Læsetid: 9 min.

’Jeg er ved at gøre mig klar til at mobilisere hele landet’

Sygeplejersken Mária Sándor har ene kvinde sagt fra over for de elendige forhold på de ungarske hospitaler og er blevet symbolet på en ny protestbølge i Ungarn. Hun kræver, at mennesker igen bliver værdsat og med sin ydmyge og arbejdsomme facon, taler hun lige til hjertet af den brede befolkning. Derfor er hun ved at blive en reel trussel for Orbán-regeringen
En ungarsk sygeplejerske tjener omkring 3.500 danske kroner om måneden, og forholdene har fået sygeplejersken Mária Sándor til at sige fra. Nu er hun blevet et ikon for en ny protestbølge i landet.

Akos Stiller

20. februar 2016

Mária Sándor er klædt i sort fra top til tå, da hun træder ind på cafeen i det centrale Budapest. Hun indleder med at undskylde forsinkelsen. En tv-station har denne morgen fortalt historien om, at hun forlader Ungarn og flytter til Tyskland, men det passer ikke – det er en kollega, der flytter – og derfor har hun brugt hele formiddagen på at dementere historien:

»Jeg bliver og kæmper, jeg flytter ikke,« siger hun, da hun har sat sig. Ved nabobordet har to midaldrende kvinder tydeligvis genkendt hende, men foreløbig lader de som ingenting.

Mária Sándor er på bare et år blevet symbolet på en ny protestbevægelse i Ungarn. En bevægelse, som vokser sig stadig større, og som ikke er helt nem at håndtere for regeringen og Viktor Orbán. ’Den sorte sygeplejerske’ kaldes hun på grund af sin sorte påklædning, men en af ladets førende intellektuelle, filosoffen Ágnes Heller, kalder hende slet og ret for »vor tids Jeanne d’Arc«. Den 42-årige Mária Sándor fremstår både ydmyg og ærlig, og netop derfor er hun ifølge iagttagere så populær. Hun har ingen ambitioner om at overtage magten eller tjene penge på sine ideer, hun vil bare have ordentlige forhold på landets hospitaler. Derfor har hun ene kvinde sagt stop. Det hele begyndte en dag for godt et år siden på børneafdelingen på hospitalet Péterfy i Budapest.

Læs også: Europas paria er blevet en rollemodel

»En af mine kollegers far var ved at dø, men hun var nødt til at være på arbejde, for der var ikke andre til at tage over. Hun var på arbejde, imens hun græd. Men hun var loyal og gennemførte det. Faderen døde, og hun var der ikke. Det var den dag, jeg blev klar over, at nu ville jeg ikke mere.«

Forholdene på de ungarske hospitaler har længe været dårlige, og den ungarske regering er blevet beskyldt for at nedprioritere den offentlige sundhed. Blandt andet er der stor mangel på sygeplejersker:

»På intensivafdelingen kan en sygeplejerske normalt tage sig af tre alvorligt syge spædbørn – dem, som er i stor fare for at dø. Men da jeg var der, skulle vi som regel tage os af syv. Det er ganske enkelt ikke muligt. Det betyder, at der sker fejl hele tiden. Man kan ikke udføre sit job ordentligt på den måde. Med spædbørn skal man være ekstrem påpasselig, de mindste fejl kan have katastrofale konsekvenser.«

Orbáns penge går til sport

Problemet er opstået, fordi sundhedspersonale i stor stil forlader Ungarn. De seneste ni år er mere end 8.000 læger og 2.500 sygeplejersker ifølge de officielle statistikker flyttet til udlandet. De tilbageblevne skal derfor arbejde mere. Og på grund af pengemangel – de ungarske hospitaler har en samlet gæld på omkring 1,8 milliarder korner – kan hospitalerne ikke udbetale penge for overarbejde.

»Selv om man arbejder op mod 220 timer om måneden, får man kun løn for 120 timer. Overarbejdet akkumulerede sig måned for måned, og vi fik aldrig løn for det,« siger Mária Sándor og tilføjer:

»Regeringen siger, at der ikke er nogen penge, men den bruger penge på fodboldstadioner og jernbaner mellem små byer.«

Ifølge Budapest Business Journal er det planen, at der samlet skal investeres 5,7 milliarder kroner i sport – som er Victor Orbáns store passion – frem til 2020. Jernbanen, som Mária Sándor hentyder til, skal gå mellem Orbáns to barndomsbyer Felcsút og Alcsútdoboz.

Mária Sándor arbejder ikke længere på hospitalet, men lever i dag af at gøre rent i private hjem:

»Det gjorde jeg faktisk også, imens jeg arbejdede som sygeplejerske – det er helt almindeligt, at man bliver nødt til at have et arbejde ved siden af for at tjene nok.«

En ungarsk sygeplejerske tjener omkring 3.500 danske kroner om måneden, og incitamentet til at flytte til et land, hvor man kan tjene op mod 10 gange så meget, er selvsagt stort.

Mária Sándor gik til hospitalsledelsen med sin bekymring:

»Det burde jo være hospitalets leder, som sagde: Der er mangel på sygeplejersker, og der er ingen penge. Det burde ikke være mig, der kæmpede den kamp. Men direktøren siger, at der ikke er noget problem. Han mener, at sygeplejerskerne skal have endnu flere patienter. Han anerkender ikke problemerne, og det, føler jeg, er korruption. Når lederen ikke vil se virkeligheden i øjnene. Jeg føler, at han bliver betalt for at have den holdning.«

Black Weekend

Da den nuværende Orbán-regering trådte til i 2010, skiftede man så godt som alle ledere i sygehusvæsenet ud, og generelt sidder der ifølge Mária Sándor mange rundtomkring i systemet, som primært er optaget af at beholde deres job.

Med manglende støtte fra sygehusledelsen sendte Mária Sándor et brev til premierminister Victor Orbán og præsidenten, János Áder. Sidstnævnte svarede ifølge Mária Sándor, at det var den forrige regerings skyld, og at han ikke havde nogen indflydelse på det.

»Så blev jeg sur og indførte Black Weekend,« siger hun. Black Weekend er en nu landskendt protestaktion:

»Jeg opfordrede sygeplejersker til at bære sorte kitler og sorte T-shirts for at minde alle om den sørgelige forfatning, som det ungarske sundhedssystem er i.«

Mária Sándor annoncerede sine Black Weekends på Facebook og allierede sig med et af de få kritiske medier, RTL Klub. Selv mødte hun ene kvinde op en lørdag morgen iført en sort kittel, som siden er blevet symbolet på hendes kamp og har givet hende hendes tilnavn.

Ledelsen bad hende tage den sorte kittel af:

»Men det nægtede jeg. Det var jo mig, der havde arrangeret det, så jeg kunne ikke tage den af.«

Allerede ved den næste Black Weekend var der mange sygeplejersker rundtomkring på de ungarske hospitaler, der gik i sort. Det samme gjorde mange af de sygeplejersker, der var flyttet til udlandet. Internettet og især Mária Sándors Facebookprofil svømmede over med billeder af sortklædte sygeplejersker.

»Enkelte læger begyndte også at gå i sort for at vise deres solidaritet.«

Mária Sándor bliver rørt, da hun fortæller om den støtte, hun har fået fra kollegerne. Faktisk begynder hun at græde, og vi må holde en kort pause i interviewet.

Farlige likes

Siden sine Black Weekends har Mária Sándor været et problembarn for både regeringen, sygehusledelserne og fagforeningen.

Sygehusledelsen fyrede hende ikke, måske fordi hun allerede var blevet kendt for sin protest. Til gengæld holdt den ifølge Mária Sándor opmærksomt øje med hende i den følgende tid.

Der er et særligt sundhedskammer i Ungarn, som man skal være medlem af for at kunne være ansat på et hospital.

»De burde kæmpe vores kamp, men det gør de ikke. De er regeringens håndlangere,« siger Mária Sándor.

I august annoncerede kammeret, at Mária Sánder ville blive genstand for en etisk undersøgelse:

»Det var, fordi jeg havde givet interview til medierne. Fordi jeg sagde min mening. Det så de som et brud på de etiske regler.«

Det kom i nyhederne, og ifølge Mária Sándor blev folk så vrede, at kammeret valgte ikke at gennemføre undersøgelsen.

»De var simpelthen bange for reaktionen fra folket,« vurderer Mária Sándor. Efterfølgende meldte hun sig ud af kammeret – hun ville ikke længere betale til det. Dermed mistede hun sit job, men som hun siger: »Jeg vidste, at det ville ske før eller siden.«

Siden september har hun gjort rent og haft bedre tid til at kæmpe sin kamp. Hun er ifølge flere iagttagere ekstremt god til at bruge sig selv og de sociale medier. Hun taler til alle. Og hun er god til at vende ting til sin egen fordel. Eksempelvis fik hun for nylig en bøde for at blokere en bro under en demonstration, men da hun nægtede at betale, blev hun idømt samfundstjeneste.

Så sent som dagen inden interviewet med Information var hun ude at feje gader – og naturligvis havde hun allieret sig med RTL Klub, som rapporterede fra begivenheden og fremstillede den som regeringens forsøg på at forfølge hende.

Mária Sándor er opmærksom på, at det kan være farligt at støtte hende. I løbet af det år, der er gået, er der både en fagforeningsleder og en regeringsansat, som har mistet jobbet, fordi de har støttet op. Det får ifølge Mária Sándor endnu flere til at være påpasselige med at sige noget.

– Er du bange for, hvad der kan ske med dig?

»Jeg har allerede mistet mit job. Men jeg bekymrer mig om min familie.«

Mária Sándor har en mand og en datter på 11 år.

– Oplever du, at der er grund til at være bange?

»Ja. De, som hæver stemmen, og som har støttet mig, er blevet forflyttet. Det gør mig utryg. Min Facebookside bliver fulgt tæt. Kolleger, som liker noget, jeg lægger ud, bliver kaldt ind til hospitalsledelsen. Der var også en kollega, som ringede til mig en morgen klokken fem og bad mig fjerne et billede, hvor vi er sammen. Hun græd. Mange vil have taget et billede sammen med mig, men jeg spørger altid folk, om de er sikre på, at de vil poste dem.«

Er ikke politiker

For tiden tager hun rundt i landet og taler til folk og prøver med egne ord at mobilisere dem:

»Der kommer mange til vores møder. Og jeg er i kontakt med pædagogerne og social- og sundhedsarbejderne. De har de samme slags problemer,« siger hun.

Der er også ved at opstå en protest blandt skolelærere i Ungarn, som er inspireret af Mária Sándors kamp. Selv om Máris Sándors protestbevægelse vokser og mange er glade for hende, understreger hun, at hun ikke er politiker:

»Det vigtigste for mig er situationen på hospitalet og de mennesker, der arbejder der. Men selvfølgelig har det betydning for alle, for alle kan blive patienter. Man prøver at placere mig politisk: Nogle mener, jeg er højreorienteret, andre mener, jeg er venstreorienteret. De prøver at få mig til at være associeret med alle mulige, men der ingen bag mig. Det er ikke partipolitisk. Det er alment.«

Hun er blevet kontaktet af alle politiske partier undtagen regeringspartiet Fidesz.

– Hvorfor ikke blive politiker og ændre systemet på den måde?

»Hvis der bliver rettet op på problemerne i sundhedssystemet, så vil jeg tilbage og arbejde. Det er det, jeg kan og det, jeg er uddannet til. Jeg taler ikke fremmedsprog, og jeg har ikke særlige talenter inden for politik,« siger hun og tilføjer at der er en tendens til, at folk, der får magt, bliver korrupte. Derfor er hun helst fri. Hvad Victor Orbán og regeringen vil stille op med Mária Sándor, er uvist. Men hun fortsætter sin kamp:

»Jeg skrev et brev til Victor Orbán for en uge siden, hvor jeg igen bad ham om at anerkende menneskers indsats. Det er hans ansvar at løse problemet i sundhedssektoren. Og medierne spurgte, hvilken reaktion jeg forventede på mit brev, og jeg svarede, at det var den sidste advarsel.«

– Hvad sker der så?

»Jeg er ved at gøre mig klar til at mobilisere hele landet. Det er ikke kun regeringen, som er ansvarlig, men også alle dem, som servicerer regeringen. Det er alle de hospitalsledere og mellemledere, som bare vil beholde deres job og er ligeglade med de ansatte og patienterne.«

– Hvad forventer du, at der vil ske?

»At det bliver bedre. At mennesker igen bliver værdsat.«

Da Mária Sándor rejser sig for at gå ud, bliver hun nærmest overfaldet af de to midaldrende kvinder ved nabobordet. De krammer hende, kysser hende og får tårer i øjnene. Der bliver snakket længe og hurtigt. Essensen er ifølge tolken, at de har set Mária Sándor på tv, da hun gik og fejede gader:

»Det var en skændsel,« mener en dame med røde krøller. De får en pjece og en krammer mere. På vejen ud bliver hun stoppet ved et nyt bord. Nye krammere. Nye kys. Endnu en pjece.

Informations tur til Ungarn er støttet af ’Informations Venner’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Kirsten Mindegaard
  • Niels Ole Nielsen
  • Holger Madsen
  • Trond Meiring
  • Gert Romme
  • Anne Eriksen
  • ingemaje lange
  • Robert Kroll
  • Ervin Lazar
  • Keld Albrektsen
  • Erik Karlsen
  • Else Damsgaard
Carsten Mortensen, Kirsten Mindegaard, Niels Ole Nielsen, Holger Madsen, Trond Meiring, Gert Romme, Anne Eriksen, ingemaje lange, Robert Kroll, Ervin Lazar, Keld Albrektsen, Erik Karlsen og Else Damsgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fin oplysende og stemningsskabede artikel.
Der er stor utilfredshed i befolkningen; men man er bange. Det er lissom i kommunistdiktaturets tid.
Når man er bange går rigtig megen kreativitet, tankekraft og innovation tabt.
De dygtigste folk forlader jo landet

Oban er ret klog. Han har meget, meget dygtige rådgivere. En lille bitte mulighed er, at han kommer til fornuft og justerer på de nævnte problemer med løfte om frit lejde eller stiller sig i spidsen for retsindige reformer.
Han må indse, at reelt demokrati, omend det er bøvlet, er den mindst ringe styreform, fordi den muliggør rettelse af fejl i tide.
Den igangværende ekstreme dyrkelse af ungarsk sprog, gamle dage, kultur og kunst er meget positiv og meget interessant; men må fornuftigvis betragtes som en slags tidsbegrænset kursus for at blive dygtigere til det globale fællesskab.
Venlig hilsen
Eskild Nielsen
ps. Trods alt stadig rigtigt dejligt og oplevelsesrigt at opholde sig i Ungarn, hvilket jeg gør 1/3 af året;
men jeg har også penge med hjemmefra.

Jeg syntes, det var rart at læse om sygeplejersken, Mária Sándor, og hendes kamp. Og jeg håber virkelig, at de bliver flere, så hun ikke skal kæmpe denne kamp alene.

Men tænk hvis alle - også i Danmark - havde dette mod og engagement som Mária Sándor har, så de også kunne bekæmpe, det der er forkert i samfundet. Og tænk hvis også de kunne blive flere og flere, og til sidst sætte en hel lavine i gang. Nå, - men desværre er det jo nok regnvejr i Danmark, den dag, der hele skal ske . . .

Men tusind tak til Mária Sándor.

Kirsten Mindegaard, Holger Madsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

I Danmark er der vist for mange, der har det for godt - eller også er mentaliteten der ikke?
Eller også er det, som Mária Sándor siger, for farligt at støtte op, fordi man bliver fyret osv. og i det perspektiv ved tilhængerne af denne velplacerede demonstration aldrig hvad der evt. sker i fremtiden.
Det er utroligt modigt...
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at i Danmark kan man godt gå i sort over udviklingen. Det håber jeg aldrig bliver nødvendigt.

Michael Kongstad Nielsen

Det var bedre under kommunismen, - nåh nej.
Jeanne d'Arc var en religiøs fantast, der hørte stemmer og reddede Frankrig i krig akkurat som en biskop reddede kong Valdemar i Letland, da dannebrog faldt ned fra himlen 1215.
Jeg undrer mig tit over, hvorfor medierne i EU er så afstandtagende overfor regeringerne i Polen Ungarn, befolkningerne har dog selv valgt dem. Der redegøres som regel ikke nærmere for de populære regimers brøde, kun tages det for givet, at de er udemokratiske, hvilket de vitterlig ikke er.

At nogle ikke kan lide dem, er en anden sag. Nogle havde drømt om et liv i sus og dus, lige så snart kommunister var væk, men sådan er det jo ikke. EU -medlemskabet er heller ikke nogen fribillet. Man må bygge det nye op stille og roligt. Det er vel det, flertallet har indset, men derfor kan der jo godt være opposition og faglige kampe, på hospitalerne og andre steder, fint nok.

Kære Michael Kongstad
"Først bestemmer mindretallet hvordan der skal se ud inde i hovedet på flertallet."
TV er stadig det medie, der giver de fleste folk deres mening.
Hvis medierne er ejet og styret af regeringen, og fyrer TV direktører og journalister, der er kritiske overfor regeringen, er det så demokrati?
Med venlig hilsen
Eskild Nielsen

Henning Egholk

Sikke en sej "kone". Der skal godt nok mod til at lave en så radikal aktion i et Ungarn præget af reaktionære og nationalistiske tendenser. Og at hun er sygeplejerske gør kun sagen endnu mere interessant. For hun gør det jo for de syge og svages skyld!! Jeg er selv sygeplejerske så hvad med om min faglige organisation DSR gav hende fuld og måske også kontant opbakning?