Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?
»Martin Andersen Nexø’s Pelle Erobreren er en uomgængelig historie om et fattigt og klassedelt Danmark i en ikke særlig fjern fortid. Romanen og dens spirende oprør giver en god forståelse for, at intet er selvfølgeligt; at vi skal passe godt på vores velfærdssamfund, vores demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder. Jeg har læst Pelle Erobreren tre gange, på tre forskellige stadier i mit liv, og den har været lige vigtig hver gang. Og så hører det med, at jeg har den i en flot og læderindbundet udgave fra 1933 – arvet fra min far, som også havde Pelle på sin hitliste.«
Hvilken bog har haft størst betydning for dig?
»Fristende at gentage svaret på første spørgsmål ... Men Tage Skou-Hansens serie om Holger Mikkelsen læser jeg – selv om udgangspunkterne og miljøerne er vidt forskellige – som en slags overbygning på alle Nexø’s store romaner; foruden Pelle Erobreren er det Morten hin Røde og Ditte Menneskebarn. Da Skou-Hansen for nylig døde, blev jeg mindet om, at det er ved at være tid til genlæsning.«
Hvad er den værste bog, du har læst?
»Den kan jeg heldigvis ikke huske; jeg læser aldrig en bog til ende, hvis den ikke fanger mig. Det ville jo være tidsspilde i en verden fuld af gode bøger, som venter på at blive læst.«
Hvilken type læser er du?
»En skønlitterær bog skal være velskrevet, og jeg står af, hvis en oversættelse er dårlig, hvis sproget er slapt, eller hvis et plot er usandsynligt. Til gengæld glæder jeg mig over gode ord, anderledes sætningskonstruktioner og leg med sproget – meget af det, som Klaus Rifbjerg mestrede bedre end de fleste: ’Ding dang dong, visselul, rokken går, klokken slår og evigheden forestår’.«
Hvornår læser du?
»Jeg læser intenst i perioder, f.eks. i ferier og på rejser, men ikke meget til daglig, hvor en bunke ulæste aviser i reglen vinder over en stak bøger, som jeg for længst burde være i gang med.«
