Læsetid: 3 min.

Donald Trump er Fuckface von Clownstick

Det mest uhyggelige ved Donald Trump er måske, at der ikke er nogen bag klovnemasken
Det mest uhyggelige ved Donald Trump er måske, at der ikke er nogen bag klovnemasken

Mia Mottelson

12. marts 2016

Siden nogen fandt på betegnelsen ’klovnenes fascisme’, er det, som om den har vandret lidt uroligt omkring for at finde sin rette plads.

Klovnenes fascisme er en dystopisk forudsigelse af, at vi efter det liberale demokrati kommer til at se fascismens fjæs stikke frem igen. Nu dog ikke med den stærke mand på toppen af et stramt styret hierarki, men i en mere klovnagtig form, hvor magten både er stærk, men også bizar og fyldt med selvmodsigelser og overskridelser.

Magten bliver klovnagtig, når politiske problemer løses med konstante overbud og grinagtige fadæser, som på en sær måde gør magten usårlig: Den bliver underholdende, og den kan ikke angribes med rationelle argumenter.

Betegnelsen passede måske delvist på George W. Bush, der både var militærets mand, ankermand i ’krigen mod terror’, og samtidig med sine ’bushismer’ foldede sig ud som en mellemting mellem en tåbe og en entertainer.

Betegnelsen passede også delvist på Silvio Berlusconi, der kunne slippe af sted med stort set hvad som helst, fordi han til folkets glæde overskred ethvert tænkeligt forbud i jagten på nydelse.

Det er dog formentlig først nu, at betegnelsen har fået sin fulde berettigelse, nemlig i fænomenet Donald Trump; milliardæren, der ser ud til at blive republikanernes kandidat ved det kommende amerikanske præsidentvalg. At forestille sig Trump som USA’s præsident, er at forestille sig klovnenes fascisme.

Klovnekonger

Det er ikke svært at finde eksempler på Trumps klovnagtighed. Han vil forbyde muslimer indrejse i USA. Han efteraber handicappede. Han påstår frejdigt, at energivenlige lyspærer kan give kræft, og at vindmøller ødelægger hele landes økonomi.

Generelt er Trumps valgtaler lange sludrende, selvcentrerede udfald mod mennesker, han ikke bryder sig om, især journalister, indvandrere og kvinder. Men Trump har stor succes og fejrer den ene sejr i primærvalgene efter den anden. Han har udtalt om sin egen kampagne, at den gik så godt, at han kunne gå direkte ned på gaden og skyde én, uden at tabe stemmer. Senest har han forsikret om størrelsen på sin penis.

Man kan spørge sig selv, hvordan denne klovnagtighed kan være så effektiv. Måske er forklaringen intet mindre end et pågående historisk skifte i de vestlige befolkningers forhold til magten.

Klovnerier har traditionelt været magtens modsætning. I middelalderens karnevaller gjorde man nar ad magten, som litteraten Mikhail Bakhtin har beskrevet det. Men institutioner såsom karneval og hofnarren var alligevel strukturelt nødvendige dele af den bestående magt: De var netop de ventiler, der fik dampen til at gå af genuine politiske oprør.

Von Clownstick

I tilfældet Trump er dette helt omvendt. Her er hver dag et karneval, og Trump er hofnarren, der ikke blot vil sidde ved kongens fod, men selv være konge. Måske er vi nået det punkt, hvor vi ikke mere tror på, at der er en konge, som ordner problemerne for os, når det hele er ved at gå galt.

Situationen er efterhånden så alvorlig, at de fleste af os, om vi er højre- eller venstreorienterede, har mistet troen på, at vi overhovedet kan rette op, og derfor bliver det permanente klovneregime tillokkende. Det, klovnekongen giver os mulighed for, er kombinationen af fornægtelse (af klimakrisen, den økonomiske krise osv.) og en vild acting out, hvor der langes ud mod alt og alle.

Trumps store armbevægelser er netop ikke spor præcise, og det er svært at se, hvad hans politiske program består i. Men budskabet er netop blot de fascinerende armbevægelser i sig selv, som bliver en slags overkompensation for, at vi ikke for alvor kan gøre noget.

Da Trump i sin tid havde gjort et kæmpe nummer ud af, at Obamas fødselscertifikat måtte frem for at bevise, at han var amerikaner, svarede komikeren Jon Stewart igen. Stewart mente at vide, at Trumps oprindelige navn var Fuckface von Clownstick – og at kun et fødselscertifikat kunne modbevise det.

Ofte bringes Stewarts vittighed op, når seriøse kommentatorer forklarer, at det faktisk er vigtigt, at vi tager Trump alvorligt. Det dur ikke at kalde ham navne; vi må se på de argumenter, han fremfører, og som appellerer til den jævne mand, der føler sig kørt over af Washingtons bureaukrati, politisk korrekthed osv.

Men hvad er det, vi skal tage alvorligt? Vi kan ikke tage Trump alvorligt, som man tager andre politikere alvorligt – dvs. begynde at diskutere mure mod Mexico, og om vindmøller faktisk er djævelens værk.

Det, som vi må tage ekstremt alvorligt, er ikke argumenterne eller manden ’bag klovnemasken’. Det er klovnemasken selv. For det er netop denne maske, der er grunden til hans succes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • uffe hellum
  • Bente Simonsen
  • Kurt Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Johan Clausen
  • Jens Kofoed
  • Morten P. Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Annette Chronstedt
uffe hellum, Bente Simonsen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Johan Clausen, Jens Kofoed, Morten P. Nielsen, Niels Duus Nielsen og Annette Chronstedt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annette Chronstedt

- åhh tak vederkvægelse . . denne katarsis . . den kritiske intelligens' lutrende føring af min flossede hungrende bevidsthed . . tak, kære Vilde !

