Læsetid: 8 min.

Vi siger hverken ja eller nej til flirt

Flirten ligger i spændingen mellem ja og nej – og den evige angst for afvisning. Ny forskning går helt tæt på, hvordan vi bruger sproget, når vi vil have hinanden på krogen. Måske kan det sætte en ny retning for, hvordan vi rådgiver unge, som er på vej ud på erotikkens mudrede vande
Det seksuelle sprog og flirten er et temmelig ubeskrevet område, men ny sprogvidenskabelig forskning kortlægger vores mønstre.

Det seksuelle sprog og flirten er et temmelig ubeskrevet område, men ny sprogvidenskabelig forskning kortlægger vores mønstre.

Edward Adams

20. februar 2016

Sagde hun ja? Efter at debatten om sexovergreb atter er blusset op, både oven på begivenhederne i Køln nytårsnat og de mange efterfølgende beretninger om voldtægtskulturer både ude og hjemme, er gamle råd til at sikre, at sex er frivilligt for begge parter, blevet aktuelle igen.

Men er der noget særligt ved det seksuelle sprog, der gør det vanskeligt at være sikker på, hvornår et ja er et ja, og et nej er et nej? Det er et område, der ikke er særlig udforsket.

Men ny sprogvidenskabelig forskning har taget første spadestik til en ny og dybere forståelse af flirten og det seksuelle sprog, som måske på sigt kan medvirke til at skabe en mere frugtbar og nuanceret diskussion af vores seksuelle og romantiske samspil – og hvordan vi kan flirte frit uden at overskride hinandens grænser.

Et kig ind i en sort boks

Sprogforsker Kristine Køhler Mortensen har beskæftiget sig med det seksuelle sprog i flere år. Først i forbindelse med sit speciale, hvor hun sammen med en makker hængte mikrofoner om halsen på unge, der skulle i byen – og senest i ph.d.-afhandlingen Language and Sexuality in an Online-Mediated World, som hun forsvarede tidligere i år.

Til brug for afhandlingen fik hun en række mail- og chatudvekslinger doneret fra aktive brugere på de to datinghjemmesider elitedaters.dk og dating.dk. Der er tale om et helt unikt materiale, som for første gang giver sprogforskningen et indblik i, hvad der indtil nu stort set har været en sort boks.

»Det seksuelle sprog og flirten er et temmelig ubeskrevet område. Det er ret påfaldende, da de romantiske relationer ellers er noget, som fylder rigtig meget både i medierne og i vores liv i det hele taget. Men vi har altså meget lidt reel data om, hvad der foregår i de her seksuelle eller romantiserede rum,« påpeger Kristine Møller Mortensen.

Det er der nogle oplagte grunde til, som hun også selv har mærket i forbindelse med materialeindsamlingen. Som forsker kan man ikke uden videre hoppe ind i folks intime rum. Og hvis forskningen efterfølgende skal publiceres, er der desuden stramme regler, hvad angår samtykke fra alle involverede parter.

Af samme grund tog det halvandet år at indsamle et tilstrækkelig stort materiale – men det lykkedes. Og det var en forsigtig og blufærdig flirt, der åbenbarede sig i mailudvekslingerne.

Flirten fletter sig ind

Jonas og Maria skriver sammen på dating.dk. Men meget af tiden adskiller deres udvekslinger sig ikke ret meget fra de snakke, man typisk har med en ny kollega i frokoststuen. De skriver om arbejde, fritidsinteresser, venner og familie.

Getting acquainted er nemlig rugbrødsarbejdet i det meste af den skriftlige flirt fra danske datingsites, som sprogforsker Kristine Køhler Mortensen, har studeret i sin ph.d.-afhandling.

Men indimellem sker der alligevel noget i udvekslingerne, som der sjældent sker i samtalen med den nye kollega. For eksempel når Jonas, der er fotograf, lidt famlende forsøger at beskrive sine billeder for Maria – og ender med at undskylde sin egen dårlige forklaring.

