Interview
Læsetid: 9 min.

Sæt strøm til psyken

Hvis man sætter strøm til hjernen, bliver personligheden en anden. Det er essensen af ideen om dyb hjernestimulation, som videnskabsjournalisten Lone Frank har skrevet en ny bog om. Vi er i stand til at designe selvet, og i fremtiden vil almindelige mennesker sætte strøm til sindet for at blive klogere, mindre aggressive og mere lykkelige
Man ved ikke meget mere om processerne, end man gjorde for 50 år siden. Men holdningerne har flyttet sig meget, siger Lone Frank om elektrisk stimulation af hjernen.

Man ved ikke meget mere om processerne, end man gjorde for 50 år siden. Men holdningerne har flyttet sig meget, siger Lone Frank om elektrisk stimulation af hjernen.

Ulrik Hasemann

Moderne Tider
5. marts 2016

Hendes umiddelbare sympati ligger hos de underlige snegle. Dem, der ikke bare tilpasser sig, men gør noget helt andet. Også selv om dette helt andet kan virke vanvittigt. Sådan er det med videnskabsjournalisten Lone Frank. Det er det kontroversielle, der driver hende.

Når det er comme il faut at sige, at der ikke findes biologiske kønsforskelle, påpeger hun det modsatte. Og når folk siger, hvor vigtigt det er med uddannelse, fordi det gør os alle mere lige, siger Lone Frank ’nåh ja, men nogle mennesker er også bare født dummere end andre’.

I sin nye bog Lystens pioner prikker hun igen til noget, der kan være svært at have med at gøre: Dyb hjernestimulation, et begreb, som bruges om elektrisk stimulering af centre i hjernen, og som dybest set handler om, at man ved at sætte strøm til sindet kan ændre, hvem vi er som mennesker.

Hverken historisk eller kulturelt findes der noget enkelt svar på, hvem vi er, men for Lone Frank er svaret ret klart: »Vi er vores hjerne,« siger hun. »Over de seneste årtier er psyken gået fra at være en luftig og flagrende størrelse til at være solidt forankret i hjernen. Sindets dårligdomme, som vi førhen mente skyldtes livsvilkår, mor og far og miljø, er nu placeret i hjernen og skal behandles der«.

Freud er altså passé, hvis man spørger Lone Frank. Han residerer stadig i litteraturen og i vores tolkning af ting, men i forhold til forståelsen af psykiatriske lidelser, er han død.

Vi er ikke voldelige, fordi far ikke kunne udtrykke sig med ord. Og vi er ikke misbrugere, fordi mor ikke gav os nok kærlighed som børn. Psykiatriske sygdomme er et miskmask af genetiske dispositioner og nogle udløsende faktorer, og i sidste ende kommer lidelserne til udtryk som forstyrret hjerneaktivitet.

Lykke, glæde og lyst

Det synspunkt har Lone Frank egentlig altid haft, men det er blevet forstærket under arbejdet med Lystens pioner, hvor hun jagter et spøgelse fra fortiden – psykiateren Robert Heath. Heath, som i dag er gået helt i glemslen, fandt i 1950’erne på at sætte strøm til hjernens belønningscenter for at kurere lidelser som bl.a. skizofreni, depression og generel ustyrlighed.

Han borede hul i folks kranium, stak en elektrode ned i et område af hjernen, som han kaldte septum, og som i dag kendes som belønningscenteret. Det er her, fornemmelsen af nydelse, lyst og lykke holder til. Ved at give området stød, påviste Heath gang på gang, at han var i stand til at ændre menneskets adfærd.

Han fik deprimerede til igen at smile og interagere med verden. Han gjorde aggressivt udfarende rolige, og han omvendte endda en homoseksuel ved at stimulere patient B19’s hjerne positivt, når han så heteroseksuel porno.

Heath fik i følge Lone Frank aldrig den anerkendelse, han fortjente, og når hun i dag bevæger sig rundt på videnskabelige konferencer, er det de færreste psykiatere og neurologer, der kender Heaths navn og bedrifter. Og det er til trods for, at hans teknik – den dybe hjernestimulation – i dag blomstrer vildt.

I mange tilfælde, hvor medicinen må give fortabt, forsøger man sig nu ifølge Lone Frank med elektrisk stimulation. Særligt Parkinsons-patienter behandles med elektroder i hjernen, som får deres rystelser til at forsvinde, men ellers handler forskningen i dag bredt om, hvordan den dybe hjernestimulation kan bruges mod lidelser som f.eks. depression, anoreksi, tourettes, OCD, skizofreni og fedme.

Lone Frank har selv overværet flere operationer, blandt andet af en 62-årig kvinde i Bonn, som fik sat strøm til hjernen for at komme ud af en dyb og langvarig depression:

»Kvinden havde haft tilbagevendende depressioner det meste af sit liv, men de sidste tre år var tilstanden blevet kronisk og umulig at gøre noget ved,« siger Lone Frank.

»Hun virkede fuldstændig udslukt og fraværende under operationen, som foregår i vågen tilstand, så lægen kan se, hvordan patienten reagerer, når han sætter strøm til hjernen. Lægen bad mig lægge mærke til patientens øjne, og der skete faktisk noget, da han sendte strøm ned igennem elektroden,« siger Lone Frank.

»Hun åbnede øjnene og begyndte at kigge rundt i lokalet, hvor hun før bare havde stirret tom ud i luften«. Subtile tegn meldte sig gradvist, og efter et par minutter begyndte patienten for første gang at deltage i samtalen omkring hende, hun stillede et par spørgsmål og fyrede på et tidspunkt noget af, der lød som en vittighed.

»Det var ret vildt at opleve, at operationen straks havde en effekt,« siger Lone Frank.

»Effekten var tydelig, men hvorfor det virker, skændes forskerne stadig om. I dag ved vi faktisk ikke ret meget mere om dyb hjernestimulation, end Heath gjorde for 50 år siden. Vi ved blot, at aktivering af belønningssystemet virker på et meget bredt spektrum af lidelser.«

— Så dybest set ser det ud, som om følelser som lykke, glæde og lyst kan kurere alverdens sindslidelser?

»Ja, det tyder det på, men vi mangler stadig viden om, hvordan det hænger sammen.«

Når man piller ved et lille punkt i hjernen, rykker det ved hele systemet. Hvem man bliver til, må man vente med at se. Nogle vil kunne lide sig selv bedre efter at fået sat strøm til hjernen, nogle vil ikke bryde sig om den, de er blevet til, og andre vil måske slet ikke lægge mærke til, at de er forandret.

I sin research mødte Lone Frank en hollandske kirurg, som havde to kvindelige patienter, som meget tydeligt ændrede personlighed.

»De havde begge meget svær OCD, hvor deres tvangshandlinger betød, at de ikke kom uden for en dør,« siger Lone Frank. Begge kvinder fik indopereret en slags hjernepacemaker, som regelmæssigt sender elektriske impulser til belønningscenteret, og tvangshandlingerne forsvandt ved dem begge.

»Den ene kvinde blev pludselig meget ekstrovert og begyndte at drikke lidt for meget. Hun var vild med, hvem hun var blevet til, men hendes parforhold gik i stykker, og hun blev skilt, fordi hun ikke længere var den kvinde, manden havde fundet sammen med,« siger hun »og den anden kvinde bad om at få fjernet sin hjernepacemaker, fordi hun ikke brød sig om den person, hun var blevet til. Hun var ikke længere perfektionist som før, men synes, hun var blevet for slap og ville hellere have sine tvangshandlinger tilbage«.

Euforisk boble af lykke

Den amerikanske neurokirurg, Katrine Firlik udtalte i 2006 til The Evening Standard, at vi »inden længe vil få lavet brain lift, ganske som vi i dag får botox.« Lone Frank er enig. Vi lever allerede en eksistens som cyborgs – blot er elektronikken endnu for det meste uden på kroppen, hvor hun spår, at den fremover vil rykke ind under huden.

»Det er ikke i morgen, det kommer til at ske, men dyb hjernestimulation skal nok blive en del af arsenalet af ting, man kan få lavet for at forbedre sig selv. Vi lever i en gadgettidsalder, hvor folk får opereret chips ind i hånden, så de kan åbne deres bil eller styre deres mobiltelefon, og på et tidspunkt vil det bare ikke føles så mærkeligt at få indopereret gadgets, der er koblet til vores nervesystem,« siger hun.

Teknologien skal nok bevæge sig fra, at man bruger den til at helbrede de syge, til, at man bruger den til at lave om på sig selv af ren forfængelighed, siger Lone Frank. Sådan er det også gået med plastickirurgien: Man starter med at fikse det syge, og så det mindre og mindre syge, indtil, man til sidst ikke kan skelne mellem, om noget er sygt eller blot en optimering.

»Hvis vi forestiller os, at man kan gå hen og få en elektrode for alverden, tror jeg, at folk vil lave om på forskellige sider af sig selv. Nogle vil dæmpe nogle følelser, de synes er ubehagelige. Nogle vil forbedre deres kognition. Forskningen har allerede vist, at man kan blive klogere ved at sætte strøm til dele af hjernen,« siger Lone Frank.

Dybest set har mennesket jo altid forsøgt at forbedre sig selv, og heller ikke ønsket om at ændre på sin hjerne er nyt.

»Psykoterapi, yoga og mindfullness handler om at ændre på, hvem vi er. Og selv om det ikke er det samme som at have elektroder i hjernen, ser jeg principielt ikke den store forskel. For mig er det her blot det næste skridt«.

Selv har hun ikke noget imod tanken. Folk må gøre som de har lyst til. For 20 år siden ville hun selv uden skyggen af tvivl sige ’stik mig en elektrode og giv mig et nyt batteri hvert femte år, for jeg gider fandme ikke føle nogen smerte’.

Lone Frank, som altid har været meget ærlig omkring sit liv og de ulykker, der har ramt hende, er i dag dog mere tilbageholden med at ønske sig en elektrode, der kunne gøre hende evig glad. Hun har haft en svær depression, og hun har prøvet at miste den, hun elskede allermest, sin kæreste Morten. Nogle gange ønsker hun sig tilbage til den tid, hvor hun fik ordineret nogle heftige piller, der hev hende ud af depressionens mørke.

Omvendt spørger hun sig selv: »Hvor mange mennesker, har jeg mødt, som altid er glade og samtidigt interessante?«

»Ikke rigtig nogen. Jo ældre, jeg bliver, des mere værdi tillægger jeg nok kontrasterne i livet. Hvis ikke mit liv ind i mellem havde været noget forfærdeligt lort, havde jeg haft færre interessante perspektiver på livet. Et evigt lykkeligt liv ville i virkeligheden nok være et ret fordummende liv.«

Som med al ny teknologi følger en række etiske spørgsmål. Med dyb hjernestimulation virker spørgsmålet ’skal vi selv kunne bestemme, hvor lykkelige, vi vil være’ påtrængende. Som det frihedselskende menneske, Lone Frank er, mener hun, at folk selv må bestemme, hvordan de vil indrette deres hjerne.

Har folk lyst til at leve livet gennem en euforisk boble af lykke, er det fint med hende. Og hvis den, der får stimuleret sit belønningscenter elektrisk, ønsker, at stødene i hjernen skal komme hyppigt og kraftigt, er det sådan lægen skal indstille impulserne.

Det perfekte menneske

I Lystens pioner citerer Lone Frank én af Roberts Heaths afdøde kolleger, neurologen José Delgado, som i noget, der kunne minde om et utopisk manifest, i 1970 skriver, at det er nødvendigt at bruge teknologien til at ændre, hvem vi er, fordi mennesket overladt sig selv, ganske enkelt er for primitivt til at kunne omgås det moderne samfund, vi selv har opbygget.

»Det er en holdning, der eksisterede dengang, og det er en holdning, der eksisterer i dag. Endda i høj grad,« siger Lone Frank. DARPA – det amerikanske militærs forlængede forskningsarm – poster enorme summer i udviklingen af den næste generation af systemer inden for dyb hjernestimulation. DARPA ønsker sig udstyr, der løbende kan måle en persons hjerneaktivitet, analysere den og korrigere den før den kommer til udtryk som uønsket adfærd.

»Folk med PTSD får ofte ubehagelige flash backs. Hvis vi kan aflæse, at nu kommer der snart ét, og stimulere til, at det ikke kommer, er vi i stand til at foregribe menneskets tanker. Ved at forhindre, at noget af det, vi lagrer i den ubevidste del af hjernen, ryger op i det bevidste, kan vi forebygge, at visse erindringer og følelser i overhovedet opstår,« siger Lone Frank.

»DARPA siger, at de vil helbrede veteraner for PTSD, men der er jo ingen, der siger, at man ikke på sigt også kan bruge udstyret til at gøre folk ufølsomme over for at foretage grusomheder«. José Delgados utopia er altså ikke afskrevet her knap 50 år senere. Lone Frank har det derimod svært med den:

»Man kan godt lave enkelte mennesker om. Det kan der være god grund til, og hvis de selv vil, må de for min skyld selv bestemme, hvordan de vil indrette deres personlighed. Men større projekter om at lave menneskeheden om, finder jeg håbløse. Politiske systemer har allerede forsøgt. Først lavede man det nazistiske menneske, derefter det socialistiske, og det gjorde sådan set ikke verden til noget bedre sted«, siger Lone Frank.

»Men at vi har teknologien til at ændre selvet – det er jeg ikke modstander af«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

steen ingvard nielsen

Fordrukkent sludder!

Tino Rozzo, Flemming Berger, erik mørk thomsen, Anne-Marie Krogsbøll og Søren Andersen anbefalede denne kommentar

Man fristes til at sige "det hvide snit"!

Flemming Berger, erik mørk thomsen, Kim Strøh, Estermarie Mandelquist, Bodil Waldstrøm, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg har lige fået et deja vue til Aldous Huxleys gamle roman: Fagre nye verden. Det er fandme uhygligt du!!!

Trond Meiring, Flemming Berger, erik mørk thomsen, Kim Strøh, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Jeg hælder normalt mest til den psykodynamiske forståelse af psyken, men det her åbner for nogle helt nye perspektiver. Hvad nu hvis man kunne få indopereret en slags chip i hjernen på medlemmerne af vores nuværende regering. Ville det ikke åbne helt nye verdener for dem og som en konsekvens, få dem til at træffe bedre beslutninger?

Trond Meiring, Kurt Nielsen, Kim Strøh, Niels Duus Nielsen, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Peter Hansen, Anne-Marie Krogsbøll og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Lyder lovende, kunne man ikke overveje at indlaegge, ja hvorfor ikke, hele Folketingettil en operation. Der er ike noget at tabe.

Flemming Berger, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Så er det jo godt, mennesker ikke er overladt til sig selv.
Lone Franks begejstring for ligegyldige gadgets er frygtelig. Selvfølgelig sker der noget, når man sætter strøm til, det aktiverer nervesystemet, vi kender alle eksperimentet med de dø spjættende frøer, det gjorde dem ikke mere livlige.
Hvad Lone Frank beskriver her, er den konstante forelskelsesfølelse, som altså åbenbart vil kunne opnås ved elektronisk påvirkning.

Kurt Nielsen, Kim Strøh, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Andersen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

"Men at vi har teknologien til at ændre selvet - det er jeg ikke modstander af."
Som eksistentialist er jeg optaget af at udvikle mig som menneske og med Søren Kierkegaard stiller jeg det spørgsmål:
Hvad er et menneske?
Og hvis man vil have det spørgsmål besvaret, så vil jeg anbefale hans værker.
Der er rigeligt til et helt liv.
I stedet for at forandre mennesker, så skulle man hellere ændre menneskets livsbetingelser.
Eksistentialismen er et forsvar for mennesket og dets evne til at blive sig selv og være sig selv uanset livsomstændigheder.
I en foranderlig verden skal mennesker abstrahere og ændrer negativ påvirkning med vilje og lidenskab og blive så subjektiv som muligt uden at miste jordforbindelsen og kontakten med virkeligheden.
Menneskets liv bliver ligegyldigt, hvis vi i sidste ende bliver en slags appendix til teknologien.

Trond Meiring, Peter Wulff, Kurt Nielsen, Kim Strøh, Karsten Aaen, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Peter Hansen og Kirsten Mindegaard anbefalede denne kommentar

Har det normalt fint med Lone Frank, men jeg er mere end ualmindelig lunken over for den præmis at alt er noget genetisk miskmask styret af udløsende faktorer. For det udelukker (næsten) al miljømæssig påvirkning af et individ, og det køber jeg ganske enkelt ikke.

"There's no such thing as 'the same environment'. The only difference between a thief and a priest is the environment they where reared in. All things incl. humans are influenced by their environment: a flower doesn't turn towards the sun; it's membranes are being pulled by the sun. A plant doesn't 'grow'; it is being pushed by the soil, sun, water and lots of other conditions, etc." - Jacques Fresco

Selvfølgelig vil der ske en reaktion i en hjerne når der tilsættes strøm. Som LF selv er inde på, er der masser af andre alternative former at stimulere hjernens forskellige centre på, nu også strøm. Og det er ubestrideligt, at det kan have gavnlig effekt på visse individer (sikkert flere efterhånden som teknologi/kontrol forfines). Men at antage, at vores adfærd er en iboende genetisk faktor, der skulle være altafgørende for vores adfærd, er lige lovligt langt ude. For 'den udløsende faktor' kan vel aldrig være andet end miljømæssig påvirkning, hvadenten denne faktor er strøm, meditation, trauma, stoffer, medicin, etc.?

Kurt Nielsen, Kim Strøh, Brian Larsen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Søren Andersen anbefalede denne kommentar

"It's only human nature" er m.a.o noget vrøvl :)

Der må være en diagnose for Franks begejstring.
En sandhed står dog tilbage i artiklen:
... fordi mennesket overladt sig selv, ganske enkelt er for primitivt til at kunne omgås det moderne samfund, vi selv har opbygget.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Søren Andersen anbefalede denne kommentar

Kære Lone.

Ganske interessante betragtninger. Spændende område, men.......

Når vi nu taler om elektroder og strøm til hjernen skal vi være bevidste om, at denne form for behandling, elektrochok http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/elektrochok.htm her i Danmark kan udføres under TVANG, midlertidigt stoppet af tidligere minister Mette Frederiksen, S også under tvang.

Fordi ministeren blev mødt af krav om forklaringer og svar bla fra Gigtforeningen og undertegnede.

Forhistorien var, at den øverste myndighed i sociale sager Ankestyrelsen`s embedsmænd udsendte en Principafgørelse 108-13 "Gældende" dd. hvor bla elektrochok, lumbale operationer for diskusprolapser, fedmeoperationer og indtagelse af psykofarmaka kunne tvinges igennem med det formål at se om disse såkaldte "behandlingstilbud" ikke kunne bringe patienten nærmere arbejdsmarkedet.

Fordi selvsamme embedsmænd i Ankestyrelsen med et pennestrøg gjorde disse såkaldte "behandlingstilbud" risikofrie helt i strid med lægefagkundskaben og alm sund fornuft.

Hvis ikke borgeren makkede ret kunne den kommunale sagsbehandler stoppe borgerens forsørgelsesgrundlag, her sygedagpenge indtil borgeren/patienten var blevet så mør og indvilligede sig under ETC Elektrochok, lumbal "risikofri" operation eller indtage "lykkepiller"

Principafgørelse 108-13 "Gældende" siden udgivelsen også under forbudstiden på 2 år
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160588

Dette forbud imod TVANG i behandlingen stopper den 1. juli 2016, så hvis ikke den nuværende regering foretager sig noget vil TVANG, herunder elektrochok, fortsætte som før.

TVANG i behandlinger med dokumentation har jeg samlet her: "Danmark, mit fædreland..."
http://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Med venlig hilsen
svært handicappet bla grundet 2 lumbale operationer.

Flemming Berger, erik mørk thomsen, Kurt Nielsen, Kim Strøh, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Lars Bo Jensen, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Heidi Larsen, Jørgen Steen Andersen, Anne-Marie Krogsbøll og Mikkel Schou anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Måske skulle man se på mange af den type lidelser som et forsvar mod de ydre påvirkninger eller reaktion, at omgivelserne knækker mennesker er der millionvis af eks. på.

Men om strøm i hjerne lige er den optimale løsning, det må tiden vise, men man kunne starte med nogle af vores politikkere og se om det hjælper.

Jørgen Steen Andersen

Peter Hansen 9:12
Det danske samfund er desværre i den meget uheldige retning at markedsgøre mennesket så det passer til de enhver tid herskende produktionsforhold, og det er da i den grad at spænde vognen for hesten i kapitalismens og produktionens hellige navn.
"Fagre nye verden" af Aldous Huxley læste jeg som ung mand og tænkte naivt, at nu ved alle hvilket samfund, man ikke skal stræbe efter, så sådan bliver det aldrig, men det ser ud til, at politikere og parlamenter bare er stødtropper for kapitalisternes verdensomspændende overherredømme.
Det forekommer at være en rigtig god ide at få ændret udviklingen, så det bliver andet end profit og markedsoptimering, som bestemmer kursen.
Produktion for enhver pris kan aldrig blive et mål i sig selv.
Det er kun et middel i menneskets tjeneste.
For at ændre kursen skal vi være meget mere fokuseret på overskuelighed, gennemsigtighed og virkelig demokratisk kontrol, ikke kun formelt også reelt.
Mennesket skal lære at beskytte sig selv mod sig selv!

Trond Meiring, Peter Wulff, Kurt Nielsen, Kim Strøh, Bent Gregersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dann Simonsen

“Og når folk siger, hvor vigtigt det er med uddannelse, fordi det gør os alle mere lige, siger Lone Frank ’nåh ja, men nogle mennesker er også bare født dummere end andre’.”
Ikke engang Lone Franks dumhed er medfødt. Den må hun selv tage ansvaret for. At hun er Helmuth Nyborg-fan er ikke noget nyt - og heller ikke medfødt!

Flemming Berger, Kurt Nielsen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Heldigvis forbliver vores guddommelige udødelige sjæl upåvirket af , at der sættes strøm til hjernen.

Flemming Berger, Kurt Nielsen, Bodil Waldstrøm, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Strøm på psyken" - er det ikke det, der i gamle dage hed "elektrochok"?

Trond Meiring, Kim Strøh og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Dann Simonsen, du kritiserer Lone Frank for at mene, at "nogle mennesker er også bare født dummere end andre". Desværre er der tale om en kendsgerning, Helmuth Nyborg eller ej. En ilde hørt sandhed, bevares, men ikke desto mindre er det sandt. Nogle mennesker ER dummere end andre.

Jørgen Steen Andersen 10:11

Du har ret, men så længe vi vedbliver med at trykke på den samme knap og forventer, hver gang, et nyt resultat, nærmere vi os sindsyge, Ref Albert Einstein fri oversat.

Den nuværende udvikling på alle områder, herunder TVANG i behandlingen og anonym angivelse af vores naboer, med opfordring til at indsende foto-dokumentation til www.borger.dk og de efter vores egen mening, burde anmeldes for socialt bedrageri, så er vi virkelig på farlig vej.

Angiv din nabo:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=25393

Hvor embedsmænd Gudhjælpemig også er begyndt at arbejde politisk gennem høringssvar, med opfordring til at medlemmer af SAK, Sammenslutningen af Kontrolmedarbejdere kan få adgang til vores hjem, uden dommerkendelse samt afhøre mine naboer, uden min viden. Som i øvrigt er socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem.

Forestil dig, mig liggende i ligusterhækken med røven i vejret, med mit Cannon Zoom og jagte enlige mødre for mistanke om socialt bedrageri.

Men det er desværre virkeligheden , som de unge vælgere endnu ikke har opdaget.

Gå ind på kommunernes hjemmesider og se hvor let det er at angive anonymt.

Men den øverste myndighed, vælgerne, er jo enig i denne udvikling:
http://www.politiko.dk/barometeret

Herunder TVANG med strøm igennem hjernen for at forbedre muligheden for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Glemmes skal heller ikke, at der findes syge medmennesker, der bliver tvangs bevillget fleksjob ned til 900 sekunder om ugen, efter at have været TVUNGET igennem arbejdsprøvninger liggende i en hospitalsseng.

Vi gamle kan kun vælge fornuftigt og råbe op.

Fortsat god weekend

Bent Gregersen, Kurt Nielsen, Kim Strøh, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mere og mere viser det sig, at det er den anden vej rundt: hjernen udvikler sig efter påvirkninger i virkeligheden - derfor skal ikke bare mennesker, men også alle andre organismer fra stort til småt, lære at begå sig i de omgivelser, man findes.

Trond Meiring, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Peter Hansen 10:53
Der siges, at informationer flyder frit, men jeg er alvorligt bange for, at det bare er ord sat sammen uden nogen særlig interessant mening og substans, for engang har jeg hørt eller læst det, du skriver om, og siden har ingen syntes, at det ville være opportunt at følge op på det.
SAK - Sammenslutningen af kontrolmedarbejdere.
Det lyder som noget fra "fagre nye verden".
Det lyder også som forholdene var i DDR.
Jeg har hørt om sengeliggende som får sengen med på arbejde.
Jeg har ikke hørt om de 900 sekunder, som bliver tvangsbevilget om ugen.
Det er et kvarter om ugen.
Man fratager mennesker enhver værdighed og har et menneskesyn, som jeg ikke troede muligt i et land som Danmark.
Jeg er rystet.
Nu er det da offentliggjort i Information.
Også god weekend til dig

Trond Meiring, Peter Wulff, Kurt Nielsen, Kim Strøh, Peter Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Det spændende er, at vi kan udvikle os og opleve nye horisonter - Der vil altid være folk, der advare imod at folk bliver så kloge, at de afviser biblen, men dem skal man ikke lade sig afsporer af. Huleboernes horisontløse tilværelse er en blindgyde.
Der er dog nogen videnskabelige indsigelser imod TDCS, som man nok skal være opmærksom på. Det er nok vigtigt at mærke efter om man skulle høre til dem, der mister i indlærings evne frem for dem hvis indlærings evne øges ved at få sat strøm til.

Da jeg ikke er læge, har jeg ingen mening om elektrochok,som behandling, men at påstår lumbale operationer er risikofri, er at gå for langt. Men TVANG, som middel for at tvinge mennesker til produktionsdyr, er uacceptabelt men virkelighed.

Strøm til hjernen
https://www.google.dk/search?q=TDCS&biw=1366&bih=568&tbm=isch&tbo=u&sour...

Med venlig hilsen

Lone Frank er, så vidt jeg, neurobiolog. Og jeg kan konstatere, at hun, som så mange andre INTET, absolut intet aner om Freud eller om hvordan hans idealer og behandling var. Lone Frank tror nemlig, som så mange andre før hende, at Freud talte med og helbredte psykiatriske patienter. Intet kunne være mere forkert. Freud talte først og fremmest med patienter, især kvinder, der havde det vi i dag kunne kalde et for stort overjeg, som forhindrede deres jeg (ego) i at udfolde sig, på grund af den strikte opdragelse, de havde fået. I Wien i 1890erne havde man faktisk ligefrem levende statuer af kvinder, der stod hele dagen uden at røre sig, fordi de ikke kunne indfri deres egne ambitioner, men måtte leve dem ud gennem deres ægtemand. Lone Frank aner faktisk intet om hvor begrænset en kvindes verden i Wien i 1890erne eller i Danmark i 1890erne; kvinderne måtte faktisk ingenting, de skulle bare holde læft og være smukke. Deres egen mening måtte de heller ikke havde, de var kun entitled to her husbands opinion, selv efter de var blevet gift. Freud talte altså med kvinder, der havde neuroser, Freud afviste at behandle psykiatriske patienter, bl.a. patienter med skizofreni, fordi han anså skizofreni for at være uhelbredeligt.

Og hvorfor går Information ikke mere til Lone Frank i dette næsten mikrofonholder-interview? Og spørger hende om hendes holdning til homoseskulle? Se, det kunne være interessant, især for hendes helt, Robert Reach ville, som så mange, kurere homoseksualitet med sine indgreb i hjernen - i den bedste mening, selvfølgelig.

Når Lone Frank f.eks. mener det her:

"Vi er ikke voldelige, fordi far ikke kunne udtrykke sig med ord. Og vi er ikke misbrugere, fordi mor ikke gav os nok kærlighed som børn. Psykiatriske sygdomme er et miskmask af genetiske dispositioner og nogle udløsende faktorer, og i sidste ende kommer lidelserne til udtryk som forstyrret hjerneaktivitet."

så kender hun ikke til den mest modernehjerneforskning åbenbart, som netop lægger vægt på, at alt hvad vi oplever, og især hvad vi oplever som børn fra vi er 0-3 år former vores hjerner på en sådan måde, så vi enten lærer at verden er et farligt eller et sted vi kan have tillid til. Og jo, vi er netop voldelige, fordi vi har set far været voldelig overfor mor, eller vi bliver misbrugere fordi mor ikke gav os kærlighed nok som barn. Eller rettere: det barn der ikke bliver holdt om, når det græder får simpelthen ikke udviklet sin hjerne godt nok, fordi de små antenner, der sidder under huden, ikke får stimulering nok og dermed bliver hjernen ikke stimuleret godt nok. Alt hvad vi foretager os, som børn, som unge eller voksne, bidrager til at hjernen vokser og udvikler sig. Bliver man som barn opmuntret til at lege eller til at synge musik eller til at skrive eller til at skrive, lærer hjernen sig dette og husker dette. Lærer man hver dag, sandsynligvis gennem sine forældre eller sine lærere i skolen, at man er doven, uduelig og ikke dur til noget, så begynder man, via sin hjerne at tro på dette. Og så kan man ingenting, så bliver man bange for at begynde på noget nyt, så bliver man bange for at fejle, og så bliver man nervøs, måske så nervøs, at man begynder at drikke eller tage piller (valium og stesolid) for at klare hverdagen. Og så bliver man afhængig fordi ens hjerne skal stives mere og mere....for at man kan klare at leve.

Igen og igen ser vi Lone Frank som en del af højrefløjens agenda, mener jeg. Hun gør det, præcis som højrefløjen ønsker til en indviduel genetisk og hjernemæssig ting om vi bliver det ene eller det andet. Og hun siger faktisk også indirekte, at hun mener, at det er en god ting, hvis folk gerne vil blive klogere med eletrisk stimulering af hjernen, alt i den bedste mening selvfølgelig. Jeg er bare ikke så sikker på at det vil virke, eller hvordan det virker eller hvorfor det virker. Og jeg ved at alt der er gjort i den bedste lægelige mening, f.eks. thalidomid eller det hvide snit (lobotomi) på et tidspunkt viser sig at være direkte forkert. Eller det at man - i den bedste mening - gav mindst 10.000 personer i DK fra cirka 1968 til 1978 stesolid, fordi de var nervøse og led af lavt selvværd, ja de kom også på et tidspunkt tilbage som noget dårligt. (fortsættes)

Flemming Berger, Mette Eskelund, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, erik mørk thomsen, Kurt Nielsen, Kim Strøh, Peter Wulff og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Lone Frank mener, at psykoterapi, yoga og mindfullness er udtryk for at vi ønsker at ændre os. Ud fra min erfaring med psykoterapi dette altså det rene vrøvl. Psykoterapi handler om at finde ind til den psykiske baggrund for, hvorfor vi agerer sådan som vi gør, identificerer tankeformer og handlemønstre, gøre dem bevidste for os, så vi kan ændre dem. Mindfullness handler om at lære at være fuldt og helt til stede i nuet, ikke et quick fix af vore dårlige ved at sætte strøm til vore hjerner.

Og en ting til: Hvorfor tror Lone Frank, at det amerikanske militær er fået ind i den her forskning? Kender jeg det amerikanske militær ret, ud fra det som er kommet ud om USA's militære forskning i 1950erne til 1970erne, så handler det ikke om noget end at skabe supersoldater,der kan meje folk ned uden at have samvittighedskvaler bagefter over det. Eller om at soldater kan torturere folk,som man så kan udsætte for eletrisk stimulation af hjernen, så de, der er blevet torturerede har glemt alt om torturen. Eller også vil man bruge teknikken med hjernestimulation via elektriske stød til hjernen til at kontrollere folks adfærd, måske især underklassena adfærd, hvilket i i USA især vil sige de sortes adfærd.

Og selvom Lone Frank er neurobiolog synes hun ikke at vide noget som helst om hjernen eller om psyken; man set tydeligt her:

"»Folk med PTSD får ofte ubehagelige flash backs. Hvis vi kan aflæse, at nu kommer der snart ét, og stimulere til, at det ikke kommer, er vi i stand til at foregribe menneskets tanker. Ved at forhindre, at noget af det, vi lagrer i den ubevidste del af hjernen, ryger op i det bevidste, kan vi forebygge, at visse erindringer og følelser i overhovedet opstår,« siger Lone Frank."

Ja, lige nu gør man det. Men er min holdning er den- og al forskning siger altså det samme, at hvis man hver gang undertrykker en ubevidst impuls og holder den tilbage, så på et tidspunkt kommer alt det uudtalte, alt det undertrykte op til overfladen igen. Med mange gange styrken fra den oprinde impuls. Og en ting til: folk der har PTSD har brug for at komme igennem det som de har oplevet. Ikke for at få en elektrisk pind stukket ned i hjernen, så de kan fortrænge alt det onde som deres bødler har gjort ved dem.

Trond Meiring, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Jørn Andersen, Anne Eriksen, erik mørk thomsen, Kurt Nielsen, Kim Strøh, Peter Wulff og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Da professor Barnard i 1967 udførte den første hjertetransplantation på et menneske udløste det i visse kredse store moralske og etiske "kvababbelser" - navnlig i religiøse kredse, hvor man mente , at hjerte og sjæl skulle man ikke "pille ved".

Elektrisk påvirkning af hjernen vil i første omgang givet give en tilsvarende lige så uproduktiv og reaktionær debat.

Men hvis metoden kan give mennesker en tiltrængt hjælp, så er det fint.

Ja, men det kan den altså ikke. Selv Lone Frank indrømmer beredvilligt, at vi ikke ved hvordan eller hvorfor det her virker. Og det er altså ikke det samme som en hjertetransplatation, mener jeg. Hjertet er en muskel, som kan erstattes, og som kan med lethed kan transplanteres fra det ene menneske til det andet. Det at (natur)videnskabsmænd og kvinder nu vil pille ved vore hjerner har været forsøgt før. Bl.a. med det hvide snit, elektrochok og med piller, altsammen i den bedste mening. For at skabe en bedre menneskerace, det perfekte ideale menneske, som gør hvad der bliver sagt. Og Lone Frank er for mig at dybt dybt højreorienteret, når hun mener, at vi er kun er vores hjerne. Og med det mener jeg at hun ser mennesket som et individ, og kun som et individ og nægter, at indse og erkende, at mennesket også og måske især er et yderst socialt væsen. Al moderne hjerneforskning påviser, sammen med epigenitikken, at det er vi altså ikke. Og at det bl.a. (også) er vores miljø, vor opdragelse, der får gener til at tændes og slukkes i os eller skaber de stiger vi går ad, når vi som unge og voksne bruger vores hjerner.

Metoden man troede gav en masse patienter ro i sindet var det hvide snit (lobotomi), man troede også at man fandt sjælefred i et pilleglas ved at give nervøse og urolige patienter valium og stesolid fra 1968 til 1978 - i den bedste mening. Senere viste det sig, at det gjorde man ikke...de blev bare inaktive og afhængige.

Trond Meiring, Mette Eskelund, Niels Duus Nielsen, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, erik mørk thomsen, Kurt Nielsen og Kim Strøh anbefalede denne kommentar

Lone Frank gør den fejl - som så mange før hende : at antage, at mennesket er adskilt fra naturen. Det er vi IKKE, og en faktor der nødvendigvis SKAL medtages for at få en redelig forskning. Naturlovene gælder altså også for mennesker...

erik mørk thomsen

Erkendelsen af/om, hvorfor nogle bliver psykiske syge, har aldrig ligget højt på dagsorden.
Derfor vil der altid, fremkomme mere eller mindre tåbelige forslag, til behandling.
Selvfølgeligt i den bedste mening.
At det så ikke er dem, der fremsætte disse tåbelige og skadelige forslag, der må leve med prisen, kan forslagstillinger god leve med, men om dem, der bliver udsat for forslagen, kan leve med dem, er jo en anden sag.
Mangle socialt liv, mangle sex liv, 20 år korter livforløb, o.s.v.
Kunne vi bare få en erkendelse af, at ingen er født psykiske syge, men det er noget, den enkelte bliver påført.
Påført af dem, der stor en nærmest, først far og mor, så familie (mand/kone/børn), arbejdsplads/netværk.
Fordi de udsætter en for noget, man ikke kan holde til, og derfor flygter ind i vanvide barmhjerte tåger, for at få en form for fred.
Her bør man forstå, at meget af det, man i dag, kalder en psykiske sygdom, slet ikke er det.
Autister er f.eks. ikke psykiske syge, men folk med specielle evner!
Men kommer vi til at forstå, at psykiske sygdom er påført, vil man forholdvis let, kunne behandle de fleste tilfælde.
Lad os tage "folkesygdommen" stress, deprimerer, som det i virkeligheden hedder, er der tydelige faretegn på, at noget er ved at gå gal.
Hvis der her tilbydes samtale terapi, ikke om 3 eller 6 måner, men nu og her, kan den tages i opløbet.
Denne samtale terapi skal selvfølgeligt udføres af ligestillet, overklassen til overklassen, middelklassen til middelklassen, underklassen til underklassen, o.s.v.
For kun ligestillet kan sætte sig ind i, hvorfor man lige der, har lige de problemer.
Og den, man skal havde samtalerne med, behøve slet ikke være læge, psykolog, behandler, men bare en "menneske klog" person, der selv, har prøvet lidt af hvert.
Der kan sætte sig i pågældende person sted, og ved, at det ikke nytter noget med fordomme og moral.
Men at man skal møde den anden, som to ligeværdig personer.
At behandlings systemet påstå, at det gør de, er den største løgn, der er her i landet.
Hvis jeg har mødt personer, der ser ned på psykiske syge, er det de ansatte, specielt dem, der dækker over deres egne sygdom, vil at være ansat i systemet.
Derfor har vi i dag, et meget dyrt system, der ikke dur, højst vegligeholder sygdommen, til gavn for deres arbejdspladsen, men til skade, for den, der er ved at få en psykiske sygdom.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Der findes I hvertfald alternativder til "strøm til hjernen", der har altid tænkt på bl. Sokrates. Men at afskaffe alt udefra påvirkning, d.v.s. noget som er ikke reflekteret og gennemtænkt elle er undersøgt af en selv, det er tvivlsomt. Selv Einstein mente Gud spiller ikke med terninger, d.v.s. alt er planlagt og skabt I den bedste af alle verdener; det kan kun forklares med at religionen var stærk I hans tid, det er påvirkning udefra. Men det kan gøres forsøg med revision og reflexion mod tvangs tanker og tvangshandlinger. Det er I hvertfald stadig aktuelt, som fordomme og masse indoktrinering mod anderledes mennesker, nøjagtig som I fortiden.Det bliver en stor fremskridt hvis de slags fordomme afskaffes. Og også et skridt fremmad I retning af at tænke selv.

olivier goulin

Lone Frank ved muligvis en del om hjernen og hjerneforskning. Til gengæld lader hendes filosofisk analytiske evner meget tilbage at ønske. Denne svaghed deler hun med ganske mange naturvidenskabsfolk. Lad mig give et eksempel:

På den ene side argumenter Lone Frank for, at bevidsthed og identitet er neurale fænomener, ligesom lyst og ulyst er det. Vi er intet andet end summen og et hyperfænomen af de neurale processer, der finder sted i hjernen. Dette er jo kernen i det materialistiske paradigme. Argumenter af samme skuffe finder vi hos Richard Dawkins, hvor vi som biologiske organismer ikke gør andet end at fremme og optimere vores egen interesse i at reproducere vore gener - eller nærmere er instrumenter for vore geners ønske om at reproducere sig. Det er materialismen ført ud i sin mest absurde konsekvens

Meget vel. Men så fortæller hun herefter en historie, som ved nærmere eftersyn dementerer hendes egen tese - eller i det mindste problematiserer den. Damen med OCD, som ikke vil helbredes alligevel, fordi det ændrer hendes personlighed og identitet, understøtter ikke at hun er en automata, der blot søger at optimere sin velvære og funktionsevne. Tværtimod er det netop et godt eksempel på det modsatte: at vi er fuld af modstridende interesser, som langt fra altid falder ud til et rationelt valg og fordel for 'den biologiske organisme'. Hvad er det for en impuls i damen, der handler mod sin egen 'helbredelse'? Hvorfra kommer en så irrationel selvopretholdesestrang?. Lone Frank m. fl. får ofte simplificeret den menneskelige bevidsthed i deres reduktionistiske forsøg på at forklare alt som hjerneprocesser.

Men der er en afgørende forskel på neurokemiske lysttilstande og kognitive processer, herunder det meget komplicerede fænomen identitet. Og sidstnævnte lader sig ikke på nogen enkel formel reducere til førstnævnte, selvom de to indrømmet influerer hinanden - dog især den modsatte vej: kognitive processer ledsages altid af neurale og neurokemiske processer.

Men hvad tænkning, idëer, bevidsthed og identitet i grunden er, og hvorfra de opstår, kan hverken Lone Frank eller nogen i denne verden give noget endegyldigt svar på. Lone Franks ontologiske udsagn er ren spekulation, tro og overbevisning - og vel at mærke ikke engang en særlig koherænt spekulation.

Jeg kan med lige så stor ret hævde, at kognitition og bevidstheden hidrører fra en ikke-materiel entitet, en sjæl, og er irreducible fænomener. Og jeg kan endda fremfører vægtige argumenter, der giver min tese plausibilitet - som jeg ikke skal komme nærmere ind på her - men jeg kan heller ikke bevise den.

Vi bevæger os i et domæne, som er paradigmatisk, og paradigmer kan i reglen ikke verificeres eller falsificeres. Det kan kun udsagn indenfor det enkelte paradigme Det enten glemmer Lone Frank - eller også ved hun det slet ikke. Men det er elementær videnskabsfilosofi.

/O

Trond Meiring, Flemming Berger, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Mette Eskelund

Synes logikken er noget selvmodsigende. På den ene side mener Lone Frank at miljøet( det må vel være de udefrakommende omstændigheder) ikke betyder alverden . På den anden side er hun optaget af at formidle pointen om at noget udefra kommende, det være sig elektroder, medicin og andet kan ændre et menneskes personlighed og hjernens måde at fungere på.

Mette Eskelund

Synes logikken er noget selvmodsigende. På den ene side mener Lone Frank at miljøet( det må vel være de udefrakommende omstændigheder) ikke betyder alverden . På den anden side er hun optaget af at formidle pointen om at noget udefra kommende, det være sig elektroder, medicin og andet kan ændre et menneskes personlighed og hjernens måde at fungere på.

olivier goulin

Et andet eksempel på Lone Franks' ofte logiske kortslutninger, er hendes forrige bog, hvor hun forfægtede det synspunkt, at vi er styret af vore gener, langt mere end vi er klar over - og at meget af det, vi opfatter som fri vilje, i virkeligheden er styret af en usynlig genetisk hånd.

Tanken er ikke urimelig, for der er tydeligvis et substrat af underbevidste mekanismer, som skubber og trækker os i den eller anden retning i form af adfærds- og reaktions mønstre, affiniteter og idiosynkrasier, m.m.. I tillæg kan det også bekvemt, og bliver det i praksis, bruges som forklaring på hele det plethora af mentale forstyrrelser, herunder OCD - osv. osv.

Men at det skulle kunne henføres til noget genetisk er slet og ret grundløs spekulation. Der er ingen, der har fundet gener, der koder for personlighedstræk. Man bruger ganske enkelt genetikken som mærkat, som en bekvem forklaring på alt det, vi ikke kan tilskrive miljøpåvirkninger - men det er ikke nogen forklaring; det er ikke engang sandsynliggjort. Det er ikke meget mere end et negativt udsagn om, at det i hvert fald ikke er miljø.

Hvis man til gengæld baserede sin deduktion på et spirituelt paradigme, med plads til sjæl og reinkarnation, så får man helt gratis leveret en langt mere plausibel forklaringsmulighed: Alt er miljø. Det er det eneste, der former og ændrer os i den ene eller anden retning. Og en lille del af disse miljøpåvirkninger stammer fra vores nuværende liv, og kan til en vis grad identificeres - mens en potentielt meget større del stammer fra tidligere liv. Disse er altså nedarvet i os, ikke som genetiske anlæg fra vore forældre, men som spor i sjælen - den såkaldte egenarv.

Igen: Det er ubeviseligt som paradigme - men det er på mange måder et langt mere symmetrisk og plausibelt paradigme, som undgår at introducere en ekstra genetisk dimension i personlighedsdannelsen.

Til gengæld introducerer den en ekstra metafysisk dimension - hvorfor den er afskrevet af den materialistiske naturvidenskab.

/O

Flemming Berger, Lars Peter Simonsen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Et eller andet er da gået helt skævt her. Enten har Lone Frank vitterligt en så reduktionistisk forståelse af mennesket, og i så fald burde Information have sat en person med forstand på emnet til at læse hendes bog og interviewe hende - således at hendes idiosynkrasier kunne blive tilpas udfordret - eller også er det netop fordi journalisten ikke har nogen indsigt i emnet, at Lone Franks forståelse af mennesket kommer til at fremstå så selvmodsigende, ja man fristes næsten til at sige naiv.

Måske er der tale om en kombination? Lone Frank er citeret for at sige:

"»Vi er vores hjerne,« siger hun. »Over de seneste årtier er psyken gået fra at være en luftig og flagrende størrelse til at være solidt forankret i hjernen. Sindets dårligdomme, som vi førhen mente skyldtes livsvilkår, mor og far og miljø, er nu placeret i hjernen og skal behandles der«.

Et bizart citat, som i den endelige analyse ingenting siger. Lad gå med platituden 'vi er vores hjerne'. En tvivlsom påstand i sig selv, men dog ikke så hvislende forvrøvlet som det, der følger: Lone Frank konstaterer at psyken er solidt forankret i hjernen. Heri er det svært at være uenig. Ganske som man kan sige, at hjernen er solidt forankret i kroppen(!). Men uden videre dikkedarer drager Lone Frank så den - ganske bemærkelsesværdige - konklusion ud fra sin banale iagttagelse, at 'sindets dårligdomme' opstår, eksisterer og må forstås adskilt fra det omgivende miljø - 'livsvilkår, mor og far og miljø'. Det følger imidlertid ikke, og jeg har svært ved at forestille mig at en så 'anerkendt' videnskabsjournalist vitterligt skulle have sagt noget så forvrøvlet sludder. Måske journalisten har klippet et par mellemregninger ud?

Den mistanke bestyrkes, når journalisten med egne ord forsøger at opsummere Lone Franks standpunkt (eller er det journalistens egen holdning, der her udtrykkes?):

"Vi er ikke voldelige, fordi far ikke kunne udtrykke sig med ord. Og vi er ikke misbrugere, fordi mor ikke gav os nok kærlighed som børn. Psykiatriske sygdomme er et miskmask af genetiske dispositioner og nogle udløsende faktorer, og i sidste ende kommer lidelserne til udtryk som forstyrret hjerneaktivitet."

Det er det dummeste stykke tekst, som jeg har haft den tvivlsomme ære at have læst i Information i år. Det giver ingen mening. Det modsiger sig selv, og afslører en rystende mangel på en helt grundlæggende forståelse for det emne, som diskuteres. De 'udløsende faktorer' som åbenbart indgår i et 'miskmask' med 'genetiske dispositioner' som den anden bestanddel, hvori består disse udløsende faktorer? Tænker man over det spørgsmål et øjeblik, vil man indse hvor horribelt et udsagn, der her er tale om. (Og så hedder det altså psykisk sygdom, og ikke psykiatrisk sygdom, omend der utvivlsomt er noget helt galt i psykiatrien).

Hvis ovenstående lyder lige rigeligt vredt, så er det fordi, jeg er vred. Artiklen berører et væsentligt og vigtigt emne. Så vigtigt, at det efter min mening ikke bør overlades til rene amatører. Hvad er det man siger om journalister, som interviewer hinanden? Noget burde kunne siges, efter min mening. Måske noget i retning af: 'Ikke en seriøs avis værdigt?'

Flemming Berger, Lars Peter Simonsen, Mette Eskelund, Karsten Aaen, Jørgen Steen Andersen, olivier goulin og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Forventeligt, at Lone Frank har set artiklen, før man har printet det. I så fald, er argumentet måske at det ikke er nogen amatør, men derimod det selvmodsigende ved Lone Frank og hendes opfattelse, der hermed afsløres.
Naivitet er ikke en helligbrøde, idet den kan findes alle steder, uagtet baggrund og uddannelse. Det er derimod, efter min mening, en fejltagelse at tro, at mennesker kan ændres ved teknologi.
Dog med undtagelse af trafikulykker og andre indgreb...

Lars Peter Simonsen, Jørgen Steen Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Vi er vores hjerne", ja, og ånden er en knogle, som Hegel spottende sagde.

Karsten Aaen: "...moderne hjerneforskning...vi enten lærer at verden er et farligt eller et sted vi kan have tillid til".

Kan du linke til et sted, der går lidt mere i dybden med dette udsagn? Sådan videnskabeligt, altså, for intuitivt giver det god mening. Og det er det mest interessante, der vil komme ud af denne debat, efter min ringe mening. Det vil kunne forklare, hvorfor Danmark og den vestlige verden er splittet i en rød og en blå blok, af mennesker, der har tillid til andre mennesker, og af mennesker, der frygter andre mennesker.

Det er en meget simpel formel, der kan forklare, hvorfor der inden for blokkene er dette massive sammenfald mellem holdninger til alle mulige ting, som ellers ikke har noget til fælles.

Hvis man kan finde ud af, hvilke påvirkninger, der former os i den ene eller den anden retning, kan man måske også finde ud af - gennem opdragelse, som jo bekvemt nok er lagt i hænderne på offentligt ansatte pædagoger - at skabe en lidt bedre balance i den enkelte, så vi alle kan være både tillidsfulde og skeptiske, uden blive ekstreme.

Men det kræver selvfølgelig, at de tillidsfulde og de mistroiske kan blive enige om, at balance er bedre end polarisering. Det kan måske have lange udsigter, men her vælger jeg at være optimist. Af pragmatiske årsager, hvis man giver op på forhånd har man allerede tabt, og så bliver man ked af det og risikerer at få stukket en elektrisk syl i hjernen.

Symptombehandling er den decisionistiske løsning: Gør noget, ligemeget hvad. Måske bliver man lykkelig at få få sig en hjerneskade? Måske bliver man ulykkelig? Skide være med det, nu har vi gjort noget, så til helvede med, om det virker.

Nels Nielsen - din sidste sætning synes at være et billede på dagens løsninger i "Systemet", afledt af politikken p.t.
Det påtrængende behov for at handle, symptombehandle osv uden tanke for resultatet, fordi man har handlet.

Udover de genetiske forskelle præges vi af alt - psykisk og fysisk - samfundets regler og økonomi samt opfattelsen af et menneskes værdi. Når personligheden er dannet, introvert eller ekstrovert, fremstår vi så i tidens billede.
Det er foruroligende, hvor primitivt mennesket handler, når vi nu sætter os over dyrene og kan håndtere teknologi og rejse ud i rummet.
Vi kan forske i hjernen og generne, hvilket er det hotteste for tiden. Følger man med i behandlinger, er det også en af de største kilder til indtjening, naturligvis initieret af div. nytilkomne medicinalindustrier, der ikke går af vejen for at gå på kompromis med sandheden og resultater til skade for mennesker.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Man kan jo også flytte perspektivet lidt, og så spørge sig selv hvorfor Dagbladet Information finder det tjenesteligt at understøtte udbredelsen af sådan en omgang ideologisk tågesnak? I det mindste må man da kunne forvente, at journalisten møder op med en bevidsthed om, at der her bliver talt politik, i lige så høj grad, som der tales videnskab?

Trond Meiring, Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

olivier goulin
Nyreligiøs kulturist med hang til Platon og germansk swung. Hertil, et notorisk vrøvlehoved.
Ovenstående står skrevet i Informations liste over trådproducenterne.
Jeg finder denne beskrivelse lidt nedsættende, men den indeholder beskeden om ”nyreligiøsitet”
hvilket begreb er mig ukendt. Hvorfor ”ny”?
Du henviser til Richard Darkin.
I 30-fødselsudgaven af ”The selfish Gene” er der en beskrivelse af livets oprindelse (p.14) at før livet (biosfæren) blev dannet var der allerede i ”ursuppen” vand, ammoniak, kuldioxid, metan og andre simple uorganiske molekyler. Kemikerne har eksperimenteret med en imitation af dette miljø ved simpelt hen at lavet en kopi af ursuppen og udsat den for energipåvirkning i form af ultraviolet lys, elektriske udladninger og kunstige lyn i en periode af flere uger og det er lykkedes at frembringe en brunlig suppe der indeholdt mere komplekse molekyler end de der allerede var tilført.
Især er syntesen af aminosyrer er interessant fordi de er byggestenen for protein. Senere forsøg er påvist pyriner og pyramidiner, hvilke er byggestenene for ribonukleinsyre (RNA) og desoxyribonikloinsyre (DNA).
Dermed er så udbredelsen startet fordi DNA kan kopierer (er recipient) sig selv i en dobbeltspiral som holdes sammen med en brintbinding (den svagest kemiske binding) og at denne kan brydes enzymatisk så der nu er 2 ens DNA er osv. Efter 3-4 milliarder år har vi så den biosfære som du, ærede medlem, er en del af.
Dertil kan jeg tilføje at det nu er lykkedes at frembringe syntetisk liv i form af en bakterie.
https://www.youtube.com/watch?v=qi2MhsUSu0U
Måske fastholder du dig retten til viden fra årtusinde år siden, skrevet af personer der anså deres forklaringer om alting som viden. Viden er en dynamisk process hvor fortidige fejl er fejl og uden interesse for det emne der er genstand for udsagnet.
Spekulative forklaring kan trækkes i den gudelige automat. I dag er mængden af religionernes afficionadas lidt over 80% af jordens befolkning. Og tallet er stigende. I Danmark går 2-3% af statskirkens medlemmer i kirke om søndagen og rejser sig på kommando når de skal bekende deres tro på den Luthers-reformertes kristendomsvariant. Dette tal er ret konstant.
Religionsdyrkning er langt fra en ensom sysselsættes. Den frelse hob,skuldervat ved skuldervat, ved et veldækket bord og et godt glas, puttende blår i hinandens øjne.
Hvem mon har fordel af det?
Har trådkommentatorerne læst Lone Franks nye bog? Hun har en Ph.d. i neurobiologi og må formodes at have en indsigt i emnet som opponenterne ikke har, hvilke afspejles i kommentarerne som ikke bare skyldes det journalistiske referat, men fordomme af transcendental natur.

Elektrochok har gjort mig historieløs

https://www.information.dk/debat/2015/09/elektrochok-gjort-historieloes

Jeg kan sagtens rumme og glæde mig over beretninger om mennesker, hvis liv er blevet reddet af elektrochok. Spørgsmålet er, om psykiatrien kan rumme mig og mine oplevelser med behandlingen. Det håber jeg, for det føles koldt og ensomt herude i kulden, når man har mistet hukommelsen

En lille bivirkning af elektrochok, beskrevet i en tidligere artikel i Information.

Læs også kommentarerne, som også her handler om TVANG

Med venlig hilsen

Niels Duus Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Dann Simonsen, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Dann Simonsen

Niels Nielsen, 06. marts, 2016 - 10:51
Du slutter med at hævde, at: “Nogle mennesker ER dummere end andre.”
Og jeg kan erklære mig helt enig. Jeg gør til og med opmærksom på, at Lone Frank ikke er alt for klog, men det er nu engang hendes idé, jeg kritiserer, ikke hendes person i det hele taget, og hendes dumme idé er hverken hun eller nogen anden født med. DET er en kendsgerning, og den modsiger helt umiddelbart det, som sammen med Lone Frank vil udnævne til kendsgerning: ”nogle mennesker er også bare født dummere end andre.” Hverken du selv, Frank, Nyborg eller nogen anden er født med den idé. I har selv måttet finde (eller hoppe) på den.
At du har så svært ved at fatte dette argument, skyldes heller ikke, at du er født ’fatsvag.’ Den undskyldning er simpelthen for billig.
http://skeptica.dk/artikler/?p=1198
http://skeptica.dk/artikler/?p=1197

Dann Simonsen

Karsten Aaen 06. marts, 2016 - 22:21
Jeg tror, at vi er ret enige om, hvad Lone Frank står for, Karsten, men du skriver også:
"Og jeg ved at alt der er gjort i den bedste lægelige mening, f.eks. thalidomid eller det hvide snit (lobotomi) på et tidspunkt viser sig at være direkte forkert."
Viser ALT, der er gjort i den bedste lægelige mening, sig på et tidspunkt at være direkte forkert??!
Jeg er enig med dig mht. til thalidomid og lobotomi, men jeg går ud fra, at du ikke mener sætningen sådan, som den står her …

Mange har kasseret Freud, men jeg husker oplevelsen af, at han var i stand til at indtage et nyt standpunkt, når det viste sig at det tidligere ikke holdt. Ikke dårligt...
Sådan er det jo, vi opdager noget nyt, der ændrer situationen på godt og ondt.

Dann - misforstå mig nu korrekt. Nogen gange tænker min hjerne lidt for hurtigt :) til at fingrene kan følge med. Når jeg bruger ordene 'i den bedste mening' skyldes det netop tv-udsendelser på DRK om både thalidomid, elektrochok og lobotomi (det hvide snit). Og ikke alt lægeligt, gjort i den bedste mening, er dårligt. F.eks. er jeg ret glad for penicillin...og anden moderne medicin så vi ikke dør af sygdomme man døde af i middelalderen eller for 75-100 år siden. Transplantationer f.eks. er jeg også ret glad for, så f.eks. ofre for brande ikke skal gå rundt og se uhyggelige ud hele deres liv...eller rettere; vi opfatter dem som værende uhyggelige.

Min pointe var bare, at Lone Frank selv siger, at hun - og lægerne - og neurobiologerne - intet ved om hvordan det her fungerer, men man gør det alligevel. Og desuden mener jeg også, at have set i en af de omtalte udsendelser, at den måde, man gør det på i dag, er en gentagelse af den måde, man lave forsøg med det her i 1950erne og 1960erne; ingen kontrolgruppe....ingen lodtrækning....man putter bare nogle rør ned i hjernen og sender små elektriske stød ind i hjernen. Uden at vide hvad man gør.

Og til jer der ikke kan fatte at Lone Frank kan være så reduktionistisk, er der bare det her at sige; jo så reduktionistisk er Lone Frank. I mange år har hun ment, at generne udelukkende bestemte alt, at vi var en slags omvandrende robotter, som ikke kunne undslippe os vores genetiske skæbne; nu mener hun åbenbart, at det er vor hjerne, der styrer det hele. Forstået på den måde at vor hjerne giver os en bestemt adfærd og vil vi ændre adfærden skal vi ændre hjernen. Og det kan der da være en hel del om; Lone Frank mangler, sådan som jeg ser det at indse og erkende, at i vores opdragelse ligger kimen til vor hjerne; hver gang mor eller far skælder ud ændrer vores hjerne sig, hver gang vi skriver, dannes der spor i hjernen, hver vi synger eller læser kort dannes der spor i hjernen. Hjernen er plastisk og omformer sig i takt med at vi lærer noget nyt.

Mht. det link som nogen beder om kan jeg desværre ikke lige komme op med et link; jeg har, i årenes løb, samlet viden op omkring dette her fra forskellige sider. Bl.a. vist fra en artikel i Kristeligt Dagblad (mener jeg det var?) der netop beskrev (hos mus og rotter, mener jeg det var?) at når mus f.eks. ikke får nok berøring i løbet af deres barndom f.eks., så udvikler de små antenner under huden sig ikke.
og derfor bliver musene bange og frygtsomme som voksne - som jeg lige kan huske artiklen...

Trond Meiring, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar

Ang. Freud; han ville stå og klappe, ville han. Freud drømte nemlig hele sit liv om at finde en biologisk forklaring på det han havde opdaget, altså finde det sted i hjernen, hvor overjeg, egoet, og drifterne boede. Freud drømte også om at finde en biologisk forklaring på de psykologiske fænomener, han havde iagttaget.

Mit problem med Lone Frank - og andre tilgang til Freud - er at de kun kender Freud fra deres skoletid og Freuds model af psyken overjeg, jeg og id (drifter). Men ikke læser andre af Freuds skrifter, f.eks. Totem og Tabu (1914, mener jeg), hvor Freud - ret godt - argumenterer for, at religionen er opfundet af mennesket, måske for at sone en brøde for drabet på en urfader en gang i forne tider. Læser man Freuds massepsykogiske betragtninger fra 1930erne, får man også en hel del at vide, som man bl.a. kan bruge til, delvist, at forklare hvorfor diktatorer som Hitler, Mussolini, Stalin, og Mao kan komme til magten. Folket overgiver deres jeg til en Faderfigur, en autoritær faderfigur. På dette grundlag, til dels, blev Frankfurterskolen til, og den anti-autoritære pædagogik til. Og som jeg allerede har skrevet, Freud behandlede især kvinder med neuroser, som på Freuds tid, helt sikkert, havde rod i manglende udlevet seksualitet. Eller handlekraft; kvinder på Freuds tid forventedes at være små bly violer, især måske i Wien, som slog blikket ned, når en mand viste interesse for dem. Dertil kom at de fleste kvinder bar deres korset så stramt, at de næsten ikke kunne trække vejret; vi ser derfor pæne borgerlige kvinder dåne og besvime i Wien omkring 1890-1910. (og i andre hovedstæder i Europa også). Det at kvinder ikke måtte udvise handlekraft eller skarphed eller sige noget direkte betød ofte at de led af neuroser, forårsaget af denne skal vi sige manglende handlekraft. Og det var de neuroser, Freud behandlede i Wien omkring århundredskiftet. Ikke patienter på psykiatriske anstalter, som led af f.eks. skizofreni, netop fordi Freud mente, at skizofreni var uhelbredeligt.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Kompliment - jeg tænkte på læger, der i bedste mening arbejder på den gode sag, for senere at finde ud af at det var en fejltagelse. Egentlig ikke relevant til denne artikel, da jeg ikke opfatter Lone Frank som et billede på nogen fremtidig forsker i behandlermiljøet.
Men jeg kunne nemt finde på at læse hans betragtninger fra 1930érne og andre lign., fordi der er så mange tegn at det kan ske igen.

Niels Duus Nielsen

Det væsentligste Freud har bidraget med, er den metafysiske ramme, indenfor hvilken han forstår de sjælelige processer. Et paradigme, om man vil. Id, jeg og overjeg er metafysiske postulater, baseret på gammel jødisk Kabbala (religion er ikke kun ævl og tågetale, mange religiøse doktriner er resultatet af mange generationers iagttagelse af og teoretisering over mennesker og deres adfærd).

Måske holder Freuds teorier ikke i alle detaljer, men grundlaget anvender vi stadig til at forstå os selv. Hver dag. Måske er der slet ikke nogen virkelig reference til "det ubevidste" eller "det underbevidste", men det ændrer jo ikke på, at det er nyttige begreber, der har fundet ind i dagligsproget, fordi de gør det nemmere at forstå de menneskelige mærkværdigheder. En dag finder vi måske ud af, hvad det "i virkeligheden" er, der sker inde i vores hoveder. Indtil da er der ingen grund til at afvise at tale om det ubevidste.

Det er lidt ligesom med Marx, det hævdes ofte at han er forældet, men folk glemmer, at hans ideer om arbejdende menneskers rettigheder faktisk var kraftigt medvirkende til, at magthaverne og socialdemokraterne indgik det historiske kompromis, som skabte det højt besungne velfærdssamfund.

For begge tænkere gælder, at deres tanker om konkrete psykiske og samfundsmæssige forhold er begrænsede af den tid, de levede i, men de rammer, de satte op for tænkning om hhv. psyken og samfundet, er tidløse.

Lone Franks metafysik er scientistisk, og som sådan også tidløs; problemet med scientismen er blot, at den for længst er blevet afsløret som ufuldstændig. Og en metafysik, der ikke får hele fysikken med, er en dårlig metafysik.

Og ligesom folk i 1700- og 1800-tallet tilskrev "magnetisme" alle mulige fantastiske kræfter, fordi man ikke rigtig vidste, hvad det var, men det lød meget videnskabeligt i datidens ører, på samme måde tilskriver man i dag "generne" alle mulige kræfter, på trods af (eller netop fordi!) man stadigvæk ikke rigtigt ved, hvordan de egentlig gør det, de nu engang gør.

Det skal hun have, Lone Frank, hun er helt åben med, at det er det rene gætværk, hun formidler.

Trond Meiring, Touhami Bennour, Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Dann Simonsen

Karsten, når du snakker om unger, der "ikke får nok berøring i løbet af deres barndom," er det muligvis den gamle klassiker med rhesusaberne, du tænker på:
https://en.wikipedia.org/wiki/Pit_of_despair
http://pages.uoregon.edu/adoption/studies/HarlowMLE.htm
https://www.youtube.com/watch?v=CU9jKlNK1Qc
Jeg ved ikke, om eksperimentet er blevet gentaget, efter det blev muligt at lave hjernescanninger.

Lars Peter Simonsen

Helmuth Nyborg er et glimrende eksempel på en der er dummere end de fleste. Jeg er lidt loren ved den der med at skulle ændre på folk med elektrochok, og det her l yd e r som elektrochok.

TVUNGEN Elektrochok bliver stadig forbudt i, endnu i en 3 års, forsøgsperiode.

Nyt lovforslag:
http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2016/03/Lovforslag%20hoering%20om%...

http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/7a4298cd-33b8-45e3-86...

Hvis du vil læse om, at embedsmænd står over Folketing og ministre og fortsætter med at rådgive kommunernes sagsbehandlere forkert, som om loven ikke eksistere for, hverken Ankestyrelsen og Abejdsmarkedsstyrelsen, så læs her:
http://www.k10.dk/showthread.php?p=339648#post339648

Principafgørelse 108-13 som startede hele debatten om dette vanvid med TVANG i behandlingen, hvor borgeren blev tvunget til lumbal operation, ellers ville borgerens sygedagpenge blive stoppet.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160588 "Gældende" i hele forbudsperioden.

Med venlig hilsen