Mød miljøpolitikkens nye magthavere

Gruset på den lille vej ved Borupgaard i Løkken knaser under vægten fra den sorte Toyota V8-firehjulstrækker. Landmand Flemming Fuglede Jørgensen drejer Cult-keyhangerens vedhæng rundt i tændingen, slår døren op og placerer sine gummistøvler solidt i den smalle græsstribe, der adskiller bilen fra det lille vandløb i vejkanten.

»Her har vi så Tiende Bæk,« siger han og letter lidt på fløjlskasketten.

»Det lyder vel nok romantisk, hva’? Man ser for sig, hvordan storkene er ved at slide svingfjerene af hinanden. Men det er jo bare en grøft. Og den skal altså udnævnes til at have stor naturværdi? Sikke noget vrøvl.«

Den 62-årige planteavler og formand for lobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug vender sig om og peger mod marken på den anden side af vejen. Den er flere steder dækket af store vandpytter.

Læs også: Minister slører landbrugspakkens klimaeffekt

»Der ser du konsekvensen,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Naturværdi eller ej. Tiende Bæk og andre vandløb som det er med ét kommet højt op på den politiske dagsorden.

Det har de været, siden BT i begyndelsen af februar kunne fortælle, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har ladet Bæredygtigt Landbrug skrive store dele af et kommissorium til en arbejdsgruppe, der skal udarbejde nye retningslinjer for såkaldt grødeskæring. Det vil sige, i hvilken udstrækning kommunerne skal rense landets åer og vandløb for planter. Landbruget vil have fjernet så meget så muligt, så vandet lettere kan løbe væk fra bøndernes marker. Hvilket til gengæld vil gå ud over fisk og andet naturligt liv i åerne. Ministeren har også på Bæredygtigt Landbrugs foranledning udsendt et ’hyrdebrev’ til kommunerne, hvori hun beder dem oprense vandløbene mere effektivt.

De seneste uger er alle aspekter af den sag blevet vendt og drejet i pressen. Ikke mindst er det blevet diskuteret, hvor tætte forbindelser en minister egentlig bør have til lobbyister.

Randzoner og rullepølse

Men hvad der hidtil har fået mindre opmærksomhed, er, hvem de lobbyister, der tilsyneladende har fået magt til at diktere dansk miljøpolitik, egentlig er.

Er de »en ekstremistisk forening, der opfinder sine egne fakta«, som tidligere miljøminister Ida Auken (dengang SF) har hævdet?

Eller er de bare en flok pressede landmænd, der reagerer mod firkantet miljølovgivning?

I stuen på sin store, hvidkalkede gård fra 1800-tallet opregner Flemming Fuglede Jørgensen over en rullepølsemad sin organisations politiske sejre gennem det seneste halve år. Dem er der mange af.

Læs også: S: Miljø-minister er landbrugets marionetdukke

»Hele den landbrugspakke, der er på vej nu, er jo baseret på de fakta, vi har fundet frem,« siger han og ligner en, der prøver ikke at se alt for tilfreds ud.

»Randzonerne er væk, og vi skal forhåbentlig have lov at bruge noget mere gødning. Det næste, der står for tur, er afgifter på ting, vi bruger til at producere med. Sådan noget som PSO-afgiften. Det skævvrider konkurrencen, når vi i Danmark skal betale afgifter, som de ikke engang har hørt om andre steder.«

Bæredygtigt Landbrugs historie taget i betragtning er den store indflydelse bemærkelsesværdig. Organisationen blev stiftet i 2010 som en reaktion mod dels den daværende VK-regerings Grøn Vækst-pakke, dels den etablerede brancheorganisation Landbrug & Fødevarer, der med Flemming Fuglede Jørgensens ord »var blevet nogle dorske hunde, som ingenting lavede«.

Læs også: Dengang da Eva Kjer fik en kæmpenæse

Navnet blev valgt, fordi »bæredygtighed er noget, de grønne tror, de har patent på,« forklarer Flemming Fuglede Jørgensen.

»Men det har de ikke. Det bæredygtige er også at have et liv på landet. Og du kan ikke have et liv på landet, hvis det hele det står og svømmer og forsumper.«

Nærmest fra dag ét har foreningen været kontroversiel. I forbindelse med den politiske debat om Grøn Vækst-pakken i 2011 arrangerede Bæredygtigt Landbrug en protest, hvor hundredvis af vrede landmænd kørte deres traktorer ind i Københavns gader. Daværende miljøminister Karen Ellemann (V) – der i dag er social- og indenrigsminister – reagerede prompte ved at aflyse et planlagt møde med organisationen.

Læs også: I lommen på landbrugslobbyen

»Der er tale om et regulært boykot fra min side. Jeg har haft en omfattende dialog med landbruget, og det har jeg tænkt mig at fortsætte med. Men det kommer ikke til at ske på et bagtæppe af buldrende traktorer, og det er min demokratiske ret,« sagde Venstre-ministeren i 2011 til Altinget.

Organisationen kom ikke nærmere indflydelse, da SRSF-regeringen kort efter kom til. Da Bæredygtigt Landbrug opfordrede sine medlemmer til ikke at følge den såkaldte randzonelov, der forbød dyrkning af arealer umiddelbart op til vandløb og søer for at forhindre udledning af kvælstof og sprøjtemidler, og stævnede staten, valgte Ida Auken at sætte organisationen helt uden for døren.

Venstres katastrofevalg

Men mens strategien med traktordemoer og stævninger ikke umiddelbart gav politiske resultater, gav den anerkendelse rundtomkring på landbrugene. Nye medlemmer begyndte at strømme til. Et af dem var Michael Blach, planteavler fra Nørresundby.

»Jeg synes, der manglede nogle, der turde sige deres mening og ikke bare spillede med på den galej, som politikerne lagde for dagen,« siger Michael Blach.

Han mener, landbruget i årtier har været udsat for en hetz, som Bæredygtigt Landbrug har udgjort et nødvendigt modtræk til.

»Det, man skal huske om universiteterne, er, at de også er en forretning.

Læs også: Eva Kjer Hansen: Nogle forskere tager fejl

De har en interesse i at få skabt nogle problemstillinger, så de kan få nogle penge i kassen til forskning,« siger Michael Blach.

»Miljøsagen handler rigtig meget om følelser. Og når følelserne er på spil, så går de tit forud for fakta.«

Derfor er Bæredygtigt Landbrugs metoder i form af eksempelvis stævninger og udtalelser om, at miljøpolitikken er »landsskadelig virksomhed«, helt o.k., mener Michael Blach.

»Det er da klart, at når et erhverv trues på sit levebrød på et fejlagtigt grundlag, så må det forsvare sig,« siger han.

Det er Michael Blach langtfra alene om at mene. I dag repræsenterer Bæredygtigt Landbrug efter eget udsagn omkring 4.100 landmænd, der angiveligt sidder på 1 million ud af de 2,6 millioner hektar opdyrket landbrugsjord i Danmark.

Den fremgang har gjort Bæredygtigt Landbrug sværere at ignorere. For at modvirke medlemstabet har den mere traditionelle brancheorganisation Landbrug & Fødevarer ifølge flere kilder set sig nødsaget til at slå ind på en knap så kompromissøgende linje og lægge sig tættere op ad sin rebelske lillebror. Det har angiveligt bidraget til at få Bæredygtigt Landbrugs synspunkter til at fremstå mindre ekstreme, ikke mindst i borgerlige politikeres øjne.

Efter et katastrofalt dårligt valg i Jylland, hvor traditionelle kernevælgere blev tabt til Dansk Folkeparti, er Venstre-toppen desuden ivrig efter at komme de vrede landmænd i møde.

Flemming Fakta

Selv hælder Flemming Fuglede Jørgensen dog mere til den forklaring, at Bæredygtig Landbrugs politiske succes skyldes gode argumenter.

»Som jeg har sagt så mange gange, at de er begyndt at kalde mig Flemming ’Fakta’ Fuglede: Hvis du argumenterer rigtigt og velbegrundet, og du dokumenterer, hvad du siger, så er modparten på sigt altid nødt til at lytte efter,« siger han.

Ud over at være formand for Bæredygtigt Landbrug er Flemming Fuglede Jørgensen planteavler.

Cathrine Ertmann

Hans kone, Annette, springer op fra sin plads ved computeren og henter en stor, rød mappe.

»Det er vores beviser. 4,8 kilo,« siger hun.

Annette forsvinder igen kortvarigt fra lokalet og vender så tilbage med en papkasse.

»Her er 21 kilo,« siger hun.

I kassen ligger alle foreningens oplysninger i forbindelse med den såkaldte gødningssag, hvor Bæredygtigt Landbrug har stævnet staten, fordi reduktionerne i, hvor meget gødning landmændene må bruge, efter foreningens mening er så store, at det i strid med EU-retten stiller dem dårligere end landmænd i andre lande.

Første slag tabte organisationen i Vestre Landsret, men en ny retssag om et andet aspekt af sagen venter allerede til efteråret.

»Rent teknisk er det fuldstændig uangribeligt, det, vi er kommet med. Så ministeren har bare lyttet til kloge mennesker. Det er der intet i vejen med,« siger Flemming Fuglede Jørgensen og begynder på en lang opremsning af alle de misforståelser om landbrugets miljøpåvirkning, han mener at have påvist.

Det rene vrøvl

Helt indiskutable er Bæredygtigt Landbrugs fakta nu ikke. Faktisk er »noget af det, de fremfører, det rene vrøvl,« som Jørgen E. Olesen, professor i agroøkologi ved Aarhus Universitet, formulerer det.

Under interviewet med Information hævder Flemming Fuglede Jørgensen eksempelvis, at »dansk landbrug ikke har en nævneværdig udledning af kvælstof til vandmiljøet«.

»Det står der sågar i universiteternes rapporter. Så det vil vi ikke beskyldes for,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Men det er ifølge professor Jørgen E. Olesen ikke korrekt.

»Det er ikke det store problem i vandløbene, men det er det især i fjordene, hvor det skaber iltsvind. Og nogle steder påvirker udledningen også grundvandet,« siger han.

Bæredygtigt Landbrugs påstand om, at de seneste tyve års reduktioner i gødningsmængderne »ikke har indvirket på udsivningen og nedsivningen af næringsstoffer til vandmiljøet og grundvandet«, ryster professoren ligeledes på hovedet af.

»Det er ikke korrekt. Gødningsnormerne har beviseligt virket,« siger han.

»Men det er sandt, at de ikke har virket helt lige så godt de sidste 10 år. Det skyldes, at vi nu er kommet så langt ned i gødningsmængde, at det begynder at blive ineffektivt at reducere det yderligere.«

Jørgen E. Olesen tilføjer, at der dog er store forskelle internt i landbruget. Mens planteavlere som Flemming Fuglede Jørgensen formentlig godt kunne bruge lidt mere gødning uden de store miljømæssige konsekvenser, bruger især kvægavlerne stadig alt for meget.

En anden af Flemming Fuglede Jørgensen og Bæredygtigt Landbrugs påstande er, at proteinindholdet i afgrøderne som følge af restriktionerne på gødning er faldet så meget, at dansk korn er blevet svært at afsætte. Til det siger Jørgen E. Olesen:

»Det er rigtigt, at proteinindholdet er faldet. Men de reducerede gødningsnormer kan kun forklare en meget lille del af det.«

»I løbet af de seneste 20 år er landmændene begyndt at dyrke andre sorter, der giver et højere udbytte. Og hvis du skal opnå proteinindhold i et højere udbytte, så kræver det altså endnu mere kvælstof, end man brugte selv for 20 år siden. Så det er en væsentlig del af forklaringen,« siger Jørgen E. Olesen og tilføjer, at landbruget derfor heller ikke skal forvente at komme tilbage til tidligere tiders proteinmængder – selv hvis man skruer gødningsnormerne tilbage til niveauet fra 1990’erne.

Endelig er der den meget aktuelle påstand om, at de oversvømmelser af marker, som landmændene er trætte af, skyldes mangel på grødeskæring.

I stuen på Borupgaard viser Flemming Fuglede Jørgensen en videosekvens med Ry Å, der i efteråret gik over sine bredder. Hele marker står under vand, huse er oversvømmet, og traktorer er kørt fast. Optagelserne, som han og Annette selv har lavet med en drone, akkompagneres af tonerne fra Michael Jacksons »Earth Song«.

Men uagtet videoens patos har Bæredygtigt Landbrug ifølge Jørgen E. Olesen ikke ret i sin påstand.

»Det her er jo komplekse problemstillinger. Og man må tage med i betragtning, at klimaet har ændret sig,« siger Jørgen E. Olesen med henvisning til, at Danmark i dag får i gennemsnit 100 mm nedbør mere om året end for bare 50 år siden. I Jylland er tallet hele 200 millimeter. Det er en stigning på 30-40 procent.

»Den store mængde vand kan formentlig ikke løbe ud gennem vandløbene alle steder uden at påvirke markerne, selv hvis vi grødeskærer på livet løs,« siger Jørgen E. Olesen.

Misinformation

Flemming Fuglede Jørgensen indvender over for Jørgen E. Olesens argumenter, at forskningen er virkelighedsfjern, fordi den efter hans mening i for høj grad er baseret på usikre modelberegninger.

Men ifølge gårdejer og journalist Kjeld Hansen, der driver det landbrugskritiske website gylle.dk, er misinformation en kalkuleret del af Bæredygtigt Landbrugs strategi.

»De finder frem til nogle obskure rapporter og forskere, og så vrider og vender de på deres resultater, til de passer i deres kram. De tager det ene videnskabelige forbehold, som kan bruges til at skabe usikkerhed om grundlaget for miljøpolitikken, og så ignorerer de alt i de selvsamme rapporter, som ikke støtter deres sag,« siger Kjeld Hansen.

Som eksempel henviser han til, at tyske og hollandske forskere, som Bæredygtigt Landbrug tog til indtægt for, at randzoner ikke havde nogen miljømæssig værdi, til DR Detektor har sagt, at deres undersøgelser ikke giver belæg for den konklusion.

Til Kjeld Hansens kritik siger Flemming Fuglede Jørgensen:

»Helt siden 1986, hvor vandmiljøplanen blev lavet, er der nogle miljøfolk, der har kunnet diktere politikken. Nu må Naturfredningsforeningen, Økologisk Råd og håndgangne folk som Kjeld Hansen sande, at der er kommet nogle, der siger noget andet. Så er det ligesom med ræven og rønnebærrene,« siger han.

»Jeg kunne godt tænke mig, at Thyge Nygaard (landbrugspolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, red.) og Kjeld Hansen og alle de, der kom en tur ind i retten. Så kan du tro, det er slut med at lyve,« siger han og tilføjer, at det ikke skal forstås som en trussel.

Forfølg dem, der forfølger os

Skulle det alligevel blive til en sag, ville det ikke være første gang, Bæredygtigt Landbrug gik til angreb på sine kritikere. Tidligere har foreningen anlagt injuriesag mod daværende formand for Danmarks Naturfredningsforening René la Cour Sell, som havde hævdet, at landbrugets forurening var skyld i lukningen af flere hundrede drikkevandsboringer. En sag, som Bæredygtigt Landbrug dog ikke fik medhold i.

Ifølge et mødereferat offentliggjort af Kjeld Hansen i bogen Bondefangeri har en advokat i kredsen omkring Bæredygtigt Landbrug desuden opfordret til at »tæppebombe« kommunale embedsmænd med klager og e-mails. Advokaten hævdede også, at han »havde fået flere medarbejdere fjernet«, fordi de privat var medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening.

Og i 2012 udsendte foreningen en e-mail til sine medlemmer med overskriften »Forfølg dem, der forfølger os«, hvor journalist Kjeld Hansens private adresse stod at læse side om side med opfordringen:

»Kender vi nogen, der bor i nærheden? Googl manden. Er der nogle belastende artikler? Man kan altid finde noget.«

Ifølge professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har Bæredygtigt Landbrugs fremkomst på mange måder ført til en mere polariseret debat.

»Man kan sige om Bæredygtigt Landbrug, at de er ikke bange for at gå hårdt på. Jeg er da også blevet beskyldt for hvad som helst – i de her dage bliver jeg kaldt en af de røde lejesvende. Jeg lader mig ikke gå på af det. Men der er ingen tvivl om, at jeg har kolleger, som ikke bryder sig om at stå frem af frygt for den tone, der hersker derude,« siger Jørgen E. Olesen.

»Men jeg kan egentlig godt forstå, at de nogle gange kører på. For de er ude i en politisk kamp. Og i en politisk kamp er det ikke altid fakta, der tæller.«

Efter eget udsagn kender Flemming Fuglede Jørgensen, der blev formand i 2013, ikke noget til, at foreningen skulle være involveret i chikane eller intimidering. Men han medgiver, at der »lige i opstarten måske var lidt vilde armbevægelser«.

»Men jeg vil så sige, at Kjeld Hansen har udokumenterede påstande og angreb, som er helt vilde. Han påstår jo, at vi smadrer 20 års miljøpolitik, og at vi vil lave motorveje gennem vandløbene. Han er for mig personificeringen af ondskab og nedrighed over for et pænt og ordentligt erhverv.«

Tilbage ved Tiende Bæk starter landmanden sin Toyota og sætter kurs mod gården. Han peger ud ad vinduet, op i retning af Ingstrup Kirke.

»Her syd for gården har der været landbrug siden vikingetiden,« siger han.

Flemming Fuglede Jørgensen er deres arvtager.