Analysen ville virke mere troværdig såfremt den ikke viderebragte åbenlyst fejlagtige påstande. Det er korrekt, at Trump ved et valgmøde efterabede en irriterende journalists armbevægelser og løftede sine arme op i vandret højde. Hvad han ikke vidste var, at denne bevægelse skyldtes et handicap hos journalisten. Keine hexerei. Trump gør nar af de handicappede. Første gang jeg blev interviewet af en journalist gik jeg i gymnasiet. Det var chokerende at erfare, hvor stor afstanden var mellem det sagte og det refererede. Det er en oplevelse, som jeg siden har haft adskillige gange. Tro ikke på at alt hvad der står i avisen er sandt.

Den amerikanske præsident er, at sammenligne med en valgkonge der sidder på adelens, ( top-kapitalisternes), nåde. Intet mere.

Trump siger i valgkampen hvad han har lyst til. Han provokerer den amerikanske ensretning og herskende diskurs. Den rige republikanske overklasse er reelt rystet over, hvad de, og deres apolitiske, misantropiske, anarkokapitalistiske retorik og oppositionspolitik, har givet plads til. Den almindelige amerikaner protesterer mod det stadige fald lønninger, politistaten, kriminalitet, stigende ulighed, nedslidt infrastruktur, urent drikkevand og omfattende skader på miljøet. Trump favner det hele - ikke med det han siger, men alene ved den måde han siger det på.

Det er vist slut med den amerikanske exceptionalisme. En ny realisme breder sig, en realisme som Bernie Sanders også er et vigtigt symptom på.

Lars Lundberg, Kurt Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det har altså intet med klovnemasken eller klovnemasker at gøre.

Trump har opfanget, og opfanger de signaler, især fra den hvide kortuddannede arbejderklasse, der føler sig kørt ud på et sidespor. Og hver dag kan se hvordan de rigeste i USA skovler mere og mere til sig. Og tro mig. I USA kan man tydeligt se dette - modsætning til her i DK. Fordi der i enhver by i USA er et megarigt kvarter og et megafattigt kvarter. Og ja, der er også sorte kvarterer, men der også områder i byerne, eller udenfor byerne hvor den hvide arbejderklasse bor; de såkaldte trailerparks i USA. Og de er mange, skulle jeg hilse og sige. Selv folk, der har haft et forholdsvist godt arbejde ender ofte - desværre - her. Og uanset at man i USA kan ernære sig på en lidt anden måde end i DK, så er det her, de fattige hvide, altså arbejderklassen bor. Den arbejderklasse, der de sidste årtier i USA som i DK og i Europa, har mistet håbet og tilliden til de almindelige politikere, og en tro på, at de, de almindelige politikere, kan gøre en forskel for dem. Trump har opfanget stemningen blandt de her personer i der i USA hedder Midtvesten, og hvor man engang havde en hel del fabrikker, som lavede stort set alt i USA. Indtil den dag magthaverne og kapitalisterne i USA opdagede at de kunne få det billigere i Kina; her var ingen strejker, lønningerne var lave, og de kunne lave et par Nike sko til måske 30 dollars (US) og sælge et par Nike Sko til måske 90 US dollars eller 190 US dollars. Og derfor lukkede fabrikkerne....

Og lad nu være med at tro at der ikke nogen grund eller mening med Trumps anekdoter eller sludrende natur ved hans valgmøder, det er der. Trumps anekdoter og sludrende natur er beregnet til, som jeg ser det, at indgyde tillid til hans støtter, så de føler de kender ham. Og at de lige så godt kunne have siddet i deres stue derhjemme og talt med ham om alt det her. Trump er også en mester i at udpege hvem der er syndebukkene her; mexicanere, der tager de amerikanske arbejderes job i plantagerne i Arizona og Californien f.eks. En Trump-supporter af dansk tilsnit har engang i et interview med Politiken sagt at ingen amerikaner vil arbejde for 12-14 dollars i timen, men måske for 35 dollars i timen. Han kunne slet slet ikke se at hvis de amerikanske arbejdere havde haft fagforeninger havde de måske fået lønnen op på de 35 dollars i timen. Trump taler direkte til personer som ham, fordi han lover dem en gylden nu dag, et daggry, om man vi, hvis bare mexicanere, muslimer og en hel andre udlændinge i USA kommer ud af landet. Så vil de amerikanske fabrikker komme tilbage mm. og mv. Vi andre ved godt, at så nemt bliver det altså ikke...

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Torben R. Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Bente Simonsen

At det er 'den jævne mand' (der ligger under for den propaganda som Fox-News og ligesindede medier spreder over US,) som tager 'Pumps' makabre budskaber til sig, er nok inget under, men et er sikkert, bliver han præsident (G. forbyde det), bliver 'den jævne mand' formodentlig vældig skuffet, når han indser, at 'han' bare var et trinbræt til magten. Trump kunne ikke bryde sig mindre om den jævne mand (the so called 'white trash').

olivier goulin

@Bente

Enig.

Hvis Trumps tilhængere havde en smule mere analytisk skarpsindighed, ville de kunne se den lange række af indikationer af Trumps kynisme og arrogance i forhold til den jævne amerikaner. Han er megaloman, og formentlig tillige et psykopatisk grænsetilfælde - blottet for den mindste empati med sine medmennesker. Enhver med en smule psykologisk aflæsningsevne kan gennemskue Trumps forlorenhed. Han har omtrent den samme troværdighed som en brugtvognsforhandler.

/O