Et liv er forbi: Fra kirurgisk læge til holistisk terapeut

Kirurgen Palle Gad viede sit liv til lægegerningen, men skilte sig ud ved at være i opposition til det etablerede systems dogmer. Senere bekendte han sig til en holistisk tilgang til mennesket
Palle Gad. Født 1. september 1934 på Frederiksberg, København. Uddannet læge i 1960, speciallæge i kirurgi i 1974 og senere psykoterapeut. Medstifter af Praktiserende Speciallæger i slut-70’erne og Holistisk Netværk i 1989. Gift med Kirsten Gad i 1955, skilt i 1984. Gift med Grete Brostrøm i 1990. Palle Gad efterlader sig fire børn og seks børnebørn. Død 7. oktober 2015 Palle Gad ved sit hus i sommeren 2012. Privatfoto

Palle Gad. Født 1. september 1934 på Frederiksberg, København. Uddannet læge i 1960, speciallæge i kirurgi i 1974 og senere psykoterapeut. Medstifter af Praktiserende Speciallæger i slut-70’erne og Holistisk Netværk i 1989. Gift med Kirsten Gad i 1955, skilt i 1984. Gift med Grete Brostrøm i 1990. Palle Gad efterlader sig fire børn og seks børnebørn. Død 7. oktober 2015 Palle Gad ved sit hus i sommeren 2012. Privatfoto

6. februar 2016

En eftermiddag først i 1980’erne kom kirurgen Palle Gad særligt begejstret hjem fra klinikken. Han smed resolut sin kernelædertaske i Riskov-villaens stue og proklamerede til sin familie, at nu havde han for første gang kureret et mavesår uden at skære.

Familien talte hustruen Kirsten Gad og deres børn Mette, Signe, Andreas og Ulla. På det tidspunkt havde Palle Gad arbejdet som læge i mere end to årtier. Han holdt meget af at være læge. Ligesom sin far. Bare 16 dage gammel var ham blevet døbt for at rejse med sine forældre til Grønland, hvor hans far skulle arbejde som tuberkuloselæge. Da Palle Gad selv blev far, bragte lægegerningen også ham og familien ud i verden. I halvandet år boede de i Missouri, USA, hvor han forskede i thymuskirtlen.

Det hele menneske

Tilbage i Danmark var Palle Gad ansat på Aarhus Amtssygehus i 1960’erne. Arbejdsugen var på 80 timer, så for at kunne være sammen kom familien ofte til ham på jobbet. Mange hyggelige søndagsfrokoster indtog familien i sygehusets personalekantine.

Når Palle Gad en sjælden gang imellem havde fri, satte han jazz på pladespilleren. Favoritterne var Duke Ellington og Chris Barber. Og fra bogreolen blev Oprør fra midten af Niels I. Meyer, K. Helveg Petersen og Villy Sørensen, som talte for borgerløn, ofte hevet frem.

Palle Gad lærte sine børn ikke at gå op i titler, men behandle alle mennesker ordentligt. Han var et usnobbet menneske, der i stedet for slips bar en blå lapis lazuli-sten i en lædersnor om halsen.

Palle Gad lagde vægt på at se tingene fra flere sider, hvorfor der både blev holdt Information og Jyllands-Posten i lægehjemmet.

Nuancer begyndte Palle Gad dog at mangle på jobbet i løbet af 1970’erne. Det etablerede hospitalsvæsen var præget af hierarki og fastlåste rutiner, som ikke tilgodeså det hele menneske, mente han. Systemet behøvede faglig fornyelse, og han savnede et alternativ til det etablerede system. Så sammen med en god ven tog han initiativ til Speciallægernes Hus i Aarhus, hvor han flyttede ind med otte andre læger i 1977.

I samme periode gik han til undervisning i samtaleterapi hos Torben Bendix, overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Her lærte han at kurere mavesår uden at skære og i stedet lytte til patients livssituation. Troen på, at stress og ondt i livet kunne gøre folk syge, fik flere amtsrådspolitikere og lægekollegaer til at se Palle Gad som en tosse.

Men han fortsatte sin holistiske søgen og tog kurser hos den spirituelle vejleder Bob Moore i Ringkøbing gennem 10 år. Her mødte han i 1985 lægen Bent Danielsen, som siden blev en nær ven. Kurserne i healing, meditation og drømmetydning henvendte sig til læger, sygeplejersker og deres partnere. Palle Gad var blevet skilt i 1984 og mødte nogle år senere Grete Brostrøm på en sommerhøjskole. Det var sammen med hende, Palle Gad mødte Bent Danielsen.

Nej til sottesengen

Palle Gad og Grete Brostrøm flyttede til Troense på Sydfyn i 1990. Her faldt de for et renoveret fiskerhus med tilhørende anneks og en stor frugthave. Han holdt af naturen og havet, som fik ham til at slappe af fra et travlt arbejdsliv.

Han kunne lide at binde knob og bar en lille dolk i sin livrem. Annekset indrettede han som praksis for samtaleterapi, healing og meditationsgruppe. Det gamle fiskerhus blev deres naturparadis, hvor gæster, børn og børnebørn kunne overnatte på førstesalen.

I 2002 udgav Palle Gad bogen Fra symptom til helhed – sundhedssektoren til behandling, mens han som 75-årig måtte aflevere sin autorisation. De senere år rettede hans søgen sig også mod filosofien og særligt den danske religionsfilosof K.E. Løgstrup, mens han passede sin alzheimerramte hustru, som døde i 2009.

Palle Gad valgte efter en årrække med skrantende helbred at tage sit eget liv. Hans nærmeste vidste godt, at det var den vej, han ville vælge. Han havde igen og igen understreget, at han nægtede at ende sit liv i ’sottesengen’. Han var optaget af retten til selv at bestemme, hvordan livet skulle ende.

Samtidens og det etablerede systems distante forhold til døden var det sidste tabu, som det lå ham på sinde at gøre op med.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu