Adam Holm
Født 1969. Uddannet historiker.
Gift og far til to børn.
Tidligere debatredaktør på Politiken. Forfatter og anmelder. Skribent hos Weekendavisen. Havde sidste arbejdsdag som vært på DR2’s Deadline i sidste uge. Stopper endegyldigt på DR den 1. april efter 10 års tjeneste.
Hvorfor stopper du på Deadline?
»Selv med nyhedsjournalistik i luksusudgaven, som Deadline er, kan jeg mærke, at jeg har lyst til at komme noget mere i dybden ude i den virkelige virkelighed.«
Hvad er den virkelige virkelighed?
»Jeg er blevet opmærksom på en afgrundsdyb forskel fra den virkelighed, vi gengiver hjemme i studiet, og virkeligheden 1.000 kilometer væk. Der går nuancer tabt, som jeg godt kunne tænke mig at arbejde med og blive bedre til.«
Det bliver en usikker tilværelse efter 10 år med fast job og løn. Er det skræmmende?
»Lyder jeg selvfed, må du stoppe mig. Men jeg har aldrig jagtet penge eller privilegier. Jeg er interesseret i at bidrage til den offentlige tankevirksomhed, og så længe jeg kan fodre mine unger, så går det nok alt sammen.«
Har du ikke behov for sikkerhed?
»Jeg taler fra en position af relativ sikkerhed, så jeg skal vare mig for at belære mindre privilegerede mennesker om tilfældighedens lyksaligheder. Men man skal tage afsæt i sin egen position, og der føler jeg mig ikke voldsomt bekymret for ikke at være fast ét sted.«
Du har en ph.d.-grad i historie. Har det været en fordel journalistisk?
»Jeg er ikke sikker på, at det har givet mig en komparativ fordel i forhold til en klassisk journalist. Jeg har altid været optaget af at diskutere, hvor vi kommer fra, hvad vi er rundet af, og dybest set også, hvad vi skal blive til. Det stammer fra historiestudiet. Og hvis jeg skal lyde lidt forblommet, vil jeg opfordre alle uddannelsessøgende mennesker til at overveje historie. Det er en fantastisk løftestang til at begribe dagens spørgsmål.«
Hvad er public service for dig?
»Det er videregivelse af, hvad der sker. I min subjektive, snævre optik er der for lidt klassisk public service. Jeg ved ikke, om begrebet ’public entertainment’ findes, men der er, hvad der bliver leveret for meget af fra public service forpligtede institutioner. For meget pop og plat. Og ja, jeg lyder som metusalems lillebror, men det er nu engang med de øjne, jeg ser.«
Du har været på kanten med DR’s ledelse flere gange. Er det dig eller DR, der er for firkantet?
»Jeg kan ikke sige, at jeg er et offer for undertrykkelse. Jeg har et par gange, med overlæg, overskredet DR’s etiske retningslinjer, og det har jeg fået hug for. Og undskyldt for. Men under min tid på DR er, det man kan ytre sig om, blevet mærkbart snævrere. Der er sket en loftforsænkning i DR. Jeg er ingen uskyldig helgen, men rummet, man skal operere i, er blevet mindre. I dag er der stort set ingen af de yngre journalister, der tør tage bladet fra munden.«
Skader det det endelige produkt?»
Hvis ikke man har en medarbejderskare, der kritiserer de journalistiske greb, går det ud over produktet. Jeg synes, at nyhedsformidlingen er blevet for tabloid. For meget tv er blevet tyggemad for tandløse, og jeg savner kompleksitet.«
Er du bange for at lyde gammel?
»Helt biologisk føler jeg mig ikke gammel. Men jeg kan godt se, at der er en stor del af de nye fortælleformer, jeg ikke begriber meget af. Hvad er der i vejen med en god avisartikel? Hvad hele den her nye medieudvikling angår, er jeg vitterligt ikke den hurtigste knallert på kajen – men jeg er dog på kajen. Og der skal nok være nogen, der lægger til, der hvor jeg befinder mig.«
Hvem er den bedste vært på Deadline, efter du stopper?
»Jeg anser ikke mig selv for at være den bedste til noget. Hvis jeg skal kigge på mit virke over 10 år, så kan jeg se, at jeg er falder i kategorien ’den mere lyttende vært’ modsat ’den bidske’. Men hvad gør en god vært? Hvis man tager klassikeren: ’Hvem er verdens smukkeste kvinde’, farves svaret af, at skønhedsidealet er forskelligt fra sted til sted. Jeg så forleden billeder af kvinder fra Tashkent i Uzbekistan, hvor jeg tænkte, at du og jeg og resten af den vestlige kulturkreds ikke ville synes, at de var særlig lækre.«
Hvornår mærkede du første gang, at du var voksen?
»At have sex første gang er et ritual af betydning. Jeg kan huske, at jeg var et 16-årigt, pubertært hormonelt væsen og var sammen med en ung kvinde for første gang og derefter tænkte: ’Aha, nu har jeg prøvet det samme som de voksne’.«
Hvilken sang skal alle høre?
»Django Reinhardt – ’I’ll See You In My Dreams’.«
Hvad giver dig håb?
»Det giver mig håb, hver gang jeg møder mennesker, der ikke passer ind i de stereotyper og kategoriseringer, som vi i en mediesammenhæng beskæftiger os med, fordi det bliver vanskeligt at få alle nuancer og forskelligheder med. Hver gang jeg oplever at få punkteret egne fordomme.«
Vil du læse dine citater igennem?
»Det behøver jeg ikke. Jeg stoler på dig. Men bare husk, at jeg er meget magtfuld i DR, og jeg kan påvirke din fremtid.«
"Jeg er interesseret i at bidrage til den offentlige tankevirksomhed" . Lyder flot, i praksis er det sket ved gang på gang, at inviterer gl. og muligvis kommende kolleger fra Politiken ind i studiet. Plus gengangerne Naser Khader, Fl. Rose, Anna Libak og lign..
Undskyld jeg smiler, Holm, men hvor meget bidrager de her nævnte meningspushere til at forny og løfte den offentlige tankevirksomhed.
Jeg ved nu heller ikke, hvor meget det bidrager til en fornyelse af den offentlige tankevirksomhed, når studieværten uafladeligt afbryder sine gæster, så de knap kan få lov til at tale ud, berette om det, de blev inviteret ind i studiet for at fortælle om. Studieværten har gennem årene fyldt alt for meget, har ikke kunne distancere sig fra egen veltalenhed, og "muntre" bon mots.
Sproget har været og er klichefyldt og flød over med amerikanismer ad nauseam. Fx blev der aldrig talt om at indsætte landtropper her eller hisset, der var ikke smart nok, så det blev hver gang til "boots on the ground". Fortsæt selv listen, den er alenlang.
Kulminationen på Holms journalistiske bidrage til den offentlige tankevirksomhed, skete da han sidste efterår interviewede Rifbjerg. Undervejs kammede den dødsmærkede Rifbjerg over i én af sine ideosynkrasier. Ham om det, i en sådan situation skal der være højt til loftet.
Det var det ikke hos Holm, der kun havde et hånligt smil til overs for Rifbjergs vildfarelser.
Så jeg er ikke den seer, der begræder at Adam Holm ikke længere slår sine folder i Deadline. Programmet kan kun vinde ved at han ikke længere er med.
Enig … bortset fra at man efter min menig burde skifte hele holdet af værter – og produceren – ud og erstatte dem med mindre selvfede personer. Det må være muligt at finde … selv i journalistkredse. ;)
Vibeke Rasmussen - Sådan set enig - de er en flok selvfede spinatfugle på Deadline, alligevel ville jeg nødig miste en bidsk person som Krasnik - dem er der ikke så mange f, de fleste jorunalister har reduceret sig selv til rene mikrofonholdere og rygklappere.
Jeg kan slet ikke forstå, at Journalisterne på "deadline" skal kritiseres, og overhovedet ikke med de stærke udtryk. For mit vedkommende glæder jeg mig hver eneste dag til dette nyhedsprogram, som i høj grad får behandlet dybereliggende strømninger på mange planer.
Med den sølle halve time, de har til rådighed, så synes jeg, at det er godt klaret.
Nynne Bjerre Christensen er en meget klog, vidende, smilende og dejlig pige/kvinde.
Adam Holm er også klog og vidende med et lunt glimt i øjet og en sjov bemærkning.
Martin Krasnik er simpelthen et naturtalent.
Han skal nydes ufortyndet.
Niels Krause-Kjær udvikler sig som journalist på "Deadline", hvilket jeg lagde mærke til i sidste uge.
Tror I ikke, at I tager fejl af TV-avisen og "Deadline".
Jeg forstår ikke vreden mod Adam Holm. Jeg synes da han gjorde et hæderligt stykke arbejde, og også med en noget større tålmnodighed end mage af de andre. Jeg er vil, ligesom Jørgen Steen Andersen, gøre opmærksom på programmets korte varighed. Det er der man skal sætte ind hvis der skal forbedres. Personligt kunne jeg dor rigtig godt undvære Krasnik, men lad nu det være. Tidsrammen ! Den er meget medvirkende.
stive fingre: Der skulle have stået "mange" og "dog" og tålmodighed" suk....
Selv om jeg godt véd, at lignelsen (hæ!) ikke helt passer, kommer jeg alligevel jævnligt til at tænke på Leonardo da Vincis maleri 'Den sidste nadver', når jeg ser Deadlines vært sidde dér, placeret prominent i midten, altid fotograferet forfra og med gæsterne siddende andægtigt på hver side. På det seneste har man så skåret hjørnerne af bordet, så gæsterne i det mindste ikke længere – så ofte! – bliver fotograferet fra nakken. Men værtens placering som den tilsyneladende vigtigste figur finder jeg stadigvæk … selvfed; i mangel af et ord der betyder, at man overvurderer sin egen betydning. I det hele taget synes jeg, at DRs værter fylder alt for meget. Men det er jo, som med vurderingen af de enkelte værter, en individuel opfattelse.
Nogle gange, men desværre alt for sjældent, fungerer værten 'kun', som dén der initierer en samtale/debat, og som undervejs sørger for at holde den i gang med indskudte relevante spørgsmål. Det er ikke alle, der formår det, men det vil jeg godt give Adam Holm kredit for. Derimod er Jacob Rosenkrands skarpt fulgt af Martin Krasnik nok den, der med sine evindelige afbrydelser mest effektivt bremser ethvert tilløb til, hvad der ellers kunne have udviklet sig til en sådan meningsfuld, udbytterig debat.
Og når Nynne Bjerre Christensen er vært, har hun selv så mange holdninger til emnet, og så svært ved at tie stille med dem, at jeg forestiller mig, at middagsselskaber hos hende og manden foregår på den måde: Meninger, der højlydt flyver tværs over bordet, udveksles, udfordres, uddybes, mens der bliver drukket rødvin. Hvorfor giver man hende ikke i stedet et eget program, hvor den stil (med eller uden rødvin. Men hvorfor egentlig ikke med? :)) ville passe meget bedre end i Deadline? Et program på en hel halv, eller for min skyld gerne en hel hel, time med blot et par gæster, med lige så stærke meninger og samme iver efter at lufte dem og få dem udfordret, som hun. Dét program tror jeg godt, jeg gad.
'Selvovervurderende' kunne være det ord, jeg forgæves søgte efter, som beskrivelse for at man overvurderer sig selv, hæ.
Jeg er overvejende enig med Vibeke Rasmussen i hendes betragtninger, og jeg er ked
af at se, at Adam Holm forlade Deadline. Samtidigt synes jeg godt man kan lave "status
på skæret" og her synes jeg fortsat at Connie Gedehår, Kurt Strand med flere, der har
passeret revy, har sat barren rimeligt højt. Og Jeg har altid synes at Nynne Bjerre Christensen
var god (selvom at jeg også godt her kan være enig i Vibeke Rasmussens betragtninger).
En positiv overraskelse er i mine øjne Niels Krause Kjær, som næsten var min
ynglingsaversion, da han skrev for vistnok Berlingske - men han er vokset med opgaven i
min optik.
Apropos TV-interviewere får vi jo nu Skavlan præsenteret i Politiken, og det synes jeg er et
scoop. Han er i mine øjne et gudsbenådet talent, hvis stil jo er den stik modsatte af f.eks.
Krasniks og Den allestedsnærværende rædsel CLEMENT.
Jørgen Steen Andersen - Da jeg næsten aldrig ser de indholdsløse TV-Aviser, så kan det kun være Deadline, jeg skriver om.