Læsetid: 11 min.

Kold krig i korte bukser

I denne uge er det 30 år siden, at Den Kolde Krig rykkede ind på et slidt fodboldstadion i Ruhr-distriktet. Med Stasi-indblanding, en afhopning og et ufatteligt comeback skulle det blive et af de mest opsigtsvækkende kapitler i europæisk klubfodbolds historie
Selv om Wolfgang udligner til 1-1 mod Dresden et kvarter inde i første halvleg, er der lang vej hjem. Uerdingen er stadig hele tre mål bagud. Det drama, kampen udvikler sig til, har ingen endnu nogen anelse om.

Getty Images

19. marts 2016

Frank Lippmann spejder nervøst ud ad bagruden. Klokken er halv tre om natten, da bilen diskret ruller ud fra parkeringskælderen under Hansa-Hotel i centrum af Krefeld i det vesttyske Ruhr-distrikt. Få minutter forinden har den 24-årige østtyske fodboldspiller taget sit livs chance og sneget sig ned fra hotellets fjerde etage, hvor han og resten af SG Dynamo Dresdens spillere og ledere er indkvarteret.

Ingen i den østtyske delegation bemærker flugten. Heller ikke de ellers nidkære DDR-funktionærer, der altid ledsager sportsfolk på ture til Vesten for at forhindre nogen i at hoppe af. Først en time senere, under en af de natlige kontrolrunder, bliver det opdaget, at Lippmann ikke er på sit værelse. Men da er han allerede på vej mod Nürnberg sammen med en bekendt, der ventede på ham i bilen i parkeringskælderen. Den afhopning, han har overvejet i månedsvis, er lykkedes. Og hvad der i forvejen har været en helt forfærdelig aften for Dresden-klubben har nu udviklet sig til en katastrofe.

Østtysk føring

Året er 1986, og Dynamo er i Krefeld for at spille kvartfinale i Europa Cup’en for pokalvindere mod lokale Bayer 05 Uerdingen. Efter en 2-0-sejr hjemme i Dresden i den første kamp havde østtyskerne et godt udgangspunkt for at gå videre til deres første europæiske semifinale. Og da de oven i købet kunne gå til pausen i returopgøret med en 3-1-føring, syntes alting afgjort.

Alligevel smuldrer det hele. I en sand målrus i anden halvleg får Uerdingen vendt kampen på hovedet og bragt sig i semifinalen med en ufattelig 7-3-sejr i et opgør, som det ansete tyske fodboldmagasin 11 Freunde siden har kåret som den største fodboldkamp nogensinde. Både på og uden for banen er det såkaldte Wunder von der Grotenburg da også et af de mest spektakulære kapitler i fodboldhistorien. Med koldkrig i korte bukser og det mest vanvittige comeback, europæisk klubfodbold nogensinde har set.

Da Dynamo Dresden og Bayer Uerdingen trækker hinanden, er det 13. gang i Europa Cup’ens historie, at klubber fra de to Tysklande står over for hinanden. Især for regimet i øst er den slags et prestigespørgsmål. En mulighed for at fremvise systemets overlegenhed over for de kapitalistiske Vesten. I 1986 er det politiske klima iskoldt, og begreber som perestrojka og glasnost er endnu ikke for alvor begyndt at trevle jerntæppet op. Derfor bliver kampen et tema langt inde i statsapparatet i Østberlin.

»Man havde en helt fastlagt og ganske omfattende proces omkring den slags opgør. ’Politisk-operative foranstaltninger’, som det hed på Stasi-sprog,« fortæller den tyske tv-journalist Bernhard Dreiner til Information. Han har lavet dokumentarfilmen Das Fussball-Wunder von Uerdingen om kampen og har gravet i de mange sagsakter, DDR’s berygtede statssikkerhedstjeneste udarbejder. Ikke mindst omkring det første opgør, som spilles i Dresden den 5. marts.

»Alt var planlagt til mindste detalje. Holdet og tilskuerne skulle afskærmes fra alle vestlige påvirkninger, udenlandske journalister udspioneres og informanter fra regeringen blande sig med tilskuerne på stadion for at slå ned på symboler eller slagsange, som enten nedgjorde DDR eller udtrykte sympati for Forbundsrepublikken. Samtidig blev det gjort til pligtopgave fra politisk hold, at Dynamo skulle gå videre til næste runde. Og Stasi gik aktivt ind og dikterede klubbens dispositioner,« forklarer Dreiner.

Stasi styrede spillet

Det gælder også det sportslige. F.eks. har Dynamo-træner Klaus Sammer sat Frank Lippmann af holdet på grund af gentagne problemer med disciplinen. Men Stasi beordrer Sammer til, imod sin vilje, at lade den kontroversielle angriber spille fra start.

Også Uerdingen mærker Stasis indblanding. Den vesttyske delegation er indkvarteret på det femstjernede Hotel Bellevue, der kun kan betales med D-mark eller anden hård, vestlig valuta. Prisen er høj, men kunne være blevet væsentlig højere, havde det ikke været for en snarrådig – og ikke helt systemtro – hotelansat. Inden det afsluttende taktikmøde siger han til træner Karl-Heinz Feldkamp, at mødelokalet har »dårligt indeklima«, og Feldkamp flytter derfor mødet ud i hotellets have. Først senere erfarer han, at lokalet var aflyttet.

Om eftermiddagen kl. 17 går det løs. To mandskaber med meget forskellige udgangspunkter tørner sammen på et udsolgt Dynamo-Stadion. Dresden er traditionelt en af DDR’s absolutte topklubber og har masser af erfaring med europæiske kampe. Et teknisk stærkt hold med flere landsholdsspillere, ført an af Ulf Kirsten, Matthias Sammer og kaptajn Hans-Jörg ’Dixie’ Dörner.

På den anden side står opkomlingene fra Krefeld-bydelen Uerdingen. En af vesttysk fodbolds grå mus, som med penge fra medicinalkoncernen Bayer i ryggen oplever den mest succesfulde tid i sin klubhistorie. Året før har den med en 2-1-sejr over mægtige Bayern München overraskende vundet den tyske pokalfinale og står derfor nu i sin første europæiske turnering. Et hårdtarbejdende kollektiv med anføreren og landsholdsspilleren Matthias Herget som den største profil.

Trods en regntung og mudret bane bliver kampen både velspillet og jævnbyrdig. Men med to mål i anden halvleg, sat ind af Lippmann og Hans-Uwe Pilz, får Dynamo en 2-0-sejr. Et resultat, der sædvanligvis er nok til samlet avancement. Men sporene skræmmer for østtyskerne. Året forinden stod klubben også i en europæisk kvartfinale og havde det ene ben videre efter en 3-0-hjemmesejr over Rapid Wien. Men i returopgøret i Østrig faldt holdet sammen og tabte 0-5. Det må under ingen omstændigheder ske igen.

To uger senere rejser Dynamo-delegationen planmæssigt til returkampen i Krefeld med et fly fra det statslige selskab Interflug. Som altid, før kampe i udlandet, har alle involverede fået såkaldt ’politisk-opdragende henvisninger’, som det hedder i Stasi-terminologi. Lige fra formaninger om kapitalismens ondskab til lavpraktiske ordrer om altid at færdes i grupper og ikke tage imod nogen form for gaver. Forlængst rutine for de østtyske spillere.

For Uerdingen er der derimod intet rutinemæssigt ved situationen. I en anden af aftenens europæiske kvartfinaler spiller Bayern München mod belgiske Anderlecht, og tysk tv vælger som regel at transmittere sydtyskernes kampe, som altid høster høje seertal. I 1980’erne er tv ikke som i dag spækket med fodbold, så da ZDF i stedet vælger at sende det tysk/tyske opgør, giver det ikke blot penge i Uerdingens kasse for rettighederne. Det betyder også, at der for første gang i klubbens historie skal sendes live fra hjemmebanen med det prosaiske navn Grotenburg-Kampfbahn. Et åbent, primitivt stadion med løbebane, en gammel hovedtribune af træ og plads til knap 27.000 tilskuere.

Første halvleg til Øst

Millioner af tv-seere kigger således med, da de to hold løber på banen den 19. marts kl. 20.15. Hundredevis af tryklufthorn skærer gennem aftenluften, og flere steder på stadion kan kameraerne indfange bannere, hængt op af afhoppede eks-dresdnere, med hilsner til efterladte venner og slægtninge på den anden side af Muren.

Men luften bliver hurtigt piftet ud af kampen. Blot 45 sekunder er spillet, da Dynamo får tilkendt et frispark, og Ralf Minge uhindret kan heade bolden ind til 1-0. Et slag i ansigtet for Uerdingen, der nu skal score fire mål for at avancere sammenlagt. Det ligner en afgørelse, allerede inden kampen for alvor er kommet i gang.

Selv om forsvarsfyrtårnet Wolfgang Funkel udligner til 1-1 efter et kvarter, virker det blot som resultatkosmetik. Uerdingen kommer kun til sporadiske indlæg, og i det 34. minut slår østtyskerne kontra. En hurtig omstilling ender hos Lippmann, der glider bolden i nettet til 1-2. Og syv minutter senere bliver det nærmest tragikomisk 1-3, da Lippmann sender bolden hårdt ind i feltet, hvor Ulf Kirsten helkikser sin afslutning. Bolden rammer en Uerdingen-spiller, ændrer retning og triller i mål bag den sagesløse målmand, Werner Vollack. Sort uheld for vesttyskerne, som styrer mod en ydmygelse i egen hule for rullende kameraer.

Få minutter forinden er der imidlertid sket noget afgørende. Da Dynamos solide målmand Bernd Jakubowski går ud for at gribe et indlæg, støder han frontalt sammen med Funkel. Keeperen falder til jorden med en voldsom skulderskade, og med store smerter bider han sig igennem de sidste minutter, indtil den ungarske dommer Lajos Németh fløjter til pause.

Massakren

Stemningen er trykket i begge omklædningsrum. I Uerdingen-lejren er skuffelsen total, og ingen tror på, at holdet kan score de fem mål, der kræves for en samlet sejr. Træner Feldkamp appellerer til spillerne om at tænke på de mange tv-seere ude i de tyske dagligstuer, og holdet bliver enige om i det mindste at forsøge at forlade turneringen med æren i behold.

Trods føringen er humøret ikke meget højere hos Dynamo. Jakubowskis skulder er brækket, men den hårdføre målmand vil have en sprøjte, så han kan spille videre.

Holdkammeraterne er hvide i ansigterne, mens holdlægen finder de tungeste varer fra DDR’s sportsmedicin frem. Men der er intet at gøre. Jakubowski må overlade pladsen til den blot 22-årige reservemålmand Jens Ramme, som er uden førsteholdserfaring. Nu skal han være sidste skanse i en Europa Cup-kvartfinale.

Først ser det dog ikke ud til at hæmme Dresden-mandskabet. Anden halvleg begynder roligt, og først i det 58. minut kommer Ramme i aktion, da han fornemt parerer et forsøg fra nært hold. Men i kampen om riposten får Minge revet en Bayer-spiller ned, og dommeren giver straffespark. Funkel eksekverer sikkert, om end hans lunten tilbage mod midterlinjen ikke vidner om tro på mirakler.

Men da Uerdingen blot fem minutter senere sender endnu et planløst indlæg ind i feltet, rammer det tilfældigt Minge i hovedet og ryger i nettet til kampens andet selvmål. Pludselig er stillingen 3-3, og Dynamo-spillerne bliver synligt nervøse. De er i forvejen Uerdingen underlegne i luftspillet, og det forstærkes af reservemålmand Rammes tydelige usikkerhed ved høje bolde. Blot to minutter senere havner en aflevering hos Wolfgang Schäfer, der elegant lobber bolden over Ramme. På bare otte minutter, og nærmest ud af ingenting, har Bayer scoret tre mål og fører nu 4-3.

Stemningen vender. Det genvakte hjemmepublikum opildner Bayer-spillerne, som fornemmer, at modstanderen vakler. Nu bølger angrebene ned over det stressede og rådvilde Dynamo-hold, og et kvarter før tid får Dietmar Klinger bolden ved midterlinjen. Han sætter direkte mod mål, forbi to forstenede Dresden-spillere, og lige uden for feltet sender han et behersket indersidespark forbi Ramme. 5-3, og nu er Bayer kun ét mål fra det ellers umulige comeback.

Det gamle stadion er på kogepunktet, og kulissen lader til at påvirke dommer Németh. Da bolden kun ét minut efter scoringen igen pumpes ind i Dynamo-feltet, header Schäfer på mål, og Dixie Dörner redder på målstregen. Det får Németh til at dømme et yderst tvivlsomt straffespark for hånd på bolden. Nu kan Wolfgang Funkel score det sidste mål, Bayer mangler.

Med et hårdt, fladt spark laver den lange forsvarsspiller sit tredje mål i kampen og sender sit hold i semifinalen. Men måljagten har været en kollektiv, fysisk kraftanstrengelse, og vesttyskerne trækker sig tilbage. Dynamo får genetableret deres offensiv og er to gange tæt på at score det mål, der atter vil gøre dem til samlede vindere. Men målmand Vollack holder skansen for sine udmattede holdkammerater. Og fire minutter før tid, da Dynamo har kastet alt frem, får Schäfer frit løb fra egen banehalvdel og sprinter mod mål med sine sidste kræfter. Ramme parerer hans afslutning, men bolden springer heldigt tilbage på Schäfer, der sender den i det tomme mål og afgør kampen.

Flugten og efterspillet

Da dommeren kort efter fløjter af, bryder begge holds spillere sammen. Tømt for kræfter og overmandet af følelser. 7-3 står der på resultattavlen som vidnesbyrd om en helt usædvanlig kamp, der »fodboldmæssigt ikke findes nogen forklaring på«, som Bayer-træner Feldkamp mange år senere siger det i Bernhard Dreiners film.

Mens Uerdingens gader genlyder af fest natten igennem, sidder Dynamo-spillerne på hotellet og sunder sig oven på nedturen. Her støder Lippmann på en gammel bekendt fra Dresden, der nogle år tidligere er hoppet af. De sportslige og økonomiske muligheder i Vesten har længe fået Lippmann til at overveje flugt. Men han har ikke indviet andre i sine tanker, vel vidende at der blandt medspillerne vil være informanter for regimet. Ikke en gang hans forlovede, som han har en tre måneder gammel datter med, ved noget.

Nu har han chancen, og den bekendte indvilger i at hjælpe. Uden hverken penge eller papirer, og kun iklædt t-shirt og jeans, sidder Lippmann kort efter i vennens bil på vej mod friheden. Netop den spiller, Stasi havde tvunget ind på holdet, har gjort systemet til grin.

Sådan udlægges historen naturligvis ikke i DDR. Dresden-avisen Sächsische Zeitung fortæller under overskriften »Forrædderi mod holdet«, at Lippmann efter kampen forlod sit hold »for en høj pengesum, tilbudt af sportsfjendtlige kredse i Vesten«. Da det statslige tv dagen efter genudsender kampen, er Lippmanns navn klippet ud af lydsiden.

»Ansvaret placeres behændigt hos træner Sammer. I samme øjeblik Dynamo-delegationen er tilbage i Dresden, bliver spillerne tilbageholdt og klublederen kørt direkte fra lufthavnen til timelange forhør i Berlin, hvor forløbet minutiøst nedfældes i Stasi-rapporter,« fortæller Bernhard Dreiner.

Og konklusionen er så klar, som det krøllede bureaukratsprog tillader:

»Arbejdsmetoderne hos den nævnte Genosse opfylder ikke længere kravene for den overdragne funktion,« lyder det om træneren, der bl.a kritiseres for »politisk-ideologisk ikke at have bragt holdet videre«. Sammer sættes fra bestillingen og bliver den tragiske figur i det, der for mange aktører ender som en forfaldshistorie.

Anfører Dörner, som delte værelse på hotellet med Lippmann, bliver også afsat. Målmand Jakubowski kommer sig aldrig over skulderskaden og må indstille karrieren. Og reserven Ramme får aldrig etableret sig og må i flere uger efter kampen sågar leve med dødstrusler.

For Lippmann bliver drømmen om Bundesliga-succes knust af en korsbåndsskade, og han opnår kun få kampe for FC Nürnberg og Waldhof Mannheim. Tre år efter afhopningen genforenes han med sin familie, som af venner hjælpes til Vesttyskland via Ungarn, og kort efter Murens fald flytter de tilbage til Dresden.

Eftertiden har også været hård for begge klubber, som i dag er langt fra europæisk rampelys. Efter genforeningen bliver klubberne fra det tidligere DDR indlemmet i det vesttyske ligasystem, og Dynamo starter helt oppe i Bundesligaen. Men efter fire sæsoner bliver klubben tvangsnedrykket på grund af rod i økonomien og er aldrig kommet tilbage. I dag frister Dresden en tilværelse i 3. Liga.

Endnu værre er det gået Uerdingen. I 1995 dropper Bayer sit sponsorat, og det går hårdt ud over økonomien i klubben, der skifter navn til KFC Uerdingen. Efter tre konkurser er den med årene sunket ned gennem rækkerne og spiller i dag i Oberliga Niederrhein, der svarer til den femtebedste række.

Vejen tilbage til toppen vil kræve mere end en enkelt magisk aften. Og mon ikke kvoten for mirakler på Grotenburg er opbrugt.

Artiklen bygger ud over de nævnte kilder bl.a. på bøgerne ’Weltjugend bis Kernschmelze – Zehn Tore für die Ewigkeit’ og ’Mielke, Macht und Meisterschaft – Dynamo Dresden im Visier der Stasi, samt artikler i bl.a. Die Welt, Frankfurter Allgemeine og Süddeutsche Zeitung

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu