Læsetid: 4 min.

»Du er det, du føler indeni«

»Jeg mener, det er forkert at sætte folk i kasser som sorte eller brune eller danskere eller indvandrere. Du er det, du føler indeni. Først og fremmest og mest overordnet er jeg menneske«
Reem Hamze17 år.Deltager i sangkonkurrencen X Factor.Går i 1. g på et gymnasium i Lyngby.Hun er opvokset i Valby.Hendes far og mor har palæstinensiske rødder, men er opvokset i Libanon og kom hertil i henholdsvis 1985 og 1990.Har to storesøstre på 21 og 24 år.

Reem Hamze

17 år.
Deltager i sangkonkurrencen X Factor.
Går i 1. g på et gymnasium i Lyngby.
Hun er opvokset i Valby.
Hendes far og mor har palæstinensiske rødder, men er opvokset i Libanon og kom hertil i henholdsvis 1985 og 1990.
Har to storesøstre på 21 og 24 år.

26. marts 2016

– Hvornår opdagede du, at din stemme var noget særligt?

»Da jeg var 12 år og var på ferie med mine forældre i Libanon, og de bad mig synge for familien. Jeg sang Whitney Houstons ’I Will Always Love You’, som var den første sang, jeg lærte alle ordene til. Min nærmeste familie har altid vidst, at jeg kunne synge, og har sagt ’wauw’, når jeg sang, men det var der, det for alvor gik op for mig selv.«

– Hvem er dine forbilleder i livet og hvorfor?

»Min mor og min far. De kom fra en barndom med krig til et liv med fred. De er kommet fra ingenting til der, hvor de er nu, og de har kæmpet for at forsørge mig og mine søskende. De er ærlige og kærlige mennesker. Mere stolt af nogen kan man ikke være.«

– Hvad håber du, der kommer ud af at være med i X Factor?

»Jeg tog en udfordring op, og nu er jeg her. Det er spændende. Jeg tænker ikke så meget: ’Nu bliver jeg rig,’ eller på hvad jeg skal bruge det til på længere sigt. Jeg vil bare gerne lære nogle nye sider af mig selv at kende.«

– Hvad siger familien til virakken?

»De er stolte og glade. De sidder der hver fredag blandt publikum, og min far praler med det over det hele – til familien i udlandet og familien i Danmark: ’Det der er min datter.’ Han er så stolt, og det er bare kærlighed.«

– Din mor går med tørklæde, har du selv overvejet at gøre det?

»Det begyndte hun at gøre, efter hun fik os tre, fordi det føltes rigtigt for hende. Mine forældre har givet os friheden til selv at vælge, de forlanger ikke noget af os.«

– Hvordan har du det med at være et forbillede for andre unge?

»Jeg ser stadig mig selv som ’slaskede Reem’ med sorte bukser og oversized bluse. Hvis folk ser op til mig, må de gerne det, men det er også et stort ansvar at lægge på en person. Helt overordnet er jeg da glad for at være et forbillede, og jeg håber, at jeg kan blive ved med at være det.«

– Hvad betyder din palæstinensiske baggrund for dig?

»Det betyder rigtig meget for mig. Det er en del af mig, min kultur og måden, jeg er vokset op på. Jeg er førstegenerationsdansker, jeg er født og opvokset her. Hjemme hos os er vi multikulturelle. Vi er med i det danske samfund. Mine forældre og søstre stemmer til valgene, demonstrerer og giver penge til Røde Kors. Men jeg mener, det er forkert at sætte folk i kasser som sorte eller brune eller danskere eller indvandrere. Du er det, du føler indeni. Først og fremmest og mest overordnet er jeg menneske.«

– Du har fortalt, at du var i Palæstina i sommer på en rejse. Hvad betød det for dig?

»Det betød meget at se det sted, hvor min familie stammer fra. Hvor min jord er. Det var meget fascinerende at komme helt tilbage til rødderne.«

– Hvad er din yndlingsret?

»Jachné – det er en arabisk gryderet med friske tomater snittede og stegt med oksekødstykker og løg og ris til. Det smager så godt, og jeg kan næsten lave det selv, men ingen laver det bedre end min mor. Og jeg elsker det, så hun laver det gerne for min skyld.«

– Hvad giver dig håb?

»Håb. Det er et stort ord. Så længe jeg står op hver dag, har tag over mit hoved, har en seng at sove i, tøj jeg kan tage på, mad på bordet og en skole jeg kan uddanne mig i, er der håb for mig.«

– Hvornår mærkede du, at du ikke længere var et barn?

»Sidste år på min sommerferie, hvor jeg var i Palæstina. Der lærte jeg at se livet i andet perspektiv, fordi jeg så, hvordan børn på min egen alder levede dernede. De var meget mere modne, fordi de har et ansvar. Det gav mig lyst til selv at tage ansvar. Ikke bare for familien og skolen, men for mig selv. Jeg forstod, at jeg ikke bare kunne blive ved med at være den lille naive pige, som alle kunne skubbe til.«

– Hvad har du i din håndtaske?

»Jeg har altid noget at drikke og noget at gumle på: Riskiks, chokolade, myslibar, bananer – for jeg spiser hele tiden. Og så har jeg tandstikker, for når man gumler så meget, skal man også rense tænderne. Og en næsespray, en ekstra bluse, fordi jeg er meget klodset og tit spilder ned ad mig selv, og plaster, igen fordi jeg er meget klodset. Og en elastikforbinding, hvis mit knæ eller mine ankler går af led, og en pung med alle mine kort. Og en læbepomade, fordi jeg har meget store læber og ofte får revner i dem, og så har jeg altid en blush, så jeg lige kan fremhæve kindbenene.«

– Hvad betyder dit navn?

»Mit navn betyder gazelle, yndefuldt, ærligt og majestætisk. Jeg har det godt med et majestætisk navn – det er en flot betegnelse til en lidt slasket pige som mig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
  • Torben Skov
  • Niels Duus Nielsen
Mihail Larsen, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mihail Larsen

Jeg blev, ærligt talt, lidt træt ved at læse overskriften og hoppede derfor videre en del gange. Jeg er nemlig træt af følelsesporno og narcissisme.

Men så - får vi en velartikuleret, selvkritisk, refleklekteret og i ligefrem betydning sympatisk person.

Somme tider er der grund til at glæde dig.