Læsetid: 3 min.

Den antropocæne ideologi

Hypen omkring begrebet ’det antropocæne’ har efterhånden lagt sig, og kritikernes røster bliver stadig højere: Er det ikke snarere kapitalismens destruktive drift end menneskeheden, der er ved at drive os alle ud over afgrunden?
5. marts 2016

Nu har det megalomane menneske trampet rundt og misbrugt sine omgivelser efter forgodtbefindende i flere hundredtusinder år, og så er det vel, hvad man kan forvente, at dets fodspor efterhånden har aftegnet så dybe render i klodens overflade, at vi har at gøre med en decideret ny geologisk situation. Nogenlunde sådan en forestilling ligger til grund for et begreb, der i de sidste år har hidkaldt sig enorm opmærksomhed.

Det drejer sig om det antropocæne, en betegnelse der foreslår at indskrive en ny geologisk epoke i jordklodens historie – nemlig den epoke, hvori mennesket er blevet en afgørende faktor.

Der er nu så meget, der peger på mennesket som skyldig i globale temperaturstigninger og forurening, at tiden er kommet til at vinke farvel til den holocæne epoke og med naturvidenskabens autoritet erklære klodens tilstand for endegyldigt defineret af mennesket (gr. anthropos).

Begrebet har vist sig at have en besnærende kraft på forskere, miljøforkæmpere og kunstnere og har åbnet for et mylder af refleksioner over menneskets forhold til verden, dets hybris mod Moder Jord samt apokalyptiske visioner om civilisationens endeligt.

Fra at være en rent videnskabelig term er begrebet blevet en prisme, hvorigennem det moderne menneske kan forstå sig selv og sin plads i naturen.

Antropocæn hype

Så vidt vides blev ordet ’antropocæn’ allerede brugt af sovjetiske forskere i 1960’erne, men det var den nobelprisvindende kemiker og fysiker Paul Crutzen, der for alvor gjorde det berømt i starten af 00’erne. Også i den danske andedam er der blevet smidt masser af forskningskroner efter det antropocæne: Således har Dansk Grundforskningsfond finansieret et fem-årigt forskningsprojekt med titlen Aarhus University Research on the Anthropocene, der både involverer antropologer, biologer og filosoffer.

I januar dukkede endnu et bifaldende forsvar for begrebet op, da det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Science publicerede en artikel af en gruppe forskere, der på baggrund af geokemiske og biologiske undersøgelser argumenterer for begrebets anvendelighed.

Blandt geologer er der dog uenighed om, hvorvidt begrebet lever op til kravene for betegnelser for geologiske epoker. En ’International Commision on Stratigraphy’ fremlægger senere i år konklusionen på en årelang diskussion af om begrebet bør indføres officielt.

Meget kan man sige om mennesket ...

Her kunne man passende spørge til, hvad vi overhovedet skal forstå ved ’mennesket’ slet og ret? Begrebet antropocæn har kun forklaringskraft, for så vidt vi ved, hvad mennesket er, og når der tales om det antropocæne, optræder mennesket ofte som et slags ahistorisk væsen.

Imod en sådan opfattelse skrev Karl Marx i 1842:

»Men mennesket, det er ikke et eller andet abstrakt væsen, der sidder og kukkelurer uden for verden. Mennesket, det er menneskets verden, det er stat, det er samfund.«

Ifølge dette perspektiv forklarer man altså ikke særlig meget ved at henvise til ’mennesket’, der i sig selv er indholdsløst – i stedet må vi give os i kast med at undersøge de konkrete historiske forhold.

Det kapitalocæne

Og således har flere kritiske røster meldt sig for at spolere en naiv fejring af forestillingen om det antropocæne. Andreas Malm, der forsker i human økologi ved Lunds Universitet, udgav i januar bogen Fossil Capital: The Rise of Steam Power and the Roots of Global Warming, hvor han sporer den globale opvarmnings oprindelse til den tidlige udvikling af kapitalistisk produktion i England.

I en tidligere artikel i det amerikanske Jacobin Mag leverer Malm en nådesløs kritik af det, han kalder »myten om det antropocæne«:

»Vores geologiske epoke er ikke menneskets, men kapitalens.«

Den ødelæggelse af naturen, som blev intensiveret fra og med den industrielle revolution i begyndelsen af det 19. århundrede, skyldes ifølge Malm hverken den statistiske gennemsnitsjordboer eller menneskearten, men derimod kapitalens profitmaksimerende logik. Ved at tilskrive ’mennesket’ ansvaret lykkes ideologien om det antropocæne ifølge Malm med at skjule problemets egentlige udspring – kapitalismen.

»At fremstille sociale forhold, som var de menneskeartens naturlige egenskaber, er ikke noget nyt. Afhistoriseringen, universaliseringen, eviggørelsen og naturaliseringen af en produktionsmåde, der specifikt tilhører en bestemt tid og et bestemt sted – det er netop den ideologiske legitimerings klassiske strategier.«

Den ukritiske brug af begrebet om det antropocæne fungerer således i praksis som en apologi for kapitalismens varelogik. Som Malm skriver:

»Hvis alle er skyldige, er ingen skyldige.«

Malm og andre kritikere anbefaler derfor, at man skifter termen det antropocæne ud med det kapitalocæne.

Gad vide hvad den internationale stratigrafikommision vil sige til dén betegnelse?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Lilliendahl
  • Niels Duus Nielsen
Jakob Lilliendahl og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

peter schultz jørgensen

Jeg kan varmt anbefale Jason W. Moores bog: Capitalism in the Web of Life. Den handler netop om dette.
Flere andre bøger er på vej. F.eks. Anthropocene or Capitalocene?: Nature, History, and the Crisis of Capitalism - af bla. Elmar Altvarter.

Michael Kongstad Nielsen

At kapitalismen er synderen - hvilket jeg er enig i - frikender ikke mennesket som sådan.
Mennesket er en del af det kapitalistiske samfund. Som forbruger, medarbejder, låntager, bilist, turist, børsspekulant, forbruger igen, og ikke mindst vælger (hvor der er demokrati).

"Andreas Malm ... sporer den globale opvarmnings oprindelse til den tidlige udvikling af kapitalistisk produktion i England."

Er det det, man kalder rocket science?

Spøg til side, så er det, så vidt jeg kan se, hverken mere eller mindre korrekt end nogle af de andre startdatoer, der er blevet foreslået. Se f.eks. side 20 i samme avis. Desuden er klimaforandringer ikke det eneste problem, der ligger til grund for begrebet antropocæn. Og selv om det var, mindes jeg andre forskere henføre dette begynde så småt allerede ved opfindelsen af svedjebrug.

Men OK, hvis Marx skal citeres, så...