Maria replicerer:
»hehe. Det er ok. Måske jeg er så heldig at se nogle eksempler på et tidspunkt.«

Jonas svarer:
»ja måske ;-)«

Derefter skifter Marie prompte til et helt, helt andet emne – længe inden det munder ud i en konkret aftale. Og nej, det er ikke særligt saftigt, men det er altså på små, subtile steder som her, at man som sprogforsker ofte finder flirten.

Som udenforstående kan man ellers tænke, at formålet med onlinedating må være at komme til sagen i en vis fart, så man kan mødes i ’den virkelige verden’. Men så enkelt er det slet ikke.

Det forestillede samvær

Materialet viser, at flirten rent sprogligt kommer til udtryk på flere måder, men Kristine Køhler Mortensen har valgt at sætte særligt fokus på én strategi, som går igen i en stor del af materialet.

»Det er det element, som jeg kalder imagined togetherness. Det er sproglig udveksling, hvor man i fællesskab opfinder en fremtidig verden eller situation, hvor man vil være sammen – og det vil typisk være et nydelsesfuldt rum. Det hører også med, at der sjældent er tale om et konkret sted eller tidspunkt. Det er ikke engang sikkert, at man taler om ’du og jeg’, det kan lige så godt være ’man’. Det hele er diffust og hypotetisk,« forklarer hun.

Et eksempel på sådan en hypotetisk situation er, når de to flirtende, Anna og Rasmus, fortæller hinanden om deres hjem.

Rasmus fortæller, at han har en dejlig have, hvor man kan sidde og spise. Anna fortæller, at hun ingen have har – og så skriver Rasmus:

»Synd uden have – sushi og hvidvin (og bøffer med sovs) med roser i baggrunden, er en luksus jeg kun kan unde dig ;)«

Tro mod flirtens natur er invitationen både diffus og indirekte, og Anna forholder sig heller ikke direkte til den i sit svar. Hun gør i stedet rede for nogle naturskønne udflugtsmål i nærheden af hendes eget hjem.

»Det er hele tiden katten om den varme grød,« bekræfter Kristine Køhler Mortensen – og hun har flere forskellige bud på, hvorfor flirten er så indirekte og ofte langstrakt, som den er.

Den romantiske høflighed

»En del af nydelsen ved flirten er uden tvivl at trække den i langdrag og nyde spændingen ved den romantiske mulighed, som ligger ude i fremtiden. Ideen om at begær skal forløses hurtigst muligt, er for simpel. Spændingen op mod forløsningen er lige så vigtig. Den tyske filosof og sociolog George Simmel talte om spændingen mellem ja og nej. Og det er der, kunsten ligger – frem for at sige: Skal vi knalde?« forklarer hun, men understreger, at det ikke er den eneste grund til, at vi træder varsomt.  

»Det er jo også risikobetonet af flirte. Vi er som mennesker programmeret til ikke at kunne lide at tabe ansigt – og vi kan faktisk heller ikke lide at afvise andre. Derfor er flirten også præget af angst og nervøsitet. En lang række af de retoriske greb, som vi bruger under flirten, kan derfor også tolkes som høflighedsstrategier, som skal beskytte os selv og den anden fra at tabe ansigt,« forklarer Kristine Køhler Mortensen.

Høflighedsstrategierne lever også i bedste velgående i hverdagssproget mellem venner og kolleger. Det kan for eksempel være, når vi ringer op med en potentiel middagsinvitation, men i stedet for at gå lige på og hårdt, så nøjes vi med at spørge: »Hvad skal du egentlig på tirsdag?«

På den måde foregribes en evt. afvisning elegant. Hvis modparten nævner en anden aktivitet, behøver invitationen slet ikke komme på banen.

I flirten er høflighedsstrategierne bare endnu mere udtalte, da romantiske og seksuelle relationer er så meget desto mere følsomme.

Hvornår er flirten en succes?

De to datingsites, som Kristine Køhler Mortensen har indhentet sit forskningsmateriale fra, er begge kendetegnet ved, at ønsket om det faste parforhold er i fokus. Begge hjemmesider er rigeligt forsynet med billeder af lykkelige par og succeshistorier, om par, der har fundet hinanden via sitet, og som nu skal forloves, giftes eller have barn.

Som forsker er Kristine Køhler Mortensen derfor også opmærksom på, at rammen formentlig har farvet sproget og adfærden – og at en mere direkte og hårdkogt flirt uden tvivl kan findes i andre fora.

Men der er ikke ret meget direkte sexsnak i de udvekslinger, som hun har haft at arbejde med – selv om den underliggende logik i onlinedating i sidste instans peger på det seksuelle møde.

»Men jeg vil helst ikke at gøre mig til dommer over, hvornår en flirt er en succes – eller hvilken retoriske strategi, som er mest ’effektiv’. Nogle af de udvekslinger, som jeg har analyseret, mundede ud i, at parterne mødtes – og nogle gjorde ikke. Men jeg har bevidst undladt at indsamle information om, hvordan det gik siden hen. For måske er det en succes, hvis man har haft det sjovt og hyggelig med bare at skrive sammen,« siger hun og tilføjer:

»Og måske bliver det en fiasko, hvis man endelig mødes.«

Spændingen mellem ja og nej

På sigt vil Kristine Køhler Mortensen dog gerne følge flirten over længere stræk og se, hvordan sproget ændrer sig i løbet af et længere parforhold – og om muligt også undersøge, hvordan sproget fungerer i selve det seksuelle møde. Men allerede nu har hun et forslag til, hvor hendes forskning kan benyttes i praksis.

»Det, som jeg finder i mit materiale, passer rigtig dårligt med mange af de råd, som vi giver unge mennesker i forhold til, hvordan de skal agere på det seksuelle område. Vi anbefaler ofte, at de unge skal lave klare aftaler og sige tydeligt til og fra for at undgå misforståelser og ubehagelige situationer,« forklarer sprogforskeren.

Men de råd er meget svære at omsætte i praksis, fordi de ligger meget langt fra den måde, som vi reelt taler sammen i de her situationer, mener hun.

»Kontante afvisninger er problematiske og overskrider de høflighedsgrænser, som vi normalt benytter os af – både i flirten og i alle mulige mindre følsomme situationer, hvor vi som sagt også går langt for at undgå afvisning. Flirten findes desuden netop i det uvisse. Så anbefalingerne og flirtens natur går i clinch,« påpeger Kristine Køhler Mortensen.

Hun henviser også til britiske forskere, der evaluerede en antivoldtægtskampagne med sloganet Just say NO! Studiet gik ud på at få piger i målgruppen til at holde rådene fra kampagnen op mod deres tidligere erfaringer med at afvise fyre. Og sammenligningen viste tydeligt, at pigerne var meget optaget af ikke at såre den anden part og undgå konflikter.

Bedre seksualundervisning

»Det er vigtigt at fastholde, at selv om flirten hele tiden vakler mellem ja og nej, så går det jo godt i langt det fleste situationer. De fleste mennesker behersker og respekterer de uskrevne regler – og vi kan godt lære at omgås hinanden uden de her meget klare ja og nej,« mener Kristine Køhler Mortensen.

Det betyder dog på ingen måde, at vi ikke skal tale med unge mennesker om de her ting, understreger hun.

»Men måske ville det give større mening, hvis samtalerne og rådgivningen i højere grad tog afsæt i den viden, som vi nu har, om hvad flirt er – og at vi sørgede for at få endnu mere viden. Måske giver det også mening at snakke om forskellige grader af intimitet. Deciderede voldshandlinger er én ting, mens den gensidige flirt er afprøvende. Måske har den ene part for eksempel kun lyst til at ligge i ske, men hvis ja og nej tegnes meget hårdt op, så forsvinder den mulighed måske. Det skal jo helst være muligt at sige nej til noget – uden nødvendigvis at sige nej til alt. Og det kan et krav om meget kontante udmeldinger smadre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Flirtens kunst er at sende signaler, der gør opmærksom på ens eksistens, og som giver et kortvarrigt indtryk af muligt liv, inklusiv erotik, men også med anstand og karakterstyrke, Alt dette kan fanges i et kort sekund, der bæres med videre, eller lægges til side.

Flirt er som fuglens kald, ikke dens sang.