Skal man stole på regeringer, kæmpefirmaer eller teknologien?

Den aktuelle konfrontation mellem Apple og FBI om adgang til Apples telefoner er ikke, som mange har hævdet, en konflikt mellem privatlivets fred og sikkerhedshensyn. Det er en konflikt om legitimitet.
27. februar 2016

Den aktuelle konfrontation mellem Apple og FBI om adgang til Apples telefoner er ikke, som mange har hævdet, en konflikt mellem privatlivets fred og sikkerhedshensyn.

Det er en konflikt om legitimitet.

USA’s efterretningstjenester insisterer på at udøve ukontrolleret magt med et slogan om, at man skal stole på dem, fordi de holder med de gode, men flertallet af teknologibrugere har ikke den tillid. Terrorismen findes, og overvågning kan somme tider være med til at afværge den, men den eneste måde at finde en god afvejning mellem fortrolighedsteknologier og tilstrækkeligt oplyst politiarbejde er at gennemføre en komplet reform af kontrolmekanismerne i landets sikkerhedsapparat.

Som bekendt kræver FBI, at Apple skal udvikle software, som giver FBI adgang til sikrede data på en arbejdstelefon, der har tilhørt en af de to gerningsmænd i angrebet i San Bernardino i december sidste år.

Det har Apple nægtet at gøre med det argument, at en adgang til den pågældende telefon i praksis ville være en bagdør til alle telefoner.

I offentligheden præsenteres debatten af begge sider som en dyb konflikt mellem sikkerhed og frihed, mellem brugernes borgerlige rettigheder til at sikre deres privatliv og politiets og sikkerhedstjenesternes legitime behov. Men dét er ikke den rigtige måde at se den på.

Det fundamentale problem er nedbrydelsen af tillid til institutioner og organisationer. Og først og fremmest tillidstabet til kontrollen med USA’s sikkerhedsapparat.

Demonstration foran en Apple butik

Mindre demonstration foran Apple butikken på Fifth Avenue, New York, den 23. februar til fordel for teknologifirmaets kamp mod FBI.

Richard B. Levine

Lukket teknologi

Det er vigtigt at huske på, at Apple netop traf sin beslutning om at omdesigne sine produkter så ikke engang Apple kan få adgang til brugernes data, som en direkte reaktion på Edward Snowdens afsløringer.

Snowden afslørede for os, hvordan USA’s sikkerhedsapparat brugte årene efter 11. september til at tilintetgøre det system af kontrolmekanismer, der har styret landets sikkerhedsovervågning, siden Watergate og andre læk havde afsløret gennemgribende misbrug i sikkerhedstjenesterne i 1960’erne og 1970’erne.

Så når Apple designede et operativsystem, som de end ikke selv kunne cracke, var det som svar på et globalt tillidstab til de institutioner, der skulle have holdt øje med overvågningen. Deres design var bærer af en etik med følgende budskab: »Du behøver ikke stole på os; du behøver heller ikke stole på vores regerings demokratiske redskaber til at holde opsyn. Du skal bare stole på vores formler.«

Dette er en tilgang, der vil bygge sikkerhed i en verden, der grundlæggende ikke er til at stole på. Hvis regeringer ikke forpligter sig på at være transparente og kunne stilles til regnskab inden for effektive institutioner, flygter brugerne til teknologien. Hvis Apple bøjer sig, vil brugerne søge andre steder hen. Amerikanske virksomheder har ikke monopol på matematik.

Apples teknologi er et svar på brugernes tørst efter teknologier, der kan sikre deres privatliv og autonomi i en verden, hvor de ikke kan stole på nogen institutioner, hvad enten det er regeringen eller markedet.

Tillid til institutionerne

Det er derfor, vi må have et institutionelt system, der kan kontrollere udøvelsen af overvågning og efterforskning. Vi skal have meningsfulde begrænsninger på indsamling og brug af data; vi skal have ægte uafhængige kontrolinstanser med fuld adgang til de nødvendige oplysninger og den tilstrækkelige tekniske indsigt.

Og vigtigst af alt skal vi have et opgør med den straffrihedskultur, der beskytter folk, der kører ulovlige programmer og fortsætter deres glimrende karrierer, efter at de er blevet afsløret, samtidig med at de hævngerrigt jagter de whistleblowers, der har afsløret samme ulovligheder.

Kun et sådan system har nogen form for chance for at være så tillidsskabende, at det kan svække den insisterende globale efterspørgsel efter platforme, der sikrer brugeres privatliv og sikkerhed, på politiets og efterretningstjenesternes bekostning.

Applesagen handler ikke om frihed versus sikkerhed, den handler om tillidsværdige institutioner eller tillidsuafhængige teknologier. Vi kan ikke løse den ved at tromle teknologien på vegne af institutioner, som vi ikke stoler på.

© Guardian og Information

Oversat af Lotte Folke Kaarsholm

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer