvinder med en fremtrædende rolle i det offentlige liv.

Pia Olsen Dyhr (SF) afviste på Facebook, at biologi har noget som helst med statistikken at gøre, og hun beskyldte den liberale politiker for at bære på »et kvindesyn, der hører til i et helt andet samfund«.

Pernille Skipper (EL) tweetede, at Joachim B. Olsen har »et neandertalerkvindesyn«, og Ida Auken (R) undrede sig over, om det ikke snarere var »mekanikken i hovedet« på den liberale politiker, der er noget galt med.

På trods af den voldsomme kritik har Joachim B. Olsen fastholdt, at »genetik er en del af forklaringen« på forskelle i den kønslige arbejdsdeling, og hans opfattelse synes da også relativt udbredt i liberale kredse, hvor man tiltrækkes af socialdarwinistiske ideer og evolutionær psykologi.

Der er dog ikke noget ’naturligt’ i rollefordelingen mellem kønnene – en rollefordeling, som også altid er en magtkonstellation. Der var ikke noget naturligt i den ’gamle’ fordeling, hvor det offentlige domæne var forbeholdt mænd, ligesom der ikke er noget unaturligt i den ’nye’ og mere lige rollefordeling.

Evolution

Jovist, mennesket er som alle andre arter opstået som led i den naturlige evolution. Men som Aristoteles vidste, er vi særlige som art, netop fordi vi er zoon logon echon: Vi nyder den sproglige begavelse, evnen til sproglig kommunikation.

Dette evolutionært udviklede anlæg er den biologiske grundforudsætning for den stadig mere komplicerede sociale verden, vi i fællesskab har skabt, og som vi hver især lever i. Det er også grundforudsætningen for vores mulighed for at forholde os refleksivt, kritisk og moralsk til os selv, andre og vores indbyrdes relationer.

Vores biologi har muliggjort den sociale verden, men efter den sociale verdens opståen kan biologien kun påvirke vores adfærd i socialt medieret form. Modsat de andre arter er vores artshistorie også en social udviklingshistorie, og udviklingen i rollefordelingen mellem kønnene afspejler den sociale evolution, ikke den naturlige.

Rolle- og arbejdsfordelingen mellem kønnene er givet ved, hvad man kan kalde den ’normative orden’.

Den normative orden har været i konstant udvikling gennem vores artshistorie – en udvikling drevet af social konflikt, samarbejde og fælles læring. De mere grundlæggende forskydninger i den normative orden er oftest opstået som reaktion på ’eksterne’ sociale stimuli, der har påvirket den herskende normative orden udefra: gennem krig og konflikt, økonomiske kriser, undertrykte befolkningsgruppers oprør, og omvæltninger i produktionsforholdene.

Hvis man vil forså, hvorfor den sociale rollefordeling mellem kønnene har gennemgået en så eksplosiv udvikling inden for de seneste 100 år, er vores biologi så absolut en blindgyde. Man må snarere se på forholdet mellem udviklingen inden for den normative orden og disse eksterne sociale stimuli.

Mærkater

I dag har vi alle lært, at kvinder har en legitim plads på arbejdsmarkedet og i offentligheden – selv hvis de vælger ikke at gøre brug af den. Denne læring er dog ikke kommet ud af ingenting, den normative orden er snarere blevet presset af eksterne omstændigheder, såsom behovet for kvindelig arbejdskraft under Anden Verdenskrigs kommandoøkonomi, der først efterfølgende har igangsat en normativ læringsproces.

Den omstændighed betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke er blevet klogere: For langt de fleste af os er det i dag moralsk ubestrideligt, at social lighed mellem kønnene er retfærdigt, og ulighed er uretfærdigt.

Vores sociale rollefordeling kommer ikke med mærkater i form af ’naturlig’ og ’unaturlig’. I den udstrækning den gør, er det udelukkende, fordi disse mærkater har tjent en ideologisk funktion. Markører som køn og race er ikke biologiske, men sociale. De er et resultat af, at vi i fællesskab har givet bestemte forhold i vores biologi en bestemt social betydning – en betydning, der er historisk foranderlig.

Vores biologi er en konstant betingelse. Vi skal æde, drikke, sove, bolle, dø. Hormoner påvirker vores humør og adfærd, og vores genetik er givetvis bestemmende for visse grundlæggende personlighedstræk. Men vores biologi øver ingen direkte – eller rettere: socialt umedieret – indflydelse på den kønslige rolle- og arbejdsfordeling. Den er og bliver social.

Denne indsigt står ikke i modsætning til en indsigt i vores evolutionære artshistorie. Tværtimod; den er et resultat heraf.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu