Hvad er det bedste argument for juridisk abort?
»At det stiller de kvinder, der har fået et barn med en uvillig mand under tilfældige forhold friere. Faktisk stiller det begge parter friere.«
Så det er også på grund af kvinden?
»Både på grund af manden og kvinden. I mine rødstrømpedage fik mange af mine veninder børn på den måde, at de aftale med en fyr, at han skulle lave barnet, og de lovede så ikke at opgive ham som far. De sagde bare, at de ikke vidste, hvem faderen var. Det var ulovligt, men muligt at slippe af sted med. I dag er det meget sværere. Og mange mænd er ikke klar til at få børn, før de er oppe i alderen, og det at få en børn med en anonym doner kan være en stor ting for en ung kvinde. Hvis der er mulighed for juridisk abort, vil det være en forel for kvinder, som gerne vil have et barn.«
Tror du, at det vil føre til færre aborter?
»Ja. Mange undersøgelser viser, at kvinde ofte får abort, fordi manden ikke vil have barnet. Det er en meget ubehagelig situation. Og selv om man – også i det aktuelle DR-program – taler om abort som noget, man vælger til og fra som et politisk parti, så er det hårdt både psykisk og fysisk for mange kvinder. Vi har stadig 15-16.000 aborter om året, og det, synes jeg, er ulykkeligt. Også fordi vi ikke føder nok børn i Danmark. Hvis kvinden er interesseret i at få barnet men manden ikke er, så synes jeg, at vi skal gøre op med den der opfattelse af, at det nødvendigvis skal ske inden for familiens rammer.«
Hvor lang tid skal mænds juridiske abortgrænse være?
»Mændene siger 12 uger, men jeg synes, den skal være kortere, for man må vide ret hurtigt, om man vil have barnet eller ej. Omvendt skal det også være rimeligt, for det skal ikke være sådan, at kvinden bare kan vente til grænsen er overskredet med at fortælle det. Det skal tænkes grundigt igennem.«
Skal staten betale børnepenge, hvis faderen får ret til juridisk abort?
»Det vil være ideelt, men jeg er ret sikker på, at man ville lave nogle beregninger i Finansministeriet, som ville gøre, at så ville forslaget ikke blive vedtaget. Men man kunne sidestille kvinderne med de kvinder, der bliver befrugtet med en anonym donor.«
Hvorfor forsvarer så få feminister juridisk abort?
»Nok fordi man automatisk ser kvinden som undertrykt. Man tager kvindens synspunkt. Jeg tror også, at mange ikke har tænkt det nok igennem. Det er derfor, jeg siger, at også for kvindernes skyld er det en god ting.«
I DR-dokumentaren sammenlignes kvindernes ageren over for mændene med voldtægt. Hvad synes du om den sammenligning?
»Den er skæv. Og så nemt er det jo heller ikke bare at gå ud og narre en mand. Men hvis man er meget fertil og fortæller manden, at man bruger prævention, så er det et overgreb. Voldtægt er for grov en sammenligning, men den er illustrativ, fordi den også spiller på mænds fysiske overlegenhed.«
Kan mænd ikke bare bruge kondom?
»Jeg synes i høj grad, at man skal lære unge at bruge kondom. Også af hensyn til kønssygdomme. Men det er bare ikke altid, at det lykkes at bruge prævention, hvis man er liderlig nok.«
Hvad ser du som det stærkeste argument imod juridisk abort?
»Moderen ved, hvem faderen er, og børn er ofte meget opsøgende, når det går op for dem, at der er en far derude. Men man kan ikke sige ’det er Jens, der bor henne om hjørnet, der er din far’. Jeg anerkender, at det kan være uheldigt for barnets tarv og for den mand, som har fraskrevet sig barnet, men som måske sidenhen fortryder.«
Hvorfor blev ligestilling blive omdrejningspunkt for din forskning?
»Det har noget at gøre med, at jeg læste sociologi i 1968 under det store opgør med professorvældet. De, der gjorde oprør, var mænd som fik stillingerne efterfølgende. Jeg og mine medstuderende blev enige om, at der var mere at kæmpe for. Vi ville skabe vores eget oprør. Desuden var min mor feminist og meget frustreret over, at hun aldrig fik en uddannelse, men var hjemmegående det meste af sit liv.«
Hvad mener du om, at stadigt flere mænd – senest Canadas premierminister – erklærer sig som feminister?
»Det, synes jeg, er fantastisk. Det har nærmest været på mode blandt især socialdemokratiske ledere i Norge og Sverige. Det har forandret diskursen omkring, hvad godt lederskab er. I Canada lægger Trudeau vægt på et feministisk og mellemmenneskeligt perspektiv, og jeg tror, det er fint, hvis det kan komme ind den almindelige statstænkning. I øvrigt synes jeg, det er påfaldende, at det herhjemme er Poul Nyrup, der har været tættest på at gøre det, mens Helle Thorning-Schmidt ikke gjorde det.«
Hvis du skulle have levet i en anden tid, hvilken skulle det så være?
»Når man taler ud fra et feministisk synspunkt, så har kvinder aldrig haft bedre muligheder end i dag. Så jeg ønsker mig ikke tilbage til en anden tid. Men jeg vil gerne kigge frem til 2050’erne.«
Hvad har du i din taske?
»iPad, iPhone, lidt makeup og en hårbørste.«
Læs også: Et godt råd til stakkels mænd, som bliver fædre mod deres vilje
Læs også: Jeg blev far imod min vilje
