Læsetid: 3 min.

Vi er hverken ’i krig’ eller et ’vi’

Massedrabene som dem i Bruxelles og Paris er hverken udslag af ubegribelig ondskab eller fanatisk religiøsitet – de må som al anden fascistisk vold ses i lyset af, at vi lever i en verden, der ikke vil vide af størstedelen af jordens befolkning. Den franske filosof Alain Badiou adresserer et Frankrig i stadig undtagelsestilstand
26. marts 2016

»Der kan ikke gives nogen som helst værdifuld forklaring. For det at forklare er samtidig på sin vis at ville undskylde en smule.«

Sådan sagde den franske premierminister Manuel Valls i januar ved en mindehøjtidelighed for Charlie Hebdo-drabene, en udmelding, der for Alain Badiou er lig med tankens fallit – og terrorismens sejr:

»Lad os gå ud fra et princip: Intet af det, menneskene gør, er ubegribeligt.« I en tale holdt den 23. november sidste år, som netop er blevet udgivet med titlen Notre mal vient de plus loin (’Vores onde kommer længere væk fra’), advarede Badiou mod at lade staten slippe af sted med at udvide sine magtbeføjelser i en nationalistisk ’kamp mod barbarismen’. En retorik, der tilsyneladende har haft vind i sejlene over vinteren.

Undtagelsestilstand

Den undtagelsestilstand, Hollande erklærede natten efter massedrabet, indebærer en omfattende suspension af retsstatslige principper ved bl.a. at give myndighederne lov til at forbyde forsamlinger, foretage ransagninger og beslaglæggelser uden forinden at have indhentet dommerkendelse, samt indføre ’sikkerhedszoner’.

Ud over tusindvis af såkaldte ’administrative’ ransagelser af private hjem, moskeer og virksomheder er myndighedernes implementering af ’undtagelsessituationen’ især blevet kritiseret for at blive anvendt til alle mulige andre politiske formål end terrorbekæmpelse, f.eks. at forbyde den store klimademonstration i november under COP21 i Paris.

Parlamentet har to gange forlænget undtagelsestilstanden, der nu gælder til 26. maj, og forrige torsdag vedtog Senatet med et overvældende flertal at indskrive dens bestemmelser permanent i forfatningen.

Vor tids fascister

Vi lever ifølge Badiou i et globalt oligarki, hvor »10 procent af verdens befolkning besidder 86 procent af de disponible ressourcer«, og »50 procent af verdens befolkning ikke ejer noget«. Da de besiddelsesløse hverken betragtes som forbrugere eller som arbejdskraft, ’tæller’ de slet ikke i kapitalens øjne og tilbydes i stedet enten at imitere den privilegerede klasse, de udelukkes fra, eller søge at ødelægge den orden, der udelukker dem.

Og det er her – når begæret efter at blive medregnet i den sociale orden ikke opfyldes – at det, Badiou kalder den moderne fascisme, opstår. Denne fascisme er en reaktion på det forgæves forsøg på at blive talt med af kapitalen, som i vore dage tilsyneladende er den eneste, der formodes at kunne tælle. Voldens inderste kerne er altså ikke religion, men udstødelse: »Religion har altid kunnet være et påskud, et retorisk dække, manipulerbart og manipuleret af fascistiske bander«; det gælder katolicismen i 1930’ernes Spanien såvel som islam i dag.

Denne afvisning af religionen som voldens grund bakkes op af den franske islamforsker Oliver Roy, der for nylig skrev: »Problemet er altså ikke en radikalisering af islam, men en islamisering af radikalismen.«

Den borgerlige offentlighed er altså ifølge Badiou ude på et velkendt og sprængfarligt vildspor, når den opbygger billedet af de barbariske ’terrorister’ og ’islamiske fundamentalister’ som noget væsensforskelligt fra ’den vestlige civilisation’. Det begynder ikke med religion. Tværtimod er radikaliseringen en reaktion på den ulighed, der er skabt af denne ’vores’ verden, og islam er blot en oplagt iklædning for en sådan destruktiv impuls.

Drabsmændene, skriver Badiou, »forestiller sig at være båret af antivestlig lidenskab, men de er ikke andet end et nihilistisk symptom på den globaliserede kapitalismes blinde tomhed, på dens uduelighed og uegnethed til at medregne alle i sin udformning af verden«.

Hvad er terror navnet på?

I Badious analyse bør massemordet i Paris behandles som et indicium på »en alvorlig sygdom«, nemlig »den globaliserede kapitalismes triumf« med alt, hvad det indebærer af neoimperialistiske, transnationale virksomheder og deres ’plyndringszoner’.

Den ekstreme vold, vi er vidne til i denne tid, »hidrører fra noget længere væk end immigrationen, islam, det ødelagte Mellemøsten eller det plyndrede Afrika«, skriver Badiou: »Vores onde hidrører fra kommunismens historiske fald«. Det udstiller fraværet af et egentligt emancipatorisk og universelt politisk projekt, der kan indoptage de antivestlige impulser, der findes blandt verdens ekskluderede.

En sådan analyse »undskylder ikke nogen forbrydelse. Fascismen er en afskyelighed i alle dens afskygninger. Men det er nødvendigt at forstå, at vi hverken kan eller skal agere forsvarere af modsætningen mellem fascisternes morderiske nihilisme og den globaliserede kapitalismes tomme og destruktive imperiale udfoldelse«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Kurt Nielsen
  • Arne Thomsen
  • Philip B. Johnsen
  • Torsten Jacobsen
Mikael Velschow-Rasmussen, Kurt Nielsen, Arne Thomsen, Philip B. Johnsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu