Baggrund
Læsetid: 3 min.

Ned under jerntæppet

Engang sagde man, at nogen befandt sig bag et jerntæppe. Men hvad vil det sige at befinde sig under et?
Engang sagde man, at nogen befandt sig bag et jerntæppe. Men hvad vil det sige at befinde sig under et?

Mia Mottelson

Moderne Tider
13. februar 2016

For et par uger siden lavede DR2’s Deadline en historie om den polske regerings nye medielov, der bl.a. udstyrer finansministeren med retten til at udpege lederne af de statslige medier. Der havde været demonstrationer i Polen, og DR-journalisten på stedet, Clara Lindhardt, fortalte, at den nye lov for mange vakte mindelser om det gamle kommunistiske styre fra før Murens fald. Den polske regering mener åbenlyst ikke, at der er brug for en kritisk og uafhængig presse, men snarere en, der forklarer befolkningen, hvad regeringen viseligt har fundet på.

Og så kom Lindhardt med en fin, lille fortalelse: En ældre dame, hun havde talt med, frygtede, sagde Lindhardt, at Polen »er på vej tilbage ned under Jerntæppet«. Vi kan ikke helt vide, om fortalelsen stammer fra den polske dame, eller om den var Lindhardts egen, men det er for så vidt også ligegyldigt, for den udtrykker under alle omstændigheder ganske præcist det stigende ubehag ved den politiske situation, som mange mærker i dag: Vi er på vej ned under et jerntæppe.

Churchills tæppe

Udtrykket ’jerntæppe’ stammer som bekendt fra en tale, Winston Churchill holdt i USA i 1946. Her beskrev han, hvordan udviklingen efter Anden Verdenskrig allerede havde taget en farlig drejning, idet et jerntæppe havde sænket sig ned gennem Europa, »fra Stettin ved Østersøen til Trieste ved Adriaterhavet«, bag hvilket Moskva i stigende grad så ud til at ville kontrollere politiske beslutninger og hele befolkninger. Selve begrebet ’jerntæppe’ (iron curtain) havde været brugt metaforisk før Churchill, og det er en metafor, der låner sit billede fra temmelig konkrete og velkendte ’jerntæpper’ som dem, der rulles ned over en forretnings yderdøre for at beskytte den mod indbrud eller dem, der benyttes som sikkerhedsskærme imod brand i teatre. I begge tilfælde altså vertikale ’tæpper’ eller ’gardiner’, hvilket også passer godt på den metaforiske brug, Churchill gjorde: Der var ved at brede sig totalitære tendenser bag ved Jerntæppet, derovre på den anden side, mens vi, der blev på denne side, opholdt os i den frie verden.

Men måske er det netop ikke længere muligt at identificere et vertikalt jerntæppe, der opdeler verden i de frie og de totalitære. Jo, man kan naturligvis sige, at Nordkorea har rullet et jerntæppe ned for sine vinduer og er gået i gang med en form for selvdestruktion for nedrullede gardiner. Desuden mener nogen måske, at der er ved at gå en slags jern(bede)tæppe ned mellem Mellemøsten og resten af verden, men dette billede kompliceres en del af de mange interesser og krige, der er på spil på kryds og tværs af landegrænser og regeringsformer.

Tæppets fald

Udtrykket ’ned under jerntæppet’ siger noget andet. Her ligger en stille, melankolsk, næsten resigneret indsigt i, at det ikke er det farlige, ondskabsfulde derude, bag ved det vertikale jerntæppe, der er den største trussel mod vores frihed og lykke i dag, men det jerntæppe, vi er begyndt at rulle ud, horisontalt, over os selv. Næsten som om vi har givet op, lagt os til hvile og trukket jerntæppet op over hovedet. Man kan næsten høre de sørgelige suk fra Inger Støjberg, Søren Pind og Mette Frederiksen: »Vi ville gerne have været mere muntre, men det hele er meget alvorligt og trist, og nu ruller vi dette jerntæppe ud, som vi i stedet kan ligge under.«

Winston Churchills tale udtrykte det modsatte. Han talte til stoltheden og frihedstrangen i det amerikanske folk, men også for venskab og gode relationer med Rusland, for internationalt samarbejde mellem alle lande og en fredsvilje, hvor »ingen søger andres land eller rigdom eller forsøger at lægge nogen form for tilfældig kontrol over menneskers tanker«. I modsætning til denne vision er det svært ikke at komme til at tænke på Iraks olie, den globaliserede kapitalismes sweatshops i Asien og Afrika, klimaflygtninge og undtagelsestilstande og offentlighedslove, når man læser dette i dag. For ikke så længe siden var selv indædt borgerlige politikere brændende optaget af at forsvare oplysningstænkernes universelle tanker om menneskerettigheder og frihed. I dag er det ikke længere realistisk, som Løkke-regeringen siger det. Vi kan ikke. Det går helt sikkert galt.

Jo mere de gamle universalistiske partier resignerer og overgiver sig til det såkaldt realistiske, nationale, ræs mod bunden i forhold til menneskerettigheder, fred, solidaritet og bæredygtighed, jo mere er der brug for, at andre gentænker de klassiske europæiske dyder og omsætter dem til politik for det 21. århundrede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

- - - et jerntæppe kan også være metafor for undertrykkende psykiatrisk behandling således som den foregår i alle højt civiliserede nationer - - - -

Michael Kongstad Nielsen

I Danmark udpeges bestyrelsesformanden for DR og to medlemmer også af en minister - kulturministeren. Vi fejer ikke noget ned under gulvtæppet, kun pressen gør det.
http://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/drs-bestyrelse

Mikael Velschow-Rasmussen

Hmm ... "de klassiske europæiske dyder" ... forstår ikke helt ?

Menes der: Monoteisme, Monarki, Absolutisme, Aristokrati, Feudalisme, Kapitalisme, Korstoge, Krige, etc.
Eller taler vi entydigt om: "The Enlightenment" ?

Eller er vi endnu længere tilbage ("de gamle Grækere og Romere") : Slaveri, Bystater, Demokrati, Rupublikker, etc.

Normalt synes jeg CfVA er rimeligt underholdende, informativt og mindst til dels oplysende, men denne her ligner da lidt, at der har været tørke på idefronten :-)

Under eller bag jerntæppet .... 'come on' I kan bedre end det !